Sang- og klappelege 1960erne-70erne

Sang- og klappelege 1960erne-70erne Introduktion Inspiration til frikvarteret. Munken går i enge de lange sommerdage, Hvad gør han der sålænge? O ja, o ja, o ja! Han plukker af de roser og sanker af de bær Og af de krusemynter alt til sin hjerteskær Munken breder ud sin kappe så blå og beder skønjomfru at sidde derpå. - Jeg tænker på, hvor ejendommeligt det er, at disse lege har haft livskraft gennem mange slægtled, uanfægtet af kulturens skiftende strømme. Vore børn synger med samme optagethed, som barnet for hundrede år siden simple ofte halvuforståelige hemmelighedsfulde symbolske remser. Og den voksne betages af disse evigunge sange, fordi de fremkalder lyse barndomsminder, og fordi de i sig selv er så vidunderlige friske i deres uskyldighed og hjertelighed. Således skrev musikforskeren Hjalmar Thuren i Maanedsmagasinet i juli 1909. Det er nu ikke gået helt, som Hjalmar Thures håbede i begyndelsen af 1900-tallet. Sanglegene, som en vigtig del af børnenes egen tradition, ser ud til at være en legeform, der stille er ved at uddø, i hvert fald hos skolebørnene. Denne legeform, som har været udøvet og fornyet, først og fremmest af skolepiger, gennem de seneste 200 år, ses ikke længere i børns leg i skolegården, og dette gælder ikke kun i Danmark. I slutningen af 1800-tallet blev det ofte anbefalet at inddrage sanglege som Bjørnen sover, Bro bro brille og Jeg gik mig over sø og land i gymnastiktimerne, både for større og mindre elever. Der er dog ikke tvivl om, at børnene også selv tog initiativ til legene i frikvartererne, hvor der også blev hoppet i hinkerunde, leget med yo yo og løbet fangeleg mv. I 1960erne skete der noget, der ændrede tilstandene. Det blev efterhånden betragtet som lidt for pattet og for småbørn at lege sanglege. Måske var det de masseproducerede båndoptagere og myten om, at amerikansk pop og beatmusik var den rigtige teenagermusik, der var medvirkende til dette. Tusindevis af drenge og piger begyndte at spille guitar og mange, især lidt større børn, anså det for finere at synge på engelsk eller amerikansk end på dansk. Børnenes måde at lege og synge på ændrede sig. De gamle sanglege var tydeligvis på vej retur, startende i de større byer. Til gengæld etablerede der sig en ny legekategori op igennem 1960erne og denne slog for alvor igennem i starten af 1970erne: Klappelege. 1

I Danmark var der allerede i starten af 1960erne begyndt at snige sig klappelege ind i skolegården i frikvartererne. Med lidt god vilje kan man vel godt kalde klappelege for en slags sanglege, men de er langt mere stationære og ikke nær så bevægelsesrige, som de oprindelige sanglege. Klappelegene indeholder mest klappebevægelser med rim og remser, så vi vælger her at skille de to legeformer ad. Den internationale bølge af klappelege tog for alvor fart i begyndelsen af 1970erne. Da blev den nye legeform særdeles populær, og flere og flere sange blev inddraget i denne specielle legekategori, vi kalder klappelege. Mange af de klappesange vi kender i dag, deler vi internationalt. Andre tekster har børn selv udviklet gennem tiderne, mens de legede. Teksterne til klappelegene giver ikke nødvendigvis mening, og der er ikke en egentlig sammenhæng i teksten. Men der er ingen tvivl om, at børn finder glæde ved at bruge de mundrette forunderlige ord og deres rytme sammensat på vers. Der vil nok være dem, der mener, at småpigers klapperier med tilhørende, usammenhængende, meningsløse sange og banale remser er trivialiteter uden større interesse og perspektiv, men ikke desto mindre har de berettiget skrevet sig ind i et stykke dansk legekultur. At klappelege er blevet så populær skyldes efter Helmut Seglers opfattelse, (professor i musik og didaktik), børns glæde ved meningsløse og mærkelige ord. Sanglegenes fuldstændige forsvinden vil bestemt være et kulturtab. De har altid været en vigtig del af børnekulturen og dansk kulturarv. Mange af sangene har fine tekster og øreklingende melodier og kan vel selv i dag vurderes som fornem folkedigtning. Mange af de ældre sanglege kendes dog stadig af mange børn, idet de stadig ofte indgår i lærer- eller pædagogstyrede aktiviteter i børnehaven eller de yngste skoleklasser. Derfor har vi valgt med denne undervisningslektion at sætte fokus på sanglege og klappelege og for en stund genoplive et stykke dansk børnekultur. Vær opmærksom på, at denne lektion vil tiltale pigerne mest. Ideerne kan ydermere benyttes som inspiration til frikvarterne. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet set gennem legen i et historisk perspektiv. 2. Det sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får mulighed for at reflektere over legens betydning for skolelivet og kendskab til forskellige former for leg, hvor fantasi, samspil, rytme, rim og remser, fællesskab og bevægelse er centrale nøgleord. 2

Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 45 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen, eller splittes op og benyttes i frikvartererne. Målgruppe: 4.-7. klasse. Baggrundsartikler: Læs artikler omkring leg, på legeskab.dk. Find dem her Eksempler på overordnede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for barndommen set gennem legen i et historisk perspektiv. De får derved mulighed for at sætte leg, sang og bevægelse, herunder forskellige sanglege, i relation til en historisk og samfundsmæssig kontekst. Eleverne får mulighed for indsigt i forskellige sanglege og klappelege. Eleverne arbejder gennem leg og bevægelse med sang, rytme, rim og remser, fantasi, bevægelse, samarbejde og fællesskab. Eleverne får mulighed for at deltage i sang- og bevægelseslege og arbejde aktivt med at udtrykke og udvikle nye rim og remser. Eleverne får mulighed for at opnå viden om sammenhæng mellem musik, sang og besværgelsesudtryk. Eleverne får mulighed for at deltage i fællesdanse og opnå forståelse af og viden om rytme, form og dansetrin. Eleverne får kendskab til forskellige melodier, rytmer og sangtekster og mulighed for at være aktive sangere. Eleverne for mulighed for selv at skabe enkelte rim og remser. Eleverne får mulighed for at eksperimentere med rim, ord og sætningsdannelse koordineret med en grov og fin motorisk udfordring. Eleverne styrker gennem legen deres grov- og finmotoriske færdigheder samt øje- og håndkoordination. De får mulighed for bruge kroppen varieret og deltage aktivt i basal og alsidig bevægelse igennem legen. Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om børnelivet i perioden og introduktion af forskellige sang- og klappelege, som lektionen indeholder. 2. I antager en rolle fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter sang- og klappelegene uden den indledende samtale. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til børnelivet fra perioden og læringsmålene. 3

Konkrete undervisningsideer Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionen. Lad evt. eleverne ud fra dette fortælle, hvad de tror de skal/kan lære i denne lektion og samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvad sanglege og klappelege er. Tal med eleverne om, de har set nogen lege disse lege i frikvarteret? Tal med eleverne om børnelivet i et historisk perspektiv og tilgangen til sanglege som et stykke dansk kultur. Tal med eleverne om frikvarteret og de aktiviteter der foregår i dette. Lad eleverne byde ind med, hvad de troede frikvarterende blev brugt til i denne periode, lad eleverne se filmklippet Frikvarter i skolegården 1967 Der er fri adgang til DR Skole med UNI-Login. Introducér eleverne for de sanglege I skal i gang med. Der vil være nogle sanglege, der kræver mere introduktion end andre. Det kan være en ide, at fortælle ganske kort om sanglegen, og hvad denne har været brugt til, og hvornår man tidligere legende denne, lige inden I skal i gang med den. Udvælg en eller to sanglege, hvis I også vil arbejde med klappelegene i denne lektion. Disse kræver tid at lære og tid til at øve sig. Introducér eleverne for de klappelege I skal i gang med. Se evt. de foreslåede filmklip.vær opmærksom på, at eleverne skal have tid til at øve sig på klappelegene. Opdel gerne indlæringen af teksten og klappene hver for sig. Giv eleverne god tid til at lære de lidt forunderlige tekster, men også tid til at øve klap i rytme mellem sig selv og en anden elev. Det kan være en ide at lade eleverne øve sig op ad en væg eller mur, inden de skal klappe sammen med en anden elev. I afprøvningen af denne lektion har der, i alle testklasserne, ofte været de store grineflip på banen blandt eleverne og det har for alle, både elever og lærere, været meget underholdene. Giv endelig eleverne lov til at grine af dem selv og sammen med deres klassekammerater og hjælp dem med at få gejsten og motivationen til at øve sig endnu mere - indtil de kan remsen og klappene korrekt. Lad evt. eleverne udvikle deres egne klappelege og vise disse for hinanden. Man kan evt. udviede klappelegene til at eleverne jonglere med bolde, mens de fremsiger remserne. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Vær opmærksom på, at tiden løber hurtigt når man leger, og man når ofte ikke det, som er planlagt. 4

Der er nedenfor udvalgte ideer til forskellige sang- og klappelege, der kan benyttes til inspiration. Find yderligere inspiration til andre sanglege og klappelege under supplerende materialer. Det kan være en ide at afholde hele undervisningslektionen, og den indledende samtale udenfor, i gymnastiksalen, skolegården eller på et større fællesområde, således at man ikke bruger tid på at skulle ud af klasselokalet m.m. Sanglege kræver ofte mere plads, end man har i klasselokalet. Både sang og klappelege er oplagte udendørsaktiviteter. Dette er dog helt afhængig af eleverne i den enkelte klasse, og den undervisningsform de i forvejen kender. Det kan være svært at skabe ro i uderummet til den indledende samtale, hvis eleverne ikke er vant til dette eller ikke har fået en klar introduktion til, hvad der skal ske. Når I skal i gang med at lege fælleslege udendørs eller på større arealer, er det en god ide at starte med simple lege, som de fleste kender, uden for mange forklaringer. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 5

Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne kan sammensætte rim og remser med komplicerede klappemønstre. B. Eleverne kan eksperimentere med egne rim, ord og sætningsdannelse. C. Eleverne benytter øje- og håndkoordination til forskellige komplicerede klappemønstre. Tegn på læring Eksempel: A. Eleverne kan sammensætte rim og remser med klappemønstre. Niveau 1: Niveau 2: Niveau 3: Eleven kan udføre enkelte klappemønstre uden rim og remser. Eleven kan udføre enkelte komplicerede klappemønstre sammensat med rim og remser. Eleven kan udvikle nye klappemønstre til egne udviklede rim og remser. Udfordring Eleven kan udvikle nye komplicerede klappemønstre sammen med andre elever og sammensætte disse med rim og remser. Kommentarer/ideer 6

Historiske sanglege De nedenstående sanglege er valgt ud fra en undersøgelse, der er lavet blandt børn i 1960erne, hvor børn og familier blev spurgt til, hvilke sanglege der stadig var blandt børns lege i denne periode. 1. Der kom en mand fra det røde hav Antal deltagere: Alle. Tekst (Alle synger) 1. Der kom en mand fra det Røde Hav. Ej sikkelej sikkeladetus. (Børnene i rækken synger) 2. Hvad vil den mand fra det Røde Hav! Ej sikkelej sikkeladetus. (Manden fra det røde hav synger) 3. Jeg vil fri til din yngste datter. Ej sikkelej sikkeladetus. (Børnene i rækken syner) 4. Men hvad skal hun da hedde! Ej sikkelej sikkeladetus. (Manden fra det røde hav synger) 5. Hun skal hedde Bellis. Ej sikkelej sikkeladetus. (Børnene i rækken synger) 6. Bellis har vi ingen af. Ej sikkelej sikkeladetus. (Manden fra det røde hav synger) 7. Så skal hun hedde Hyacint. Ej sikkelej sikkeladetus. (Børnene i rækken synger) 8. Så tag hende da med glæde. Ej sikkelej sikkeladetus 7

Aktivitet Manden fra det røde hav står over for de andre børn. Børnene står i en række med hinanden under armen. Den midterste i rækken er mor. Hun giver hemmeligt alle sine døtre navne. Manden og rækken skiftes til at gå frem og tilbage, mens de synger stroferne. Der gættes på navne og man forsætter til alle døtrene er blevet gift. Variation Hvis man leger denne leg i klassen med både drenge og piger, kan det være en ide, at lade drengene være fædre, der giver deres døtre væk. Hver dreng har nu en datter og aftaler med datteren, hvad datteren skal hedde. Opstil kategorier for døtrenes navne, for hver gang legen starter igen. Fx blomsternavne, pigenavne (enten opdigtede eller de rigtige navne) hvor manden fra det røde hav synger at ønsker dem der starter med fx A. Her synger man hvad skal hun så starte med hun skal starte med et A Hvis gruppen har en der starter med A sender de hende straks over, ellers synges verset Dem har vi ingen af Og således fortsætter man indtil der er bid. Man kan lade eleverne to og to aftale, hvad de hver især hedder og droppe det med fædre og mødre og synge jeg vil fri til dit smukke barnebarn eller Jeg vil fri til kongens datter eller dyr, hvis man vælger dyrenavne. Man kan lade eleverne vælge tal som navne fra 1-10, eller tal fra 1-20, hvor manden fra det røde hav fx synger Hun skal hedde 3-tabel. Alle de elever, der har et tal navn, der indgår i 3-tabellen skal så udleveres til manden fra det røde hav, fx 3, 6, 9, 12, 15, 18. Brug til de små klasser kun den lille tabel og kun tal op til 10 eller 20. Man kan vælge utallige kategorier, når børnene først har forstået legen. Det kan fx være prinsesser, figurer fra et bestemt eventyr. Ligeledes kan teksten hurtigt omskrives således, at man kan vælge indenfor kategorier som frugt, grøntsager, mælkeprodukter, kød, muskler osv. alt efter, hvilket tema man arbejder med. Eksempel: Eleverne vælger en muskel, (Manden fra det røde hav synger) Jeg vil have en muskel (Børnene synger) - Hvad skal den ku gøre (Manden fra det røde hav synger) - Den skal kunne strækker benet )... Denne leg kan udvides til adskillige sværhedsgrader således, at selv større børn synes det er sjovt og udfordrende. 8

Vær opmærksom på, at give eleverne god tid til også til at hjælpe hinanden med at finde ud af, om de er dem, der skal over på den anden side. Jo sværere udfordringen er, jo mere tid og jo mere samarbejde kræver det. Find flere sanglege under lektionen Gymnastik 1-3 klasse 1920erne-30erne Klappelege I klappesangene kan man enten stå to og to overfor hinanden og klappe et bestemt mønster i rytme til teksten. Man kan også stå i en stor rundkreds og sende klap afsted rundt i kredsen, det handler så om ikke at få det sidste klap. Sådan klapper man Man står over for hinanden to og to. 1. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. 2. Man klapper sin makker i højre hånd. 3. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. 4. Man klapper sin makker i venstre hånd. 5. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. 6. Man klapper sin makker i begge hænder 3 gange. Variation Lad evt. eleverne klappe deres egne hænder mod hinanden og derefter med begge hænder mod deres makker og fortsætte således. Det gør øvelsen lettere. Der findes eksempler på flere former for klappeleg, hvis man søger på YouTube. 9

1. Var du med dengang 1. Var du med dengang da de døvstumme sang, og de fingerløse spilled på kla-ver-ver-ver, og en død mand hang på et rustent søm og sang: Vil du med mig ud i skoven, når jeg dør dør dør? 2. Nej, gu vil jeg ej, for mit navn er Nikolaj, jeg var fem og tyve år, da jeg blev født født født, og min mor var akrobat, og min far var tinsoldat, og jeg selv var en lille rød to-mat-mat-mat. 3. Og de gode gamle dage vender aldrig mer tilbage, for Nikolaj han sejler på det blå blå blå, ta r en pige med sig hjem, klæ r hend af og går i seng, ja, Nikolaj han var en rigtig guttermand. Aktivitet 1. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. (Var du ) 2. Man klapper sin makker i højre hånd. (med...) 3. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. (den...) 4. Man klapper sin makker i venstre hånd. (gang ) 5. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. (da de ) 6. Man klapper sin makker i begge hænder 3 gange. (døv-stumme- sang) Det hele gentages. 10

2. Stakkels lille iskagemand Ude i ørkenens brændende sand, Vandred en lille stakkels iskagemand. Alle hans is de var smelted til vand. Stakkels lille iskagemand. Zum gali gali zum gali Zum gali gali zum gali Hå! Hå! Hi ka Lu li la avio da A vo da li ma hi ka Aktivitet 1. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. (Ud...) 2. Man klapper sin makker i højre hånd. ( e...) 3. Man klapper sine egne hænder mod hinanden (i ør...) 4. Man klapper sin makker i venstre hånd. ( kenens) 5. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. ( brænd ) 6. Man klapper sin makker i højre hånd. ( ende...) 7. Man klapper sine egne hænder mod hinanden (sand...) 8. Man klapper sin makker i venstre hånd. (... vand...) 9. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. ( red ) 10. Man klapper sin makker i højre hånd. (... en...) 11. Man klapper sine egne hænder mod hinanden (stakels...) 12. Man klapper sin makker i venstre hånd. ( lille) 13. Man klapper sin makker i begge hænder 3 gange. (is-kage-mand) 14. Det hele gentages. I sidste sætning slå man hænder tre gange mod hinanden mens man synger (ma-a-and) I andet vers klapper man på skift sin makker i hænderne, hvor man skiftes til at have håndfladen op ad og nedad. Her i dette vers følger man takten og klapper derfor langsommer og i en anden rytme end ved første vers. Variation Lad evt. eleverne klappe begge vers i takt til sangens rytme. Lad evt. eleverne klappe deres egne hænder mod hinanden og derefter med begge hænder mod deres makker og fortsætte således. Det gør øvelsen lettere. 11

3. Andersine, Anders and Antal deltagere: Alle. Tekst 1. Andersine, Anders And og Rip, Rap, Rup de skulle ud og sejle Anders And blev bleg og så en haj Andersine, Anders And blev til andesteg En lidt anden version: 2. Andersine, Anders And og Rip, Rap, Rup De skulle ud at køre Anders And blev træt og lagde sig ned i skyggen af et palmetræ Halvfems-nul-et, vil De skynde dem lidt, min mor skal ha en baby men da jordemoren kom var maven tom og den lillebitte sad og spilled badminton Melodi og noder Find akkorder til guitar her Aktivitet 1. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. 2. Man klapper sin makker i højre hånd. 3. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. 4. Man klapper sin makker i venstre hånd. 5. Man klapper sine egne hænder mod hinanden. 6. Man klapper sin makker i begge hænder 3 gange. 12

4. Anna Diana Antal deltagere: Alle. Tekst 1. Anna Diana Anna Music bom-bom-bom Anna music my darling Anna Diana Clap for you clap for me Heya Mama Heya Papa Den danske version: 2. Anna Diana Anna Musik bom-bom-bom Anna musik my darling Anna åh Diana Niv mig, niv mig, niv mig, Kan du huske Niv mig, niv mig, niv mig, Kan du huske Åh, åh, åh, hej Åh, åh, åh, hey 13

5. Elevernes egne klappelege Antal deltagere: Alle. Klappelege kan udvikle sig til en leg med meget avanceret klapmønstre. Lad evt. eleverne se starten af disse to videoer, og lad dem derefter udvikle deres egen klappeleg. Det kan også være, at der er nogle ældre elever på skolen, der har udviklet deres egne klappemønstre, aftalt evt. med deres lærer, at de må komme ned og være med i lektionen og lære eleverne deres klappemønstre. Se Tic Tac Toe video her Se Bum snap klap her Der er flere videoer af klappelege, find evt. disse ved at søge på YouTube. Aktivitet 1. Lad eleverne finde på/digte en tekst, gerne en vrøvle tekst. Man kan også bede dem finde på et klappemønster til en af de tekster, de allerede har lært. 2. Lad eleverne finde på forskellige klap i rytme til teksten, gerne med gentagelser, så de udvikler et klappemønster. 3. Lad eleverne vise deres klappeleg for resten af klassen. Eleverne kan bruge lang tid på denne opgave og i testen af denne undervisningslektion har det vist sig, at mange af eleverne, både piger og drenge, de efterfølgende uger i frikvarteret har øvet sig på deres klappemønstre og på at gøre denne endnu mere avanceret. Det ha endda smittet af på større søskende og der blev genoplivet klappelege på skolen for en stund. Supplerende ideer Sanglege fra min skolegård. Lyt til udsendelsen fra DR P4 her Hej skal vi lege. Danselege udgivet af børneulykkesfonden i samarbejde med DGI. Hent frit PDFen her Sanglege med fagter af faox.dk, find dem evt. på YouTube her Sanglege med Shufflebook. Find dem her 14