WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

Transkript

1 WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

2 KAMPEN MOD GHETTOER

3 UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret Gadehavegård Kriterium Tåstrupgård Charlotteager Andel beboere med ikke-vestlig oprindelse , , Udenfor arbejdsmarkedet og uddannelse 42,6 39,7 32,6 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Andel beboere der er dømte 2,93 2,71 2, Kun grunduddannelse blandt årige 68,5 59,8 59, Gens. indkomst ift. regiongennemsnittet 55,6 54,8 51,9

4 DEN BRÆNDENDE PLATFORM De udsatte boligområder mindsker den sociale mobilitet. De udsatte boligområder påvirker kommunes omdømme og tilflytning. Barn af Underklassen, 1994 hvor er det i 2012 som årig Tilflytteres tilkendegivelser om Høje-Taastrup Kommune Kilde: AE-rådet, baseret på Danmarks statistik Kilde: COWI, Perceptionsanalyse

5 AMBITIONEN Foreslå markante indsatser, der virker. Også selvom det får konsekvenser for eksisterende indsatser og politikker. Om 10 år skal Høje-Taastrup Kommune ikke længere have boligområder på regeringens liste over udsatte boligområder. Kilde: Politikken

6 UDVIKLINGSPROCES Fokus på den kommunale kernedrift Fokus på de dynamikker der er på spil i de udsatte boligområder Helhedsorienteret 3 4 Integreret løsning Høring/ Forhandle Intern refleksion Eksternt blik Centrenes perspektiv Ekspert workshop 1 2 Faglige perspektiver

7 Udsatte boligområder i HTK visioner og indsatsområder Januar 2016

8 UDFORDRINGEN Effekterne af de økonomiske mekanismer på boligmarkedet er større end effekterne af det boligsociale arbejde Urbaniseringen forstærker dynamikken stigende boligpriser presser de økonomisk dårligst stillede ud af København Andelen af årige beboere i beskæftigelse Gennemsnitlig disponibel indkomst Øvrige boliger Øvrige boliger Almene boliger Almene boliger Kilde: Gunvor Christensen, Indsatser i udsatte boligområder, Kraks Byforskning 2013

9

10

11 NEGATIV UDVIKLINGSSPIRAL 60 ernes planlægningsideal Fysiske udfordringer Forfald Dårligt omdømme Dårlig økonomi Fordelagtige forhold for husejere Ressourcestærke flytter Tomme boliger Almene boligers boligsociale opgave Overvægt af ressourcesvage Negativ social arv Sociale Problemer Hærværk Frit skolevalg Udfordrede institutioner

12 POSITIV UDVIKLINGSPROCES Byomdannelse Fysiske forbedringer Vedligeholdelse Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme God økonomi Omdanne boliger til ejerboliger Ressourcestærke bliver/flytter ind Venteliste Stop den boligsociale anvisning Færre ressourcesvage Bryde den social arv Helhedsorienteret familieindsats Færre sociale Problemer Mindre hærværk Prioriteret indsats i institutioner Velfungerende institutioner

13 INGANGSATTE INITIATIVER Byomdannelse Udvikle områdernes profil/identitet En aktiv boligpolitik Helhedsorienteret familieindsats Prioriteret indsats i institutioner Vi udarbejder nye helhedsplaner, og i samarbejde med Realdania udarbejdes en strategisk udviklingsplan på tværs af de udsatte boligområder. Det skal sikre, at områdefornyelse, renoveringer, nyt skolebyggeri, ændringer af infrastruktur eller nye boliger, spiller sammen og skaber attraktive bydele. Det skal også bidrage til at tiltrække investeringer. Vi skaber 3 kvarterprofiler, som grundlag for den fremtidige planlægning: Gregersens kvarter den regionale vidensby, med TI, Next og Gymnasiet. Kjeld Abells Kvarter kulturkvarteret, med Teater, dramaskole og billedskole. Hartmanns Kvarter Iværksætterbyen, med makerspace og udvikling af små virksomheder. Vi skaber mere blandede ejerformer og socialt bæredygtige kvarterer. Hvis der nedlægges boliger i de udsatte boligområder får boligselskaberne mulighed for at opføre nye boliger andre steder i kommunen. AKB forbereder en afstemning om at nedlægge ca. 200 boliger i Taastrupgaard og opføre nye boliger andre steder i kommunen. Vi er gået i gang med at udvikle den sociale indsats, så den bliver mere effektiv og helhedsorienteret. Der er i budgetforliget afsat nye midler til 4 fremskudte socialrådgivere og en opprioritering af beskæftigelsesindsatsen med 15 medarbejdere.. De nye boligsociale helhedsplaner vil bygge bro mellem forældre og kommunen og give forældrene værktøjer til at hjælpe deres børn. Vi er gået i gang med at ændre skoledistrikter og skabe magnetskoler, der kan skabe en blandet elevsammensætning. Selsmoseskolen omdannes til et børnekulturhus med drama, billede og musik. Gadehaveskolen bliver udsskolingsskole i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Charlotteskolen integreres som en del af et nyt læringshus i NærHeden.

14 KVARTERSPROFILER/STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN Vi skal have fokus på udvikling af kvarterer frem for et isoleret fokus på de udsatte boligområder. Vi skal bygge videre på områdets ressourcer, og etablere en arbejdsdeling, så de ikke konkurrer om det samme

15 HELHEDSPLAN KJELD ABELLS KVARTER Børnekulturhus I dag

16 HELHEDSPLAN GREGERSENS KVARTER

17 SKOLESTRUKTUR Ændre skoledistrikter og udvikling af magnetskoler for at påvirke elevsammensætningen. Ny skolestruktur forbindelse med den nye bydel Nærheden

18 ORGANISERING Politisk og ledelsesmæssig prioritet. Partnerskab med boligorganisationerne. Programorganisering Afdelings- og Organisationsbestyrelser Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden fra HTK Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Repræsentanter fra programstyregruppen deltager HTK Byråd Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Repræsentanter fra programsekretariatet deltager Programsekretariat HTK KAB DOMEA VIBO Projektorganisering Styregruppe for Børnekulturhus i Kjeld Abels kvarter Kvarters bestyrelse for Taastrupgård og Blåkilde Styregruppe for Tidlig indsats og tværgående samarbejde Kvarters bestyrelse for Gadehavegård og Charlotteager Styregruppe for Ungdoms- og uddannelsesmiljø i Gregersens kvarter Strategisk udviklingsplan i samarbejde med Realdania Fysiske rammer Masterplan Økonomi analyse Masterplan Fysiske rammer Indhold Boligsocial HP Metodeafprøve Boligsocial HP Indhold

19 HVORDAN KAN DE BOLIGSOCIALE INDSATSER UNDERSTØTTE? Byomdannelse Udvikle områdernes profil/identitet En aktiv boligpolitik Helhedsorienteret familieindsats Prioriteret indsats i institutioner bidrage til, at fysiske indsatser og nybyggeri bidrager til at skabe beskæftigelse og praktikpladser? Sociale klausuler?. bidrage til, at der skabes lokalt ejerskab til de fysiske projekter? Råderumsprojekter? bidrage til at sikre sammenhæng mellem de langsigtede strategiske udviklingsplaner og beboerdemokratiet? bidrage til udviklingen af områdernes profil? Kan vi have indsatser der er tonet efter profilen? bidrage til at skabe alliancer med andre aktører, der understøtter områdets profil? bidrage til at skabe aktiviteter, der tiltrækker beboere fra andre dele af kommunen og brander området? bidrage til at fremme en konstruktiv dialog lokalt om ændring af ejerformer? bidrage til debatten om hvordan vi udvikler fremtidens almene boligområder? bidrage til udviklingen af en boligpolitik for hele kommunen? bidrage til at udvikle den kommunale kernedrift og dens samspil med områdebaserede indsatser? ikke blok bygge bro til kommunale indsatser men også bane vej for fremskudte kommunale indsatser? Hvordan kan vi i højere grad skabe fælles indsatser, der finansieres og ledes i fællesskab? være med til at gøre den lokale skole til et tilvalg, fx gennem initiativer som brug folkeskolen? bidrage til at gøre institutionerne til mødesteder for beboere i boligområdet og resten af byen? bidrage til at skabe lokale læringsmiljøer, fx genbrugsgården.