MUSIKOPLEVELSE LÆRER

Relaterede dokumenter
MUSIKOPLEVELSE LÆRER

Lad eleverne parvis tale sammen om, hvad de lægger mærke til ved Ane Østergaard og hendes værksted

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

Mød komponisten Birgitte Alsted, der har lavet musikken. Hun præsenterer sig selv og sit værksted

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet Fremtidens musik kl.

Symfoniorkestrets verden

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

DESIGN DIT EGET CD-COVER!

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Roms fontæner og pinjer

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Le Sacre du Printemps

Én for Alle Alle for Én

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Nivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017

Symfoniorkestrets instrumenter

Musik Fælles Mål 2019

Frivillig musikundervisning

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSK- NINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet LYD.

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Beethovens 9. symfoni

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

nu titte til hinanden

Else Marie Okkels Lektor UC SYD

Velkommen til Den Kreative Skole

Musikforløb for 4. klasse

Nedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Fagplan for musik 2018

Frivillig musikundervisning

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre

Ankomst til Hjerternes Dal

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet. Sæt lyd til Mørkebarnet

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet. Har du hørt min lyd? (Dagtilbud)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Forestillinger Værk i kontekst

Morgensang i Vejen Kirke,

Opstandelse i musik og poesi

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Mål Indhold Gode råd Materialer

LÆSEGUIDER til børnehaveklassen

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Musikstafetten med Danmarks Underholdningsorkester og Tante Musika VIDEO 3 KOMPOSITION LAV DIN EGEN MELODI

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson

OPGAVEARK. Vi ser på opfindelser! DANSK STORM P. MUSEET FAKTA

MUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt

Opgaver: Melodi Grand Prix

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet. Musik og haikudigtning

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

På rejse med musikken


Sigurd og Danmarkshistorien

Du skal se en film om en gris, der har en stor drøm. Den lille gris flyver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Spejd din egen sang. Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang. S m g

Du skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære

UNDERVISNINGSMATERIALE

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

SKOLEMATERIALE ABC KNUD ROMERS - ET MUSIKALSK DANSEALFABET

Indholdsplan Musik og teater

Skriv de ord, du kan se på billederne:

Bent Haller Wildsvin Opgaver Personkarakteristik - Sprog - Symbolik - Temaer - Genre

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Det danske. Institut. SUZUKI nyt

Musikstafetten med Danmarks Underholdningsorkester og Tante Musika LÆRERVEJLEDNING VIDEO 1 INSTRUMENTERNE Musikstafetten, Video 1: Instrumenterne Kære

Transkript:

MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af musikken ved at tegne associativt, mens de lytter til Nu letter en kontrabas. De bliver på denne måde fortrolige med musikken, og deres tegninger bliver en indgang til at kunne tale om musikken og dens udtryk. Eleverne ser filmklip 1: Peter Bruun i sit værksted. FORSLAG TIL FREMGANGSMÅDE Introduktion ved folkeskolelæreren Lad eleverne lytte til satsen Nu letter en kontrabas af Peter Bruun. Den ligger i sin helhed på forsiden af Fem spor Vokalmusik. (Varighed 1 min. 6 sek.) Lyt evt. flere gange Tal lidt med eleverne om musikken, der er skrevet for talestemme, klaver og kontrabas. Fortæl at I senere skal se nærmere på teksten, der siges i begyndelsen og på, hvorfor satsen hedder Nu letter en kontrabas Mød komponisten Peter Bruun, der har lavet musikken. Han præsenterer sig selv og sit værksted Vis filmklip 1: Peter Bruun i sit værksted (Filmklip og lydklip afspilles fra elevsiden) Lad eleverne parvis tale sammen om, hvad de lægger mærke til ved Peter Bruun og hans værksted. Lav en fælles opsamling. Se evt. filmklippet igen og tal med eleverne om, hvorfor Peter Bruun godt kan lide at bruge både melodica og ukulele Vis elevsiden på smartboard og fortæl, at eleverne skal tegne det de oplever, når de lytter til Peter Bruuns musik. Tal om at musik sætter oplevelser, følelser og tanker i gang, og at det er deres helt egne oplevelser og forestillinger de skal tegne. Der er ikke noget der er rigtigt og forkert Fortæl eleverne, at de ikke behøver fylde hele billedet ud, og at det ikke behøver at være ét sammenhængende billede. De må gerne tegne mange forskellige ting, som de kommer til at tænke på Fortæl at det de tegner skal forestille noget det skal ikke være abstrakt eller mønstre Forslag til forøvelse ved musikskolelæreren. Stimulering af elevernes forestillinger Dan par og sig at eleverne skal fortælle hinanden om de associationer/følelser/billeder de får/kommer til at tænke på, når de hører musikken. Spil/syng f.eks.: En langsom melodi i mol En hurtig, lys melodi i dur Nogle store opadgående spring Noget stillestående, der kun bevæger sig i meget små intervaller Find selv på flere Peter Bruun > side 1 af 12

MUSIKOPLEVELSE LÆRER Tal med eleverne om nogle af de associationer/følelser/billeder de får ved de enkelte eksempler og om, hvad det mon er i musikken, der gør det Elevopgave til satsen Nu letter en kontrabas: Tegn et billede til musikken Print elevsiden og del den ud sammen med farver/blyanter Fortæl eleverne at teksten der siges i begyndelsen af satsen (de første 22 sekunder) ikke er med i denne opgave. Den indgår i næste opgave i musikforståelse Spil lydklippet mange gange, mens eleverne arbejder med deres billede Lad eleverne vise deres tegninger. Hæng dem evt. op og gå på udstilling, mens musikken spiller Lad nogle af eleverne fortælle, hvorfor deres tegning kom til at se ud, som den gjorde. Hvad i musikken inspirerede dem? Ekstra idé: Musikskolelæreren improviserer over elevernes tegninger Musikskolelæreren kan tolke enkelte af elevernes tegninger gennem en improvisation Tal efterfølgende med eleverne om, hvordan de synes den passede/ikke passede til tegningen Tag evt. to billeder og sig: Gæt hvilket billede jeg improviserer over. Lad eleverne byde ind med et valg af billede og tal efterfølgende med dem om deres valg Musikskolelæreren kan tale med eleverne om sine egne overvejelser over improvisationerne i forhold til billederne Forslag til evalueringsspørgsmål sammen med eleverne Hvordan har vi udtrykt vores musikoplevelse? Hvad har vi lært om, hvordan noget i musikken kan give bestemte oplevelser? Hvad har vi lært om komponisten Peter Bruun? Evt. Hvad har vi lært om et instrument/instrumenter? Peter Bruun > side 2 af 12

MUSIKOPLEVELSE ELEV 1 Tegn et billede til musikken Peter Bruun i sit værksted SE FILMKLIP 1 Peter Bruun i sit værksted LYT TIL LYDKLIP 1 Skriv dit navn Peter Bruun > side 3 af 12

MUSIKFORSTÅELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal få en forståelse af digtet, der fremsiges i begyndelsen af satsen. Dernæst skal de arbejde med, hvordan nogle ord og sætninger i digtet får et musikalsk udtryk. Det gør de ved at tegne streger fra ord/sætninger i digtet til det instrument (klaver eller kontrabas), de synes udtrykker teksten. Efterfølgende samtales der om, hvordan man kan høre en betydning i musikken. Eleverne ser filmklip 2: Peter Bruun fortæller om musikken og filmklip 3: Peter Bruun fortæller om titlen på satsen. FORSLAG TIL FREMGANGSMÅDE Introduktion ved folkeskolelæreren Fortæl at eleverne skal finde ud af, hvordan digtet i Peter Bruuns sats Nu letter en kontrabas hænger sammen med musikken Vis elevside 1 på smartboard og afspil lydklip 1, mens eleverne følger med i digtet Læs digtet grundigt sammen med eleverne nogle gange. Tal med dem om det. (ordforklaring: Favn et mål, knap 2m tusind favne vand er ca. 2 km.) Tal med eleverne om instrumenterne klaver og kontrabas, som har helt forskellige udtryksmæssige kvaliteter. Fortæl at kontrabassen er den dybeste stryger og det største instrument i strygergruppen. Tal evt. også om de andre strygere: violin, bratsch og cello Forslag til forøvelse ved musikskolelæreren. Om at opleve og forstå en sammenhæng mellem tekst og musik Musikskolelæreren kan lave musik til nogle ord eller sætninger, så eleverne får en oplevelse og forståelse af, hvordan der kan være en sammenhæng mellem ord og musik F.eks.: Et elastikspring Et længdespring I en fredelig skov med sol og fuglesang begynder det pludselig at regne En lille båd vugger på vandet, det blæser op og båden kæntrer Find selv på flere Tal med eleverne om eksemplerne og om, hvordan de blev udtrykt i musik Lad også eleverne komme med forslag til nogle ord eller sætninger, som musikskolelæreren prøver at udtrykke i musik Peter Bruun > side 4 af 12

MUSIKFORSTÅELSE LÆRER Elevopgave til satsen Nu letter en kontrabas: Hvordan udtrykkes digtet i musik? Vis elevside 2 på smartboard og gennemgå opgaven. Fortæl at digtet udtrykkes i musikken. De skal ligesom i forøvelsen finde en sammenhæng mellem ord og musik De skal prøve at finde ud af, hvilket af instrumenterne, de synes udtrykker de ord/sætninger, der står fra digtet De skal også tale sammen om, hvordan de kan høre det Dan grupper på 2-3 elever Print elevsiden og del den ud Spil lydklip 2 mange gange, mens eleverne arbejder med opgaven Fremlæggelse og samtale Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til. I samtalen kan opmærksomheden henledes på klaverets høje lidt stillestående klange, der kan give associationer til isbjerg/lilje Den opadgående bevægelse i kontrabassen i begyndelsen af satsen (inden teksten siges) kan illustrere en sommerfugl, der letter Kontrabassens tremolo kan lede tanken hen på sommerfuglevinger, der blafrer. (Ordet tremolo er italiensk og betyder skælvende eller sitrende) Kontrabassens hurtige opadgående og nedadgående bevægelser fra 0.44 og resten af satsen kan give associationer til hvalen, der vender under et isbjerg. I musikken kan man få den oplevelse, at det illustreres helt bogstaveligt, da klaveret (isbjerget) spiller ovenover kontrabassens op- og nedadgående bevægelser (Hvalen der vender) Vis filmklip 2: Peter Bruun fortæller om musikken Tal med eleverne om det Peter Bruun fortæller. Hvorfor har han valgt kontrabassen til satsen? Hvordan kan man sammenligne kontrabassen med en hval? Hvordan kan kontrabassen lyde som en sommerfugl? Hvad fortæller han om isbjerget og liljen? Tal med eleverne om flageolettoner: Ordforklaring: Flageolet-toner er nogle fløjteagtige høje toner, der kan spilles på strengeinstrumenter. De fremkommer ved, at man berører en streng ganske let, hvorved der fremkommer overtoner, når strengen sættes i svingninger Vis filmklip 3: Peter Bruun fortæller om titlen på satsen Tal med eleverne om Peter Bruuns forklaring på, hvorfor satsen hedder Nu letter en kontrabas Peter Bruun > side 5 af 12

MUSIKFORSTÅELSE LÆRER Forslag til evalueringsspørgsmål sammen med eleverne Hvad har vi lært om, hvordan ord/sætninger kan udtrykkes i musik? Hvad har vi lært om kontrabassen? Hvilke nye fagord har vi lært? Har vi lært andet? Peter Bruun > side 6 af 12

MUSIKFORSTÅELSE ELEV 1 FORØVELSE: HVORDAN UDTRYKKES DIGTET I MUSIK? LYT TIL LYDKLIP 1 Nu letter en sommerfugl på en hvid lilje et sted i Kina. I det blå ocean på titusind favne vand vender en hval af glæde under et isbjerg Peter Bruun > side 7 af 12

MUSIKFORSTÅELSE ELEV 2 OPGAVE: HVORDAN UDTRYKKES DIGTET I MUSIK? Musikken udtrykker digtet. Hvilket instrument udtrykker hvad? Tegn streger fra klaveret til de ord/sætninger fra digtet, som I synes klaveret udtrykker. Hvordan kan I høre det i musikken? Tegn streger fra kontrabassen til de ord/sætninger, som I synes kontrabassen udtrykker. Hvordan kan I høre det i musikken? LYT TIL LYDKLIP 2 En hvid lilje Nu letter en sommerfugl Kina Et isbjerg En hval vender af glæde Peter SE Bruun FILMKLIP i sit 2 værksted Peter Bruun fortæller om musikken Peter SE Bruun FILMKLIP i sit 3 værksted Peter Bruun fortæller om titlen på satsen Peter Bruun > side 8 af 12

MUSIKALSK SKABEN LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal være musikalsk skabende og prøve at arbejde ligesom Peter Bruun. De skal sætte musik til to digte To kække rejer og På vingeslag til en sommerdag. De omsætter og anvender her den viden de har fået i opgaven i musikforståelse om musik og betydning. De skal også lade sig inspirere af Peter Bruuns introduktion til digtene og hans musikalske ideer. Eleverne ser filmklip 4: Peter Bruun inspirerer til opgaven med digtet To kække rejer og filmklip 5: Peter Bruun inspirerer til opgaven På vingeslag til en sommerdag. FORSLAG TIL FREMGANGSMÅDE Introduktion ved folkeskolelæreren Fortæl eleverne, at de nu skal arbejde ligesom komponisten Peter Bruun har arbejdet med Nu letter en kontrabas Vis elevside 1 på smartboard. Læs digtet To kække rejer højt og tal med eleverne om, at de selv skal prøve at udtrykke digtet i lyd/musik Lad eleverne se og høre Peter Bruun inspirere til opgaven Vis filmklip 4: Peter Bruun inspirerer til opgaven med digtet To kække rejer. Lad eleverne fortælle, hvad de lægger mærke til på filmklippet. Tal med dem om, hvordan Peter Bruun tænker man kan arbejde med lyd/musik til digtet. Tal om det han siger om vandet, rejerne, blåhvalen mv. Elevopgave 1: Udtryk digtet To kække rejer i musik Print elevsiden, del den ud og gennemgå opgaven Dan grupper på 4 elever og giv grupperne et lille udvalg af akustiske instrumenter Fordel gerne grupperne i flere rum Gå rundt til grupperne inspirer dem Musikskolelæreren kan gå rundt til grupperne med sit instrument og gå i dialog med eleverne om, hvordan han/hun evt. kan bidrage til deres komposition Fremførelse og samtale Lad grupperne på skift fremsige digtet og evt. sammen med musikskolelæreren fremføre deres lyd/musik til To kække rejer Lad de andre elever give respons. Kunne man tydeligt høre, hvad musikken skulle udtrykke? Hvordan? Var digtet læst højt og tydeligt op? Osv. Peter Bruun > side 9 af 12

MUSIKALSK SKABEN LÆRER Musikskolelæreren kan efter fremførelsen koble sig på de grupper han/hun evt. ikke er nået rundt til. Lad eleverne komme med ideer til musikskolelærerens medvirken og prøv det af. Musikskolelæreren kan også selv bidrage med ideer, prøve det af og lade eleverne vurdere resultatet Ekstra idé: Musikskolelæreren improviserer over digtet To kække rejer Tag nogle enkeltelementer ud af teksten og udtryk dem i lyd/musik med noget improviseret Lad eleverne komme med bud på, hvilke elementer i digtet de oplever, bliver udtrykt i improvisationen. Lad dem begrunde deres valg Gå i dialog med eleverne om nogle valg i forbindelse med improvisationerne og diskuter dem med eleverne Spil evt. til slut en samlet improvisation over digtet Forslag til evalueringsspørgsmål sammen med eleverne Hvad har vi lært om at lave musik til et digt? Hvilke fællestræk er der mellem vores To kække rejer og Peter Bruuns Nu letter en kontrabas? Hvad har vi lært om at samarbejde? Har vi lært andet? Elevopgave 2: Udtryk digtet På vingeslag til en sommerdag i musik Vis elevside 2 på smartboard. Læs digtet På vingeslag til en sommerdag højt og tal med eleverne om, at de også skal prøve at udtrykke dette digt i musik Lad eleverne se og høre Peter Bruun inspirere til opgaven Vis filmklip 5: Peter Bruun inspirerer til opgaven med digtet På vingeslag til en sommerdag Lad eleverne fortælle, hvad de lægger mærke til på filmklippet. Tal med dem om det Peter Bruun fortæller om bl.a. al den bevægelse der er i digtet, der kan inspirere til musik Gentag samme arbejdsgang som med digtet To kække rejer Forløbet med Nu letter en kontrabas af Peter Bruun er nu afsluttet. Gå videre til en anden komponist. Peter Bruun > side 10 af 12

MUSIKALSK SKABEN ELEV 1 OPGAVE 1: UDTRYK DIGTET I LYD/MUSIK TO KÆKKE REJER To kække rejer i det dybe havvand danser rejehop og twist på en vandmand. Blåhvalen dykker og slår med sin finne, sluger begge rejer, der ser sig om derinde. Peter SE Bruun FILMKLIP i sit 4 værksted Peter Bruun inspirerer til opgaven med digtet To kække rejer UDTRYK DIGTET TO KÆKKE REJER I LYD/MUSIK Jeres lyd/musik skal udtrykke det der står i digtet og må max vare 1 min. Brug forskellige instrumenter, lyde samt jeres egne stemmer Tænk over hvordan musikskolelæreren evt. kan spille sammen med jer Øv jer mange gange, så I kan fremføre jeres lyd/musik for klassen. Gør sådan her: Én læser digtet To kække rejer op. Læs højt, tydeligt og langsomt I spiller jeres lyd/musik, som udtrykker digtet Peter Bruun > side 11 af 12

MUSIKALSK SKABEN ELEV 2 OPGAVE 2: UDTRYK DIGTET I LYD/MUSIK PÅ VINGESLAG TIL EN SOMMERDAG Tykke gæs på en frodig eng snadrer, sladrer og vrikker i flæng. Pludselig ser de alle op, en stilhed breder sig i den store flok. Et snefnug daler, rammer en gås på en tå. Den basker og svinger sig op mod det blå. Kold sne og vind farver himlen hvid, og hele flokken følger på samme tid. På fælles rytmiske vingeslag af sted til Afrikas sommerdag. Peter SE Bruun FILMKLIP i sit 5 værksted Peter Bruun inspirerer til opgaven med digtet På vingeslag til en sommerdag UDTRYK DIGTET PÅ VINGESLAG TIL EN SOMMERDAG I LYD/MUSIK Jeres lyd/musik skal udtrykke det der står i digtet og må max vare 2 min. Brug forskellige instrumenter, lyde samt jeres egne stemmer Tænk over hvordan musikskolelæreren evt. kan spille sammen med jer Øv jer mange gange, så I kan fremføre jeres lyd/musik for klassen. Gør sådan her: Én læser to linjer op af digtet til På vingeslag til en sommerdag. Læs højt, tydeligt og langsomt Så spiller I jeres lyd/musik, som udtrykker de to linjer Én læser de næste to linjer op Så spiller i jeres musik, som udtrykker de to linjer Osv. Peter Bruun > side 12 af 12