Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 NOTA 30. maj 2011 Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget har ansvaret for at skabe rammerne for en sund levevis, for at etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne og for den aktivitetsbestemte medfinansiering af hospitaler og sygesikring. Derudover har udvalget ansvaret for den service, som kommunen tilbyder til borgere, der har et handicap og ikke kan klare dagligdagen uden hjælp og rådgivning, ligesom Social- og Sundhedsudvalget varetager indsatsen over for borgere i misbrug og i svære livssituationer. Endelig har udvalget ansvaret for den boligsociale indsats samt udgifter til førtidspension og boligstøtte.

2 Social- og Sundhedsudvalgets område Figur 5.1: Budgetfordeling for Social- og Sundhedsudvalgets driftsudgifter i Social- og Sundhedsudvalget varetager kommunens opgaver på det sociale område for voksne over 18 år jf. Servicelovens bestemmelser. Det omfatter blandt andet voksenspecial-undervisning, ophold på botilbud for voksne med vidtgående udviklingsmæssige handicap og sindslidende samt hjemmevejledere, bofællesskaber, kontaktperson- og ledsageordning m.v. Udvalget varetager også opgaver inden for forsorgshjem, alkohol- og stofmisbrugsbehandling, ungdomsuddannelser til unge med særlige behov og kvindekrisecentre. Endelig varetager Social- og Sundhedsudvalget kommunens opgaver med forebyggelse og øvrige sundhedsopgaver for voksne og ældre samt opgaver på det boligsociale område. Det samlede budget på Social- og Sundhedsudvalgets område udgør 513,9 mio. kr. i budget På figuren ovenfor ses fordelingen af udgifterne. Væsentlige udfordringer på området Social- og handicapområdet

3 Udgifterne på det specialiserede område er siden kommunalreformen i 2007 steget voldsomt på landsplan. I Regeringen og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2011 indgår derfor, at udgiftsvæksten skal bremses. Regeringen og KL har lanceret en række fælles initiativer, der skal understøtte styringen af området. Regeringen har blandt andet taget initiativ til en ny lovgivning, der sikrer sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Derudover er der indført kvartalsvise økonomiske afrapporteringer. Også i Høje-Taastrup Kommune har der været en et stort merforbrug i forhold til de oprindelige budgetter. På den baggrund er der i 2010 iværksat en langsigtet genopretningsplan for at bremse udgiftsvæksten og undgå et yderligere merforbrug. På voksenområdet betyder genopretningsplanen, at de leverede ydelser i højere grad skal tilpasses den enkeltes borgers støttebehov og have fokus på mindst mulig indgriben i borgerens liv og det laveste effektive omkostningsniveau. Endelig vil serviceniveauet på en række områder fx adgang til aktivitets- og samværstilbud blive tilpasset, så den økonomiske ramme, som er politisk vedtaget, kan overholdes. En lang række af initiativerne er iværksat i 2010, men de fulde besparelser vil først slå igennem i Desuden har Høje-Taastrup Kommune valgt at hjemtage handlekompetencen på alle sine borgere med vedtagelsen af regeringens lov vedrørende finansieringsansvar/visitationskompetence. Det betyder, at Høje-Taastrup Kommune selv kan beslutte hvilke ydelser, der gives til Høje-Taastrup borgere, der er i et botilbud i andre kommuner. Sundhedsområdet Høje-Taastrup Kommunes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering har været stigende siden indførelsen i 2007, og det skønnes, at borgernes forbrug af sundhedsydelser i fremtiden vil lægge øget pres på de kommunale udgifter. I budget 2011 forventes der et samlet merforbrug på sundhedsydelser på 9,0-12,7 mio. kr. Årsagen til merforbruget er hovedsageligt en stigende aktivitet på sygehusene i Region Hovedstaden. Samme høje aktivitetsniveau forventes at fortsætte i 2012, og niveauet for de kommunale medfinansieringsudgifter i 2012 forventes derfor også at blive på mindst samme niveau som i Dette er ikke indarbejdet i budget 2012 på nuværende tidspunkt. Fra 2012 forventes der at ske en reform af medfinansieringssystemet. Reformen betyder, at det kommunale grundbidrag afskaffes, og samtidig forøges den aktivitetsbestemte medfinansiering. De præcise økonomiske konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune i 2012 kendes ikke på nuværende tidspunkt. Høje-Taastrup Kommunes borgeres forbrug af hospitalsbehandling og ydelser i praksissektoren er blandt landets højeste sammenlignet med kommuner med samme aldersfordeling. Størstedelen af udgifterne (60-80 pct.) i sund-hedsvæsenet kan henføres til kronisk sygdom. Hertil kommer følgeudgifter i den sociale sektor (omsorg, hjælpeforanstaltninger, overførsler m.fl.). Der ventes et voksende

4 antal kronisk syge i de kommende år, bl.a. som følge af den demografiske udvikling. Denne udvikling vil øge presset på kommunens budget til medfinansiering og dermed forstærke nødvendigheden af at arbejde med forebyggelse og alternative løsninger. Desuden er et arbejde igangsat for at omlægge og effektivisere indsatsen for kronisk syge, ved at en større del af opgaverne klares i almen praksis og kommunen. Indsatsens omdrejningspunkt er patientforløbs-programmer, der sigter på at styrke patienternes egenomsorg og forebygge forværringer af helbredet. Det boligsociale område En væsentlig del af det boligsociale arbejde er at igangsætte initiativer og aktiviteter i boligområderne, der skal være med til at forbedre mulighederne for socialt svage grupper. Det kan være ved en direkte indsats i forhold til disse grupper eller gennem en mere indirekte indsats ved generelt at forbedre boligområderne og styrke det sociale netværk i dem. Samtidig gøres en indsats for at øge boligområdernes attraktivitet, omdømme og konkurrenceevne for derigennem at mindske fraflytningen fra bebyggelserne og for at kunne tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Høje-Taastrup Kommune samarbejder blandt andet med boligselskaberne om sociale og forebyggende indsatser i udsatte boligområder. Der er udarbejdet helhedsplaner for Tåstrupgård, Charlottekvarteret, Blåkildegård og Gadehavegård. Landsbyggefonden finansierer 75 pct. af udgifterne til helheds-planerne. De resterende 25 pct. af udgifterne finansieres ligeligt af kommunen og bolig-selskaberne. De almene boligorganisationer stiller hver fjerde almene familiebolig til rådighed for kommunen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Herudover har Høje-Taastrup Kommune indgået aftaler med en række boligselskaber om udvidet anvisning eller fleksibel udlejning. Formålet med aftalerne er at påvirke tilflytningsmønsteret til de boligafdelinger, der enten allerede er præget af, eller som er i fare for at udvikle, boligsociale problemer. I forbindelse med kommunal anvisning og udvidet kommunal anvisning betaler kommunen lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, den ledige bolig er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Pension og boligstøtte Udgifterne til boligstøtte er stærkt konjunkturafhængigt, og i perioder med lavkonjunktur vil der på området være stigende udgifter. Årsagen er, at størrelsen på boligstøtte er afhængig af husstandens indkomst og formue, boligens størrelse samt boligudgiftens størrelse og sammensætning. Den seneste prognose for boligstøtteudgifterne viser et merforbrug i 2011 på 6,0 8,0 mio. kr. I 2012 forventes merudgifter i forhold til det vedtagne budget 2012 på 7,9 mio. kr. Udgiften er indarbejdet i den seneste status for budget 2012 (3. budgetstatus). På førtidspensionsområdet har Høje-Taastrup Kommune de senere år oplevet en væsentlig tilgang i antallet af førtidspensionister og samtidig har kommunen haft vanskeligt ved at holde budgettet på området.

5 En gennemgang af seneste prognose for førtidspensionsområdet, udarbejdet i foråret 2010, viser, at prognosen fortsat holder. I forbindelse med 3. budgetstatus er det således vurderingen, at det allerede indarbejdede udgiftsniveau for førtidspensioner i budget 2012 fortsat holder. I forbindelse med 2020-planen, foreslår regeringen en tilbagetrækningsreform, som bl.a. indebærer en seniorførtidspension. Ifølge oplægget vil seniorførtidspensionen sikre en hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov, og som er mindre end fem år fra pensionsalderen. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet konkret lovforslag om seniorpensionsordningen, og det er derfor vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af oplægget for kommunerne. Social- og handicapområdet Budgettet på det sociale område dækker ud over udgifter til boligstøtte og førtidspension også udgifter til voksne med behov for sociale ydelser. Dette dækker over stof- og alkoholmisbrugsbehandling, tilskud til handicappede, rådgivning, vejledning og uddannelse af handicappede samt dag- og døgntilbud. Størstedelen af budgettet går til døgntilbud. Ydelsens indhold Målgruppen for sociale ydelser er primært voksne mellem 18 og 65 år og kan deles i tre. For det første borgere, der har behov for misbrugsbehandling. For det andet borgere, der modtager førtidspension, og endelig borgere med vidtgående handicap, som er aftagere af størstedelen af bevillingen. Indsatsen for den sidstnævnte gruppe af borgere indeholder: hjemmevejlederordning støtte- og kontaktpersonordning specialundervisning for voksne med funktionsnedsættelser ungdomsuddannelser for unge med særlige behov dækning af de ekstraudgifter mennesker med handicap må have for at kunne leve et liv på egne vilkår og på lige fod med mennesker uden handicap (enkeltydelser) dag- og døgntilbud til mennesker med handicap Økonomi Der er i alt afsat 192,2 mio. kr. til kommunens opgaver på socialområdet, hvoraf den største del, nemlig 112,9 mio. kr., går til døgntilbud.

6 Figur 5.2: Budgetfordeling for voksne med behov for sociale serviceydelser, budget 2012 Kr. pr. 18-årige Høje-Taas trup Gentofte Gladsaxe Greve Hillerød Helsingør Hele landet Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Stofmisbrugs-behand ling Botilbud for længere-varende ophold Kontaktperson- og ledsagerordning Tabel 5.2: Budget 2011 Kroner pr. 18+ årige. Kilde: ECO nøgletal Pris Høje-Taastrup Kommune har sammenlignet priser på ydelserne for voksne med særlige behov med kommunens 5 benchmark-kommuner (jf. tabellen ovenfor). Sundhedsudgifter Størstedelen af sundhedsudgifterne går til finansiering af ydelser på sygehuse og hos praktiserende læger for Høje-Taastrup borgere. Resten går til sundhedsfremme og forebyggelse i Høje-Taastrup Kommune. Ydelsens indhold

7 Målgruppen for sundhedsområdet er alle borgere i kommunen. Den største del af sundhedsbudgettet dækker den aktivitetsbestemte medfinansiering af hospitaler, sygesikring mv. Det vil sige, at hver gang en Høje-Taastrup borger bliver indlagt, besøger ambulatoriet eller går til lægen, betaler kommunen en andel af den regionale udgift. Som det fremgår af figuren ovenfor udgør den aktivitetsbestemte medfinansiering langt størstedelen af kommunens sundhedsudgifter. Sundhedsbudgettet dækker derudover udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse, herunder også tilskud til frivilligt socialt arbejde, som kommunen yder støtte til. Ydelserne under sundhedsfremme og forebyggelse tæller folkesundhed og indsatsen over for borgere med kronisk sygdom. Folkesund hed handler om at få tænkt sundhed ind i alle aspekter af borgernes liv og ikke mindst gøre det lettere for alle borgere at vælge de sunde alternativer. Indsatsen over for borgere med kronisk sygdom omfatter bl.a. tilbud om patientuddannelse af borgere med en diagnose såsom KOL eller diabetes. Tilbuddene skal medvirke til, at disse borgere bliver bedre til at leve med deres sygdom ligesom de skal forebygge forværringer i sygdommen. Økonomi I 2012 er der i alt afsat 105,4 mio. kr. til sundhedsområdet. Heraf går de 103,4 mio. kr. til udgifter til sygehuse og sygesikring, og 2,0 mio. kr. til sundhedsfremme og forebyggelse. Prisen for sygehus og sygesikring ligger højere i Høje-Taastrup Kommune end gennemsnittet for resten af landet, hvilket er tilfældet for de fleste kommuner i Østdanmark. Høje-Taastrup Kommunes udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse er væsentligt mindre end lands-gennemsnittet. Pris pr. indbygger (Sygehus og sygesikring) Pris pr. indbygger (Sundhedsfremme og forebyggelse) Høje-Taastr u p Kommune Hele landet Tabel 5.3: Udgifter sygehus og sygesikring samt sundhedsfremme og forebyggelse i Høje-Taastrup Kommune. Kilde: Egne beregninger 2009.

8 Udgifter til sygehus og sygesikring Heraf: - somatik - psykiatri - praksis Høje-Taast rup Gentofte Gladsaxe Greve Hillerød Helsingør Hele Landet sektoren Tabel 5.4: Årlige udgifter pr. borger (2009). Kilde: Nøgletalsrapport 2010, Høje-Taastrup Kommune m.fl. Pris Høje-Taastrup Kommune har sammenlignet udgifter til sygehus og sygesikring med kommunes 5 benchmarkkommuner. Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden viser, at ca. halvdelen af alle voksne (over 26 år) i Høje-Taastrup Kommune har mindst én af de mest udbredte kroniske sygdomme. Heraf har type 2 diabetes og kroniske lunge-sygdomme. Antallet af borgere med kroniske sygdomme i Høje-Taastrup Kommune er højere end regionsgennemsnittet, men ligger på niveau med befolkningen i de øvrige vestegnskommuner.

9 Sagsbehandler Doknr. Journalnr. «txtsagsbeh» «DokAjour» «txtjournalnr»