Indstilling til Kommuneplan 2009 21



Relaterede dokumenter
Revision af kommuneplan

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2017

Forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Bilag Udpegning af områder til store husdyrbrug Metode og udpegningsgrundlag Kaare Hjorth Udpegning af områder til store husdyrbrug

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Ændringer, der indarbejdes i den endelige Kommuneplan , som følge af Miljøministeriets bemærkninger

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

Forslag til Svendborg Kommuneplan

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.

Planlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger

Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Tillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

Udvidelse af Lyø Havn FORSLAG

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Kommuneplantillæg nr. 15

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Tillæg nr. 14 til Herning Kommuneplan

Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød

TILLÆG NR. 3 TIL KOMMUNEPLAN 2017

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

NOTAT. Den nye planlov

Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument. - på et sundt og bæredygtigt grundlag

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

Befolkning mv. Jordbund Vand. Sundhed. Natur

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur


Tillæg 35 til Kommuneplan Boliger ved Rugvænget i Mejlby

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan Faaborg Offentligt område i Svanninge

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan for Odder. Plan, Odder Kommune Dok.id.

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Rishøjgård etape 2, Holbæk vest Ny kommuneplanramme 2.B26. Ca. 100 ha med plads til ca. 690 boliger

Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Kommuneplantillæg 23 til Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 7 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE. Offentligt fremlagt fra den 17. december 2014 til 11. februar 2015.

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN

Forslag til Tillæg nr ( tidligere benævnt )

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

forslag til kommuneplan 2013

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

Kommuneplantillæg 29 vedr. Svaneke

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Kommuneplan for Odense Kommune

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 25

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

7. Miljøvurdering 171

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 6. JUNI 2013 "GRØN VÆKST PLANLÆGNING" I KOMMUNEPLAN 13

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Kommuneplan for Odense Kommune

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Den nye ramme, som udlægges med tillægget er vist med lyserød.

Transkript:

Indstilling til Kommuneplan 2009 21 Administrationen indstiller til oversendelse til byrådet, at Kommuneplan 2009 21 vedtages endeligt med følgende ændringer: 1. Byudvikling 1.1. At retningslinien (under Byudvikling Byvækst og byomdannelse Retningslinjer) Udbygning af boliger i Svendborg og lokalbyerne skal ske i overensstemmelse med rækkefølgeplanen i prioriteret rækkefølge inden for hvert lokalområde. Undtagelsesvist kan der ses bort herfra, hvis det kan dokumenteres, at en grundejer ikke ønsker at igangsætte byudvikling tilføjes til slut: såfremt byudviklingen fortsat overholder kommuneplanens retnings linjer for byvækst, herunder krav om byudvikling inde fra og ud. 1.2. At der (under Byudvikling Byvækst og byomdannelse Retningslinjer og strategi) indarbejdes en redegørelse for udlæg af erhvervsarealer, både nye og eksisterende arealer. 1.3. At der (under Byudvikling Byvækst og byomdannelse Retningslinjer) tilføjes følgende retningslinje under Byudvikling og infrastruktur : Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der sikrer at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. 2. Erhverv og turisme 2.1. At teksten (under Erhverv og turisme Erhverv Strategi og indsats Motorvejen) Særlige transportbehov defineres i den sammenhæng som megen trafik i form af tunge lastbiler med gods og varer, men også i form af personbiler fra kunder og ansatte, der pendler til især kontordomicilerne ændres til Særlige transportbehov defineres i denne sammenhæng som megen trafik i form af tunge lastbiler med gods og varer. 2.2. At retningslinjen (under Erhverv og Turisme Erhverv Retningslinjer) Der kan ikke udlægges nye erhvervsarealer i en afstand tættere end 250 m fra motorvejen ændres til Der kan som udgangspunkt ikke udlægges nye erhvervsarealer i en afstand tættere end 250 m fra motorvejen. 2.3. At i retningslinjen (under Erhverv og turisme Erhverv og miljø Retningslinjer Erhverv og spildevand) Spildevandet fra virksomheder placeret på arealer til særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang tilsluttes det kommunale centralrenseanlæg for det pågældende område. Udnyttelse af sådanne arealer til særligt vandforurenende erhverv kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient erstattes overholdelse af recipientkvalitetsplanen med overholdelse af miljømålene 2.4. At der (under Erhverv og turisme turisme strategi og indsats) tilføjes: Sammenhængende turistpolitiske overvejelser: I Kommuneplan 2009 21 udlægges ingen nye arealer til ferieformål. Byrådet vurderer, at de nuværende arealreservationer til ferieformål er aktuelle for nuværende. Derfor er planlægningen for ferieformål uændret videreført fra eksisterende planlægning. 1

Byrådet ønsker imidlertid at give turisme, ferie og fritidsområdet et serviceeftersyn, der sikrer, at målsætningerne og planlægningen på området stemmer overens med samfundets udfordringer og muligheder. Dette hænger desuden sammen med Planlovens 5 b, stk. 1, nr. 4, som siger at eventuelle nye ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal lokaliseres på baggrund af samlede turist politiske overvejelser. Derfor er det Byrådets mål at udarbejde et turisme og ferietillæg til kommuneplanen i planperioden, hvor emnet behandles mere indgående. 2.5. At der (under Erhverv og turiske turisme strategi og indsats) tilføjes: Turistcentre Svendborg Kommune med sin lange kystlinie, øhavet, kystkulturmiljøerne, de varierede landskaber, byerne, de mange kulturmiljøer spændende fra velbevarede landsbyer og hovedgårdslandskaber til de mange små intime kystkulturmiljøer, rummer fundamentalt set gode forudsætninger for en fortsat udbygning af turismen. Summen af attraktioner er imidlertid ikke lige stor alle steder, hvorfor potentialerne ikke er lige store alle steder. Det betyder, at turismen har en tendens til at "klumpe sig sammen" i dele af regionen, hvor attraktionerne er særligt store. Dette gælder ikke mindst i de kystnære områder, som i national sammenhæng har en særlig status. Der er i Planloven særlige bestemmelser for den kystnære zone, der har til formål at sikre kysten. Mange steder er der muligheder for at udbygge turismen uden væsentlige negative konsekvenser. Men turismen konkurrerer i øvrigt generelt med andre aktiviteter om anvendelsen af det åbne land og dets forskelligartede ressourcer, såsom kyster, natur, landskab, miljø, kulturværdier og dyrkningsjorder. Aktiviteterne kan derfor give anledning til et pres på naturområderne, som typisk tiltrækker såvel friluftslivet som turismen. Med et stigende aktivitetsniveau, stadig nye aktiviteter og et spinkelt naturgrundlag på landsiden udgør dette en række steder et voksende problem. Det betyder, at selvom hensynet til turismen er tungtvejende, kan målsætningerne på andre områder betyde, at det sine steder kan være nødvendigt at nedprioritere hensynet til turismen i forhold til andre interesser. Det er Byrådets holdning, at de områder, der bedst vil kunne danne basis for en positiv udvikling for turismen er de områder, som ud over de naturgivne attraktioner kan tilbyde turisterne supplerende attraktioner/aktiviteter i form af bymiljø, indkøbscentre, kulturtilbud, restauranter, forlystelser o.l., og dermed bidrage til synergieffekter. For de kystnære områder er Svendborg og Lundeborg udpeget som turistcentre dvs. som fremtidige lokaliseringssteder for større ferie og fritidsanlæg i den kystnære zone. En placering af nye større anlæg i tilknytning til turistcentre tjener ud over det generelle hensyn til landskab m.v. også et andet væsentligt forhold. Der opnås nemlig herved en bedre udnyttelse af ressourcerne og derigennem en bedre forrentning af foretagne investeringer, idet en placering i tilknytning til andre anlæg og aktiviteter alt andet lige vil øge et områdes samlede attraktionsværdi og tiltrækningskraft. De enkelte anlæg vil således understøtte hinanden. Uden for de kystnære områder vurderes der ikke for indeværende at være behov for en tilsvarende grad af præcis styring af udviklingen som i den kystnære zone. I disse områder udpeges der derfor ikke turistcentre. I disse områder finder Byrådet dog også, at placeringen af ferie og fritidsanlæg som 2

hovedregel skal ske i tilknytning til eksisterende større sammenhængende bymæssig bebyggelse, for at undgå et uhensigtsmæssigt pres på naturressourcerne m.v. i det åbne land. 2.6. At der (under Erhverv og turisme turisme Feriecentre og overnatning retningslinjer) medtages følgende tekst: Uddybning Etablering af feriecentre, kroer, hoteller og lignende kræver normalt en række tilladelser, som også kan begrænse planmulighederne. F.eks. skal tilladelse til udvidet/ændret benyttelse af bestående adgang til det overordnede vejnet indhentes hos den pågældende vejbestyrelse i henhold til Vejloven. 2.7. At der tilføjes bed & breakfast til følgende tekst (under Erhverv og turisme turisme Feriecentre og overnatning retningslinjer): Uddybning Feriecentre, kroer, hoteller og lignende er enhver form for anlæg, der drives i henhold til Lov om hotel og restaurationsvirksomhed mv. Det gælder uanset om virksomheden går under betegnelse: hotel, feriehotel, ferieby, feriecenter, feriekoloni, oplevelsescentre, forlystelsesparker, vandland, motel, kro, vandrehjem eller lignende. 2.8. At retningslinjen: Svendborg By og Lundeborg er udpeget som turistcentre. ændres til I den kystnære zone er Svendborg By og Lundeborg er udpeget som turistcentre. 2.9. At der (under Erhverv og turisme turisme feriecentre og overnatning retningslinier) tilføjes: Uddybning Det udpegede område til feriehotel/feriecenter på Bjørnemosegård øst for Svendborg ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. En ændret anvendelse og eventuelle tilbygninger kræver dispensation herfor. 2.10. At der (under Erhverv og turisme campingpladser strategi og indsats) tilføjes: Camping på småøerne En af de væsentligste parametre af betydning for turismen er kysterne og havet. Kysterne og havet danner baggrund for en lang række aktiviteter som f.eks. fiskeri, badning, dykning og sejlads. Kysterne og havet udgør også grundlaget for et rigt dyreliv, som giver mulighed for store naturoplevelser. Øerne i havet tilføjer yderligere turismen en væsentlig dimension, ikke mindst hvad angår Det sydfynske Øhav med de mange tæt beliggende beboede øer, der hver for sig har deres særpræg og specielle kulturmæssige særkender. Det er Byrådets mål, at småøernes muligheder for at drage nytte af en forventet positiv udvikling af turismen bør forbedres. Dette bør ske ved i særlig grad at tilgodese ønsker om etablering af faciliteter til turisme "i det små". På småøerne sikres således fortsat mulighed for, at der kan etableres rimelige havneforhold for fastboende og besøgende lystsejlere samt mulighed for etablering af mindre campingpladser. 3

3. Bykvalitet 3.1. at afsnittet Bykvalitet Strategi og indsats Svendborg bymidte som attraktion, ændres til: I indeværende byrådsperiode igangsættes der udarbejdelse af en bymidteplan, som styringsværktøj for udviklingen af bymidten. I dialog med borgerne skal der formuleres en vision for, hvordan bymidtens overordnede struktur skal udvikle sig. Dele af byens styrker og svagheder er kortlagt og registreret på en række områder. Men der er behov for at analysere de fysiske potentialer for byfortætning, trafikale omdannelser og forbedring af byens rekreative muligheder som grundlag for en plan for omdannelse, der kan skabe en tættere og smukkere by, der genererer mere liv. 3.2. At der i forbindelse med en bymidteplanlægning i indeværende byrådsperiode gennemføres en undersøgelse af muligheden for yderligere anvendelse af differentierede parkeringsnormer. 3.3. At der tilføjes et afsnit under Bykvalitet Strategi og indsats Bymidten som attraktion : Byrådet har et ønske om at omdanne Torvet fra trafikrum til rekreativt byrum. Omdannelse af Torvet til helt eller delvist rekreativt byrum vil først ske, når der er etableret erstatningspladser til parkering. 3.4. at administrationen tager kontakt til B&L og andre interessenter med henblik på en drøftelse af de fremtidige muligheder for strukturen omkring rådgivende udvalg. 4. Kultur og fritid 4.1. At følgende retningslinje (under Kultur og fritid Kultur og fritid Støjende fritidsaktiviteter retningslinjer) udtages: Nye flyvepladser, hvis formål primært er fritidsflyvning, kan som hovedregel kun etableres, såfremt der ud fra en samlet vurdering sker en miljømæssig forbedring ved at færre personer belastes af flystøj og/eller støjbelastningens niveau nedsættes eller når særlige forhold taler herfor. 5. Børn, unge og uddannelse 5.1. At der (Under Børn, unge og uddannelse Uddannelse Baggrund) sker en tilretning af antallet af udbydere af efteruddannelse til de faktiske forhold. 6. Trafik og infrastruktur 6.1. At stikortet revideres mht fejlplaceret stiforløb ved Gudme Sø 7. Tekniske anlæg og forsyning 7.1. At scenarie 2 for opstilling af vindmøller indarbejdes i kommuneplanen. 7.2. At der (under Vindmøller Retningslinjer Planlægning for nye vindmøller) tilføjes følgende retningslinje: Afstanden fra en vindmølle til eksisterende og arealreservationer til fremtidige veje skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde og minimum 300 m, ligesom vindmøller ikke må placeres i overordnede vejes sigtelinje. 7.3. At i retningslinjen (under Tekniske anlæg og forsyning spildevand retningslinjer) Etablering eller udvidelse af boliger, institutioner, ferie /fritidsanlæg og virksomheder m.v. i det åbne land, herunder udnyttelse af eksisterende bygningsmasse, kan første ske, når spildevandsafledningen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient erstattes overholdelse af recipientkvalitetsplanen med overholdelse af miljømålene 4

8. Natur 8.1. At der (under Natur Naturkvalitetsplan Baggrund Vandløb) tilføjes følgende tekst med fed: Men mange af vandløbene i Svendborg Kommune er ikke i en god miljøtilstand. Tilstanden i vandløbene beskrives nærmere i statens vandplaner (link til statens hjemmeside). 8.2. At der (under Natur Naturkvalitetsplan Baggrund Søer) tilføjes følgende tekst med fed: Forholdene i de større søer er dog generelt utilfredsstillende. Tilstanden i søerne beskrives nærmere i statens vandplaner (link til statens hjemmeside). 8.3. At der (under Natur Naturkvalitetsplan Baggrund Kystvande) tilføjes følgende tekst med fed: Vandkvaliteten i Det Sydfynske Øhav er dog negativt påvirket af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Dette giver sig generelt udslag i store algeopblomstringer og intensive, ofte langvarige, ilt svind i de dybere lagdelte kystvande samt store forekomster af hurtigt voksende makroalger som søsalat og trådalger. Tilstanden i kystvandene beskrives nærmere i statens vandplaner (link til statens hjemmeside). 8.4. At der (under Natur Naturforvaltning Baggrund Vandløb) tilføjes følgende tekst med fed : I en del tilfælde kan vandløbene få et mere alsidigt plante og dyreliv ved, at vandløbsvedligeholdelsen udføres mere skånsomt. I en række vandløb er det dog nødvendigt at gennemføre egentlige restaureringsarbejder, hvor der genskabes mere variable fysiske forhold, og hvor spærringer, som hindrer smådyrenes og fiskenes frie vandring til f.eks. gydeområder, fjernes. I de offentlige vandløb har Svendborg Kommune kendskab til i alt 9 "store" spærringer og et større antal "mindre" spærringer. Hertil kommer et endnu ukendt antal i de private vandløb. 8.5. At teksten (under Natur Naturforvaltning Baggrund Kystvande) ændres til: Det tidligere Fyns Amt vurderede i vandplanens basisanalyse, at det vil kræve en reduktion i tilførslen af næringsstoffer, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer samt eventuelt mindskede fysiske påvirkninger at nå en god økologisk tilstand i Det Sydfynske Øhav. 8.6. At kortet med målsætningen for vandløb og søer tages ud af kommuneplanen. 8.7. At 5. retningslinje (under Natur Naturforvaltning Retningslinjer Prioritering af den aktive naturforvaltningsindsats): I vandløb, søer, moser, nor, havområder og andre vådområder inden for naturnetværket skal der tilstræbes miljømæssige forhold, herunder en vandkvalitet, der sikrer, at områderne har et så alsidigt og naturligt plante og dyreliv som muligt omformuleres til: herunder en vandkvalitet, der sikrer, at målsætningen i de statslige vand og naturplaner nås. 8.8. At følgende retningslinjer ændres/udelades (under Natur Naturforvaltning Retningslinjer Vandområdernes fysiske forhold): I 2. retningslinje erstattes: der i regionplanen er målsat som "referenceområde for naturvidenskabelige studier" eller som "gyde og/eller opvækstområde for laksefisk" med: hvis tilstand i vandplanen er målsat som mindst god økologisk tilstand. 5

I 3. retningslinje erstattes: der i regionplanen er målsat som "fiskevand til lyst og/eller erhvervsfiskeri" med: hvis tilstanden er målsat som et godt økologisk potentiale. 5. retningslinje udtages: Der skal, hvor det er af betydning for målsætningens opfyldelse, etableres fiskepassage ved opstemninger eller andre faunaspærringer. Dette skal ske enten ved, at spærringerne fjernes, eller ved at etablere fisketrapper/fiskepas, omløb eller lignende. Ved valg af løsningsmodel inddrages bl.a. kulturhistoriske interesser. Der tilføjes i stedet under Baggrund en henvisning om, at vandplanerne varetager disse interesser. 7. retningslinje: For alle vandløb målsat som fiskevand eller bedre, tilstræbes fiskepassage og de mest nødvendige restaureringstiltag i øvrigt at være etableret inden år 2015 jf. Miljømålsloven ændres til For alle vandløb, hvor opfyldelse af miljømålet forudsætter fysiske forbedringer, tilstræbes fauna passage og de mest nødvendige restaureringstiltag i øvrigt at være etableret inden år 2015 jf. Miljømålsloven. Første del af 8.retningslinje udelades: Hvor det for søer, fjorde og nor m.v. er nødvendigt af hensyn til målsætningens opfyldelse, skal der gennemføres naturgenopretningsprojekter såvel i oplandet som i selve vandområdet. 9. retningslinje udgår: Stenrevene i de kystnære farvande omkring Fyn skal generelt beskyttes mod yderligere råstofindvinding og andre naturforringelser. 8.9. At følgende retningslinje (under Natur Lavbundsarealer og vådområder Retningslinjer): De udpegede potentielle vådområder udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for genskabelse af vådområder i medfør af Vandmiljøplan III samt de statslige vandplaner og kommunale handleplaner i medfør af Miljømålsloven justeres til De udpegede potentielle vådområder udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for genskabelse af vådområder i medfør af Vandmiljøplan III/Grøn Vækst samt de statslige vandplaner og kommunale handleplaner i medfør af Miljømålsloven. 9. Landskab, kyst og geologi 9.1. At der (under Landskab, kyst og geologi Kystnærhedszonen strategi og indsats) tilføjes: Gennemgang af uudnyttede arealreservationer: I henhold til Planlovens 11 f, stk. 2, skal der i forbindelse med kommuneplanrevisionen foretages en gennemgang af de godkendte eller vedtagne, men endnu uudnyttede arealreservationer der ligger inden for kystnærhedszonen. Gennemgangen skal ske med henblik på at ophæve de reservationer der ikke er mere er aktuelle. Svendborg Kommune har gennemgået kystnærhedszonen, som er vist på kortet herunder. Kort indsættes eller linkes. Rantzausminde/rammeområde 07.02.B2.357: Del af matr. Nr. 22 a udgør sidste del af samlet etapeudbygning i Rantzausminde. Nyt byggeri vil ikke kunne ses fra kysten pga. eksisterende foranliggende. Afventer overordnet vejanlæg. Det vurderes, at det ikke er aktuelt at ændre på de udlagte reservationer. 6

Svendborg Ørbækvej/rammeområde 03.01.B2.839: Arealet er udlagt til boligformål, kan ikke ses fra kysten, og udgør en huludfyldning omgivet af eksisterende bymæssig bebyggelse. Det vurderes, at det ikke er aktuelt at ændre på de udlagte reservationer. Vejstrup/rammeområde 11.03.E2.913: Udlagt til erhvervsområde lokalt lettere industri. Kan ikke ses fra kysten. Det vurderes, at det ikke er aktuelt at ændre på de udlagte reservationer Vejstrup/rammeområde 11.03.B2.901: Udlagt til boligområde, kan ikke ses fra kysten (huludfyldning langs vej). Det vurderes, at det ikke er aktuelt at ændre på de udlagte reservationer. Lundeborg/rammeområde 10.04.B2.736: Udlagt til boligområde. Ligger bag eksisterende byggeri. Vil delvis kunne ses fra kysten fra NØ. Eneste mulighed for nybyggeri i Lundeborg. Det vurderes, at det ikke er aktuelt at ændre på de udlagte reservationer. Bøsøre/rammeområde 10.10.R7.848: Udvidelsesmulighed til campingplads, ligger landværts eksisterende campingplads og afskærmes fra kysten af skov. Arealet er i 2009 erhvervet af campingpladsens ejer. Det vurderes, at det ikke er aktuelt at ændre på de udlagte reservationer. Tåsinge/rammeområde 06.03.R7.482: Udvidelse for Vindeby Camping. Ligger delvis landværts eksisterende Campingplads og er delvis afskærmet fra kysten af skov og hegnsbeplantning. Det vurderes, at det ikke er aktuelt at ændre på de udlagte reservationer. Vindeby/rammeområde 06.01.O2.121: Udlagt til offentligt område (skole, institutioner som børnehave). Højt beliggende med udsigt til og fra kysten. Det vurderes, at det ikke er aktuelt at ændre på de udlagte reservationer. Grasten/rammeområde 05.02.R7.769: Rekreativt område ved Grasten som udvidelsesmulighed for Grasten Camping. Det vurderes, at det ikke er aktuelt at ændre på de udlagte reservationer. 9.2. At der indsættes kort, der viser kystnærhedszonen og kommuneplanrammerne 9.3. At redegørelser i forhold til kystnærhedszonen, fremsendt til Miljøcenter Odense, indarbejdes i den endelige kommuneplan. 10. Jordbrug 10.1. At følgende afsnit (under Jordbrug Landbrug Strategi og indsats Udpegning af særlig værdifulde landbrugsområder) udbygges til: Svendborg Kommunes kommuneplan 2009 21 indeholder ikke en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Regionplan 2005 indeholdt en udredning om jordbrugets arealforhold, strukturudvikling, regionaløkonomiske forhold samt beskæftigelse, men ikke en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Fyns Amts jordbrugsanalyse, der lå til grund for regionplanens varetagelse af jordbrugsinteresserne, kan hentes her (link). Landbrugsarealet (tilskudsberettiget) udgør ca. 63 % af kommunens areal og skovene dækker ca. 14 % af arealet. 7

Statsforvaltningen har udført en ny jordbrugsanalyse i 2009 (link). Jævnfør både Fyns Amts jordbrugsanalyse og Statsforvaltningens analyse af jordbrugserhvervene som beskrevet under baggrund (link) er dyrkningsbetingelserne gode i hele kommunen. Svendborg Kommune har endvidere kortlagt alle eksisterende husdyrbrug på nedenstående kort og angivet aktuelle ansøgninger om udvidelser af husdyrproduktionen. Data er hentet i GeoEnviron, marts 2010. Det ses, at både små og store husdyrbrug fordeler sig over hele kommunen, og at udviklingen mod større brug også ses i hele kommunen. Hele landzonen i Svendborg Kommunen vurderes således af stor interesse for landbruget. Af Statens jordbrugsanalyse fremgår, at husdyrtrykket typisk ligger mellem 0,5 og 0,7 DE/ha (i baggrundsafsnittet rettes 0,8 til 0,7 DE/ha). I postdistrikt Oure og Gudbjerg er husdyrtrykket dog hhv. 0,96 og 1.11 DE/ha. I kommunen er der således i dag ingen større områder, hvor husdyrproduktionen er begrænset af manglende udbringningsarealer. Landbruget spiller tæt sammen natur, miljø og landskab. Derfor vurdere Svendborg Kommunen, at Statens vand og naturplaner vil få betydning for, hvor investeringssikkerheden for landbruget vil være størst. Svendborg Kommune ønsker derfor, at afvente Statens vand og naturplaner for at kunne integrere hensynet mellem jordbrug og miljø bedst muligt i landbrugsplanlægningen og derved også bidrage til at give størst mulig investeringssikkerhed for landbruget. Staten forventer at fremlægge forslag til vand og naturplaner i offentlig høring medio 2010. Byrådet finder, at det er hensigtsmæssig med en god geografisk sammenhæng mellem de enkelte landbrugs driftsbygninger og dyrkningsjord både af hensyn til landbrugsdriften og af hensyn til landbrugets påvirkning af omgivelserne f.eks. trafikalt. Landbrugets store nye bygninger kan påvirke landskabet væsentligt. Byrådet har afsat midler til en omfattende landskabsanalyse i 2010, hvor også landbrugets muligheder for at opføre store nye bygninger og anlæg kortlægges. Landskabsanalysen vil således give grundlag for at udpege lokaliseringsområder til landbrugets store nye bygninger og evt. også biogasanlæg. På baggrund af Statens jordbrugsanalyse, Statens vand og naturplaner samt kommunens landskabsanalyse forventer Svendborg Kommune i 2011 at foretage en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder, som der lægges op til i Planloven. 10.2. at begrebet "værdifulde ejendomme" (under Jordbrug Landbrug Strategi og indsats Der værnes om landbrugsjorden) udtages og teksten ændres til: Ved nødvendig inddragelse af arealer vil kommunen lægge vægt på, at der bevares større samlede jordbrugsområder. Kommunen vil også værne om ejendomme med god arrondering (jorden ligger samlet og hensigtsmæssigt i forhold til bygningerne) og med en størrelse der også fremover vil være levedygtig, gode bygninger, gode tilkørselsveje samt ejendomme med langsomt voksende vækster (frugt og bærplantager) og økologiske produktioner. 10.3. At der (under Jordbrug Skovrejsning Baggrund Undtagelser) ændres Fredninger skal også overholdes. til Fredninger og infrastrukturanlæg skal også respekteres. 8

10.4. At der (under Jordbrug Skovrejsning retningslinjer) tilføjes følgende: Uddybning Skovrejsningsområder kan indeholde mindre arealer, hvor skovrejsning ikke er tilladt i henhold til anden lovgivning, som f.eks. naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Plantning af skov skal også respektere Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer for strand, sø, å og for tidsminder (jf. 15, 16 og 18) og museumslovens bestemmelser om beskyttede sten og jorddi ger. Fredninger og infrastrukturanlæg skal også respekteres. 11. Anvendelse af vandområder og grundvand 11.1. At sætningen (under Anvendelse af vandområder og grundvand Om statens vandplaner og kommunale handleplaner) Danmark er i medfør..samt en god kemisk tilstand uddybes til samt en kvantitativ og god kemisk tilstand. 11.2. At sætningen (under Anvendelse af vandområder og grundvand Grundvand Baggrund Statens rolle) Staten er overordnet. vandløb, søer og havet udvides til : vandløb, søer, vandafhængige naturtyper og havet 11.3. At afsnittet (under Anvendelse af vandområder og grundvand Grundvand Baggrund Statens rolle) De statslige vandplaner sikrer ikke grundvandet som drikkevandsressource. Det skal de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse tage sig af udvides med drikkevandsressource, hvad angår kemisk tilstand, men kun om der er vand nok til drikkevand (kvantitativ tilstand). Det skal de kommunale.dog er der i vandplanerne retningslinjer for drikkevandsbeskyttelse. 11.4. At i afsnittet (under Anvendelse af vandområder og grundvand Grundvand Baggrund kommunernes rolle): Kommunerne har til rolle.(indvindingsoplande) slettes sætningen Indsatserne i ind satsplanerne.( indvindingsoplande).. 11.5. At i afsnittet (under Anvendelse af vandområder og grundvand Grundvand Strategi og indsats) For at sikre..der blive indvundet vand i dag slettes følgende: dels at de statslige vandplaner ikke forventes at sikre grundvandet som drikkevandsressource, dels 11.6. At afsnittet (under Anvendelse af vandområder og grundvand Grundvand Retningslinjer Grundvandsbeskyttelse og placering af forurenende aktiviteter)afkortes således at afsnittet kun indeholder fra Der må normalt ikke etableres anlæg for nedsivning.end 30 PE. 11.7. At i retningslinjen (under Anvendelse af vandområder og grundvand Grundvand Retningslinjer Muligheder for at give nye tilladelser til indvinding af grundvand) slettes følgende: Overalt gælder, at der normalt ikke..miljømæssige gener, samt sætningerne Overfladevand kan tillades anvendt,.nedstrøms indvindingsstedet. 11.8. At det i den endelige plan tydeliggøres, at det er Staten, der udpeger OSD, OD og OB områder i vandplanerne, og henvise hertil med en kommentar om, at det er vandplanerne, som er gældende. Når Staten gør sine udpegninger tilgængelige i PlansystemDK/Arealinfo/Miljøportalen vil kommunen ændre kortdata i den digitale kommuneplan, således kortet automatisk er opdateret, som f.eks. 3 områderne er. 9

11.9. At følgende retningslinje udtages (under Anvendelse af vandområder og grundvand Fiskeri og akvakultur Retningslinjer): Anlæg til muslingeopdræt skal anbringes udenfor Natura 2000 områder. De skal endvidere anbringes i farvande med god strøm og må ikke påvirke vandkvaliteten negativt i væsentligt omfang. Desuden må de ikke forringe rekreative værdier. 12. Kommuneplanrammer 12.1. At rammerne tilrettes således, at der for de enkelte rammeområder fremgår maksimalt bruttoeetageareal for nybyggeri og omdannelse af butikker, samt det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik. 12.2. At rammerne tilføjes et krav om minimumsafstand på 500 m mellem enkeltstående butikker og henholdsvis afgrænsede bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastningsområder. 12.3. At perspektivarealerne udtages af kommuneplanrammerne, og angives i stedet på kort i hovedstrukturen. 12.4. At der ikke gives mulighed for opsætning af reklametavler som signboards, billboards og elektroniske lystavler. 13. Kommuneplanrammer Boligområder 13.1. At der til rammebestemmelserne for B3, B5, B6 og B7 områder tilføjes en bestemmelse om at der ved lokalplanlægning skal sikres et overdækket areal til brug for affaldssortering med henblik på deltagelse i storskraldsordningen. 14. Kommuneplanrammer Erhvervsområder 14.1. At rammebestemmelsen vedrørende skiltning i E1 E6 områder ændres fra Der må almindeligvis kun opsættes ét element til Der må kun opsættes ét element. 15. Kommuneplanrammer Rekreative områder 15.1. At rammebestemmelserne for R2 områderne ændres til følgende: Anvendelse: Grøn kile, herunder rekreative formål, og jordbrugsformål Bebyggelsesprocent: Med mindre særlige forhold gør sig gældende, må der i området kun opføres eller indrettes bebyggelse, som er nødvendig for landbruget, skovbruget, gartnerierhvervet eller rekreative formål. Rekreative formål kan tillades placeret i området, såfremt de er af uvæsentlig betydning for den primære anvendelse, og de i øvrigt efter en samlet vurdering af placeringsmulighederne mest hensigtsmæssigt kan placeres her. Der skal sikres offentlig adgang gennem området. 15.2. At R9 rammer (herunder rammeområde 01.01.R1.518) ændres til en ny kategori O5, som får følgende anvendelse: Offentlige formål i form af torv, plads, byrum o.lign. Ellers bestemmelser som R9. 10

16. Bydele og lokalområder Svendborg bymidte 16.1. At anvendelsesbestemmelserne for rammeområde 01.01.D1.493 (SG hallen) ændres fra et detailhandelsområde til et blandet bolig og erhvervsområde med mulighed for bebyggelse i optil 2,5 etage (C3 område). 16.2. At miljøklassen for rammeområde 01.01.E5.699 (ved Østre Havnevej) fastlægges til 3 5 og at der kan bebygges op til 7m3/m2 og at kravet til fri og opholdsarealer frafaldes. 16.3. At rammeområde 01.01.B4.150 (Strandvej/Niels Juels Vej) opdeles i en østlig del med maks. bebyggelsesprocent 45 og en vestlig del med maks. bebyggelsesprocent 30. 17. Bydele og lokalområder Svendborg Nord 17.1. At der til rammeområderne 03.01.E2.455, 03.01.E1.739 og 03.01.E2.492 (de erhvervsområder, som umiddelbart grænser op til motorvejen) tilføjes følgende bestemmelse: Skiltning, reklamering, flagning, m.m. må ikke være vendt mod motorvej eller henvendt mod trafikanter på motorvejen, jf. Naturbeskyttelseslovens 21 18. Bydele og lokalområder Svendborg Øst 18.1. At der for rammen 04.01.O3.874 tilføjes en maksimal bygningshøjde på 8,5 m og maksimal etagehøjde på 1½ etage og en bebyggelsesprocent på 25 %. 19. Bydele og lokalområder Vindeby/Troense 19.1. At rammeområdet 06.01.B2.385 (nyt område til boligformål Troensevej) udgår. 19.2. At anvendelsesbestemmelsen for rammeområde 06.02.B3.717 (ved Gl. Nyby Vej) udvides til også at kunne omfatte et hospice. 20. Bydele og lokalområder Stenstrup/Kirkeby 20.1. At Miljøcenter Odenses veto mod nye erhvervsområder ved Kirkeby tages til efterretning under protest og at områderne udtages af kommuneplanen. 20.2. At afgrænsningen af rammeområde 09.05.L1.549 (ved Egebjerg Friskole) tilrettes, jf. kort. 20.3. At der i den centrale del af rammeområde 09.01.B2.665 udlægges et areal til E1 formål svarende til områdets faktiske anvendelse. 21. Bydele og lokalområder Ollerup/Vester Skerninge 21.1. At anvendelsesbestemmelsen for rammeområde 08.01.B3.809 (ved Ollerup Sø) udvides til også at kunne omfatte et hospice. 21.2. At det tekniske rammeområde 08.00.T4.228 (ved Ravnegårdsvej) udtages af kommuneplanen. 21.3. At rammeområde 08.01.O4.392 (offentlige formål ved Åmosen) tilpasses de faktiske forhold. 11

22. Bydele og lokalområder Gudme Hesselager 22.1. At rammeområde til boligformål 10.01.B3.807 ved Gudme Sø udtages af planen. 22.2. At anvendelsesbestemmelsen for den nordlige del af rammeområde 10.01.B3.351 ændres til E1: serviceerhverv 22.3. At anvendelsen i rammeområde 10.06.L3.914 (udlæg af jordbrugsparceller) ændres fra Blandet bolig og erhvervsformål i form af jordbrugsparceller til Blandet bolig og erhvervsformål i form af landsbyområde med tilhørende bestemmelse: Grundene skal min. være 5000 m², og bebyggelse skal placeres i områdets østlige ende langs vejen. 22.4. At afgrænsningen af rammeområde 10.07.L1.556 (Landsbyområde Lakkendrup) tilrettes, jf. kort. 22.5. At der for rammeområder ved Broholm Gods 10.12.E6.349, 10.12.R2.729, 10.12.R4.554 og 10.12.R8.662 for Broholm Gods sker følgende tilføjelser i rammerne: 10.12.E6.349: Levende hegn skal beskyttes af hensyn til deres funktion som spredningskorridor. 10.12.R2.729: Levende hegn skal beskyttes af hensyn til deres funktion som spredningskorridor. Der kan ikke opføres nye bygninger, men alene ombygning af eksisterende, dog undtaget en udvidelse på max. 50 m i forbindelse med Halfway house. 10.12.R4.554: Levende hegn skal beskyttes af hensyn til deres funktion som spredningskorridor. Der kan ikke opføres nye bygninger, men alene ombygning af eksisterende. 10.12.R8.662: Etablering af golf og ridebaner skal tage udgangspunkt i eksisterende herregårdslandskab. Levende hegn skal beskyttes af hensyn til deres funktion som spredningskorridor. Der kan udover max. 800 m2 greenkeeperfaciliteter og max. 15 m2 teknikhus ikke opføres nye bygninger. Hertil kommer at der til den generelle bestemmelse for alle rekreative områder (herunder også golfbaner): Som udgangspunkt skal bygninger og anlæg tilpasses omgivelserne med hensyn til skala, placering og materiale og farvevalg. tilføjes følgende: Placering af nybyggeri og ombygning skal tage størst muligt hensyn til områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier. 23. Bydele og lokalområder Skårup/Oure 23.1. At udvidelsen af rammeområde 11.03.E3.332 (Erhvervsområde Jernbanevej) tages ud af kommuneplanen. 24. Bydele og lokalområder Tåsinge 24.1. At begrebet jordbrugsparceller fjernes fra rammeområdet 12.03.L3.747, men udlægget fastholdes, dog i byzone. 25. Bydele og lokalområder Thurø 25.1. At bestemmelserne for rammeområde 05.02.R7.507 (Grasten Camping) fastholdes i kommuneplanen, men at der efterfølgende kan igangsættes det nødvendige planarbejde til omdannelse af området til boligformål. Herunder skal det sikres, at områdets grønne kvaliteter bevares og der reserveres et areal til 12

naturlejrplads, samt at den nuværende kapacitet på Grasten Camping, ifm en sammenhængende turistpolitisk planlægning overføres til en eksisterende campingplads som udvidelsesmulighed. 26. Bydele og lokalområder Rantzausminde/Tankefuld 26.1. At der for rammeområde 07.01.E1.345 medtages bestemmelser, hvori der redegøres for at dele af området er omfattet af interessezone for fremtidig hovedlandevejs forlægning, og at der ikke må lokalplanlægges for området før der er sket en afklaring af vejinteresserne med Vejdirektoratet som vejmyndighed for Hovedlandevejen Svendborg Faaborg. 26.2. At Følgende indsættes (under Bydele og lokalområder Rantzausminde/Tankefuld Redegørelse og strategi) for at uddybe afsnittet Byudvikling og landskabsudvikling hånd i hånd : Som en del af forarbejdet til Tankefuldprojektet har Svendborg Kommune kortlagt landbrugsstrukturen i Tankefuldområder og har beskrevet jordbrugserhvervets lokale betydning. I Tankefuld området er der i dag ca. 20 mindre landbrugsejendomme, hvoraf den største er på 125 ha. Størstedelen af jorden i området tilhører ejendomme inden for området. Udbygning af Tanke fuld vil medføre, at der nedlægges 10 mindre landbrugsejendomme. Tankefuld vil ikke påvirke arronderingen af værdifulde landbrugsejendomme uden for området. Som det fremgår af Svendborg Kommunes kort over alle husdyrbrug i kommunen (alle større end 3 DE) er der to mindre husdyr brug i Tankefuld området og to i kanten af området. Tre ud af de fire husdyrbrug er så små, at de ikke fremgår af Statens jordbrugsanalyse. I postdistriktet er det gennemsnitlige husdyrtryk jf. Statens jordbrugsanalyse under 0,6 DE/ha. Der er således plads til at tage landbrugsarealer ud af produktionen, uden at det vil begrænse det eksisterende antal dyreenheder i postdistriktet. Tanke fuld er således et af de områder i kommunen, hvor der er færrest husdyrbrug. Det er kommunens erfaring, at landbrugere med husdyrhold fravælger nærhed til byerne. Med kommunens relative høje jordbrugsmæssige arealandel (77 %), det faktum at størstedelen af jorden er god dyrkningsjord, og at der er plads til udvidelser af husdyrbruget, vurdere Svendborg Kommune, at der fortsat vil være basis for en lønsom produktion af sunde, varierede og sikre føde varer i Svendborg Kommune samtidig med, at Tankefuldprojektet gennemføres. Tankefuld ligger i et hjørne af byen med Ranzausminde mod syd og den vestlige del af Svend borg mod øst. Projektet splitter således ikke landbrugsarealer op, medfører ikke længere afstande mellem driftsbygninger og jordtilliggende eller begrænser det eksisterende antal dyreenheder i området. Der er ikke foretaget nylige investeringer i landbrugsbygninger eller anlæg i området. 26.3. At følgende afsnit udbygger Byudvikling og landskabsudvikling hånd i hånd : De fire eksisterende husdyrbrug der alle er meget små vil indgå i projektet (fortsat rideskole, ammekvæg til afgræsning af grønne kiler) eller blive nedlagt. Afstandskravene på 300m fra landbrug med dyrehold til udlæg af nye boligområder vil blive overholdt. 26.4. At følgende rammeområder i Tankefuld udgår: 07.01.B7.158, 07.01.R2.787, 07.01.R2.561, 07.01.R2.143, 07.01.R2.516, 07.01.R2.488, 07.01.R2.911, 07.01.R2.912, 07.01.R2.196, 07.01.R2.704, 07.01.R2.692, 07.01.R2.871, 07.01.L1.370, 07.01.L1.783, 07.01.L1.566, 07.01.L1.750, 07.01.L1.370 13

26.5. At følgende rammeområder i Tankefuld ændres mht afgrænsning: 07.01.C3.423, 07.01.B7.788, 07.01.O2.300, 07.01.E1.345, 07.01.P1.202, 04.01.O3.874 26.6. At der konstateres følgende vedrørende afstande mellem udlæg til miljøfølsom anvendelse og husdyrhold: Svendborg Kommune har gennemgået alle øvrige nye arealudlæg til miljøfølsom anvendelse i forhold til eksisterende husdyrhold. Alle udlæg med undtagelse af nyt boligområde i Skårup holder en større afstand end 300 meter til eksisterende husdyrhold. I Skårup er der 290 meter til en rideskole. Hestehold giver normalt ikke anledning til nære miljøkonflikter på samme niveau som øvrige husdyrarter. Svendborg Kommune anser derfor 290 meter som en tilstrækkelig afstand til at sikre mod nære miljøkonflikter. 27. Kort 27.1. At der anvendes et mere detaljeret baggrundskort for kortbilag i den endelige plan. 14