- 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund, formål og indhold Der er gennem mange år givet tilskud, dels til drift af det økologiske areal, dels til omlægning af konventionelle arealer. Fra 1995 til 22 har der været en markant stigning i antal økologiske bedrifter, hvorefter udviklingen er stagneret. Målet er mindst en fordobling af det nuværende økologiske areal. En evaluering af mål og midler, har imidlertid vist, at selvom der hvert år omlægges nye arealer og det økologisk dyrkede areal vokser, er der også en stor andel af de eksisterende økologiske arealer, der går tilbage til konventionel drift. Nærværende analyse, der er udarbejdet som et led i et samarbejdsprojekt mellem NaturErhvervstyrelsen og Fødevareøkonomisk Institut, skal identificere og karakterisere de økologiske bedrifter, der i perioden 26 til 211, er gået tilbage til konventionel drift. Bedrifter, der har skiftet fra økologisk til konventionel status omtales i det følgende som afhoppere, og de arealer, der blev dyrket det sidste år med økologi,, omtales som det afhoppede areal. Analysen af afhopperne er desuden suppleret med analyser af de generelle kilder til afgang og tilgang af økologiske arealer samt en analyse af geografiske, naturgivne forudsætninger for den fortsatte vækst i det økologisk dyrkede landbrugsareal. Analyserne er baseret på Fødevareministeriets databaser for økologer 25-211 samt ejendomme og marker 25-211, udtræk fra www.djfgeodata.dk (IT Kristensen) samt strukturdata fra Danmarks Statistik Karakteristik af afhoppere Der er for perioden 26 211 identificeret i alt 355 såkaldte afhoppere. Information om afhopperne mht. a) det dyrkede areal før og efter afhopningen, b) afgrødefordelingen (det sidste år som økolog), c) kommune, og d) dyrket areal i 211, e) landmandens alder og startår med økologi fremgår af bilag 1. Arealanvendelsen er både vist, som en relativ fordeling på afgrøder knyttet til 1) kvæghold, 2) frilandsgrøntsager, frugt og bær, 3) salgsafgrøder i øvrigt, 4) kornafgrøder og 5) øvrige afgrøder, og som detaljeret afgrødefordeling på hektar. Nedenstående tabel (tabel 1) viser de foreløbige resultater af de sammenkørte data for de økologiske afhoppere i perioden 26-21. Levealder og antal år med økologisk drift er kun beregnet for bedrifter med sikker viden om ejerens levealder. For bedrifter, der fx ejes af flere ejere eller af selskaber, er der ikke beregnet levealder. Det drejer sig om ca. 4 pct. af det afhoppede areal. De viste gennemsnit for levealder, antal år med økologi og arealanvendelse er vægtet med arealandele. Der er således ikke tale om gennemsnit for de afhoppede landmænd, men gennemsnit i relation til arealet dyrket af afhopperne. Det fremgår tydeligt, at de fire aldersgrupper 35-39, 4-44, 45-49 og 5-54, der står for ca. 5 pct. af det samlede afhoppede areal, er de aldersgrupper, der bidrager mest pr. aldersgruppe.
KATEGORI ANTAL BEDRIFTER AREAL (ha) AREAL ANDEL GNS. AREAL (ha) LEVEALDER (år) Antal år som økolog Kvægrelaterede afgrøder Korn til modenhed Grøntsager, frugt og bær Øvrige salgsafgrøder - 2 - Tabel 1. Sammenkørte registerdata for de i alt 355 økologiafhoppere i perioden 26-21 STØRRELSESGRUPPE -25 195 2.63 1,6% 11 49 4,6 54% 34% 1% 1% 25-5 58 2.84 1,7% 36 5 7,2 46% 45% 1% 3% 5-1 48 3.349 17,2% 7 49 4,8 42% 4% 2% 1% 1-2 31 4.562 23,5% 147 47 6,8 39% 48% 1% 8% 2-4 19 5.1 26,2% 268 45 6,7 53% 33% 5% 4% >4 4 2.282 11,7% 571 48 11,3 32% 49% % 11% I ALT 355 19.44 1,% 49 5,4 5% 38% 1% 4% LEVEALDER VED OPHØR 2 1 37,2% 37 24 6, % 92% % % 25 3 287 1,5% 96 27 9,7 65% 11% % % 3 1 636 3,3% 64 32 8,8 5% 38% 1% 6% 35 3 2.34 1,5% 68 38 7, 47% 47% % 2% 4 25 1.17 6,% 47 42 6,9 31% 48% 8% 9% 45 48 3.35 17,2% 7 47 8,3 43% 45% 1% 7% 5 32 1.623 8,3% 51 52 7,6 55% 31% % 1% 55 34 1.176 6,% 35 57 8,6 63% 29% % 3% 6 1 48 2,1% 41 62 8,1 56% 37% % 4% 65 12 847 4,4% 71 67 9,3 42% 43% % 9% 7 3 57,3% 19 71 4, 1% 82% % % 75 1 47,2% 47 78 1, 57% 43% % % 8 2 65,3% 33 81 5, 1% % % % 85 1 21,1% 21 85 12, 1% 77% 11% 1% Uopl. 143 7.682 39,5% 54? 41% 42% 3% 7% I alt 355 19.44 1,% 751 47 7,9 47% 41% 1% 6% ÅR FOR OPHØR 26 71 4.468 23,% 63 47 6,6 35% 43% 6% 1% 27 8 4.121 21,2% 52 49 6,5 3% 54% % 9% 28 81 4.481 23,1% 55 49 9, 57% 36% % 5% 29 59 3.343 17,2% 57 53 8,7 57% 27% 3% 6% 21 64 3.27 15,6% 47 47 1,6 46% 43% % % I alt 355 19.44 1,% 55 49 8,1 45% 41% 2% 6% Det er ligeledes iøjnefaldende, at 54 afhopperne med et areal på mere end 1 ha, svarende til 14 pct. af samtlige afhoppere, tegner sig for mere end 6 pct. af det samlede afhoppede areal. Det fremgår også af tabellen, at afhopperne, hvert år bliver lidt (,4 år) ældre i leveår og lidt (1,4 år) ældre målt i antal år som økolog. Der er også sket et signifikant fald i det samlede afhoppede areal fra 26 til 211. For øvrige
Bedriftsstørelse (ha) Andel af afhoppet areal 26-211 Samlet afhoppet areal (ha) - 3 - parametre og sammenhænge, er der enten for få bedrifter i segmenterne til, at det giver mening at bestemme forskelle og trends, eller en manglende signifikans af forskelle og trends. Figur 1 viser, at det samlede, årlige afhoppede areal. 5. 4.5 4. 3.5 3. 2.5 26 27 28 29 21 Ophør med økologisk drift (sidste år med økol.) Figur 1. Udvikling i det samlede, årlige, afhoppede areal. Figuren viser, at det samlede, årlige afhoppede areal er reduceret fra ca. 4.5 ha i 26 til ca. 3. ha i 21. Et samlet fald på omtrent 33 pct. Detaljeret analyse af dyrket areal før og efter afhopning Der er gennemført en supplerende analyse for spredning i arealstørrelse for de afhoppede bedrifter før og efter de er ophørt som økologer. Figur 2 viser, størrelsesfordelingen for de 355 bedrifter, der i perioden 26-211 har skiftet fra økologisk til konventionel status. 8 7 6 5 4 3 2 1 1% 75% Absolut størrelse (ha) 5% Relativ andel 25% % 5 1 15 2 25 3 35 4 Antal afhoppere 26-211 Figur 2. Størrelsen af det økologiske areal for afhoppede bedrifter i perioden 26-211, opgjort året før overgang til konventionel drift.
Konv. areal i fht. økol areal - 4 - Det fremgår af figuren, at der er en meget stor spredning i størrelsen af de afhoppede bedrifter. De største afhoppere tegner sig således for en relativt stor andel af det samlede real. De fem største afhoppere med et areal på mellem 293 og 779 ha tegner sig således for 2 pct. af det samlede afhoppede areal, lige som de 54 største afhoppere, med et areal på mere end 1, til sammen tegner sig for mere end 6 pct. af afhoppede areal. Det er ligeledes analyseret, i hvilket omfang de afhoppede bedrifter tilpasser det dyrkede areal ved overgangen til konventionel drift. Figur 3 viser afhoppernes størrelse det første år efter ophør med økologisk drift. 2% 18% 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % % 2% 4% 6% 8% 1% Andel af afhoppede bedrifter Figur 3. Afhoppernes størrelse det første år efter ophør med økologisk drift. Det fremgår af figuren at ca. 1 pct. af de afhoppede bedrifter udvider det dyrkede areal med op imod dobbelt størrelse, mens ca. 2 pct. reducerer det dyrkede areal. De resterede ca. 7 pct. fortsætter med et stort set uændret areal. Da mange af afhopperne i forvejen havde et meget beskedent areal, har en forøgelse af arealet til fx dobbelt størrelse (dvs. 2 pct. i figuren) ikke nødvendigvis den store betydning. Her vil det være mere informativt med en opgørelse, der viser den absolutte ændring i det dyrkede areal. Figur 4 viser den absolutte ændring i afhoppernes areal det første år efter ophør med økologisk drift. Det fremgår af figuren, at 2 pct. af afhopperne udvider arealet med mere end 5 ha, mens mindre end 2 pct. reducerer arealet med mere end 5 ha det første år efter ophør med økologisk drift. I figuren er grafen skåret af ved 1 pct. og 99 pct. fraktilerne. Kun to bedrifter, der udvider med hhv. 115 og 99 ha, udvider arealet med mere end 1 ha, og er ikke vist i figuren. Supplerende analyser har vist, at kun en lille snes af de lidt større afhoppere, alle i intervallet fra 25 til 25 ha, i praksis har solgt eller bortforpagtet det meste af det økologisk dyrkede areal, og kun fortsat dyrker nogle få ha, der så dyrkes konventionelt. Den type afhoppere vil i øvrigt ikke adskille sig væsentligt fra, de økologiske bedrifter, der sælger eller bortforpagter det meste af det dyrkede areal, og kun beholder nogle få ha, der dyrkes økologisk. For begge typer, kan det betyde, at størstedelen af det tidligere økologisk
Konventionelt areal i 211 (ha) Forøgelse af konv. areal i fht. økol areal (ha) - 5 - dyrkede areal overgår til konventionel drift. Men det kan man ikke se i de benyttede registre. Det kan lige så godt være, at arealerne er blevet overtaget af andre økologer. Sandsynligheden for at det sidst er tilfældet vil, alt andet lige, være størst i de egne af landet, hvor der i forvejen er mange økologiske bedrifter. Nærværende analyser har imidlertid vist, at afhopperne som hovedregel forsætter med at dyrke det tidlige økologiske areal konventionelt. 1 5 % 2% 4% 6% 8% 1% 12% -5-1 -15 Andel af afhoppede bedrifter Figur 4. Absolut ændring i afhoppernes areal det første år efter ophør med økologisk drift. En supplerende analyse har vist, at 35 af de i alt 355 afhoppere i perioden fra 26 til 211 fortsat er registeret med CVR nummer, og fortsat dyrker et større eller mindre konventionelt areal i 211. Figur 5 viser sammenhæng mellem størrelse af afhoppernes økologiske areal ved ophør i perioden 26-21 og størrelsen af deres konventionelle areal i 211. 12 1 8 6 4 2 2 4 6 8 Økologisk areal ved ophør 26-21 (ha) Figur 5. Sammenhæng mellem afhoppernes økologiske areal ved ophør i perioden 26-21 og størrelsen på deres konventionelle areal i 211. Det fremgår af figuren, at de afhoppede bedrifter i perioden 26-21 i mange tilfælde fortsat, i 211, dyrker et konventionelt areal, der svarer til det tidligere økologisk dyrkede areal. Det er ikke så overraskende at afhoppere, der ophørte med økologisk drift i 21 fortsat dyrker jorden. At mange
- 6 - afhoppere også fra tidligere år er fortsat med konventionel drift, er interessant viden, med henblik på tilrettelæggelse af fx en spørgeskemaundersøgelse for afhoppere. Det indikerer, at ejerne af de afhoppede bedrifter, i mange tilfælde fortsat er registreret som ejere af bedrifterne, og derfor nemt vil kunne adresseres. Det er ligeledes interessant, at vide, at afhopperne ikke i stort omfang er ophørt med økologisk drift som led i en afvikling af bedrifterne. Kilder til afgang og tilgang af økologisk arealer Der foregår som bekendt en kraftig strukturudvikling i landbruget, hvor der bliver færre og færre, men større og større bedrifter tilbage. Og det økologiske landbrug er ikke undtaget fra denne udvikling. Tilpasningen i bedriftsstørrelsen kan dels ske ved ejerskifte, dels ved forpagtninger. Nærværende analyse er baseret på det dyrkede areal inklusive forpagtninger, jf. Fødevareministeriets database. Et CVR nummer svar til en bedrift. En del mindre arealer, der dyrkes uden CVR nummer, er samlet på to dummy bedrifter pr. kommune. En med konventionelle arealer, og en med økologiske arealer. For at sikre en rimelig perspektivering af problemet med de økologiske afhoppere er det relevant at se på den generelle omsætning af økologisk dyrkede arealer, samt at diskutere i hvilket omfang afhoppere kan identificeres og karakteriseres ved hjælp af de benyttede registerdata. Ved analysen af omsætningen af økologiske bedrifter er benyttet følgende definitioner. Nye økologiske bedrifter, der ikke tidligere har været konventionelle omtales som nye økologiske bedrifter. Bedrifter, der har været konventionelle, men omlægger til økologisk drift, omtales som konverterede bedrifter. Bedrifter der har været økologiske, men ophører ikke længere dyrker jorden, omtales om ophørte, mens de økologiske bedrifter, der omlægger til konventionel dyrkning, som nævnt, omtales som afhoppere. De bedrifter, der fortsætter med økologisk drift er, på grundlag af årets bevægelse i det dyrkede areal, opdelt i bedrifter, hvor arealet bliver reduceret, et uændret eller er i vækst. Tabel 2. Udvikling i antal økologiske bedrifter og økologiske arealer i perioden 26-211. 26 27 28 29 21 211 27 28 29 21 211 ØKOLOGISK AREAL ULTIMO (ha) BEVÆGELSE FRA ÅRET FØR (HA) KONverteret 1.754 7.39 11.917 5.19 2.975 1.562 7.39 11.917 5.19 2.975 1.562 Nyoprettet 4.751 4.369 3.867 3.928 3.972 1.816 4.369 3.867 3.928 3.972 1.816 Vækst 95.325 45.355 49.971 76.265 6.593 64.388 1.232 1.188 16.873 9.27 8.325 Uændret 45.522 79.633 87.61 82.916 95.889 12.83-287 -79 292-214 854 Reduktion 1.493 21.879 15.737 12.296 2.235 15.729-7.646-5.368-4.164-4.789-3.91 OPHørt -8.51-4.87-5.448-4.611-2.919 AFHoppet -4.679-4.472-4.895-3.425-3.14 I alt 157.845 158.274 169.93 18.594 183.664 186.298 527 11.246 11.776 3.115 2.633 ANTAL BEDRIFTER ULTIMO AREALBIDRAG I FHT ÅRET FØR KONverteret 26 97 159 83 11 38 4% 8% 3% 2% 1% Nyoprettet 128 74 92 79 53 57 3% 2% 2% 2% 1% Vækst 765 291 286 421 291 295 6% 6% 1% 5% 5% Uændret 1.425 1.833 1.83 1.88 1.914 1.927 % % % % % Reduktion 165 184 172 139 156 138-5% -3% -2% -3% -2% OPHørt 17 134 86 16 99 119-5% -3% -3% -3% -2% AFHoppet 144 76 87 83 61 64-3% -3% -3% -2% -2% I alt 2.823 2.689 2.712 2.719 2.675 2.638 % 7% 7% 2% 1%
- 7 - Tabel 2 viser udviklingen i antal økologiske bedrifter og økologiske arealer i perioden 26-211. Det fremgår af tabellen, at det samlede økologisk dyrkede areal er øget fra 158. ha i 26 til 186. ha i 211. I samme periode er antal økologiske bedrifter reduceret fra ca. 2.8 til 2.6. Afhoppere reducerer det økologiske areal med 2-3 pct. hvert år, mens fx konverterede konventionelle bedrifter øger det økologiske areal med 1-8 pct. hvert år. Den største tilgang af økologiske arealer kan umiddelbart observeres for den gruppe på 25-3 eksisterende økologiske bedrifter, der er i vækst. Det ville være interessant at vide, hvor stor en del af denne tilgang, der kommer fra hhv. økologiske og konventionelle bedrifter. Det er imidlertid ikke muligt, på grundlag af det benyttede register at konstatere, hvor jorden kommer fra, eller hvor den går hen, når der fx etableres en ny økologisk bedrift eller en økologisk bedrift reducerer det dyrkede areal. Den nye økologiske bedrift kan være opstået ved opkøb af såvel en konventionel som en økologisk bedrift. Den økologiske bedrift, der reducerer sit areal, kan sælge eller bortforpagte jord til såvel en konventionel som en økologisk bedrift. Det kan man, som nævnt ikke vide, men vi kan til gengæld være rimeligt sikre på, at de arealer, der følger de konverterede og afhoppede bedrifter, rent faktisk har skiftet status. Bedrifterne i det benyttede register er identificeret med CVR nummer suppleret med blandt andet postnummer og en meget detaljeret, afgrødefordeling. På grundlag af postnumrene er bedrifterne placeret i kommuner (ny struktur), landsdele og regioner (ny struktur). Landsdelene, der skal udtrykke forskelle i klima og bonitet, er defineret på grundlag kommuner, men på tværs af regioner. De østlige øer er således opdelt i 1. KBH (region hovedstanden), 2. SJL (tidl. Roskilde og Vestsjælland amter), 3. SST (tidl. Storstrøms amt), 4. FYN (tidl Fyns amt), 5. ØJY (Striben af kystkommuner fra Randers til Kolding plus Farverskov og Skanderborg), 6. NJY (Region Nord minus Morsø og Thisted kommuner). Øvrige kommuner er opdelt i 7. NVJ (resterende kommuner i Region Midt og Nord) samt 8. SVJ (resterende kommuner i region Syddanmark). Analyser af til- og afgang af økologiske arealer for hvert enkelt af de otte landsdele, har vist, at landsdelene Sønderjylland og Midt- og Nordvestjylland, dvs. 7_NVJ og 8_SVJ, skiller sig væsentligt ud fra de andre landsdele. De to landsdele dækker mindre end 2 pct. af det samlede landbrugsareal, men 55 pct. af det samlede økologiske areal. For de øvrige landsdele er der langt færre økologiske bedrift og meget store, relative udsving i til og afgang af økologiske arealer. I det følgende præsenteres udvalgte resultater for udviklingen i det økologiske areal, hvor Danmark er opdelt i kun to regioner hhv. 1) Midt-, Vest- og Sønderjylland og 2) alle øvrige landsdele. Figur 6 viser kilder til tilgang og afgang af økologiske arealer for Danmark opdelt i to regioner i perioden 26 til 211. Med lidt god vilje, kan man identificere en række fælles træk for de to regioner. Den årlige afgang af økologiske arealer har været konstant faldende fra 26 til 211. Fra 26 til 27 var der i begge regioner en samlet afgang på ca. 1. ha. Denne afgang er nu reduceret til ca. 5. ha pr. år i begge regioner.
Reduceret areal (ha pr. år) Reduceret areal (ha pr. år) Øget areal (ha pr. år) Øget areal (ha pr. år) - 8 - Figur 6. Kilder til tilgang og afgang af økologiske arealer i perioden 26 til 211. Midtjylland, Vestjylland og Sønderjylland Øvrige landsdele Tilgang af økologisk areal Tilgang af økologisk areal 16. 16. 14. 14. 12. 12. 1. 8. 6. 4. Vækst Nyoprettet KONverteret 1. 8. 6. 4. Vækst Nyoprettet KONverteret 2. 2. 27 28 29 21 211 27 28 29 21 211 27 28 29 21 211 27 28 29 21 211-2. -2. -4. -4. -6. AFHoppet -6. AFHoppet -8. -1. OPHørt Reduktion -8. -1. OPHørt Reduktion -12. Afgang af økologisk areal -12. Afgang af økologisk areal 1. 1. 8. 8. 6. 4. KONverteret Nyoprettet Vækst 6. 4. KONverteret Nyoprettet Vækst 2. Uændret 2. Uændret -2. 27 28 29 21 211 Reduktion OPHørt AFHoppet -2. 27 28 29 21 211 Reduktion OPHørt AFHoppet -4. -4. -6. -6. Det gælder ligeledes, at afgangen i begge regioner er stort set ligeligt fordelt på økologiske bedrifter, der reducerer arealet, ved at frasælge jord, opgive forpagtninger eller bortforpagte jord, bedrifter der ophører med landbrug og afhoppere, der skifter fra økologisk til konventionel dyrkning. For alle tre kilder til afgang, er der en klar trend i udviklingen fra ca. 4. ha pr. år i 26/7 til nu en årlig afgang på 2. ha i de to regioner.for begge regioner er der en rimelig konstant vækst i det økologiske areal for de eksisterende økologiske bedrifter. I Vestjylland og Sønderjylland, har der været en særlig markant vækst hos de eksisterende økologer på mellem 5. og 9. ha årligt. Disse arealer kan med stor sandsynlighed være tilgået fra de øvrige økologiske bedrifter, der har reduceret deres areal eller er ophørt. Til gengæld er der sket et markant fald i tilgangen af arealer fra oprettelse af nye økologiske bedrifter og fra konvertering af eksisterende konventionelle bedrifter. Dette indikerer, at der foregår en konsolidering i denne region, hvor de økologiske arealer samles på de eksisterende økologiske bedrifter. Den samme udvikling syntes af foregå i den øvrige del af landet, blot mindre udtalt eller lidt forsinket.
- 9 - Rummelige analyser Analyse af kilderne til tilgang og afgang af økologisk arealer har været gennemført uden sikker viden om det faktiske kredsløb for arealerne. Det giver anledning til en del spørgsmål. I hvor stort omfang er afgangen af økologiske arealer en direkte tilgang til andre økologiske bedrifter. Er der områder i de enkelte kommuner og landsdele, hvor der er en særlig udvikling eller afvikling af økologiske arealer bestemt af fx husdyrtæthed og jordbundsforhold. Eller virker en høj konventration af økologiske arealer fremmende for konvertering af konventionelle bedrifter? For at kunne svare på en række af disse spørgsmål, er der med assistance fra AU-Foulum (IS? Kristensen) gennemført en analyse af tilgang og afgang af økologiske arealer, baseret på 23, 26 og 29 data for hele landet opdelt i et 1 x 1 km kvadratnet. Analysen har alene fokus på kvadraternes samlede økologiske arealer, uden hensyntagen til bedriftstyper og bedriftsstørrelse. Det er valgt, kun at se på nettobevægelserne i de enkelte kvadrater. Det har ikke været muligt at inddrage husdyrtætheden i analyserne for årene 26 og 29. Først et par kort, der giver et indtryk af nogle af de parametre, der er bestemmende for udbredelsen af økologisk jordbrug. Det gælder, at økologisk jordbrug primært er kvægbrug og derfor er koncentreret i de egne af landet, hvor der i forvejen er gode betingelser for kvægbrug (hvor kvægbrug har en komparativ fordel i forhold til andre driftsformer), det vil sige på sandjord (jb1-4) og i særdeleshed på grovsandet jord (jb1 og jb3), hvor der er god økonomi i markvanding af såvel kartofler som sædskiftegræs. Økologiske planteavlsbrug er lokaliseret i områder med god adgang til husdyrgødning, og økologiske deltids- eller hobbybrug er typisk lokaliseret i Nordsjælland samt oplandet til København og Århus. Figur 7 vise husdyrtæthed for kvæg 23 (DE pr. ha), andel af økologisk areal 23, andel vandet areal 1999 og andel grovsandet jord 23. Alle delfigurerne er baseret på www.djfgeodata.dk 23 data. Det fremgår af de fire delfigurer, at der er en god overensstemmelse mellem udbredelsen af grovsandet jord, mulighed for vanding og kvægbrug. Det gælder imidlertid, at kartoffelproduktionen er en kraftig konkurrent til kvægbrug, i de områder, hvor der er det største overlap af vanding og grovsandet jord i Midtjylland. Længere østpå i Jylland er der en bedre bonitet. Her udkonkurreres kvægbruget af en udbredt svineproduktion og en høj koncentration af vintersæd. De økologiske arealer er tydeligvis koncentreret i Sønderjylland, i områder med en høj andel kvægbrug. Det bemærkes, at der i Himmerland og på Fyn trods en rimelig udbredelse af kvægbrug, er en begrænset andel økologiske arealer. Fravær af økologiske arealer på Fyn, kan tilsyneladende skyldes, at kvægproduktion her er baseret på en bedre bonitet uden behov for vanding. I 23 var der fortsat en udbredt produktion af sukkerroer på Fyn og på fynske kvægbrug. Da sukkerroer ikke med fordel kan dyrkes økologisk, kan udbredelsen af sukkeroer være en medvirkende årsag, til den meget begrænsede udbredelse af økologi på Fyn samt Sydsjælland og Lolland-Falster.
- 1 - Figur 7. Husdyrtæthed for kvæg 23 (DE pr. ha), andel af økologisk areal 23, andel vandet areal 1999 og andel grovsandet jord 23. Alle delfigurerne er baseret på www.djfgeodata.dk 23 data. DE, Kvæg 23 1 1 1 1 1 4 =,2 1 1 1 6,2 =,3 1 1 8,3 =,5 1 95,5 =,8 99,8 = 1,8 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Wix JEØ/FOI 23-6-211 23:25 Based on ww.djfgeodata.dk 23 29 Økologisk areal 23 (%) 11 3 1 13 1 5 3 5 2 2 13 37 6 = 5 1 1 11 6 3 2 8 4 75 5 = 7 1 2 1 1 1 8 23 14 85 7 = 1 4 2 4 6 11 3 4 7 17 9 1 = 13 22 7 9 3 2 2 4 3 99 13 = 93 14 5 2 1 3 4 4 13 2 5 12 7 6 8 8 2 4 5 7 13 8 1 1 93 4 6 4 5 4 3 1 5 5 4 3 1 3 1 6 7 2 7 3 2 3 2 3 2 8 2 7 11 11 11 6 5 3 4 7 4 5 3 3 7 8 4 4 8 2 6 15 7 11 6 6 7 3 2 2 6 5 5 9 1 15 9 23 9 2 1 5 9 12 5 9 3 1 8 2 9 8 5 1 7 1 6 1 6 4 11 5 1 4 6 2 1 7 2 35 14 8 3 1 5 2 4 1 5 6 4 3 4 2 12 1 4 5 8 9 8 12 8 3 7 17 8 5 2 4 1 7 16 7 7 3 5 3 4 7 7 9 18 13 6 11 3 6 2 58 1 6 6 12 2 18 6 6 6 5 9 2 9 1 6 3 3 6 2 5 24 3 6 6 8 6 5 15 11 17 17 1 7 1 6 4 8 1 2 5 1 2 4 7 1 2 7 6 2 5 19 7 9 13 8 1 4 21 5 1 2 9 39 8 14 1 3 13 4 9 65 1 1 8 1 2 8 3 1 5 5 4 1 17 1 3 7 5 7 1 4 5 23 9 7 7 9 1 8 11 5 6 29 2 4 4 2 6 8 4 3 2 2 1 6 3 11 9 4 4 4 1 2 1 1 5 6 5 6 5 2 2 6 1 7 6 6 1 3 2 1 1 3 1 2 1 2 2 3 1 6 6 5 3 2 1 2 2 2 1 1 1 2 2 7 2 4 2 6 8 14 12 3 4 4 3 2 1 2 7 6 1 21 13 12 1 12 14 2 3 1 3 1 6 2 7 8 1 11 16 23 22 17 21 26 2 9 1 2 29 22 26 29 35 12 3 4 2 13 4 7 6 1 3 2 22 14 28 29 31 16 11 1 6 3 11 9 1 1 7 3 6 15 5 1 1 9 1 3 3 Wix JEØ/FOI 24-6-211 :41 1 Based on ww.djfgeodata.dk 23 2 VANDET AREAL 1999 (pct.) 1 2 5 2 1 9 4 7 9 6 4 5 = 4,5 8 1 1 7 8 16 14 5 67 4,5 = 9,7 1 4 7 13 3 2 6 85 9,7 = 32,5 3 6 8 1 7 5 9 93 32,5 = 51,4 12 53 4 3 11 5 1 3 4 14 14 6 99 51,4 = 333 1 7 3 5 2 3 3 3 2 7 12 19 17 1 2 2 4 7 5 5 9 7 4 3 6 19 ## 1 1 1 2 4 15 16 1 6 4 3 4 6 3 3 4 3 2 22 9 8 6 5 7 14 4 1 6 2 3 3 19 19 12 11 7 9 23 45 12 15 3 6 3 1 4 13 9 12 11 8 2 13 11 6 15 13 19 24 35 16 21 14 6 5 6 1 5 9 16 16 8 38 45 41 8 25 5 29 23 1 5 1 2 9 13 11 17 11 7 22 41 44 33 43 74 52 41 16 16 6 2 1 1 4 12 1 17 29 23 6 4 37 7 ## 87 14 8 8 4 2 1 1 2 7 4 28 33 48 51 38 44 56 47 23 11 8 1 4 1 1 3 2 6 13 3 35 46 56 44 51 64 44 11 7 4 1 4 5 4 7 57 45 46 54 72 76 59 43 16 8 4 1 9 1 14 4 7 4 4 8 2 8 27 53 69 82 57 51 49 41 27 12 3 1 15 31 ## 17 4 15 7 3 1 45 27 59 56 66 61 62 47 19 3 3 1 9 16 1 7 18 5 3 19 6 2 2 ## 32 51 53 61 77 57 34 8 1 2 1 1 1 5 5 2 1 2 1 3 38 26 52 54 51 ## 54 29 8 1 1 9 8 15 1 2 1 1 1 1 1 6 19 32 41 45 73 57 28 12 3 1 1 9 7 6 6 2 3 2 1 2 1 3 9 28 48 57 42 29 9 1 5 2 9 8 1 1 1 3 1 7 3 1 5 14 5 44 52 59 3 22 9 1 4 2 2 3 5 1 3 5 1 6 2 2 1 2 9 16 26 32 4 48 8 3 7 1 3 12 4 3 3 4 4 2 12 7 4 2 1 4 2 9 26 33 48 38 2 1 1 2 1 9 5 1 2 3 1 2 5 1 3 3 2 4 7 3 44 45 37 26 4 2 3 5 1 2 2 3 4 1 1 1 5 16 2 27 63 49 31 1 2 1 1 2 2 1 1 1 2 4 52 76 91 3 7 1 14 9 2 5 1 1 27 3 32 12 2 5 2 1 1 1 16 1 1 2 1 Wix JEØ/FOI 23-6-211 23:31 1 2 Based on ww.djfgeodata.dk 23 ## 96 ## GROVSANDET JORD jb1 23 (pct.) 23 7 24 91 2 7 7 14 32 6 = 9 2 21 75 9 = 33 1 45 ## ## ## 85 33 = 59 9 4 43 65 46 9 59 = 75 6 ## 2 18 2 3 9 8 1 99 75 = 1 ## 8 2 7 12 3 37 1 2 2 34 32 9 1 11 98 2 18 13 1 7 3 23 7 17 1 1 58 33 21 13 15 22 2 3 14 1 1 11 1 63 15 31 25 11 23 6 1 1 1 3 3 38 23 4 36 14 61 ## 81 36 1 4 5 33 35 38 45 32 38 17 3 2 9 1 17 51 54 39 6 67 36 14 1 7 9 38 29 3 25 45 52 1 22 64 28 74 38 8 19 1 23 27 56 56 12 5 93 86 9 61 72 88 95 54 19 25 12 2 4 7 46 27 5 63 6 58 88 89 93 97 78 8 5 25 11 33 2 3 24 74 8 89 73 81 86 53 23 28 1 5 11 27 3 2 42 23 1 35 77 41 85 81 89 19 51 6 61 ## 16 37 21 55 64 96 92 69 16 22 6 5 21 1 2 98 49 61 88 94 9 82 87 64 38 8 4 1 9 5 1 95 62 67 55 84 98 92 8 34 8 1 1 15 1 3 66 1 1 8 56 34 18 72 89 9 77 3 5 9 42 3 1 ## 15 43 38 61 94 89 77 1 1 2 48 72 69 2 2 33 55 71 28 6 5 1 1 4 4 66 24 24 35 28 2 1 1 2 8 12 22 55 57 4 9 1 2 16 88 9 4 5 2 1 3 4 4 1 1 99 42 76 77 71 72 23 5 2 1 3 2 4 5 51 78 65 74 52 2 1 3 49 38 54 88 75 29 1 1 2 1 4 3 39 85 87 88 13 13 2 2 84 69 47 3 7 2 4 14 6 5 Wix JEØ/FOI 23-6-211 23:43 32 4 2 7 Based on ww.djfgeodata.dk 23 Figur 8 viser Økologisk arealandel i 26 og 29 samt absolut (ha) og relativ ændring (pct.) i økologisk areal fra 26 til 29. Bemærk, at de røde og lysegrønne felter har forskellig betydning i de øverste og nederste delfigurer i figur 8. I de to øverste delfigurer, angiver de røde og lysegrønne kvadrater, hvor der er hhv. den største og mindste økologiske arealandel, mens de i de to nederste delfigurer angiver, hvor der er hhv. den største og ingen tilbagegang.
- 11 - Figur 8. Økologisk arealandel i 26 og 29 samt absolut (ha) og relativ ændring (pct.) i økologisk areal fra 26 til 29. Alle delfigurerne er baseret på udtræk fra www.djfgeodata.dk 211 ved IT Kristensen. 24 2 Økologisk areal 26 (%) 6 5 7 6 25 3 1 5 1 6 3 18 14 6 = 1 9 3 2 9 5 2 1 5 1 75 1 = 15 2 3 3 2 57 42 85 15 = 22 12 5 4 9 17 5 1 14 19 9 22 = 26 64 2 3 5 4 6 6 4 99 26 = 2 9 4 39 3 5 8 1 7 4 2 25 29 12 2 5 3 11 13 2 17 ## 3 16 2 ## 6 17 13 13 12 6 24 22 8 6 4 9 5 14 12 14 28 11 6 ## 47 11 8 3 4 6 19 6 15 19 25 25 1 1 23 9 5 1 11 9 1 4 3 11 11 6 8 13 3 24 25 15 23 9 9 1 9 2 3 6 5 1 29 9 11 7 1 41 15 6 3 6 24 27 8 2 9 15 16 18 2 21 13 1 45 3 14 4 23 12 17 17 8 16 5 1 5 21 13 5 58 3 11 8 24 1 4 9 2 9 5 8 3 18 2 29 24 13 14 1 23 15 25 16 6 15 34 11 11 7 13 27 14 41 5 31 5 16 6 8 18 14 2 44 34 23 18 9 11 8 96 17 9 15 24 8 43 11 13 13 2 1 8 29 1 1 7 3 9 5 95 43 4 2 17 13 14 7 ## 2 15 2 18 35 21 16 26 14 7 18 8 3 3 1 1 4 1 14 5 5 11 15 18 15 12 8 19 16 14 18 8 4 11 2 1 6 13 61 2 16 12 4 5 15 8 1 24 92 56 22 21 16 12 3 6 8 3 1 1 11 32 6 33 12 14 14 22 22 4 11 5 36 19 7 11 26 15 12 23 6 9 1 2 59 7 2 13 5 12 15 4 6 41 4 63 23 11 6 28 21 13 7 12 1 1 1 2 2 1 14 17 11 1 1 ## 6 14 2 19 9 1 4 7 1 2 3 3 7 1 8 1 3 2 7 5 1 8 8 9 9 5 1 3 6 6 2 2 4 8 7 2 5 6 1 23 26 5 7 8 6 6 3 1 3 8 1 1 1 1 11 16 21 11 9 12 2 2 5 1 4 2 1 3 3 7 2 23 15 26 4 26 37 37 3 35 62 4 16 4 12 1 53 33 41 36 48 2 6 5 3 15 12 18 2 11 1 1 38 16 39 62 22 16 14 14 6 2 23 7 1 9 3 1 1 1 13 7 28 11 2 19 2 5 Wix JEØ/FOI 18-9-211 21:18 1 Based on ww.djfgeodata.dk 211 23 2 Økologisk areal 29 (%) 5 8 12 3 6 1 11 5 1 7 4 14 13 6 = 11 3 3 15 6 2 1 6 9 75 11 = 18 2 3 3 2 59 27 85 18 = 24 11 6 7 13 23 8 3 13 11 9 24 = 31 77 2 39 3 7 5 1 9 4 99 31 = 2 6 4 44 6 7 12 6 14 2 3 3 21 36 12 21 21 4 1 14 13 4 18 18 35 2 1 ## 7 18 13 15 12 7 19 22 9 7 6 9 21 24 14 22 38 12 6 21 17 9 4 2 6 24 4 31 22 29 31 11 1 5 8 12 9 1 3 5 11 11 7 11 17 3 25 28 24 28 12 12 1 12 2 3 7 4 11 29 6 8 2 4 24 9 3 7 27 24 8 22 14 14 16 14 2 27 6 8 1 45 14 19 18 3 26 5 8 7 15 3 14 7 24 13 3 67 41 29 14 24 21 9 19 2 8 5 9 3 22 16 3 24 18 27 22 38 17 35 2 8 14 41 9 8 6 4 4 17 46 7 1 32 7 21 9 12 2 17 21 5 4 24 2 11 12 11 ## 7 19 32 81 65 42 11 15 17 8 16 12 33 1 7 8 3 9 2 94 46 8 22 12 17 15 8 ## 68 59 23 15 49 26 21 28 17 7 19 1 3 3 12 1 4 6 13 3 13 2 25 18 33 9 2 17 14 2 1 46 19 3 2 8 17 85 4 16 7 6 8 16 1 2 21 ## 62 24 23 21 1 4 11 6 6 1 8 1 27 46 33 1 2 21 32 24 3 14 87 74 27 8 2 28 17 15 2 5 11 6 6 15 11 7 14 15 4 4 43 3 61 25 13 3 29 24 19 8 14 1 1 1 1 2 2 1 12 12 1 9 4 54 8 14 4 2 9 13 6 12 1 2 3 3 4 1 7 1 2 2 7 6 3 12 5 13 11 7 92 3 21 13 6 2 3 4 9 2 3 5 17 6 18 29 34 8 12 1 14 8 5 1 3 1 3 13 9 1 1 13 15 13 19 17 1 8 6 4 1 11 1 6 6 4 33 7 25 15 26 4 31 4 38 31 37 57 1 4 6 3 ## ## 16 6 32 38 44 52 19 5 5 4 17 12 13 1 2 1 4 6 64 23 28 67 24 17 14 12 4 2 21 9 5 23 3 46 1 1 18 5 28 11 19 1 1 2 11 Wix JEØ/FOI 18-9-211 21:22 1 Based on ww.djfgeodata.dk 211-1 -1 Vækst i økologisk areal 26-29 (1 ha) -2 9 2-7 -2-22 -13 1 4 1 2-19 -1 5-67 = -16-4 -9 15 1 2 1-1 25-16 = -1 1 1-4 -1-1 -11 9-1 = 26-1 6 21 24 33 25 2-1 -17 99 26 = 135-1 -2 26-6 18-5 5 19-2 -7 11 11 14 17-5 -6 24 1 1 4-9 45 1-1 64 3 2 16 2 14 5-5 22 23-3 12 6 14-9 13-6 1-16 -1 9 2 3 82 7 9 47 32-1 -1-6 -36 32 5 2-15 -2 17-19 ## 25 24 15 4-1 -26-9 4-5 3-5 -1-7 1 3-2 3 19 21-1 -1 15 62 11 7 12 1 2 2-4 6-9 3-7 -15-8 -12-4 -3 5 13-2 4 23-3 -1 1 3-9 -6-21 -2 33-34 -11 2-3 51 32 61 43 67-67 -57-8 -1-1 2 12 1-16 -1 13 64 45 32-6 63 25 36-6 -2 4-1 16-1 4-1 3 29 7 8 13 72 19 7-1 18-7 -19-6 -55 7 7 2 1 11-1 1 18 2 27 1 13 9 23 17-3 2 7 1 8-4 -8 9 27-1 12-4 14 26 32 26 19 15-2 4-8 -2-4 -2 1 4-14 15 4-1 18 77 1 ## 54 28 29 9 14-3 -2 6 1-1 1-1 -4-6 -2-4 9 24 8-1 2 5 2 1-6 13 11 37 59 8 7 1 11-1 1 6-1 -5 9 12 1-53 3-23 3 1 12 12 29 ## -1 6 21-12 9 1-1 -1 3 3-2 -4 2-12 4 38 29 4-2 11 21 35 63 1 1 1-2 -14 1-4 -6-2 -11-34 -17 12 6-1 -1 1-11 -13 9 17 ## -7 11 39-1 6 3-1 -2-5 -1-1 -1-1 -2 2-15 -37-5 -5 2-37 2-3 13 5 2 18 14 26-1 -2-5 -14 1-1 1-8 -2-3 -5-1 2 15 31-22 21 16 19 31 14 95 27-2 -1 1 2 5-35 4-1 -1-2 36-3 48 44 56 19 33 5 37 11-3 1-1 -2-1 -1 3-4 -3-1 3 3 ## -16 43 3-32 2 5-4 28 4 12 21 8-2 1-1 -16 9-1 2-1 38 11 2 5 2-17 1-1 1-41 -3 1 18-1 27-1 -5 12 ## -29 58 22-8 -9 1-8 -4 4-1 2 25-1 21 32-54 24 8 2-1 -16-8 -1-1 3 3 22-1 1 ## -1-1 12-5 -1-1 -4-1 -1 15 8-1 32-1 Wix JEØ/FOI 18-9-211 21:17-1 -1 Based on ww.djfgeodata.dk 211-1 Vækst i økologisk areal 26-29 (% point) -1 3 12-5 -1-15 -4-5 -1 5-2 = -5-6 -2 5-1 25-5 = -1-1 -1 1-16 9-1 = 6-1 3 3 6 3 2-1 -9 99 6 = 2 13 9-2 2-1 3-1 -4 4 2 1 3-1 -2 1 2 3-5 7 1-1 16 2 1 1 ## 4 3-1 6 1 1-1 2-1 -5 1 1 16 9 1 8 9 ## -26 5 1-3 -1 5-3 16 3 3 5-1 -24-4 3-2 -1-2 1 3 3-1 2 9 5 2 2 3-1 1-2 -3-3 -5-2 -2 8 3-1 3-4 2 4-1 -4-1 6-7 -2-1 11 5 14 6 14-12 -9-1 -2-2 3 1 2-2 -1 9 11 17 5 1 5 9-1 -1 1-1 3-5 1-1 5 12 11 15 1 1 4 1-1 7-3 -3-1 -1 13 3 4 7 4 1 1 5 2 3 1 3 1 5 6 1 1 2 7-18 -2 3 7 1 65-2 1 4 5 6 3 4-3 1-1 -1-3 -2 2 4 1-6 4 1 1 2 65 43 3-3 13 5 4 2 2-1 2 2-1 -4-1 -6-2 2 5 7 3 2 1 1-1 2 1 6 8 1 1 1 3-1 23 2-5 1 2 1-8 1-4 11 5 2 1 4-3 -1 1 4-2 3-3 16 14-7 -1-2 5 6 9 1-1 3 36 38 7 9 2 2 2-4 -2 1-1 -3-1 -2-6 -3 1 1-3 1-37 -3 2 2-3 2 5 1 1-1 -1-1 -1-1 -2-6 -1-1 3-84 2-1 1 1 2 2 4-1 -1-1 -4-1 -2-1 -1-1 1 2 3-3 3 2 2 92 2 17 6-1 -1 1-6 -1-1 17-1 7 6 8 3 5 1 6 1-1 -1-1 -1-1 5-1 -1-1 3 3-3 -2 5-5 4 4-1 5 2 3 2-4 3-3 2-1 -1 4 2 1 1-6 -1-1 -1 ## ## 4-1 -2 6-2 -3 7 3-1 -2 1-5 -1 1-1 2 4-1 25 6-11 5 1-3 -2-1 -2 1 3 14-1 45-1 -1 5-3 -1-2 1 1 5 Wix JEØ/FOI 18-9-211 21:32-1 -1 Based on ww.djfgeodata.dk 211 Det fremgår af figuren, at der fra 26 til 29 er sket en tilvækst i den økologiske arealandel i områder, hvor der i forvejen, jf. figur 7, er en stor andel kvægbrug, primært i Vestjylland og Sønderjylland. Der bemærkes nogle kvadrater med lidt flere økologiske arealer på Fyn. Det kan være en konsekvens af, at der ikke længere skal dyrkes sukkerroer på kvægbedrifterne, som derfor nemmere kan omlægges til økologisk drift. Et par kvadrater i Vestsjælland har ligeledes en økologisk fremgang. Ellers er der et generelt billede af en tilbagegang for de økologiske arealer i Østjylland og på øerne.
- 12 - Der er også områder med tilbagegang i det økologiske areal i Sønderjylland, og der er fortsat mange områder, særligt i Jylland, med en høj koncentration af kvægbrug uden, at der nødvendigvis er en stor andel økologiske dyrkede arealer. Der skimtes nogle nye økologiske vækstområder i Vestjylland (Lemvig, Struer, Holstebro, Herning), hvor der i forvejen var en stor andel af kvægbrug, men en, sammenlignet med Sønderjylland, dog begrænset andel økologi. Det er i disse områder af Vestjylland samt i det nordvestlige Himmerland (Vesthimmerland), de største, mest signifikante sammenfald af absolut og relativ vækst i de økologiske arealer forekommer. Sammenligning af økologisk og konventionel strukturudvikling Der foregår som nævnt en kraftig strukturudvikling i landbruget, hvor der bliver færre og færre, men større og større bedrifter tilbage. Figur 9 viser strukturudviklingen for alle landbrug 1995-21 baseret på Danmarks Statistik. Figur 9. Strukturudviklingen for alle landbrug 1995-21 (areal klasser (ha)). 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % -2 2-5 5-1 1-2 >2 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Kilde: Danmark Statistik. Egne beregninger FOI Det fremgår af figuren, at bedrifter med en størrelse på fx 5-1 ha i 1995 dyrkede godt 3 pct. af landbrugsarealet. I 21 er deres andel af det dyrkede areal imidlertid reduceret til ca. 15 pct. I samme perioder har de største bedrifter, på mere end 2 ha, øget deres andel af det dyrkede areal fra ca. 1 pct. i 1995 til ca. 4 pct. i 21. Bemærk, at de mellemstore bedrift i den første halvdel af perioden har øget deres andel af det dyrkede areal, men i den sidste halvdel af perioden har reduceret sin andel. De er så at sige blevet overhalet af strukturudviklingen. Det økologiske landbrug er naturligvis ikke undtaget fra strukturudviklingen. Figur 1 viser strukturudviklingen for konventionelle og økologiske landbrug i perioden 25-211, baseret på Fødevareministeriets registeroplysninger.
Konventionel Økologisk - 13 - Figur 1. Strukturudvikling for økologiske og konventionelle landbrug 25-21. 4% 35% 3% 25% 2% 15% 25 26 27 28 29 21 1% 5% Det fremgår af figuren, at strukturudvikling har været endnu kraftigere i det økologiske end i det konventionelle landbrug. De største konventionelle bedrifter, på mere end 24 ha, dyrkede i 25 ca. 24 pct. af det konventionelt dyrkede areal. I 21 er denne andel øget til godt 3 pct. For de største økologiske landbrug, er andelen i samme periode, derimod, øget fra ca. 22 pct. til imponerende 4 pct. I det konventionelle landbrug er bedrifter på mere end 12 ha fortsat i fremgang i 21. For økologisk landbrug, er det kun det kun bedrifter på mere end 24 ha, der fortsat er i fremgang. Overgangsmatrice For at få et indblik i hvorledes de dyrkede arealer overgår fra de mindre til de større landbrug fra konventionel til økologisk drift er der estimeret såkaldte overgangsmatricer. Tabel 3a viser estimerede overgangsmatricer for økologiske og konventionelle landbrug. Tabel 3a. Estimerede overgangsmatricer for økologiske og konventionelle landbrug. Bedrifts- Bidrag fra økolgiske Bidrag fra konventionelle størrelse (ha) -3 3-6 6-12 12-24 >24-3 3-6 6-12 12-24 >24-3 57,1% 1,6%,%,%,%,% 1,3%,1%,%,1% 3-6,4% 84,6%,%,%,%,%,%,%,1%,1% 6-12,1% 1,% 78,9%,% 2,6%,3%,6%,1%,%,% 12-24,9%,2% 3,4% 89,8%,2%,%,%,6%,%,% >24,3% 1,%,1% 8,8% 96,%,1%,1%,1%,1%,1% -3,5%,4% 1,%,1%,3% 95,8%,%,%,%,% 3-6,1%,1%,2% 1,%,% 1,2% 94,6%,%,%,% 6-12,2%,%,2%,%,4% 1,2% 2,9% 93,3%,%,% 12-24,%,8% 2,%,3%,4%,9%,4% 5,8% 96,%,% >24 4,4% 1,2% 14,2%,%,%,4%,%,% 3,7% 99,6% Det fremgå af tabellen, at der for alle størrelsesgrupper og for begge driftsformer er størst sandsynlighed for at det dyrkede areal forbliver i samme størrelsesgruppe og driftsform (Det fremgår af den grønne diagonal, der viser, at mellem 57 og 99 pct. af arealet, hvert år forbliver i samme klasse). De øvrige værdier (røde og grønne felter) indikerer hvor klassens arealer i øvrigt kommer fra og forsvinder hen.
Konventionel Økologisk - 14 - Som eksempel vil de største økologiske landbrug (>24 ha), næste år fortsat dyrke 96, pct. af deres nuværende areal, og fx overtage 8,8 pct. af de lidt mindre (12-24 ha) økologiske bedrifters areal. Til gengæld vil de fx aflevere hhv. 2,6 og,4 pct. pct. af deres areal til de lidt mindre (6-12 ha) økologiske og konventionelle bedrifter. Bemærk, at det er hele arealet for hver eneste gruppe, der hvert år fordeles. Derfor har hver eneste søjle en sum på 1 pct. Summen af rækkerne giver derimod ingen mening. Overgangsmatricer giver en som regel en god forklaring af strukturudviklingen i landbruget. I den aktuelle analyse er der således opnået en forklaringsgrad (korrigeret R2) på godt 99 pct. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at der er tale om en statistisk model, der forklarer resultatet af udviklingen meget præcist, men ikke nødvendigvis kan redegøre for de faktiske, ofte diffuse, veje et givet areal følger fra en størrelsesgruppe og driftsform til en anden. For at give et overblik over, hvor store arealer, der ifølge modellen, flyttes rundt mellem de forskellige størrelsesgrupper og driftsformer, er overgangsmatricen, tabel 3a, blevet ganget med landbrugsarealet i 21, så der fremkommer en fremskrivning af arealfordelingen i 211. Tabel 3b viser estimerede overgange for økologiske og konventionelle landbrug 21-211. Tabel 3b. Estimerede overgange for økologiske og konventionelle landbrug 21-211 (1. ha). Bedrifts- Bidrag fra økolgiske Bidrag fra konventionelle I alt Andel af Netto Hoppet fra Hoppet størrelse (ha) -3 3-6 6-12 12-24 >24-3 3-6 6-12 12-24 >24 211 alle dform i alt økolog konv i alt -3 8,8,3,,,, 3,5,3,2 1,1 14,2,5% 8% -1,2,3 5,1 5,4 3-6,1 13,9,,,,,1,,5,8 15,4,6% 8% -1,,1 1,4 1,5 6-12,,2 23,9, 1,8,9 1,6,7,1,3 29,4 1,1% 16% -,9 2, 3,5 5,5 12-24,1, 1, 46,4,1,1, 2,9,3, 51, 1,9% 28% -,7 1,3 3,3 4,6 >24,,2, 4,6 67,2,2,1,6,7,6 74,3 2,8% 4% 4,3 4,8 2,3 7,1-3,1,1,3,,2 254,4,,,,2 255 9% 1% -1,2,7,2,9 3-6,,,1,5, 3,3 249,8,,2, 254 9% 1% -1,1,6 3,5 4,1 6-12,,,1,,3 3,3 7,8 444,7,, 456 17% 18% -2,5,4 11,1 11,4 12-24,,1,6,2,3 2,4 1,1 27,5 687,9, 72 27% 29% 3,5 1,2 3,9 32,1 >24 6,2 1,7 4,3,, 1,,, 26,5 787,2 827 31% 33% 36,8 12,2 27,5 39,7 I alt 21 15,4 16,4 3,3 51,7 69,9 265,6 264, 476,6 716,4 79,1 2.696 1%, 23,6 88,9 112,4 Hop til økol.,3,6 1,1 4,6 2, 1,2 5,4 4,5 1,8 2,7 Hop til konv. 6,3 1,9 5,3,7,8 9,9 8,9 27,5 26,8,2 Det fremgår af tabellen, at 4 pct. af de økologiske arealer dyrkes af de største økologiske landbrug. Til sammenligning er det kun 33 pct. af den konventionelt dyrkede jord, der dyrkes af de største landbrug. Gruppen af store økologiske landbrug (>24 ha), der står for 4 pct. af det økologiske areal, er netto vokset med 4.3 ha fra 69.9 ha til 74.3 om året. Disse oplysninger er fakta, baseret på registerdata. Ved hjælp af overgangsmatricen, er det nu muligt, at grave et spadestik dybere, og få en god/sandsynlig forklaring på hvorledes, arealerne er flyttet rundt mellem de forskellige størrelsesgrupper og driftsformer, når det antages, at der er et fast mønster (overgangsmatricen) for, hvorledes disse flytninger foregår. Ved hjælp af overgangsmatricen kan det fx forklares, hvordan tilvæksten på 4.3 ha for gruppen af de største økologer (>24 ha) er fremkommet: 4.8 ha kommer fra andre økologiske grupper, 2.3 ha kommer fra konventionelle brug, der har været en afgang på 2. ha til andre økologiske størrelsesgrupper og en afgang på 8 ha til konventionelle brug. Alt i alt, en samlet vækst på 4.3 ha.
- 15 - Gruppen af små økologiske brug (<6 ha) afgiver 9 ha (,3+,6) til primært større, økologiske landbrug og 8.2 ha (6,3+1,9) til primært meget store, konventionelle landbrug, men modtager samtidigt 4 ha fra andre økologiske landbrug og 6.5 ha (5,1 + 1,4) fra konventionelle brug af alle størrelser. Det vil sige (kan beregnes), at godt 1 pct. af den årlige afgang fra de små økologiske landbrug (<6 ha) opfanges af andre, oftest større, økologiske landbrug, mens de resterende 9 pct. opfanges af konventionelle landbrug. Når de små økologiske bedrifter, med andre ord, rammes af strukturudviklingen, overgår deres areal med 9 pct. sandsynlighed til konventionel drift. Gruppen af små konventionelle bedrifter (<6 ha) afgiver 6.6 ha (1,2+5,4) til de økologiske bedrifter og 18.8 ha til større, konventionelle brug. Det vil sig, at ca. 25 pct. af afgangen fra de små konventionelle brug opfanges af økologiske bedrifter. Når de små konventionelle bedrifter, med andre ord, rammes af strukturudviklingen, omlægges deres areal med 25 pct. sandsynlighed til økologisk drift. Den viste overgangsmatrice, tabel 3a, udtrykker de gennemsnitlige overgange. Der har imidlertid også været eksperimenteret med års korrigerede sandsynligheder for overgang til økologisk drift. De estimerede års korrektioner fremgår af nedenstående figur (figur 11), hvor den gennemsnitlige korrektion er sat til 1 (1 pct.). Figur 11. Estimerede års korrektioner for overgang til økologisk drift. 125% 115% Faktor for overgangssandsynlighed for økologi 15% 95% 85% 75% 26 27 28 29 21 211 Det fremgår af figuren, at der i 28 og 29, har været et større incitament til at konvertere fra konventionel til økologisk drift. Overgangsmatricerne giver således en lidt dybere indsigt i, hvorledes strukturudviklingen foregår i praksis, men det skal erindres, at der er tale om en statistisk model, der ikke tager højde for en rækker praktiske forhold. Desuagtet, giver modellen, med års korrektioner, en meget flot forklaringsgrad for strukturudviklingen. Spatial agglomeration effect I ovenstående analyse af overgangssandsynligheder for størrelsesgrupper og driftsformer, blev der som nævnt eksperimenteret med års korrektion for sandsynlighed for konvertering fra konventionel til økologisk drift. I princippet er der ingen grænser for hvilke parametre og forhold man i øvrigt kan korrigere for og indbygge i modellen.
Faktor for tilvækst i økologi - 16 - Det har været diskuteret, at det for mange økologisk landmænd, der ønsker at sælge eller bortforpagte jord, er vanskeligt at finde en økologisk aftager. I de dele af landet, hvor der er mange økologer, er det, alt andet lige, også nemmere at være økolog. Det gælder naboer, foderstof, rådgivning og banker. Og hvor det er nemmere at være økolog, kommer der flere økologer til. Det kan give en selvforstærkende, såkaldt spatial agglomeration effect. En supplerende analyse af strukturdata, hvor overgangsmatricerne korrigeres ikke blot for års variation i sandsynlighed for konvertering til økologi, men også korrigeres for regionale forskelle for konvertering til økologi, er der påvist en signifikant spatial aglomeration effect for økologisk landbrug. Figur 12 viser estimeret regional korrektion for sandsynlig for overgang til økologisk drift. 12% 115% 11% 15% 1% 95% 9% 85% 8% 75% % 3% 5% 8% 1% 13% 15% Økologisk arealandel i 26 Det fremgår af figuren, at der er en øget sandsynlig for overgang til økologisk drift i regioner med en høj andel økologiske arealer. Bedriftstyper De forskellige økologiske bedriftstyper har meget forskellige vilkår. Planteavlerne mangler generelt husdyrgødning og kvægbrugene er fx underlagt særlige krav til harmoni og dyrevelfærd. Disse forskelle kan have stor betydning for, hvilke økologiske bedrifter der vokser, ophører eller konverterer til konventionel drift. For en lang række af ovenstående analyser, har det imidlertid ikke været muligt, overskueligt eller relevant at skelne mellem forskellige økologiske bedriftstyper. Ideelt set skulle man have adgang til regnskabsdata, timeregnskaber og husdyrhold for at kunne klassificere de benyttede registerdata. Det gælder imidlertid, at de fleste økologer enten har køer eller ingen husdyr af økonomisk betydning. Til det økologiske kvæghold, er det knyttet en række afgrøder, som kun er relevante for kvægholdet. Det er derfor muligt på grundlag af bedriftens arealanvendelse at vurdere, hvor mange køer, der er pr. arealenhed. På grundlag af arealanvendelsen er der således foretaget en klassificering af samtlige økologiske bedrifter. Bedrifterne er opdelt i bedrifter med mere end hhv. 25, 5 og 75 pct. foderafgrøder i sædskiftet, bedrifter med mere end 2 pct. andre salgsafgrøder end korn (fx frilandsgrønsager og kartofler) samt en restgruppe benævnt øvrige bedrifter. Tabel 4 viser Økologiske bedriftstypers og størrelsesgruppers arealandele og vækst 26-21..
- 17 - Tabel 4. Økologiske bedriftstypers og størrelsesgruppers arealandele og vækst 26-21 Størrelsesgruppe -3 3-6 6-12 12-24 24-36 >36 I alt -3 3-6 6-12 12-24 24-36 >36 I alt Økologisk areal 21 (ha) Andel af økologisk areal 21 >75% foder 1.961 3.172 4.981 7.81 1.122 11.75 3.22 1,1% 1,7% 2,7% 3,9%,6% 6,4% 16,3% >5% foder 2.616 3.23 6.156 11.927 12.665 1.448 46.834 1,4% 1,6% 3,4% 6,5% 6,9% 5,7% 25,5% >25% foder 6.1 6.347 13.81 26.442 12.798 1.678 75.356 3,3% 3,5% 7,1% 14,4% 7,% 5,8% 41,% >2% Salgsafg 1.665 1.962 4.354 3.734 4.355 3.916 19.985,9% 1,1% 2,4% 2,% 2,4% 2,1% 1,9% Øvrige 3.112 1.923 1.78 2.483 1.333 1.559 1,7% 1,%,9% 1,4%,7% 5,7% I alt 15.364 16.427 3.28 51.666 32.273 36.747 182.757 8,4% 8,9% 16,5% 28,1% 17,6% 99,5% Tilvækst i økologisk areal 26-21 (ha) Relativ vækst i økologisk areal 26-21 >75% foder -619-215 456 2.655 44 7.236 9.558-32% -7% 9% 37% 4% 62% 32% >5% foder -618-357 -833-1.634 7.232 6.451 1.24-24% -12% -14% -14% 57% 62% 22% >25% foder -929 19-2.691 4.45 7.561 4.91 13.365-15% 2% -21% 17% 59% 46% 18% >2% Salgsafg 146-1.185-765 -1.748 1.51 397-1.644 9% -6% -18% -47% 35% 1% -8% Øvrige -1.1-7 72 61 516-431 -32% -4% 4% 2% 39% -4% I alt -3.31-1.717-3.761 3.739 16.864 18.994 31.88-2% -1% -12% 7% 52% 52% 17% Det fremgår af tabellen, at fx gruppen af bedrifter med 25-49 pct. foderafgrøder og en størrelse på 12-24 ha tegnede sig for den største arealandel på godt 26. ha, svarende til 14,4 pct. af det samlede økologiske landbrugsareal på godt 18. ha i 21. Der syntes at være en god sammenhæng mellem bedriftsstørrelse og andelen af foderafgrøder. Desto større bedrifter, desto større andel af foderafgrøder. Dette indikerer, at de store økologiske bedrifter ofte er kvægbrug. Tabellen tegner et tydeligt billede af, hvilke bedriftstyper der er i arealmæssig fremgang, og hvilke der er under afvikling. Det fremgår således at det er de helt store bedrifter på mere end 36 ha og mere end 75 pct. foderafgrøder i sædskiftet, der har haft den klart største arealmæssige fremgang såvel absolut som relativt. Disse bedrifter er siden 26 vokset med 7.236 ha svarende til en samlet vækst på 62 pct. Det er generelt bedrifter på mere end 24 ha og mindst 25 pct. foderafgrøder, der har arealmæssig fremgang. Bedrifter med mindre end 6 ha er i svag tilbagegang. Størst tilbagegang ses for mellemstore bedrifter på 6-24 ha med en moderat andel foderafgrøder på mellem 25 og 75 pct. Hvordan har de økologiske planteavlere udviklet sig? Planteavlerne er klassificeret som > 2 pct. salgsafgrøder eller som øvrige, der tegner sig for hhv. 1,9 og 5,7 pct. af det samlede økologiske landbrugsareal i 21. Begge grupper har, samlet set, haft en svag tilbagegang i arealet fra 26 til 21. Dog har de store specialiserede planteavlere, med mere end 24 ha og mere end 25 pct. salgsafgrøder (ud over korn, men målt i produktionsværdi!!) haft en svag arealmæssig fremgang. Analysen af strukturudviklingen for de økologiske bedriftstyper har således vist, at de små økologiske bedrifter, på mindre end 6 ha, er i arealmæssig tilbagegang, de små og mellemstore kvægbrug er i tilbagegang, de store, intensive kvægbrug har markant fremgang, de små og mellemstore planteavlere er i tilbagegang og de store specialiserede planteavlere er i svag arealmæssig fremgang. Bedriftsstørrelse for afhoppere I ovenstående analyser af afhopperne og deres størrelsesfordeling, har grunddata været flettet med forskellige andre registre, eller grupperet efter forskellige kriterier og med forskellige afskæringskriterier.
- 18 - Det har resulteret i divergerende, men i sammenhængen, korrekte resultater. I andre tilfælde er relevant nøgletal for afhoppere og afhoppede arealer (usikkert) aflæst på grafer. Med henblik på at tilvejebringe en autoriseret tabel med størrelsesfordelingen for afhopperne, er der kørt en supplerende analyse på grunddata. Der er benyttet samme metode som i tabel 2, men opdelt på størrelsesgrupper. De afhoppede bedrifter er opgjort det første år med konventionel dyrkning, men med angivelse af det økologisk dyrkede areal fra året før. Tabel 5. Antal afhoppere og afhoppet areal i perioden 26-211 27 28 29 21 211 27 28 29 21 211 ANTAL AFHOPPERE GNS. AFHOPPET AREAL (ha) -25 85 32 46 42 35 5 16 11 9 12 25-1 43 3 29 26 19 34 48 49 36 26 >1 16 14 12 15 7 175 18 246 142 311 I ALT 144 76 87 83 61 32 59 56 41 51 AFHOPPET AREAL (ha) AREAL ANDEL -25 421 497 526 358 426 9% 11% 11% 1% 14% 25-1 1.453 1.45 1.423 935 53 31% 32% 29% 27% 16% >1 2.85 2.525 2.947 2.133 2.175 6% 56% 6% 62% 7% I ALT 4.679 4.472 4.895 3.425 3.14 1% 1% 1% 1% 1% Det fremgår af tabellen, at der i 211 var 61 afhoppere med et samlet, afhoppet areal på 3.14 ha, hvoraf de syv største afhoppere, med et gennemsnit på 311 ha, tegnede sig for 7 pct. af det samlede, afhoppede areal. Sammendrag Karakteristik af afhoppere Analyserne har vist, at der i perioden 26 til 211 er afhoppet 451 økologiske bedrifter med et samlet areal på godt 2. ha. Det svarer til 9 bedrifter og 4.115 ha om året. Antallet af afhoppere og det afhoppede areal har dog været faldende. I 211 var der således 61 afhoppere med et samlet, afhoppet areal på 3.14 ha. Der er observeret en stor spredning i bedriftsstørrelse, levealder, antal år som økolog, sædskifte og landsdele for de afhoppede bedrifter. Afhopperne er dog typisk 35-59 årige landmænd (hvor gamle er andre typiske landmænd, typisk?), men de bliver hvert år lidt ældre målt i såvel levealder, som i antal år som økologer. Hvor store arealer forsvinder med afhopperne Analyserne har vist, at man som hovedregel kan antage, at afhopperne tager hele det økologiske arealet med sig ved overgangen til konventionel drift. Der fleste afhoppere er imidlertid meget små, men der er også nogle få store afhoppere, der til gengæld tegner sig for en meget stor andel af det afhoppede areal. I 211 er det således de syv største afhoppere, svarende til 11 pct. af alle afhopperne det år, der tegner sig for 7 pct. af det samlede, afhoppede areal. De store afhoppere havde i 211 et gennemsnitligt areal på mere end 3 ha.
- 19 - Konsolidering og andre kilder til afgang og tilgang af arealer Analyser af kilder til afgang og tilgang af økologiske arealer har vist, at afgangen er næsten ligeligt fordelt på bedrifter, der ophører helt, bedrifter der skifter tilbage til konventionel drift (afhoppere) og bedrifter der blot nedtrapper det dyrkede areal. Afgangen af arealer er desuden aftaget støt i perioden fra 26 til 211. Tilgangen af økologiske arealer fra omlægning af konventionelle bedrifter samt fra etablering af nye bedrifter er ligeledes aftaget væsentligt fra 27 til 211. Derimod er der en konstant tilgang af arealer til de eksisterende økologiske bedrifter. Det indikerer, at de økologiske arealer koncentreres på stadigt større, eksisterende økologiske bedrifter. Selv om en meget stor andel, mere end 55 pct., af de økologiske arealer er koncentreret i Vestjylland og Sønderjylland, er der på tværs af landsdele mange fælles træk i den relative udvikling i det økologiske areal og betydningen af fx afhoppere. Afhoppere er med andre ord ikke et særligt regionalt problem. Afhoppere eller konvertering Med henblik på en fordobling af det økologiske areal, har analyserne har vist, at den manglende tilgang af nye, konventionelle arealer, er et langt større problem end den nuværende, jævnt aftagende afhopning. Et stop for afhoppere kan ikke i sig selv medføre en fordobling af det økologiske areal, men en reduceret afhopning kan alt andet lige reducere omkostningerne ved en sådan fordobling. Geografisk spredning i udviklingen Analyser af de naturgivne betingelser for økologisk jordbrug har vist, at der er et stort sammenfald mellem områder med en stor andel kvægbrug (dvs. områder, hvor kvægbrug har en komparativ fordel frem for andre driftsformer) og områder med en stor økologisk arealandel. Fra 26 til 29 er der sket en yderligere vækst af økologiske arealandele i områder, hvor der i forvejen er en stor andel økologi og hvor kvægbrug er udbredt, mens der skimtes en generel tilbagegang for de økologiske arealer i Østjylland og på øerne. Men også nogle nye vækstområder skimtes i det nordvestlige Vestjylland, i Himmerland, på Vestfyn og i Vestsjælland. Økologisk og konventionel strukturudvikling Det er konstateret, at strukturudviklingen har været endnu kraftigere i det økologiske end i det konventionelle landbrug. I det konventionelle landbrug er gruppen af bedrifter på mere end 12 ha fortsat i arealmæssig fremgang. For økologisk landbrug, er det nu kun gruppen af meget store bedrifter, på mere end 24 ha, der har arealmæssig fremgang. Overgangsmatricer Der er blevet estimeret en såkaldt overgangsmatrice, som er en statistisk model, der beskriver sandsynligheden for, at et givet areal skifter til en anden driftsform eller størrelsesgruppe. Modellen kan med stor præcision fremskrive strukturudviklingen og giver samtidigt et indblik i de veje arealerne sandsynligvis følger på deres vej mellem forskellige størrelsesgrupper og driftsformer. Ved brug af modellen er det således forklaret, at den årlige tilvækst på 4.3 ha for de største økologiske landbrug er fremkommet ved en til- og afgang på hhv. 4.8 og 2. ha fra andre økologiske landbrug samt en til- og afgang på hhv. 2.3 og 8 ha fra konventionelle landbrug. Det giver en samlet tilvækst på 2.8 ha fra økologisk landbrug og 1.5 ha fra konventionelle landbrug. Der flyttes således, ifølge modellen, en del jord
- 2 - frem og tilbage hvert år, men resultatet er som nævnt i overraskende god overensstemmelse de faktiske, observerede bevægelser. Det kan beregnes, at Væksten i gruppen af de største økologiske bedrifter, består af 6 pct. økologiske arealer og 4 pct. konventionelle arealer. Sandsynligheden for, at arealerne fra de små bedrifter, der rammes af strukturudviklingen, bliver overtaget af konventionelle eller økologiske brug, afhænger i høj grad af, om de i forvejen var økologisk eller konventionelt drevet. Arealer afgivet fra de små økologiske landbrug vil med 1 pct. sandsynlighed bliver overtaget af andre økologiske landbrug, mens hele 25 pct. af arealerne afgivet fra de små konventionelle landbrug bliver overtaget af økologiske landbrug. Dette indikerer, at de store økologiske bedrifter, foretrækker at vokse ved tilgang af konventionelle frem for økologiske arealer. Analyserne har desuden vist, at sandsynligheden for at skifte fra konventionel til økologisk drift varierer meget over tid. Der har således været en væsentlig (3 pct.) større sandsynlighed for konverteringen i årene 28 og 29 sammenlignet med de øvrige år i perioden 26 til 211. Spatial agglomeration effect Det er konstateret, at der i regioner med en stor økologisk arealandel, også er en større sandsynlighed for vækst i (overgang til) det økologiske areal. Denne sammenhæng understøtter hypotesen, at det er fordelagtigt at være økologisk landmand i et område med mange økologer. Effekten kan også forklares med, at arealerne fra små økologiske bedrifter, der er under afvikling, med større sandsynlighed kan opfanges af økologiske bedrifter, i områder, hvor der er mange økologiske bedrifter. Økologiske bedriftstyper Analyser af strukturudviklingen har vist, at der er stor forskel på hvorledes de forskellige bedriftstyper, afhængig af bedriftsstørrelse, har udviklet sig. De små økologiske bedrifter, på mindre end 6 ha, er således i arealmæssig tilbagegang, de små og mellemstore kvægbrug er i tilbagegang, de store, intensive kvægbrug har markant fremgang, de små og mellemstore planteavlere er i tilbagegang og de store specialiserede planteavlere er i svag arealmæssig fremgang. Diskussion Analyserne har vist, at afhopperne kun er ansvarlige for 1/3 af den årlige afgang af økologiske arealer, til gengæld tager de stort set hele arealet med sig, ved overgangen til konventionel drift. Afhopning medfører et årligt tab på 2-3 pct. af det samlede økologiske areal. Afhopningen har været jævnt aftagende, men selv et fuldstændigt ophør for afhopning, vil ikke kunne bidrage væsentligt til en fordobling af det økologiske areal. Afhoppere er ikke en homogen gruppe, men har stor spredning i størrelse, alder og antal år som økologer, og de har meget forskellige sædskifter og er geografisk spredte. Yderligere analyse af afhopperne har vist, at det er nogle ganske få afhoppere, i 211 kun syv afhoppere, der tegner sig for 7 pct. af det afhoppede areal. Når så store økologiske bedrifter vælger, at overgå til konventionel drift, kan det antages, at der er tale om velovervejede beslutninger. Alvorlige økonomiske eller personlige problemer, kan tvinge en landmand til at sælge bedriften eller bortforpagte jorden. Men et skifte fra økologisk til konventionel drift, kan næppe være løsningen på den type problemer. Hvilke
- 21 - problemer kan så løses ved et skifte fra økologisk til konventionel drift? Mangel på gødning, driftsledelse og ukrudtsproblemer på planteavlsbedrifterne eller afgræsningsproblemer på de voksende kvægbrug er eksempler på de særlige udfordringer, der er knyttet til økologisk landbrug, og som den økologiske landmand derfor også kan løse ved at skifte til konventionel drift. Det har ikke været muligt, med de anvendte metoder og på det foreliggende datagrundlag, at fremmane et tydeligt billede af den typiske afhopper. Hvor meget mere behøver vi at vide om afhopperne? Når det er nogle få landmænd, der tegner sig for størstedelen af det afhoppede areal, vil det sandsynligvis være vanskeligt og ineffektivt at fortsætte jagten på den typiske afhopper, og de typiske årsager til afhopning, kun bevæbnet med statistiske metoder og registerdata. Derimod vil det være en oplagt mulighed at interviewe hver og en af de store, mest betydende afhoppere. Med henblik på en perspektivering af afhopningens betydning for den fortsatte udvikling i det økologiske dyrkede landbrugsareal, er der gennemført en bredere analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug. Analyser af strukturudviklingen har vist, at der foregår en konsolidering, hvor de økologiske bedrifter samles på større og større bedrifter, der som oftest er kvægbrug. Væksten i de økologiske arealer er størst i de områder af landet, hvor der i forvejen er en stor andel økologisk landbrug, det vil sige i Sønderjylland og et godt stykke op i Vestjylland. Der skimtes nogle nye vækstområder længere mod nord i Vestjylland, i Himmerland, på Vestfyn og i Vestsjælland, og der skimtes en arealmæssig stilstand i store dele af Østjylland og på Øerne. Som en konsekvens af strukturudviklingen er gruppen af økologiske, små og mellemstore bedrifter udsat for en væsentlig arealmæssig tilbagegang. I de områder af landet, hvor økologien er mest udbredt, kan denne tilbagegang i stort omfang opfanges af de økologiske bedrifter i vækst, mens den i andre områder af landet kun kan opfanges af de konventionelle bedrifter. Det er i særdeleshed de store økologiske kvægbrug i Sønderjylland og Vestjylland, der driver den fortsatte vækst i det samlede økologiske areal, mens økologiske landbrug på Øerne, samlet set, kun lige kan holde skansen. Analyser af sandsynligheden for udveksling af arealer mellem forskellige størrelsesgrupper og driftsformer, har indikeret, at de økologiske bedrifter foretrækker at vokse med arealer fra konventionelle frem for økologiske bedrifter. Hvis den hypotese holder, er forekomsten af mange små økologiske bedrifter, hverken et godt argument eller en forudsætning for vækst i de store økologiske bedrifter. Den positive, selvforstærkende effekt af en stor andel økologiske landbrug, skal så primært forklares med, at det er fordelagtigt at være økolog, hvor der i forvejen er mange økologer, ikke fordi man der nemmere kan overtage den økologiske nabo eller ønsker at udveksle jord med ham, men fordi der i disse områder er bedre naturgivne forudsætninger for økologisk landbrug og fordi rådgivere, foderstof, dyrlæge, slagteri og medarbejdere mv. her har den fornødne, økologiske knowhow. Samfundsøkonomisk kan det virke fornuftigt, at den økologiske landbrugsproduktion koncentreres i de egne af landet, hvor den økologiske produktion er mest konkurrencedygtigt og kan udkonkurrere den konventionelle produktion. Skal den økologiske produktion udvides i Nordjylland, i Østjylland og på Øerne, kræver det, hvis kravet om konkurrencedygtighed skal følges, at der omlægges store, intensive kvægbrug. Men den bedriftstype er, af gode grunde, ikke den mest udbredte i Østjylland og på Øerne. Her syntes
- 22 - omlægning af store, specialiserede planteavlsbrug at være en bedre mulighed. Skal økologisk landbrug sikre rent drikkevand til de store byer i Østjylland og på Øerne, må det naturligvis fremmes, med de nødvendige midler, i de områder. Og hvor kommer afhopperne ind i billedet? Da afhopperne formentlig har gode grunde til at opgive den økologiske drift, vil det næppe være økonomisk rationelt at fastholde dem med yderligere tilskud og offentlig omsorg. Offentlige tilskud vil formentlig gøre større nytte hos andre, mere succesfulde økologiske landmænd. Men ved vi nok om afhopperne og deres motiver til afhopning? Konklusion Analyserne af Fødevareministeriets registerdata, har vist, at afhopning, hvor økologiske bedrifter skifter fra økologisk til konventionel drift, er et begrænset og i øvrigt aftagende problem. Med henblik på en fordobling af det økologiske areal, vurderes det, at den manglende tilgang af nye konventionelle arealer, er et lang større problem end den nuværende afhopning. Det har ikke været muligt, på det foreliggende grundlag, at identificere den typiske afhopper, men det er konstateret, at afhopning hverken er et regionalt problem eller er knyttet til en bestemt bedriftstype. Det er ligeledes konstateret, at det er nogle få, store afhoppere, der står for størstedelen af det afhoppede areal. På den baggrund skal det anbefales, at eventuelle, yderligere analyser af afhopperne, og årsagerne til deres afhopning, gennemføres med kvalitative, interaktive metoder.
LØBENR CVR KOMMUNE Sdiste år øko. Øko areal Konv. areal Areal 211 KVÆG GART SALG KORN ØVRIG Vintersæd Vårsæd Raps Ærter Andet frø Kartofler Fabriksafgrøder Frugt, bær, grøntsager Grovfoder Sædskiftegræs Vedvarende græs Brak mv. Øvrige arealer Fødselsår Startår, økologi Antal år med økologi Alder ved afhopning - 23 - Bilag 1.1 Oversigt over afhoppede bedrifter i periode 26-21 (sorteret efter faldende areal). ------- ha -------- ----------- Arealandel ---------- -------------------------------- Afgrødefordeling (ha) ----------------------------------- ----- Alder og antal år ------ 1 7XXX 7XXX Randers 21 779 794 794 17% 78% 11% 559 51 84 25 64 xx xx xx xx 2 1XXX XXX Syddjurs 29 567 518 521 19% 2% 53% 86% 17 132 67 46 45 62 49 1961 199 19 48 3 1XXX 4XXX Norddjurs 27 532 577 577 29% 21% 41% 8% 149 74 57 58 19 69 69 43 1999 8 xx 4 2XXX 6XXX Herning 29 44 47 424 95% 39% 12% 16 93 279 14 5 1991 18 xx 5 2XXX 7XXX Ikast-Brande 26 375 29 365 38% 64% 24% 84% 1 81 245 7 7 31 1 1998 8 xx 6 1XXX 4XXX Viborg 26 319 317 525 62% 58% 26% 75% 8 73 6 13 86 13 11 24 1974 1997 9 32 7 1XXX 4XXX Aabenraa 29 31 39 321 1% 311 1958 27 2 51 8 2XXX 1XXX Rebild 28 298 362 36 67% 63% 34% 25% 34 58 19 92 78 12 8 28 1 xx 9 2XXX 1XXX Randers 29 293 32 234 39% 15% 83% 31% 221 25 31 4 3 5 9 1969 1999 11 4 1 2XXX 2XXX Egedal 27 287 291 294 43% 49% 78% 48 95 19 17 23 1939 21 6 68 11 1XXX 3XXX Holstebro 26 275 147 48% 49% 44% 33% 66 58 14 2 33 83 9 xx xx xx xx 12 2XXX XXX Tønder 28 274 31 279 75% 24% 18% 66 57 152 3 1997 11 xx 13 2XXX 9XXX Tønder 28 266 27 333 94% 55% 4 11 72 151 34 1969 199 18 39 14 1XXX 6XXX Tønder 28 262 274 279 1% 98 139 28 1962 1997 11 46 15 2XXX XXX Varde 27 259 349 66% 33% 33% 7 17 122 42 9 1 xx xx xx xx 16 2XXX 5XXX Aabenraa 21 257 261 261 4% 59% 14% 153 13 3 1971 1998 12 39 17 3XXX 4XXX Herning 21 255 248 248 68% 5% 27% 13 11 12 151 71 1983 1998 12 27 18 2XXX 2XXX Tønder 29 247 457 39 86% 53% 13% 1 9 25 33 197 1998 11 39 19 6XXX 8XXX Tønder 27 244 26 299 56% 21% 74% 51 133 5 7 7 xx xx xx xx 2 8XXX XXX Vejen 26 241 19 81 1% 15 121 17 1951 1997 9 55 21 3XXX 9XXX Ikast-Brande 28 229 24 226 48% 39% 48% 54 57 9 7 11 31 196 28 1 48 22 6XXX 3XXX Aabenraa 26 27 195 186 13% 17% 72% 99% 74 79 35 2 1 21 1956 1998 7 5 23 1XXX 8XXX Horsens 27 22 248 16% 24% 67% 74% 96 43 39 12 2 1 15 xx xx xx xx 24 1XXX XXX Holstebro 21 193 26 26 12% 88% 14 33 12 13 xx xx xx xx 25 2XXX 8XXX Vejle 28 185 184 153 17% 66% 74% 68% 23 111 13 31 1 12 1971 28 1 37 26 2XXX 3XXX Kolding 27 181 3 2 11% 26% 55% 83% 51 5 48 15 6 15 27 1 xx 27 2XXX 3XXX Aabenraa 21 18 6 6 73% 53% 23% 12% 13 3 1 19 15 5 2 1965 1998 12 45 28 5XXX 6XXX Nordfyns 28 18 186 142 1% 5 41 136 1949 1995 14 59 29 1XXX 9XXX Tønder 29 173 196 197 74% 27% 29% 6 41 35 87 1 5 1962 1988 21 47 3 7XXX 9XXX Holstebro 26 173 18 18 39% 6% 13% 51 58 18 52 2 1998 8 xx 31 1XXX 1XXX Svendborg 28 172 175 26% 2% 78% 135 34 4 xx xx xx xx 32 2XXX 7XXX Billund 26 171 172 183 79% 15% 61% 26 82 55 2 11 1997 9 xx 33 6XXX XXX Skive 28 17 1169 1176 1% 37 5 13 1954 1996 13 54 34 8XXX 9XXX Tønder 27 17 176 179 76% 25% 32 11 42 88 1 1945 1995 12 62 35 1XXX 2XXX Lolland 26 17 174 9 39% 18% 19% 52% 82% 45 45 7 26 25 5 7 14 1961 26 1 45 36 1XXX 4XXX Tønder 28 169 17 132 65% 34% 12% 15 43 43 68 2 1969 28 1 39 37 2XXX 4XXX Holbæk 21 167 149 149 82% 18% 59% 5 25 45 89 4 1 1968 1988 22 42 38 2XXX 9XXX Hillerød 27 163 135 131 24% 86% 78% 17% 72 59 12 2 4 18 1958 21 6 49 39 8XXX 5XXX Aarhus 26 156 15 159 51% 3% 59% 68% 3 65 15 33 8 11 1955 1998 8 51 4 2XXX 8XXX Norddjurs 26 151 157 45 97% 16% 49% 24% 77 26 1 5 37 1 22 4 xx 41 1XXX 6XXX Holstebro 26 141 122 231 34% 22% 39% 65% 46 11 32 17 32 1 1965 21 5 41 42 7XXX 2XXX Ikast-Brande 26 138 23 2 16% 28% 73% 83% 45 59 4 21 2 12 1959 1998 8 47 43 1XXX 1XXX Rebild 28 129 134 127 61% 39% 22 29 25 42 14 1963 28 1 45 44 6XXX 9XXX Vejle 28 127 128 128 28% 79% 42 6 27 194 1998 1 68 45 2XXX 9XXX Aabenraa 27 123 135 164 66% 14% 71% 83% 5 41 18 2 7 11 1972 1997 1 35 46 3XXX 1XXX Ringkøbing-Skjern 29 116 4 4 15% 79% 64% 23 73 1 8 8 1973 27 2 36 47 2XXX 2XXX Vesthimmerlands 27 113 119 113 57% 86% 84% 48 51 5 2 1 1969 1998 9 38 48 1XXX 1XXX Norddjurs 21 111 121 121 51% 49% 19 37 42 18 xx xx xx xx 49 5XXX 6XXX Assens 26 111 116 18 83% 9% 73% 85% 8 1 7 17 6 9 xx xx xx xx 5 7XXX 6XXX Nordfyns 28 17 114 115 2% 73% 9% 42 38 21 8 1 1953 1998 1 55 51 2XXX 2XXX Næstved 27 17 19 21 13% 82% 46% 47 43 14 5 22 5 xx 52 5XXX 8XXX København 21 15 1 1 73% 16% 11% 17 39 39 1 2 1994 16 xx 53 1XXX 6XXX København 28 15 17 52% 47% 94% 5 51 4 1 xx xx xx xx 54 1XXX 6XXX Billund 26 15 86 27 16% 15% 62% 89% 16 5 1 6 1 8 1 1961 1998 8 45 55 6XXX 6XXX Fredericia 21 98 97 97 56% 44% 56 45 1997 13 xx 56 8XXX 8XXX Vordingborg 27 98 99 18% 22% 54% 59% 35 19 22 18 6 xx xx xx xx 57 6XXX 8XXX Silkeborg 26 96 2 2 23% 67% 1% 25 41 23 1 1966 21 5 4 58 1XXX XXX Tønder 28 94 96 84 49% 52% 56% 7 42 1 1 38 9 1961 1998 11 47 59 1XXX XXX Frederikssund 28 93 83 115 31% 36% 33% 25 6 13 22 8 23 1942 1997 11 66 6 6XXX 5XXX Hjørring 21 92 16 16 23% 78% 68 5 18 4 1952 1999 11 58 61 2XXX XXX Holbæk 27 92 53 51 91% 86% 32 4 49 8 1941 1999 6 66
LØBENR CVR KOMMUNE Sdiste år øko. Øko areal Konv. areal Areal 211 KVÆG GART SALG KORN ØVRIG Vintersæd Vårsæd Raps Ærter Andet frø Kartofler Fabriksafgrøder Frugt, bær, grøntsager Grovfoder Sædskiftegræs Vedvarende græs Brak mv. Øvrige arealer Fødselsår Startår, økologi Antal år med økologi Alder ved afhopning - 24 - Bilag 1.2 Oversigt over afhoppede bedrifter i periode 26-21. ------- ha -------- ----------- Arealandel ---------- -------------------------------- Afgrødefordeling (ha) ----------------------------------- 62 1XXX 4XXX Ikast-Brande 27 9 13 64% 11% 21% 31% 2 11 55 5 3 xx xx xx xx 63 2XXX 5XXX Ringkøbing-Skjern 27 9 28 31 1% 44% 9 1971 27 1 36 64 1XXX 1XXX Tønder 29 88 91 92 17% 82% 19% 37 38 7 9 1 1969 28 1 4 65 2XXX 9XXX Lemvig 29 86 86 88 1% 4 41 8 1978 28 1 31 66 1XXX 1XXX Ringkøbing-Skjern 28 86 89 1 89% 36% 52% 34% 9 37 8 24 4 4 3 xx xx xx xx 67 2XXX 3XXX Ikast-Brande 28 82 11 2 1% 4 5 75 1963 1999 9 45 68 6XXX 6XXX Varde 28 81 83 64% 12% 82% 23 45 1 2 3 xx xx xx xx 69 2XXX XXX Slagelse 21 79 99 99 89% 11% 9 15 53 5 xx xx xx xx 7 8XXX 4XXX Faaborg-Midtfyn 26 79 84 111 24% 73% 19% 56% 15 61 1 1 5 1955 2 5 51 71 2XXX 1XXX Vejle 28 74 124 125 9% 13% 8 34 25 9 1971 28 1 37 72 2XXX 5XXX Langeland 29 73 75 96% 42% 3 7 2 64 xx xx xx xx 73 1XXX 2XXX Esbjerg 28 72 44 44 79% 26% 83% 15 19 38 3 1 1956 28 1 52 74 6XXX 8XXX Tønder 26 71 63 63 17% 27% 55% 77% 7 34 1 11 8 6 1958 1999 7 48 75 8XXX 3XXX Bornholm 28 69 73 83 33% 22% 74% 36% 32 21 16 3 1961 21 7 47 76 2XXX 5XXX Viborg 29 68 53 6 73% 27% 49 2 19 1996 13 xx 77 2XXX 7XXX Holstebro 27 68 7 83 14% 14% 92% 5% 2 45 1 1 4 1975 1998 7 32 78 2XXX 5XXX Læsø 21 66 71 71 99% 87% 1 6 13 49 xx xx xx xx 79 1XXX 3XXX Svendborg 29 66 67 67 15% 99% 66 1 1968 28 1 41 8 6XXX XXX Ikast-Brande 28 66 6 93% 79% 61 5 xx xx xx xx 81 1XXX 2XXX Viborg 28 65 62 13 83% 74% 96% 5 7 43 8 7 1941 1994 14 67 82 4XXX 1XXX Aarhus 21 64 66 66 54% 24% 22% 16 36 14 xx xx xx xx 83 1XXX 6XXX Ringkøbing-Skjern 27 63 79 73 72% 24% 32% 16 16 17 14 2 1962 21 6 45 84 3XXX 7XXX Holstebro 29 6 38 38 1% 61 27 2 xx 85 3XXX 2XXX Lemvig 28 6 131 21 22% 8% 25 24 13 1977 1999 1 31 86 1XXX 1XXX Norddjurs 27 6 65 21 42% 52% 58% 29 6 1 1 17 4 1997 1 xx 87 1XXX XXX Aarhus 26 59 43 28 12% 79% 88% 22 28 2 6 6 1959 2 6 47 88 7XXX 6XXX Skive 28 58 57 59 1% 33 28 1956 1997 11 52 89 2XXX 1XXX Vejen 27 57 2 4 25% 46% 25% 49% 15 28 8 1 6 3 1964 1998 9 43 9 2XXX 6XXX Tønder 29 56 63 78 1% 57 1929 29 1 8 91 1XXX 9XXX Ringkøbing-Skjern 26 56 6 39 13% 79% 78% 23 25 8 5 197 25 1 36 92 1XXX 7XXX Silkeborg 26 56 6 63 18% 82% 17 33 7 4 1961 2 6 45 93 1XXX 9XXX Holbæk 27 55 9 11 98% 14% 67% 94% 38 8 6 5 1951 1999 8 56 94 2XXX 1XXX Randers 26 53 8 8 12% 88% 28 2 3 4 1961 21 5 45 95 2XXX 7XXX Aabenraa 26 53 168 375 41% 73% 19% 39% 1 1 42 2 1 2 26 1 xx 96 2XXX 1XXX Silkeborg 29 52 52 52 66% 34% 12 12 1 18 1941 1999 1 68 97 2XXX 2XXX Holstebro 27 52 54 5 18% 8% 25% 31 12 1 9 1 1969 21 6 38 98 1XXX 5XXX Sønderborg 26 52 46 62 36% 64% 35 6 3 11 1955 21 5 51 99 1XXX 4XXX Ikast-Brande 26 51 53 57 88% 12% 7 23 24 196 1997 9 46 1 4XXX 1XXX Randers 27 5 63 78 84% 9% 96% 48 4 1 1937 27 1 7 11 7XXX 5XXX Faxe 27 5 41 43 38% 22% 65% 94% 34 11 2 1 5 1945 27 1 62 12 6XXX 9XXX Aabenraa 26 5 29 15% 9% 94% 5 42 6 xx xx xx xx 13 2XXX 1XXX Jammerbugt 27 49 51 1% 5 xx xx xx xx 14 8XXX 9XXX Viborg 21 48 17 17 1% 14 32 3 xx xx xx xx 15 2XXX 4XXX Tønder 26 48 31 31 79% 21% 11 5 31 3 196 1997 9 46 16 1XXX 3XXX Hørsholm 29 47 7 7 57% 43% 2 1 22 6 1931 1999 1 78 17 1XXX 9XXX Tønder 28 47 48 48 1% 9 39 1962 1998 1 46 18 4XXX 5XXX Thisted 26 47 6 6 48% 52% 25 23 1958 1999 7 48 19 1XXX 7XXX Tønder 26 46 47 63% 37% 12 6 3 xx xx xx xx 11 2XXX 1XXX Billund 26 46 47 45 94% 57% 29 16 3 2 6 xx 111 1XXX 6XXX Bornholm 26 45 47 47 26% 72% 17% 28 6 7 6 1 1938 1997 9 68 112 7XXX 9XXX Thisted 28 44 56 58 84% 17% 8 4 35 1999 9 xx 113 9XXX 9XXX Horsens 21 43 45 45 89% 11% 39 5 xx xx xx xx 114 5XXX 8XXX Halsnæs 27 43 45 46 77% 98% 13% 5 33 2 4 2 1954 2 7 53 115 9XXX 1XXX Egedal 27 43 42 39 24% 63% 13% 28 11 6 1961 21 6 46 116 1XXX XXX Kolding 26 43 46 77 99% 25% 65% 19 11 12 5 1967 21 5 39 117 1XXX 8XXX Aalborg 26 43 52 59 96% 99% 36 4 4 1949 2 6 57 118 2XXX 9XXX Hillerød 21 42 23 23 1% 43 xx xx xx xx 119 1XXX 2XXX Vejen 26 42 52 29 35% 49% 38% 62% 7 21 2 14 2 196 1998 8 46 12 7XXX 4XXX Holbæk 26 42 25 22 17% 83% 2 36 2 6 196 1997 9 46 121 2XXX XXX Aalborg 27 41 42 45 31% 57% 12% 24 13 5 1957 27 1 5 122 1XXX XXX Næstved 26 4 42 34 35% 88% 85% 18 2 2 4 xx xx xx xx
LØBENR CVR KOMMUNE Sdiste år øko. Øko areal Konv. areal Areal 211 KVÆG GART SALG KORN ØVRIG Vintersæd Vårsæd Raps Ærter Andet frø Kartofler Fabriksafgrøder Frugt, bær, grøntsager Grovfoder Sædskiftegræs Vedvarende græs Brak mv. Øvrige arealer Fødselsår Startår, økologi Antal år med økologi Alder ved afhopning - 25 - Bilag 1.3 Oversigt over afhoppede bedrifter i periode 26-21. ------- ha -------- ----------- Arealandel ---------- -------------------------------- Afgrødefordeling (ha) ----------------------------------- 123 2XXX 1XXX Horsens 26 4 21 16 5% 5% 12% 5 17 5 16 1 194 1997 9 66 124 7XXX 4XXX Billund 29 39 41 41 1% 9 29 4 1957 1997 12 52 125 7XXX 3XXX Syddjurs 28 39 41 42 55% 16% 74% 45% 1 21 7 2 2 1947 1998 11 61 126 8XXX 9XXX Bornholm 27 39 41 66 48% 44% 77% 18 18 3 3 1947 1998 9 6 127 4XXX XXX Holstebro 26 38 38 38 19% 63% 18% 18 6 7 7 1948 1997 9 58 128 1XXX 7XXX Viborg 27 37 25 26 5% 55% 18 2 1 18 1957 1999 8 5 129 2XXX 9XXX Skanderborg 27 37 38 38 92% 77% 36 3 1983 21 6 24 13 2XXX 7XXX Kalundborg 28 36 35 33 91% 87% 3 12 21 1954 1994 14 54 131 1XXX 7XXX Tønder 26 36 12 12 89% 99% 16 21 1961 1997 9 45 132 1XXX 3XXX Varde 29 35 36 36 13% 75% 25% 27% 9 7 2 1 1 1958 1998 11 51 133 4XXX 8XXX Viborg 29 35 57 58 1% 28 8 195 1999 1 59 134 1XXX 6XXX Bornholm 27 35 38 36 13% 28% 76% 75% 14 15 1 4 1 3 1954 21 6 53 135 1XXX 7XXX Sønderborg 28 34 37 53 39% 6% 16% 9 14 4 11 1 1998 1 xx 136 3XXX 7XXX Herning 28 34 45 16% 7% 14% 25 6 5 xx xx xx xx 137 1XXX 8XXX Vesthimmerlands 29 33 17 21 2% 43% 38% 8 7 7 13 1954 1995 14 55 138 8XXX 5XXX Silkeborg 28 32 45 134 6% 44% 14 2 1 195 2 9 58 139 2XXX 9XXX Nyborg 26 32 34 33 15% 25% 74% 25 8 1 1973 1999 7 33 14 1XXX 6XXX Syddjurs 21 3 2 2 92% 9% 29 3 xx xx xx xx 141 8XXX 5XXX Randers 29 3 23 22 2% 74% 61% 23 6 1 1 1958 22 7 51 142 1XXX 5XXX Aabenraa 28 3 3 32 66% 34% 11 1 1 1969 1993 15 39 143 2XXX 4XXX Aarhus 27 3 34 41 1% 31 1959 1999 8 48 144 1XXX 9XXX Vejen 26 3 31 32 62% 3% 78% 1 19 1 3 196 26 1 46 145 8XXX 9XXX Skive 26 3 37 36 33% 55% 13% 17 5 1 4 4 1953 1999 7 53 146 2XXX 3XXX Vejle 29 29 75 126 55% 45% 13 17 1972 1997 12 37 147 1XXX 1XXX Læsø 28 29 65 82 1% 15 15 1959 1993 15 49 148 2XXX XXX Norddjurs 28 29 2 2 45% 95% 3 1 1 1971 1998 9 37 149 2XXX 7XXX Haderslev 27 29 31 39 94% 96% 27 2 3 1971 1998 9 36 15 2XXX 2XXX Viborg 26 29 29 33 1% 8 21 1943 2 5 63 151 1XXX 1XXX Sønderborg 29 28 44 44 92% 98% 3 27 1971 1999 1 38 152 2XXX 6XXX Thisted 29 27 17 28 1% 28 196 1995 14 49 153 1XXX 5XXX Slagelse 29 26 14 14 18% 97% 22% 27 1 1965 27 2 44 154 1XXX 8XXX Silkeborg 28 26 3 2 1% 27 1956 1999 9 52 155 1XXX 9XXX Tønder 27 26 28 28 62% 38% 11 5 13 1966 21 6 41 156 4XXX 1XXX Syddjurs 27 26 16 15 72% 3% 8 1 15 3 1952 2 7 55 157 1XXX 3XXX Viborg 29 25 26 26 52% 49% 13 14 1956 1998 11 53 158 1XXX 7XXX Varde 28 25 26 18% 82% 22 5 xx xx xx xx 159 5XXX 4XXX Aarhus 27 25 27 27 27% 73% 12 8 1 5 1 1962 1999 8 45 16 6XXX 2XXX Ringkøbing-Skjern 27 25 28 28 12% 19% 86% 17 7 1 3 1944 21 6 63 161 3XXX 9XXX Mariagerfjord 21 24 25 25 83% 18% 2 1 2 2 1951 1997 13 59 162 2XXX 1XXX Næstved 26 24 32 2 86% 53% 44% 28% 15% 8 1 2 1 1 1 4 1976 1999 7 3 163 2XXX XXX Silkeborg 26 24 25 25 43% 6% 15 1 195 21 5 56 164 1XXX 3XXX Morsø 21 23 24 24 82% 18% 4 4 13 2 xx xx xx xx 165 6XXX 3XXX Tønder 21 23 28 28 1% 9 14 xx xx xx xx 166 1XXX 6XXX Ikast-Brande 28 23 25 13 92% 76% 2 6 18 1968 1997 11 4 167 1XXX 3XXX Kalundborg 28 23 15 15 1% 15 8 1961 1997 11 47 168 1XXX 9XXX Viborg 27 23 22 25 62% 24% 13% 6 16 3 xx xx xx xx 169 1XXX 7XXX Helsingør 26 23 24 24 66% 34% 8 16 1951 2 6 55 17 7XXX 5XXX Silkeborg 26 23 24 24 12% 8% 82% 19 3 2 1963 2 6 43 171 2XXX 2XXX Hedensted 29 22 9 27 87% 13% 3 3 16 1999 1 xx 172 9XXX 1XXX Hjørring 26 22 3 65% 94% 22 2 xx xx xx xx 173 3XXX 8XXX Odense 29 21 19 2 13% 12% 15% 77% 5 12 2 3 1924 1997 12 85 174 1XXX 5XXX Skanderborg 28 21 21 21 59% 41% 9 8 5 1964 1997 11 44 175 3XXX 7XXX Vordingborg 28 21 21 79% 21% 5 17 xx xx xx xx 176 7XXX 6XXX Silkeborg 28 21 21 21 41% 59% 5 8 9 1955 28 1 53 177 8XXX 9XXX Mariagerfjord 27 21 13 41% 59% 5 9 9 xx xx xx xx 178 1XXX 1XXX Tønder 21 2 7 7 93% 98% 19 2 xx xx xx xx 179 1XXX 7XXX Egedal 29 2 2 21 95% 49% 17 2 1 1996 14 xx 18 6XXX 8XXX Læsø 29 2 16 16 88% 33% 37% 53% 1 1 1 18 1 1949 1997 12 6 181 1XXX 3XXX Hjørring 28 2 21 21 83% 17% 4 18 1989 2 xx 182 2XXX 5XXX Viborg 28 2 11 11 54% 46% 1 12 1981 2 8 27 183 8XXX 7XXX Silkeborg 28 2 26 26 71% 29% 7 7 1 1963 1997 12 45
LØBENR CVR KOMMUNE Sdiste år øko. Øko areal Konv. areal Areal 211 KVÆG GART SALG KORN ØVRIG Vintersæd Vårsæd Raps Ærter Andet frø Kartofler Fabriksafgrøder Frugt, bær, grøntsager Grovfoder Sædskiftegræs Vedvarende græs Brak mv. Øvrige arealer Fødselsår Startår, økologi Antal år med økologi Alder ved afhopning - 26 - Bilag 1.4 Oversigt over afhoppede bedrifter i periode 26-21. ------- ha -------- ----------- Arealandel ---------- -------------------------------- Afgrødefordeling (ha) ----------------------------------- 184 9XXX 6XXX Silkeborg 28 2 22 23 1% 21 1957 1998 1 51 185 1XXX XXX Struer 27 2 2 2 65% 46% 35% 8 3 5 6 1948 2 7 59 186 2XXX 6XXX Billund 26 2 21 1% 17 5 xx xx xx xx 187 1XXX 1XXX Tønder 21 19 2 2 63% 37% 7 12 xx xx xx xx 188 2XXX 4XXX Odsherred 29 19 23 22 95% 59% 18 1 1955 24 5 54 189 2XXX 4XXX Kolding 21 18 14 14 19% 87% 4 15 26 4 xx 19 2XXX 5XXX Varde 21 18 19 19 46% 54% 6 3 11 xx xx xx xx 191 3XXX 8XXX Assens 21 18 19 19 1% 17 2 29 1 xx 192 1XXX 3XXX Esbjerg 29 18 19 19 1% 15 5 1954 28 1 55 193 1XXX XXX Assens 29 18 19 19 85% 15% 3 1 15 1963 27 2 46 194 8XXX 3XXX Morsø 29 18 18 18 1% 19 1952 21 8 57 195 1XXX 4XXX Randers 28 18 7 7 99% 12% 19 1952 1997 11 56 196 1XXX 4XXX Frederikshavn 28 18 18 18 16% 84% 16 3 1961 1998 1 47 197 1XXX 2XXX Tønder 28 18 18 18 95% 95% 17 2 1957 1997 12 51 198 6XXX 9XXX Jammerbugt 28 18 5 5 33% 7% 13 6 195 1997 11 58 199 1XXX 4XXX Gribskov 27 18 19 2 59% 41% 8 8 3 1952 2 9 55 2 1XXX 2XXX Vejle 27 18 19 21 75% 93% 5 12 1 1942 21 6 65 21 1XXX 8XXX Randers 27 18 18 19 1% 4 13 1 1966 1999 8 41 22 3XXX 6XXX Haderslev 29 17 4 4 1% 18 27 2 xx 23 1XXX 9XXX Slagelse 28 17 2 2 41% 59% 11 4 4 1997 11 xx 24 1XXX 8XXX Viborg 28 17 18 2 79% 28% 4 14 1967 28 1 41 25 7XXX 9XXX Jammerbugt 28 17 18 18 1% 4 14 1959 21 7 49 26 1XXX 3XXX Haderslev 27 17 18 11 98% 22% 18 1941 2 6 66 27 1XXX XXX Kolding 27 17 17 17 22% 78% 14 2 2 1967 21 5 4 28 2XXX 8XXX Hjørring 27 17 19 28 76% 24% 5 3 6 6 1968 2 7 39 29 1XXX 9XXX Jammerbugt 26 17 19 17 26% 97% 6 13 1 1959 21 5 47 21 4XXX 8XXX Viborg 26 17 16 28% 33% 21% 18% 4 4 7 5 1 xx xx xx xx 211 1XXX 8XXX Aalborg 21 16 16 16 22% 78% 4 13 xx xx xx xx 212 2XXX 1XXX Esbjerg 21 16 18 18 13% 88% 2 14 xx xx xx xx 213 2XXX 9XXX Bornholm 29 16 15 16 61% 82% 12% 14 1 2 1951 22 7 58 214 2XXX 9XXX Bornholm 27 16 18 16 3% 73% 11 1 5 1965 21 6 42 215 1XXX 2XXX Aabenraa 26 16 16 19 63% 37% 6 8 2 1953 2 6 53 216 1XXX 1XXX Norddjurs 26 16 2 17 59% 47% 7 1 1974 1991 15 32 217 3XXX 3XXX Thisted 26 16 17 43% 57% 11 8 xx xx xx xx 218 1XXX XXX Viborg 21 15 14 14 1% 15 xx xx xx xx 219 1XXX 2XXX Rebild 29 15 16 98% 17% 12 4 xx xx xx xx 22 1XXX 3XXX Tønder 26 15 16 17 53% 47% 8 8 1 1954 21 5 52 221 1XXX 4XXX Assens 21 14 16 16 18% 82% 12 3 xx xx xx xx 222 2XXX 4XXX Vejen 27 14 14 15 1% 5 9 xx xx xx xx 223 2XXX XXX Aarhus 27 14 9 9 1% 15 1972 1999 8 35 224 2XXX 2XXX Herning 27 14 3 37 1% 15 1977 1995 11 3 225 7XXX 9XXX Ringkøbing-Skjern 27 14 15 75% 26% 11 4 xx xx xx xx 226 2XXX 3XXX Horsens 26 14 5 5 29% 79% 12 3 1966 2 6 4 227 6XXX 2XXX Herning 26 14 12 8 87% 13% 2 2 2 11 1946 1999 7 6 228 8XXX 6XXX Hjørring 26 14 14 5 1% 8 7 1948 21 5 58 229 2XXX XXX Horsens 29 13 14 21 1% 13 xx xx xx xx 23 1XXX 5XXX Bornholm 27 13 13 69% 31% 4 1 8 xx xx xx xx 231 1XXX 6XXX Vejen 27 13 15 15 23% 77% 4 8 4 xx xx xx xx 232 2XXX 8XXX Rebild 27 13 16 14 1% 11 3 1967 2 7 4 233 2XXX 7XXX Norddjurs 26 13 13 34% 66% 1 3 1 xx xx xx xx 234 2XXX 5XXX Ballerup 21 12 12 12 1% 12 xx xx xx xx 235 1XXX 5XXX Kalundborg 28 12 17 17 1% 13 1999 1 xx 236 1XXX 7XXX Viborg 28 12 9 7 1% 6 7 1963 1998 1 45 237 2XXX 5XXX Aalborg 28 12 12 13 9% 19% 3 4 8 1964 1998 11 44 238 5XXX 4XXX Odsherred 28 12 13 17 1% 3 1 1946 2 9 62 239 2XXX 9XXX Aabenraa 27 12 9 9 64% 4% 6 1 3 4 1975 1998 9 32 24 2XXX 7XXX Ringsted 27 12 13 12 15% 47% 38% 6 1 1 5 1948 21 6 59 241 1XXX 1XXX Varde 26 12 12 12 39% 66% 8 5 196 2 6 46 242 1XXX 1XXX Silkeborg 26 12 13 56% 45% 6 6 1 xx xx xx xx 243 3XXX XXX Hedensted 26 12 25 25 29% 79% 11 3 1978 1997 1 28 244 1XXX 6XXX Vejen 21 11 15 15 17% 83% 1 2 xx xx xx xx
LØBENR CVR KOMMUNE Sdiste år øko. Øko areal Konv. areal Areal 211 KVÆG GART SALG KORN ØVRIG Vintersæd Vårsæd Raps Ærter Andet frø Kartofler Fabriksafgrøder Frugt, bær, grøntsager Grovfoder Sædskiftegræs Vedvarende græs Brak mv. Øvrige arealer Fødselsår Startår, økologi Antal år med økologi Alder ved afhopning - 27 - Bilag 1.5 Oversigt over afhoppede bedrifter i periode 26-21. ------- ha -------- ----------- Arealandel ---------- -------------------------------- Afgrødefordeling (ha) ----------------------------------- 245 2XXX 8XXX Høje-Taastrup 21 11 12 12 1% 12 xx xx xx xx 246 1XXX XXX Hjørring 28 11 1 73% 27% 4 9 xx xx xx xx 247 2XXX 5XXX Svendborg 28 11 12 11 54% 38% 81% 5 7 1 197 1997 11 38 248 1XXX XXX Morsø 29 1 1 1 1% 1 xx xx xx xx 249 1XXX 3XXX Faaborg-Midtfyn 28 1 1 9 1% 1 196 21 7 48 25 1XXX 7XXX Ærø 28 1 1 1 67% 33% 4 7 197 21 7 38 251 2XXX 8XXX Aabenraa 28 1 15 16 85% 91% 11 1 1971 28 1 37 252 7XXX 7XXX Odsherred 28 1 1 1 47% 53% 6 5 1946 1997 12 62 253 1XXX 3XXX Odsherred 27 1 11 97% 27% 4 7 xx xx xx xx 254 2XXX 8XXX Aabenraa 27 1 3 1 21% 79% 8 2 xx xx xx xx 255 5XXX 7XXX Mariagerfjord 27 1 1 9 1% 1 1949 24 3 58 256 9XXX 3XXX Vejen 27 1 1 1% 1 xx xx xx xx 257 2XXX 9XXX Holbæk 21 9 11 11 46% 54% 6 1 4 1972 1998 12 38 258 3XXX 8XXX Skive 21 9 11 11 1% 6 5 22 8 xx 259 8XXX 3XXX Norddjurs 21 9 11 11 68% 32% 6 3 1955 29 1 55 26 1XXX 2XXX Ringkøbing-Skjern 29 9 9 1 1% 5 5 1969 2 9 4 261 1XXX 9XXX Svendborg 28 9 9 1% 9 xx xx xx xx 262 1XXX 6XXX Stevns 28 9 1 1 1% 1 1 1953 1998 1 55 263 2XXX 6XXX Aarhus 28 9 9 89% 17% 1 8 xx xx xx xx 264 3XXX 2XXX Kalundborg 28 9 9 9% 14% 9 1 xx xx xx xx 265 2XXX 9XXX Roskilde 27 9 1 8 9% 12% 1 7 3 196 21 6 47 266 8XXX 7XXX Aabenraa 27 9 15 5 1% 2 8 1925 1997 1 82 267 1XXX 6XXX Skive 26 9 9 9 38% 63% 6 4 1965 21 5 41 268 1XXX 4XXX Tønder 21 8 9 9 77% 23% 7 2 1964 21 9 46 269 1XXX 9XXX Ballerup 21 8 8 8 1% 8 xx xx xx xx 27 2XXX 7XXX Varde 21 8 9 9 1% 5 5 1967 21 1 43 271 6XXX 6XXX Esbjerg 21 8 8 8 1% 8 xx xx xx xx 272 1XXX 9XXX Varde 29 8 6 8 4% 35% 57% 4 5 1959 1994 15 5 273 7XXX 4XXX Halsnæs 29 8 8 9% 13% 1 9 xx xx xx xx 274 8XXX 1XXX Bornholm 29 8 12 14 78% 22% 2 2 6 1963 1998 11 46 275 2XXX 5XXX Sorø 26 8 8 1% 8 xx xx xx xx 276 2XXX 1XXX Silkeborg 26 8 6 1% 3 6 xx xx xx xx 277 1XXX 7XXX Vesthimmerlands 21 7 7 7 1% 8 xx xx xx xx 278 2XXX 1XXX Lemvig 21 7 9 9 29% 71% 4 1 1 1 xx xx xx xx 279 7XXX 5XXX Silkeborg 21 7 4 4 1% 7 1 xx xx xx xx 28 1XXX 5XXX Vejle 29 7 6 7 1% 7 xx xx xx xx 281 2XXX 7XXX Lemvig 29 7 11 13 57% 43% 3 1 3 xx xx xx xx 282 5XXX 9XXX Gribskov 28 7 8 8 49% 95% 8 195 1998 1 58 283 1XXX XXX Kolding 27 7 7 1% 8 xx xx xx xx 284 2XXX 9XXX Faaborg-Midtfyn 27 7 7 8 22% 78% 2 6 1958 21 6 49 285 1XXX 8XXX Thisted 26 7 7 7 1% 7 1951 1999 7 55 286 6XXX 9XXX Haderslev 26 7 1 2% 84% 6 2 xx xx xx xx 287 1XXX 7XXX Odsherred 21 6 6 6 1% 6 xx xx xx xx 288 1XXX XXX Ærø 21 6 6 6 68% 32% 2 2 3 1951 1996 14 59 289 2XXX 7XXX Viborg 21 6 7 7 1% 6 xx xx xx xx 29 3XXX 7XXX Holbæk 21 6 7 7 1% 4 4 xx xx xx xx 291 1XXX XXX Frederikssund 29 6 5 6 85% 15% 6 1 194 1999 1 69 292 1XXX 2XXX Viborg 29 6 6 29% 79% 5 1 xx xx xx xx 293 8XXX 6XXX Tønder 29 6 7 7 31% 69% 2 1 5 196 1997 12 49 294 1XXX 8XXX Viborg 28 6 7 7 38% 17% 46% 1 1 1 3 1953 21 7 55 295 1XXX 3XXX Bornholm 27 6 7 7 93% 68% 1 5 1 1953 26 1 54 296 1XXX 8XXX Thisted 27 6 7 7 33% 64% 27% 5 2 21 7 xx 297 2XXX 4XXX Vesthimmerlands 27 6 7 1% 5 3 xx xx xx xx 298 4XXX 6XXX Haderslev 27 6 8 21 93% 66% 6 2 1 1949 1998 9 58 299 1XXX 8XXX Roskilde 21 5 1 1 1% 5 xx xx xx xx 3 2XXX 6XXX Sorø 21 5 6 6 96% 43% 5 xx xx xx xx 31 2XXX 9XXX Gribskov 21 5 6 6 1% 6 xx xx xx xx 32 1XXX 6XXX Viborg 29 5 4 6 1% 5 xx xx xx xx 33 2XXX 3XXX Struer 29 5 5 5 78% 22% 1 4 1956 24 5 53 34 8XXX 1XXX Struer 29 5 7 7 36% 43% 25% 2 3 2 1 1944 1998 11 65 35 2XXX XXX Mariagerfjord 28 5 6 5 77% 23% 2 3 2 1969 21 7 39
LØBENR CVR KOMMUNE Sdiste år øko. Øko areal Konv. areal Areal 211 KVÆG GART SALG KORN ØVRIG Vintersæd Vårsæd Raps Ærter Andet frø Kartofler Fabriksafgrøder Frugt, bær, grøntsager Grovfoder Sædskiftegræs Vedvarende græs Brak mv. Øvrige arealer Fødselsår Startår, økologi Antal år med økologi Alder ved afhopning - 28 - Bilag 1.6 Oversigt over afhoppede bedrifter i periode 26-21. ------- ha -------- ----------- Arealandel ---------- -------------------------------- Afgrødefordeling (ha) ----------------------------------- 36 2XXX XXX Faxe 28 5 7 6 1% 4 2 197 23 5 38 37 1XXX 5XXX Næstved 27 5 5 5 67% 93% 5 1948 2 7 59 38 1XXX 8XXX Ringsted 27 5 16 16 1% 5 1968 2 7 39 39 2XXX 2XXX Herning 27 5 5 58 1% 6 197 27 1 37 31 3XXX 2XXX Favrskov 27 5 5 5 22% 78% 1 4 1974 1997 1 33 311 1XXX 9XXX Syddjurs 26 5 5 1% 3 3 xx xx xx xx 312 2XXX 9XXX Haderslev 26 5 5 6 1% 4 1 197 22 4 36 313 1XXX 4XXX Ringkøbing-Skjern 21 4 8 8 2% 22% 15% 12% 45% 1 1 1 1 3 1951 1999 11 59 314 2XXX 5XXX Aalborg 21 4 4 4 1% 4 xx xx xx xx 315 2XXX 2XXX Aabenraa 21 4 6 6 1% 4 xx xx xx xx 316 2XXX 3XXX Sorø 21 4 5 5 78% 23% 3 1 1 1966 22 8 44 317 3XXX 3XXX Syddjurs 21 4 6 6 1% 4 xx xx xx xx 318 9XXX 4XXX Svendborg 21 4 4 4 1% 5 xx xx xx xx 319 1XXX 1XXX Faaborg-Midtfyn 29 4 4 4 1% 4 1955 1998 7 54 32 1XXX 4XXX Vejle 29 4 4 5 1% 4 xx xx xx xx 321 1XXX 3XXX Hillerød 28 4 5 5 56% 44% 2 1 3 1935 28 1 73 322 1XXX 7XXX Syddjurs 28 4 6 7 1% 5 1967 199 18 41 323 2XXX 5XXX Vejle 26 4 6 6 5% 5% 3 2 2 1956 1999 7 5 324 1XXX XXX Vejle 21 3 5 5 86% 92% 3 xx xx xx xx 325 1XXX 6XXX Thisted 21 3 3 3 1% 3 xx xx xx xx 326 4XXX 1XXX Greve 21 3 5 5 33% 67% 1 2 xx xx xx xx 327 1XXX 1XXX Vejle 29 3 4 1 1% 3 xx xx xx xx 328 1XXX 7XXX Sorø 29 3 3 3 1% 3 196 22 4 49 329 1XXX 1XXX Roskilde 29 3 3 3 1% 4 2 9 xx 33 7XXX 1XXX Holbæk 29 3 2 2 1% 3 1938 1997 12 71 331 1XXX 4XXX Faxe 28 3 4 4 32% 79% 67% 1 3 1957 1997 12 51 332 1XXX 4XXX Faaborg-Midtfyn 28 3 3 3 1% 3 1 1958 1997 11 5 333 1XXX 3XXX Roskilde 26 3 3 1% 4 xx xx xx xx 334 1XXX 2XXX Kerteminde 21 2 7 7 1% 2 xx xx xx xx 335 5XXX 7XXX Skanderborg 21 2 3 3 29% 78% 1 2 xx xx xx xx 336 3XXX 6XXX Gribskov 29 2 2 1% 2 xx xx xx xx 337 1XXX 7XXX Sorø 28 2 3 3 8% 17% 3% 1 2 1952 1985 23 56 338 1XXX 6XXX Vejle 28 2 58 65 1% 2 1972 1997 11 36 339 5XXX 2XXX Holstebro 28 2 1 1% 2 xx xx xx xx 34 1XXX 9XXX Gribskov 27 2 2 1% 3 xx xx xx xx 341 2XXX 9XXX Syddjurs 27 2 1% 2 1965 27 1 42 342 2XXX 2XXX Odense 27 2 2 1% 2 xx xx xx xx 343 2XXX 7XXX Holstebro 27 2 2 1% 2 xx xx xx xx 344 2XXX 8XXX Randers 26 2 2 1% 3 xx xx xx xx 345 1XXX 5XXX Guldborgsund 21 1 2 2 45% 55% 1 1 1961 1998 1 49 346 1XXX 7XXX Tønder 21 1 1 1 1% 1 xx xx xx xx 347 3XXX 7XXX Aalborg 21 1 4 4 1% 1 xx xx xx xx 348 8XXX 9XXX Roskilde 21 1 2 2 1% 1 xx xx xx xx 349 2XXX XXX Skive 29 1 1 1% 1 xx xx xx xx 35 1XXX 7XXX Middelfart 28 1 2 2 1% 1 1 1 1962 1996 12 46 351 6XXX 4XXX Billund 28 1 1 1% 2 xx xx xx xx 352 2XXX 4XXX Aalborg 27 1 2 15% 85% 2 1998 9 xx 353 8XXX 2XXX Ærø 27 1 1 1% 1 xx xx xx xx 354 2XXX 4XXX Aabenraa 27 1 1% 1 xx xx xx xx 355 8XXX 5XXX Morsø 27 1% xx xx xx xx
- 29 - Bilag 2. Kilde: Danmarks Statistik (1998) Kilde: Danmarks Statistik (23)