NOTAT ØDC Økonomistyring 07-11- bemærkninger - Socialudvalget -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Pension og boligstøtte Sociale serviceydelser Boligsociale aktiviteter og Frivillighedsområdet Pension og boligstøtte Kerneydelserne på området for Pension og boligstøtte er boligsikring og boligydelse til pensionister. Sociale Serviceydelser Kerneydelserne på området for Sociale Serviceydelser er opgaver knyttet til at skabe rammer for, at borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser kan udnytte og udvikle deres kompetencer bedst muligt og så vidt muligt leve et selvstændigt liv på egne præmisser. Boligsociale aktiviteter og Frivillighedsområdet Kerneydelserne på området for Boligsociale aktiviteter og Frivillighedsområdet er bidrag til frivilligt arbejde og boligsociale indsatser. Økonomisk oversigt Tabel 1: Økonomisk oversigt for Socialudvalget Politikområder (Netto mio. kr.) Opr. budget Pension og boligstøtte 50,4 51,2 51,4 51,4 51,4 Sociale serviceydelser 270,4 297,2 296,8 296,6 295,6 Boligsociale aktiviteter og Frivilligområdet 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 I alt 325,0 352,6 352,5 352,3 351,3 Heraf Serviceudgifter 285,3 313,3 313,1 313,1 312,1 Overførsler 49,2 49,1 49,4 49,4 49,4 Den centrale refusionsordning -9,6-9,8-10,0-10,2-10,2 Anm.: er angivet i -priser og budget -21 er angivet i -prisniveau. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. WibekeBa 187397/17 17/153
1.1 Politikområde Boligstøtte Mål Der er ikke fastsat mål for området for boligstøtte. Væsentlige udfordringer og aktuelle problemstillinger Boligstøtte administreres og udbetales af Udbetaling Danmark, hvor Høje-Taastrup Kommune er medfinansierede på ordningerne. Medfinansierende vil sige, at Høje-Taastrup Kommune betaler ca. 50 pct. af udgifterne til boligstøtte, mens staten betaler de andre 50 pct. Området har en vis sammenhæng til borgernes forsørgelsesydelser, da lav indkomst udløser ret til boligstøtte. En række af arbejdsmarkedsreformerne medfører lavere forsørgelsesydelser og derfor følges området for boligstøtte tæt, da lavere forsørgelsesydelser kan udløse højere udgifter til boligstøtte. Økonomisk oversigt Tabel 2: Økonomisk oversigt for politikområde Pension og Boligstøtte Funktion 3.niveau/aktivitetsområde (Netto mio. kr.) Opr. budget Boligstøtte 47,5 48,2 48,5 48,5 48,5 Øvrige områder 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 I alt 50,4 51,2 51,4 51,4 51,4 Heraf Serviceudgifter 2,8 2,9 2,9 2,9 2,9 Overførsler 47,5 48,3 48,5 48,5 48,5 Anm.: er angivet i -priser og budget -21 er angivet i -prisniveau. Mængder og forudsætninger Der forventes 2.626 personer på boligydelse og 1.954 på boligsikring i budget -21, jf. tabel 3. Det er et tilsvarende niveau som i budget. Tabel 3: Mængder og forudsætninger i budget -21 Mængde/forudsætning Opr. budget Boligydelse (antal modtagere) 2.626 2.626 2.626 2.626 2.626 Boligsikring (antal modtagere) 1.954 1.954 1.954 1.954 1.954 I alt 4.580 4.580 4.580 4.580 4.580 2
2.1 Politikområde Sociale serviceydelser Mål Handicappolitikken og udsattepolitikken giver helt overordnet retning for, hvad der skal til for at sikre mennesker med handicap og mennesker i udsatte positioner de samme muligheder som alle andre borgere i kommunen. Politikkerne støtter opmærksomheden på målgruppernes særlige behov og om nye tiltag understøtter politikkernes temaer. Handicappolitikken beskæftiger sig med følgende temaer: Borgernes ressourcer i centrum I mødet med borgeren skal ressourcerne være i centrum, og Høje-Taastrup Kommune vil være en kommune, som er kendt for, at der i mødet er værdighed, respekt for egen mestring, og at borgere med handicap er aktive medborgere, der tager ansvar for sig selv og fællesskabet. Deltagelse i fællesskaber Sociale relationer er en vigtig kilde til menneskelig sundhed og livskvalitet. Derfor er fokus på, at mennesker med handicap kan være aktive deltagere i samfundets fællesskaber. Helhedsorienteret og rettidig indsats Indsatsen til borgeren kommer på det rigtige tidspunkt og tænkes sammen med borgerens øvrige liv i familien, i uddannelses- eller arbejdslivet og i fritidslivet. Endvidere er indsatserne fleksible, tidligt forebyggende og sammenhængende. Mennesket før handicappet Mennesker med handicap er lige så forskellige som andre mennesker, og der er forskel på, hvad den enkelte oplever som en forhindring for at få en større livskvalitet. Derfor arbejdes der med holdninger til mennesker med handicap for at nedbryde barrierer. Høje-Taastrup Kommune arbejder med åbenhed overfor mennesker med handicap og tænker borgere med handicap med i alment området. Udsattepolitikken beskæftiger sig med følgende temaer: Værdige livsvilkår Høje-Taastrup Kommune er opsøgende, når en borger er på vej til at blive marginaliseret. Borgerens ressourcer i centrum Høje-Taastrup Kommune støtter op om en udvikling, hvor borgeren er aktiv og medansvarlig for egen situation og arbejder på at bringe borgeren ud af systemet eller mod en så lidt indgribende indsats som muligt. Deltagelse i fællesskaber Høje-Taastrup Kommune skaber mulighed for uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i foreningslivet til alle. Endvidere støtter kommunen den enkelte i at fastholde, genskabe og udvikle sociale relationer. En rettidig helhedsorienteret indsats For mennesker i udsatte positioner er muligheden for at leve et selvstændigt liv ofte afhængig af støtte fra andre. For at sikre en så lidt indgribende støtte som muligt er det vigtigt, at støtten kommer på det rigtige tidspunkt, så problemerne ikke vokser sig store, og at støtten tænkes sammen på tværs af aktører og myndigheder. Væsentlige udfordringer og aktuelle problemstillinger Stigende tilgang af borgere Høje-Taastrup Kommune oplever, ligesom flere af landets øvrige kommuner, fortsat at der kommer flere borgere til det specialiserede socialområde. Der er efterhånden flere nationale analyser, som peger på udfordringen, og som henfører årsagen til bl.a. et stigende antal mennesker med psykiatriske udfordringer, at flere mennesker med funktionsnedsættelser lever længere og bliver plejekrævende, og at flere sygdomsgrupper er i vækst, f.eks. sklerose, udviklingshæmning og muskelsvind. 3
Det betyder, at området fortsat er økonomisk udfordret. Administrationen har iværksat en handleplan, som skal være med til at reducere tilgangen og øge afgangen. I den forbindelse er der udarbejdet en lokal analyse af årsager til den stigende tilgang, som skal komme ind bagved og finde forklaringsfaktorer og dermed kilder til at løse problemet. Analysen har haft fokus på borgerens møde med andre dele af kommunen, før den specialiserede indsats blev sat i værk. Analysen vil blive brugt i forbindelse med den kommende revision af Plan for socialområdet for voksne. Planen og billige boliger Der opnås fortsat gode økonomiske og faglige resultater ved at flytte borgere fra bomiljø til egen bolig og fra beskyttet beskæftigelse til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Selvom det således er lykkedes at hjælpe adskillige unge med at få en bolig via bl.a. den boligsociale venteliste, er der i øjeblikket en del borgere, som er klar til og som gerne vil flytte i egen bolig, men som er fastholdt i et bomiljø eller et forsorgshjem (enten et af kommunens egne eller private tilbud), fordi det ikke er muligt at finde en billig bolig. Der lægges stadig et stort arbejde i at finde veje til at løse det problem, og Byrådet godkendte i december 2015 en sag med løsningsforslag vedrørende dette, som er ved at blive implementeret. I den forbindelse er kommunen godkendt til at blive frikommune sammen med København, Roskilde, Randers, Århus og Faurskov kommuner for at afprøve nye muligheder for at sikre billige boliger. Arbejdet med at etablere 10 boliger med en husleje under 3.000 kr. på Græshøjvej i Hedehusene er desuden i gang. Ved siden af løbende effektiviseringer og omstillinger er områdets største potentiale at arbejde med en større effekt af de forskellige indsatser, så borgere så vidt muligt og så hurtigt som muligt gøres fri af behovet for kommunal støtte. Det er det overordnede formål med Planen for det specialiserede område for voksne, som Byrådet godkendte i marts 2014. Planen tager afsæt i, at flere borgere over tid så vidt det er muligt for den enkelte skal udvikle sig til at blive mere selvhjulpne og dermed reducere deres støttebehov. Det betyder, at der siden da er arbejdet med en række områder: a. At blive bedre til at opstille mål for borgeren, som er målbare, og som der følges op på, så der sikres effekt. b. At følge hyppigere op på hver enkelt borger, så de i at sikres, at der sker en løbende udvikling af borgerens funktionsniveau. c. At anvende velafprøvede faglige metoder (i det omfang de findes), som understøtter den enkelte borgers udvikling. d. At undersøge, om der kan arbejdes med en tidligere indsats omkring nogle borgere, så behov for mere støtte senere måske undgås. e. At finde metoder til en tættere koordinering og samstemthed omkring borgerens hele forløb. f. At finde løsninger på, at borgerne ikke kan betale for de boliger, som de skal flytte i efter botræning i kommunens sociale tilbud. Byrådet får på december mødet en status på de økonomiske resultater. Tættere opfølgning på sager Byrådet godkendte i forbindelse med budget, at antallet af sagsbehandlere på området udvides med henblik på at kunne lave en mere systematisk opfølgning på botilbud, der købes hos private leverandører, af andre kommuner eller regioner samt sager i egne botilbud. Udgifterne er på den baggrund nedbragt med 1,7 mio. kr. i stigende til mindst 3,5 mio. kr. i. Det er sket ved, at borgere er flyttet til mindre indgribende tilbud, heraf er flere borgere hjemtaget til kommunens egne tilbud. Det er administrationens vurdering, at der er et potentiale for at reducere udgifterne yderligere såfremt man udvider investeringen. 4
Økonomisk oversigt Tabel 2: Økonomisk oversigt for politikområde Sociale serviceydelser Aktivitetsområde Opr. budget (Netto mio. kr.) Botilbud 177,8 184,1 184,1 184,1 184,1 Dagtilbud 41,6 43,6 43,3 43,3 43,3 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 9,8 9,9 9,9 9,9 9,9 Forsorgshjem og Krisecentre 4,9 5,0 5,0 5,0 5,0 Alkoholbehandling 4,9 5,0 5,0 5,0 5,0 Stofmisbrugsbehandling 17,4 17,6 17,6 17,6 17,6 Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) 18,8 19,0 19,0 19,0 19,0 Kontaktperson og ledsageordning 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Specialundervisning 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Projektlaboratoriet 2,9 3,2 3,2 3,2 3,2 Statsrefusion, særligt dyre enkeltsager -9,6-9,8-10,0-10,2-10,2 Planen for socialområdet for voksne 1,7 0,5 0,5 0,5 0,5 Øvrige -6,5 12,5 12,5 12,5 11,5 I alt 270,4 297,2 296,8 296,6 295,6 Heraf Serviceudgifter 278,3 306,2 305,9 306,0 305,0 Overførsler 1,7 0,9 0,9 0,9 0,9 Den centrale refusionsordning -9,6-9,8-10,0-10,2-10,2 Anm.: er angivet i -priser og budget -21 er angivet i -prisniveau 5
3.1 Politikområde Boligsociale aktiviteter og Frivillighedsområdet Mål På politikområdet er der opstillet følgende overordnede målsætninger: Modvirke parallelsamfund At modvirke parallelsamfund, ved at sikre, at der ikke er boligområder, der adskiller sig negativt socialt eller fysisk fra resten af kommunen. Frivillighedsområdet At Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse og får medansvar. Væsentlige udfordringer og aktuelle problemstillinger Udsatte boligområder Høje-Taastrup Kommune oplever en stigende social, etnisk og geografisk opdeling af boligmarkedet. Staten udpeger hvert år de særligt udsatte boligområder ud fra en række kriterier om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samt antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, uddannelsesniveau og indkomstniveau. Ud fra disse kriterier har Høje-Taastrup Kommune særligt udsatte boligområder: Tåstrupgård, Charlottekvarteret og Gadehavegård. I forhold til antallet af indbyggere er Høje-Taastrup Kommune nu den kommune i landet der har flest udsatte boligområder. Koncentrationen af beboere med sociale, økonomiske og integrationsmæssige problemer giver dårlige livsmuligheder for de mennesker, som bor i de udsatte boligområder, og påvirker kommunen som helhed negativt både økonomisk og i forhold til kommunens omdømme. Årsagerne til udfordringerne i de udsatte boligsociale områder er komplekse og har rod i flere forskellige forhold, der til sammen har skabt negative udviklingsspiraler. Boligområdernes fysiske strukturer, de økonomiske mekanismer på boligmarkedet og den kommunale boligsociale anvisning bidrager til at skabe en skæv beboersammensætning og en koncentration af sociale problemer, et dårligt omdømme og udfordrede institutioner og skoler i områderne. Hvis de negative udviklingsspiraler skal vendes til positive udviklingsspiraler, er der behov for en helhedsorienteret indsats, der sætter ind på en række områder. Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har derfor besluttet en samlet strategi Nyt fokus på udsatte boligområder, som omfatter 5 sammenhængende indsatsområder: 1. Byomdannelse: Renoveringer i boligområderne er ikke nok. Vi skal sikre at byens boligområder ikke lukker sig om sig selv, men er integreret koblet op på byens trafik gennem gode vej- og stiforbindelser. Vi skal væk fra store bebyggelser med ensartede facader og store uderum. Boligområderne skal have en menneskelig skala, hvor man nemt kan føle sig hjemme og danne fællesskaber. 2. Kvarterprofiler: Et snævert fokus på boligområdet bidrager til stigmatisering og betyder at vi ikke udnytter de ressourcer, der er udenfor området. Alle byens boligområder er en del af et kvarter, som har sin egen identitet og attraktion. Alle steder er der ressourcer som kan være med til at øge livskvaliteten for beboerne, tiltrække besøgende og nye beboere. 3. En aktiv boligpolitik: Vi skal gennem en aktiv boligpolitik sikre en god fordeling af almene boliger i kommunen. Det giver også mere blandede kvarterer. Og vi skal bruge mulighederne for fleksibel anvisning til at skabe en blandet beboersammensætning. 4. Familieindsatser: Indsatserne overfor udsatte familier er ofte ikke koordineret med sigte på hele familiens situation. Vi skal hjælpe de familier, der har det svært, ved at blive 6
bedre til at samarbejde med familierne om at finde frem til gode løsninger, uanset om det går på tværs af kommunale forvaltninger. 5. Institutioner og skoler: En overvægt af børn fra ressourcesvage hjem i institutionerne og skolerne påvirker alle børnene negativt. Vi skal sikre, at der ikke er nogen institutioner og skoler, der fravælges af ressourcestærke familier, ved at sikre en høj kvalitet, og ved at de forskellige institutioner og skoler hver i sær har noget netop de er de bedste til. De fem områder er i gang med at blive løftet via forskellige indsatser. Frivillighedsområdet I 2016 vedtog Byrådet en ny frivillighedspolitik. Politikken understøtter frivillighed i det etablerede foreningsliv, i kommunale institutioner og ved lokale arrangementer, mv. I den nye politik er visionerne på frivillighedsområdet langt mere vidtgående end tidligere, hvor det primært handlede om støtte til foreningslivet. Som noget nyt fokuserer politikken bl.a. på etablering af partnerskaber og samarbejdet med frivillige på tværs af både kommunale enheder og institutioner, frivillige foreninger virksomheder og organisationer. Den ny frivillighedspolitik i Høje-Taastrup Kommune er et paradigmeskift, hvor kommunen har en vigtig rolle i forhold til at skabe gode rammer for - og understøtte det frivillige engagement. Der arbejdes på at forankre politikken og gøre den levende, således at frivilligheden og det aktive medborgerskab kan blomstre frem på tværs af både kommunale enheder og institutioner, frivillige foreninger, virksomheder og organisationer. Økonomisk oversigt Tabel 2: Økonomisk oversigt for politikområde Boligsociale aktiviteter og Frivillighedsområdet Funktion 3.niveau (Netto mio. kr.) Opr. budget Sundhedsfremme og forebyggelse 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 1,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige sociale formål 2,6 4,0 4,0 4,0 4,0 I alt 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Heraf Serviceudgifter 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Anm.: er angivet i -priser og budget -21 er angivet i -prisniveau tet øges fra 2016 til med det sociale aktivitetstilbud Paraplyen. Paraplyen er ikke et nyt tiltag, men flyttet fra sociale formål til frivilligområdet, hvor tilbuddet i sin form passer bedre ind, da det til dels drives af frivillige medborgere og dels af KFUM. 7
8