Generalforsamling i Pensionskassen for Farmakonomer

Generalforsamling i Pensionskassen for Farmakonomer Tirsdag den 28. april 2015 kl. 19.00 i IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. Referat Formand Jesper Hjetting bød velkommen: Kære alle sammen. Rigtig hjerteligt velkommen. Jeg er glad for som ny formand for pensionskassen og på bestyrelsens vegne at byde alle velkommen til den årlige, ordinære generalforsamling i Pensionskassen for Farmakonomer. Som I formentlig alle ved, trådte Susanne Engstrøm tilbage som formand i marts. Både fra bestyrelsen i pensionskassen og fra Farmakonomforeningen vil vi gerne sige tak for et stort arbejde igennem mange år. Jeg var overrasket, men blev også glad, da jeg blev kontaktet af Farmakonomforeningen og spurgt om jeg ville påtage mig hvervet som formand. Det behøvede jeg ikke megen betænkningstid til at svare ja på. Jeg har ikke, og får sandsynligvis heller aldrig samme indgående kendskab til alle jer medlemmer, som Susanne havde. Jeg håber, at min viden om forsikringer og pensionsordninger i øvrigt kan råde bod på det. Jeg er glad for, og bestyrelsen er glad for at se, at så mange er mødt frem for at gøre deres indflydelse gældende. Dagsordenens punkt 1. Valg af dirigent Jesper Hjetting fortsatte: Før vi går videre til at se på året, der gik, er det første punkt på dagsordnen, at vi udpeger en dirigent til at lede generalforsamlingen.

Bestyrelsen indstiller som tidligere advokat Asger Larsen som dirigent. Jeg håber ikke, at der er indvendinger, for nu er Asger kommet, og det ser heller ikke ud til at være tilfældet. Asger er hermed valgt som dirigent. Dirigent Asger Larsen (herefter dirigenten) takkede for valget, og skulle som sin første opgave konstatere om generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Efter pensionskassens vedtægter skal generalforsamlingen indkaldes med mindst 2 ugers og maksimum 4 ugers varsel. Generalforsamlingen var dog indkaldt 4 uger og en dag før afholdelsen, men dirigenten havde ikke tænkt sig at erklære generalforsamlingen ulovligt varslet, idet han ikke anså en dag mere for et problem. Indkaldelsen skal sendes til hvert enkelt medlem. Jeg har fået kopi af det brev, der er sendt ud, og det er sendt således, at vedtægterne er opfyldt. Desuden skal generalforsamlingen bekendtgøres i Farmakonomen, og jeg har to eksemplarer, nr. 3 fra 11. marts og nr. 4 fra 15. april. Det vil sige, at indkaldelsen også har fundet sted der. Med andre ord er generalforsamlingen lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. En deltager i salen udtrykte utilfredshed med det længere indkaldelsesvarsel på plus en dag, og spurgte til sine muligheder for at gøre indsigelse efterfølgende. Dirigenten oplyste, at medlemmet kunne anlægge retssag med påstand om ulovlig indvarsling, selvom dirigenten havde givet udtryk for det modsatte. Dirigenten: Det er dirigentens beslutning om den lille fejl med en ekstra dag er væsentlig eller ikke væsentlig. Havde det været et kortere varsel, hvor medlemmerne havde haft mindre tid, havde jeg aldrig godkendt det. Men den omstændighed, at medlemmerne både jer der er til stede og alle øvrige har haft en dag mere til at overveje det, kan jeg ikke som jurist acceptere som noget, der er væsentligt. Det er flintrende ligegyldigt. 2

Dirigenten: Den dagsorden, vi skal følge i dag, er den, der står i vedtægterne. Vi har haft en mangeårig tradition, som jeg institutionaliserede sammen med Susanne, at de to punkter bestyrelsens beretning og godkendelse af årsrapporten efter en gennemgang af årsrapporten, som vi i gamle dage kaldte et regnskab, tager vi først. Derefter tager vi en debat. Beretningen aflægges af Jesper Hjetting, som er formand, og årsrapporten gennemgås af pensionskassens direktør Peter Bache Vognbjerg. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Godkendelse af den af bestyrelsen, direktøren og revisionen underskrevne årsrapport 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab 5. Pensionskassens lønpolitik 6. Indkomne forslag 7. Meddelelse om udpegede bestyrelsesmedlemmer 8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (i lige år) 9. Valg af revisor 10. Stedet for næste års generalforsamling 11. Eventuelt. Dagsordenens punkt 2. Bestyrelsens beretning Formand Jesper Hjetting aflagde bestyrelsens mundtlige beretning: Tak for det. På bestyrelsens vegne vil jeg prøve både at give et overblik over, hvad der er sket i pensionskassen i 2014 og sige lidt om fremtiden. 3

I det skriftlige resumé af årsrapporten, som alle medlemmer har fået tilsendt sammen med dagsordenen, har I kunnet læse om det, der har haft betydning for kassen i 2014. Tidligere indeholdt resuméet et summarisk regnskab, men i år har vi valgt at give regnskabet en journalistisk behandling, for at gøre det mere sprogligt tilgængeligt. Der er selvsagt også udarbejdet et officielt regnskab, som man kan rekvirere i pensionskassen eller downloade fra vores hjemmeside. Vores glimrende direktør Peter Vognbjerg vil gennemgå regnskabet senere på dagsordenen. Pensionskassen er ejet af medlemmerne af jer. Det er kassens væsentligste opgave, og i virkeligheden også eneste opgave, at varetage jeres tarv bedst muligt, så I har tryghed; både mens I er i arbejde, og når I går på pension. Vores pensionsordning er enkel og uden mange valgmuligheder. Det er et helt bevidst valg. Pensionsordningen opfylder efter bestyrelsens vurdering medlemmernes behov, uden at administrationen eksploderer. Det er i høj grad et spørgsmål om at få økonomien til at hænge sammen. Vi har gennem årene arbejdet målbevidst på, at kassens omkostninger bliver holdt nede, både ved at effektivisere arbejdsgange og ved hele tiden at søge nye løsninger til at få varetaget vores funktioner. 2014 blev igen som næsten alle år et år med mange udfordringer. Regnskabsresultatet for 2014 blev et overskud på 351 mio. kr. efter at pensionsopsparingen har fået tilskrevet de forudsatte 4,5 %. Overskuddet er tilskrevet egenkapitalen. Myndighederne stiller større og større krav til, hvad bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer skal kunne. Man kunne godt få et indtryk af, at hvis man ikke har en universitetsgrad i økonomi eller jura, så egner man sig ikke til at sidde i en pensionskasses bestyrelse. 4

Isoleret set er det selvfølgelig fornuftigt at stille krav til dem, der skal passe på andre folks penge, især hvis det drejer sig om mange milliarder, som det gør i vores tilfælde. Men man skal passe på, at arbejdet i en bestyrelse ikke bliver en debat mellem nogle teknikere, der sidder som særligt udpegede sagkyndige, og så administrationen. Det har medlemmerne typisk ikke ret meget glæde af. Nærheden til medlemmerne bliver ikke fremmet på den måde. I vores bestyrelse er der altid en god og livlig diskussion. Jeg synes, at vi supplerer hinanden godt, og vi har hele bordet rundt heldigvis ikke noget, der hedder dumme spørgsmål. Vi har kun spørgsmål, der hele bordet rundt viser ægte interesse for at gøre det så godt som muligt for medlemmerne. Som Susanne nævnte sidste år, så henstillede Finanstilsynet i 2013 til os og en række andre pensionskasser, at vi fik et forsikrings- eller investeringskyndig medlem af bestyrelsen ud over det regnskabskyndige medlem, der allerede sad der. Det betød, at vedtægterne blev ændret på generalforsamlingen i 2013, for at skabe plads til sådan én og det blev så mig. Da jeg nu også er blevet formand, foreslår bestyrelsen, at vedtægterne tilrettes, så der ikke ud over mig også skal udpeges et ekstra forsikringskyndigt, sagkyndigt medlem, og at der i det hele taget ikke skal udpeges sådan sagkyndigt medlem, hvis kompetencerne allerede er repræsenteret i bestyrelsen. Det kommer vi til senere under et andet punkt på dagsordenen. Hvordan klarer pensionskassen sig i konkurrencen? Pænt! Vores investeringsafkast for 2014 blev på 9,74 %. Der er andre pensionskasser og livsforsikringsselskaber, der har højere afkast. Nogle endda et afkast, der er en del højere. Man skal dog være opmærksom på, når man sammenligner sig med andre, at en række af dem, der ligger højere end os, ligger i det der hedder markedsrentemiljøet, hvor det er det enkelte medlem og ikke kassen der selv bærer hele risikoen for afkastet. 5

Dér har vi valgt solidariteten imellem medlemmerne i stedet. Hvis vi alene ser på de kasser, der ligger i det der kaldes gennemsnitsrentemiljø hvor man altså over årene udjævner mellem gode og dårlige år så ligger pensionskassen rigtigt fornuftigt. Vi har for 2014 fastsat depotrenten til 4,5 %. Den er også for 2015 foreløbigt sat til 4,5 %. Det er en forudsætning for pensionstilsagnene, og det betyder, at medlemmernes pensioner ikke bliver reguleret ved årsskiftet. Så mange penge var der alligevel ikke. Det nøgletal, der hedder omkostning pr. forsikret ligger desværre blandt de højeste i tværgående pensionskasser. Men når I kigger på det tal, skal I være opmærksomme på, at det ikke indeholder investeringsomkostninger. Dér ligger vi til gengæld rigtig pænt. Så når vi måler på vores samlede omkostninger, ligger kassen faktisk pænt til. Det vil Peter komme nærmere ind på i sin gennemgang af regnskabet. Det, jeg synes er væsentligt at fokusere på, er hvad vi udbetaler i pensioner. Og vi kan konstatere, at pensionskassen udbetaler så høje pensioner, at nogle apotekere klager over, at de har svært ved at fastholde medarbejderne på arbejdsmarkedet. Det er da også en-eller-anden form for succes. Om selve pensionsordningen vil jeg sige, at der gennem årene er foretaget en række justeringer af pensionsordningen - bl.a. som følge af ændringer i lovgivning. Der er mange, der taler om fordele og ulemper ved henholdsvis gennemsnitsrente og markedsrente. Der er fordele ved, som mange af vores kolleger i branchen har gjort, at flytte over til markedsrente. Der er det enkelte medlem, der i realiteten har hele risikoen, mens kassen skal bære mindre af risikoen. Det betyder, at man kan bruge en del af den egenkapital, som kassen har sparet op, og udbetale til medlemmerne. Det er jo jeres penge. 6

En ren markedsrenteordning vil på den anden side betyde, at pensionerne kan svinge ganske voldsomt fra år til år. Det føler vi i bestyrelsen vil skabe usikkerhed blandt pensionisterne. En usikkerhed, som vi ikke føler er rimelig, at man skal leve med, når man har trukket sig tilbage og er gået på pension. Hvis vi skal over på en markedsrenteordning, vil det være af helt afgørende forudsætning for bestyrelsen, at man også fremover kan være tryg ved, at pensionen har nogenlunde den størrelse, man kender. Vi vil derfor prøve at finde en løsning, hvor afkastet bliver udjævnet over flere år. Det afgørende skal altid være, at medlemmerne føler sig trygge; og større ændringer i selve pensionsordningen vil kun blive gennemført med accept af det enkelte medlem. Om medlemmerne kan jeg sige, at vi ved udgangen af 2014 var 7.610 medlemmer. Det er 120 medlemmer flere end sidste år. Selv om vi er små, er vi dog i vækst. Alderssammensætningen i kassen betyder, at andelen af pensionister fortsat vil stige. Ved indgangen til 2015 var der 2.025 medlemmer på pension. Det er 172 flere end året før. Medlemsinformationen har ændret sig lidt i 2014. Vi har fået et nyhedsbrev til afløsning af MedlemsInfo. Grunden til, at det blev besluttet at standse udsendelsen af MedlemsInfo er igen økonomi. Desuden syntes vi, at informationen mange gange var gået hen og blevet lige lovlig gammel inden den nåede ud til medlemmerne. Omvendt når nyhedsbrevet kun ud til dem, der selv tilmelder sig. Så jeg vil gerne opfordre alle til både selv og få kolleger til at tilmelde sig nyhedsbrevet på pensionskassens hjemmeside. Herudover vil pensionskassen i løbet af foråret få ny hjemmeside og synes jeg og bestyrelsen et fint nyt logo. 7

Jeg skal fortælle lidt om kontribution og bonusdeling. Det er ret nemt, for i vores pensionskasse har vi ikke nogen opdeling af medlemmerne. Der er ikke grupper med forskellige rettigheder, og der sker ikke nogen systematisk omfordeling fra den ene gruppe til den anden. Vi har fastsat et bonusregulativ, der sikrer, at kassens overskudsdeling fortsætter uændret efter kollektive og solidariske principper. Vi ønsker gennemsigtighed i omkostningerne. Det omkostningsnøgletal, der hedder omkostning pr. medlem - der som nævnt ikke indeholder investeringsomkostninger faldt i 2014 til 968 kr. Det er dog værd at bemærke, at selvom det er det laveste nøgletal, det har været i den tid nøgletallet er beregnet, ligger det dog stadig i den øvre ende i branchen. Det forventes desværre at stige i 2015 som følge af PAF s udtræden af administrationsfællesskabet. Solvens II og nye lovkrav: For at gøre det rigtigt spændende, vil jeg fortælle lidt om Solvens II og de nye lovkrav. Igennem efterhånden mange år har man i EU-regi arbejdet på et sæt fælles regler for kapitalkrav til finansielle virksomheder, det, der hedder Solvens II reglerne. De forventes indført fra den 1. januar 2016. De nye regler skal bl.a. give forsikringstagerne bedre beskyttelse give forsikringsselskaber ensartede regler inden for det indre marked understøtte den finansielle stabilitet. Man kunne mene, at det ikke var punkter, der alle ramte spot-on for vores pensionskasse, men ikke desto mindre vil vi blive omfattet af dem. De vil også for vores kasse stille nogle skærpede krav til blandt andet forretningsgange og interne kontroller. Det betyder blandt andet, at vi skal have en compliance funktion og intern controller. 8

I bestyrelsen mener vi, at pensionskassen er rustet til at opfylde de nye krav, men vi må nok se i øjnene, at nogle opgaver enten skal løses ved outsourcing, så andre løser dem for os, eller ved at vi supplere sekretariatet med 1-2 medarbejdere. Det betyder så desværre igen en forøgelse af pensionskassens omkostninger. Lidt om kassens investeringer. Som nævnt havde kassen sidste år et afkast på 9,74 %. Det er et resultat vi i bestyrelsen er ret godt tilfredse med. I 2013 var resultatet 5,38 %. Pensionskassens investeringsstrategi har til formål at sikre den højest mulige forrentning samtidig med, at risikoen holdes på et fornuftigt, afdæmpet niveau. Langt den største del af kassens medlemmer har betingede garantier. Det betyder, at vores hensættelser ikke presses på samme måde, som hvis vi havde de gamle 4,5 % garantier. Pensionskassen har i hele 2014 været i det, der hedder grønt lys på Finanstilsynets målinger, og vi har i alle målinger overholdt reglerne om Individuel solvens. Det lyder måske kedeligt men det er godt! Om vores ejendomme kan jeg sige, at pensionskassen ved årsskiftet havde ejendomme for over 600 mio. kr. I 2014 gav de bl.a. gennem opskrivning - et resultat på næsten 20 %. Opskrivningen hænger sammen med, at vi havde forhandlet prisen op i forbindelse med et forventet indskud i en ejendomsfond. Ejendommene har i øvrigt i de foregående år ikke givet et tilfredsstillende afkast, og vi stod overfor betydelige vedligeholdelsesomkostninger. Bestyrelsen besluttede derfor i begyndelsen af 2015 at afvikle vores investeringer i beboelsesejendomme, og de er blevet indskudt i en ejendomsfond, der hedder DEAS Invest I. I fonden ligger der i forvejen ejendomme i Vanløse og på Frederiksberg, som er indskudt af PKA og Sampension, som er nogle af vores udmærkede kolleger. Vi er blevet medejer af fonden på lige fod med de to andre pensionskassesammenslutninger, og vi har samtidig beholdt anvisningsret til 1/3 af samtlige lejligheder, som bliver ledige. 9

Ud over ejerskabet til fonden får pensionskassen frigjort ca. 350 mio. kr., der vil indgå i pensionskassens normale investeringer til glæde for medlemmerne. Tilbage af ejendomme har vi nu kun 2 sommerhuse i Skagen, som også er sat til salg, fordi de ikke blev lejet ud særligt ofte, og en lejlighed i Berlin og noget skov på Langeland. Om samfundsansvar og investeringsetik. Som jeg nævnte indledningsvis, er pensionskassens formål er at sikre medlemmernes opsparing til alderdommen, samt at sikre et økonomisk fundament, hvis man mister evnen til at arbejde. Det kan kun ske ved et fornuftigt afkast, ved at omkostningerne ikke løber løbsk og ved at sikre, at kassen er økonomisk velkonsolideret. Men vi ønsker også derudover at være os et samfundsansvar bevidst. På investeringsområdet er det vigtigt for pensionskassen, at vi moralsk og etisk kan stå inde for de investeringer, som vi foretager. Pensionskassen stiller derfor krav om, at de investeringsforeninger vi anvender, skal have underskrevet FN s charter for bæredygtige investeringer. Lidt om lønpolitik. Generalforsamlingen skal senere på dagsordenen behandle et punkt, der omhandler pensionskassens lønpolitik. Det er kommet ind som myndighedskrav, fordi der var en række finansielle institutter, der gav deres ledelse en løn, der var incitamentsbaseret, altså afhængig af de resultater, de skabte. I pensionskassen har vi ikke sådanne lønstrukturer, ligesom vi ikke har fratrædelsesordninger, der kan udløses, hvis medarbejdere selv siger op. Pensionskassen har også en politik om, at de bestyrelseshonorarer, som direktøren får, bliver modregnet i hans løn, hvis det er poster han bestrider som repræsentant for pensionskassen. Der skal jo ikke være tvivl om hvor hans loyalitet ligger, og det er der heller ikke. 10

Lidt om fremtiden. Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter PAF har forladt samarbejdet her d. 1. april. Det vil alt andet lige betyde, at pensionskassens omkostninger pr. medlem vil stige. Organisatorisk vil der i 2015 ske en række tilpasninger i selskabsstrukturen. Administrationsselskabet FarmaPension bliver overflødigt og lægges sammen med pensionskassen. Det vil give nogle økonomiske besparelser, men vil i øvrigt ikke betyde noget for jer som medlemmer og for den service, I til dagligt oplever inde fra administrationen. Det vil være samme glimrende service, som I er vant til. Vi står over for en række udfordringer. De økonomiske krav, de administrative krav til pensionskassen bliver skærpet. Bestyrelsen er klar over, at der er mange medlemmer, der heldigvis føler en samhørighed med pensionskassen; det er vores kasse. Det er godt, og det respekterer vi. Men vi skal som bestyrelse også sørge for, at det hænger sammen økonomisk. Hvis vi skal fortsætte som en selvstændig kasse, er vi nødt til at løse udfordringerne på en pragmatisk måde. Hvis vi kan det, og hvis vi i øvrigt kan løse en række af de mere formelle krav i samarbejde med andre, ser jeg ikke nogen grund til, at vi ikke kan fortsætte selvstændigt. Pensionskassen har ikke økonomiske problemer, og der er som sådan ikke noget umiddel bart behov, at vi for ændringer i den nuværende struktur. Vi er ikke blinde for, at kravene fra myndighederne på et tidspunkt blive så voldsomme, at vi kan få svært ved at løse dem på en måde, så det er økonomisk forsvarligt. Hvis der skal ske ændringer, er det vigtigt for bestyrelsen, at en eventuel ny ordning fortsat sikrer gode, enkle og stabile pensioner til alle medlemmerne. På investeringssiden har pensionskassen ikke tænkt sig at ændre strategi. Det er selvfølgelig altid vanskeligt at forudsige fremtiden, men vi forventer, at det som minimum vil ligge på niveau med 2014. Vi er godt på vej - indtil nu er afkastet for 2015 år oppe på over 6,98 %. Direktøren mente, at vi sådan set godt kunne stoppe året nu og være glade for de 6,98 %, men det 11

regnskabskyndige medlem var hurtigere end ham og sagde: Jeg synes bare, vi skal gange det op med 3; så har vi et godt årets slut. På medlemsmøder hører vi stort set kun positive tilkendegivelser om pensionsordningen. Det er klart, at der altid vil være enkelte medlemmer, der kunne ønske sig ændringer, som svarer til lige deres situation. Men vi har ikke i kassen skræddersyede løsninger vi har en pensionsordning, som er beregnet til at passe til hovedparten af medlemmerne. Det drejer sig først og sidst om, hvordan I får mest for jeres penge. Hvordan vi sikrer den bedste dækning for det store flertal. Det er det, bestyrelsen har set og ser - som sin fornemste opgave. Hvis vi ser tilbage på 2014, det år der er gået, så synes jeg pensionskassen har klaret sig rigtig godt. Tak for det. Dagsordenens punkt 3. Godkendelse af den af bestyrelsen, direktøren og revisionen underskrevne årsrapport Pensionskassens direktør Peter Bache Vognbjerg fremlagde hovedtal fra årsrapporten på PowerPoint, og sagde: Jeg skal gennemgå regnskabet, og det er en lille sag på denne størrelse. Det er det officielle regnskab, vi skal gennemgå. Jeg vil gøre det på en lidt mere elegant måde. Det resumé, I har fået ud, indeholder en journalistisk bearbejdning af regnskabet. De tal, der er interessante er omtalt, men måske ikke i søjler, som vi plejer at gøre. Jeg håber alligevel, I har været glade for den måde at gøre det på, for det gør det en lille smule mere interessant. 12

Men jeg skal prøve at gøre det lidt mere uinteressant. Jesper var inde på, at årets resultat var 351 mio. efter et investeringsresultat på 774 mio. efter afgift. Det betyder faktisk, at pensionskassen har rundet de 10 mia. i formue. Det er ikke så ringe endda. Der er så meget omkring omkostninger. Vi kan sige, at vi ligger i den tungere end, som Jesper siger, når vi kigger på omkostningerne pr. medlem. Men kigger i fx på procent af hensættelserne, så ligger vi faktisk rimelig lunt i svinget. Når I går ind på hjemmesiden når det bliver offentliggjort og ser hvad den årlige omkostning i % er, så ligger vi i forhold til en række af de kommercielle selskaber rigtig godt. Og i forhold til vores kolleger pænt. Vi prøver at gø re det så godt vi kan inden for de økonomiske rammer, der nu engang er. Hvis vi prøver at kigge på, hvad vi har haft af indtægter, så har der alt i alt været et investeringsafkast på 910 mio. kr. før afgift. Og når vi tager medlemsbidragene med, er indtægterne på 1,1 mia. kr. I kan se, at der er temmelig store kursreguleringer på 700.000, og det er simpelthen fordi markedet har udviklet sig, som det har gjort. Det er ikke nødvendigvis vores dygtighed, for markedet har hjulpet os en smule. Hvis vi ser på udgifterne, er der en ting, der springer i øjnene, og det er, at pensionsydelserne er steget radikalt det seneste år. Det er ikke fordi vi udbetaler flere penge til pensioner ikke radikalt flere penge. Men det skyldes jeres alderssum, som I kunne lægge om til en aldersforsikring, og hvor vi skulle indbetale en afgift til staten. Det er den, som vægter her. Vi kan også sige det på en anden måde: Staten har fremskyndet indbetalingen af en skat, som de ellers ville have fået på et senere tidspunkt. Så må vi håbe, at de ikke bruger dem her og nu, men gemmer dem til et tidspunkt, hvor vi andre skulle have haft glæde af dem. Resultatet ender samlet set med 200 mio. kr. højere end i 2013. 13

Administrationen hvis vi skal tale et lille tal er faldet med omkring en million kroner. Det hænger blandt andet sammen med af PAF har haft nogle ekstra udgifter til os i kraft af nogle ekstra honorarer, som så har reduceret vores udgifter. Balancen på aktivsiden. Her står ejendomme og et noget lavere beløb end det, Jesper nævnte, og det hænger sammen med, at vi er med i et ejendomsselskab, hvor også noget af ejendommene ligger, så på koncernbasis ville det være det højere tal. Men som I kan se, at vi oppe på 10.127.000.000 kr. Den største andel af enkeltaktiver er investeringsforeninger. Det siger ikke en bønne, for investeringsforeninger kan både være obligationer og aktier, men jeg kan sige, at aktieandelen i investeringsforeninger er cirka 35 %. Det vil blive nedbragt i løbet af første halvår i år, idet det er begyndt at vægte temmelig kraftigt på grund af kursstigningerne. Hvis vi tager det danske aktiemarked bare for at tage det, så er det steget 25-30 % i de første måneder af i år. Jeg ved ikke om I oplever, at virksomhederne tjener væsentligt flere penge end de gjorde før? Det er i hvert fald ikke indtjening i virksomhederne, der indikerer, at de skulle være så meget mere værd. Til gengæld er renten jo faldet. Den er faldet så meget, at man må se sig om efter noget andet, der giver et positivt resultat. Renten er faktisk faldet så meget, at pensionskassen hvis vi har indestående i banken skal betale 0,95 % for at have dem stående. Det er lidt den omvendte verden. Men det er det, vi er oppe imod. Balancen på passivsiden. Den balancerer heldigvis med det samme tal 10.127.000.000. Tallene taler næsten for sig selv. Bonuspotentialet på fremtidige præmier er et teknisk begreb, og det er stort set konstant. De pensionsmæssige hensættelser er steget en smule med cirka 130 mio. Konklusionen på regnskabet har revisionen været igennem. Jeg vil ikke læse den op, men vil sige, at det er det, man i daglig tale kalder en blank revisionspåtegning. Så med mindre revisionen siger noget andet nu, så står det til troende. Det ser ikke ud til, at revisionen er uenig med mig. Lisbet sidder i hvert fald dernede og smiler. 14

Dagsordenen punkt 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab Direktør Peter Bache Vognbjerg præsenterede bestyrelsens forslag til at disponere overskud: Der er indtægter før fordeling på 485 mio. kr. Heraf får I til opsparing og bonus 134 mio. kr. og fra egenkapitalfinansierede pensioner, altså de penge vi tager fra egenkapitalen, udgør 26,5 mio. kr., og så overføres 324,6 mio. kr. til egenkapitalen. Man kan spørge: Hvorfor overføre så meget til egenkapitalen? Det er simpelthen en nødvendighed med det renteniveau vi har. Der skal være en buffer til at kunne dække pensioner. Det er det, som bestyrelsen indstiller og har skrevet under på. Det var såmænd ordene, kedeligt som det nu engang er. Dirigenten overtog herefter, for at lede debatten om beretning, årsrapport og bestyrelsens forslag til fordeling af overskuddet. Først præsenterede dirigenten medlemmerne af bestyrelsen, som er: Jesper Hjetting, formand, udpeget af Farmakonomforeningen (advokat og særligt pensions- og forsikringskyndig ) Christina Durinck, medlemsvalgt (formand i Farmakonomforeningen) Anni Helboe, medlemsvalgt (farmakonom, men ikke længere ansat på apotek) Lisa Wieweg Rosendahl, medlemsvalgt (farmakonom, sygehusapoteket Region Nordjylland) Niels Hamborg Jensen, udpeget af Danmarks Apotekerforening (apoteker på Helsingør Stengades Apotek) Henrik Lintner, udpeget af Danmarks Apotekerforening (apoteker på Hjørring Svane Apotek) Bjarne Fabienke, udpeget af Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening (særligt regnskabskyndig) 15

Desuden præsenterede dirigenten aktuar Steen Ragn og de to statsautoriserede revisorer fra Ernst & Young, Lisbet Kragelund og Ole Karstensen, hvoraf Lisbet Kragelund var til stede. Dirigenten stillede første spørgsmål til Jesper Hjetting, om hvad en compliance funktion indebærer. Jesper Hjetting: En compliance funktion skal sikre, at vi dels overholder lovgivningen og dels de regelsæt som Finanstilsynet pålægger os i relation til god skik, i relation til regnskab, i relation til, hvad vi skal investere i osv. En compliance funktion er også en funktion, som skal forsøge at identificere i pensionskassen, hvor der er risiko for, at noget kan gå galt, noget kan koste os penge, noget kan koste os omdømme, noget, hvor vi kan pådrage os et ansvar. Så skal compliance funktionen give sig til at tale med direktionen og de øvrige medarbejdere og inden for de enkelte områder forsøge at begrænse den risiko, som man kan pådrage sig. Compliance funktionen er ligesom controller funktionen en funktion, som skal sikre, at pensionskassen ikke render ind i ulykker, der kan komme til at koste penge eller dårlig omtale. Dirigenten bad hefter alle, der ønskede at sige noget, stille spørgsmål eller kommenterer beretning eller økonomi, til at benytte en omvandrende mikrofon. Dirigenten bad desuden alle, der ønskede ordet, om at præsentere sig med navn af hensyn til referatet. Liselotte Heiredal: Jeg bor i Paradisvænget i Holte. Er det at varetage vores tarv at sælge ejendommen, så vi nu igen igen skal vente på en isolering, der bliver udsat, og sidde og forvente en vinter med 16-18 grader i stuen? Else-Marie Dahl Carlsen: Jeg vil blot spørge: Hvorfor valgte vi at gå solo frem for at følge Apotekerforeningen og Farmaceutforeningen til PFA? Peter Bache Vognbjerg: Nej, det er ikke at varetage interesser for de enkelte beboere, der bor i Paradisvænge, at vi sælger ejendommene. Problemet er, at vi skal varetage samtlige medlemmers interesser. Når vi er i en situation, hvor medlemmer i Nordjylland og andre steder får en dårligere pension ved at vi har ejendomme, som vi ikke kan forrente på tilsvarende måde som 16

andre ting, er vi nødsaget til efter lov om forsikringsvirksomhed osv. at prøve at sikre den højst mulige forrentning. Det er baggrunden. Så har vi prøvet at finde det bedste af to verdener. Nemlig på den ene side at få noget økonomi ud af det, og samtidig bibeholde anvisningsretten. Jeg kan sige, at der kommer til at ske noget i Paradisvænge. Jeg ved ikke, hvornår det sker, man der kommer til at ske noget. Så, nej. Vi kan ikke varetage enkelt-medlemmers interesser og situation. Vi er nødt til at tage helheden. Sådan er det desværre. Jesper Hjetting: Som svar på dit spørgsmål, vil jeg sige lidt polemisk, at jeg ikke synes, det var os der gik. Jeg synes, det var de andre, der gik solo. Det var dem, der brød ud fra et fællesskab og valgte at opgive deres selvstændighed. Vi har i vores bestyrelse foreløbig vurderet, at denne kasse godt kan klare sig selv. Vi kunne ikke se, at der var så store fordele ved at opgive vores egen kasse og gå ind som uden at det på nogen måde skal lyde farvet en del af grøden i et stort selskab, hvor man bare ville være nogle relativt få, tilfældige medlemmer. Derfor valgte vi at blive. Vi vil gerne undersøge på et tidspunkt hvis generalforsamlingen beder os om det hvad der er af muligheder, der kan optimere pensionen og optimere forholdene for medlemmerne. Vi er ikke blevet præsenteret for noget, som vi synes er bedre end det alternativ, vi synes vi har her, så derfor er vi stadigvæk os selv. Fra salen blev der tilføjende spurgt til de dyre omkostninger pr. medlem og udsigten til stigende omkostninger i relation til at forblive solo. Jesper Hjetting: Der er stigende omkostninger ja. En del af de stigende omkostninger følger jo af, at der stilles øgede myndighedskrav. Nogle af de myndighedskrav vil også medføre, at der vil være edb-udgifter og at der skal ansættes yderligere personale. Det er ikke sådan, at bare fordi man eventuelt vil gå sammen med nogen, der er større, at disse omkostninger sådan bare forsvinder. 17

Nogle gange bliver omkostningerne ganget op, og et stort selskab skal have et meget stort beredskab og en stor edb-omkostning, så prisforøgelsen kan meget vel blive udjævnet ved at man går sammen med nogle andre. Det er rigtigt, at der kommer øgede omkostninger, og som jeg siger, holder vi selvfølgelig øje med, om det på et tidspunkt ikke længere er økonomisk forsvarligt at have denne kasse. Men så længe det er økonomisk ansvarligt, så længe vi kan give nogle gode afkast, så længe vi kan give gode pensioner, så har der ikke synes vi været grund for andet end at blive os selv. Lea Falch: Jeg har undersøgt det omkring vores pensionskasse. Jeg har familie og venner, der er rigtig gode til det med pension, og som kan se, at vores pensionskasse har klaret sig godt igennem så mange år. Vi skal være rigtig glade for den pensionskasse. I gør det så godt, og det er dejligt at vide, at I bliver ved med at køre solo, for vi kan klare det. Så er det også det omkring boligerne. Ja, der sker nogle ting der. OK, vi kan ikke blive ved, for den enkelte pensionist skal jo have det bedste ud af det, vi har. Så vi kan ikke blive ved med at køre på det med de boliger derude. Vi andre skal jo også have vores bonus ud af vores penge, ikke? Jeg er rigtig glad for den måde, vores pensionskasse kører på, og vi skal blive ved med at være vores egen pensionskasse. Inga Lauritzen: Jeg har fået pension i tre år, og det har været fuldstændig det samme beløb, jeg har fået. Så tænker jeg, at hvis jeg er så heldig, at jeg bliver 80 eller 90, så er den købekraft, jeg får i dag, ikke så meget værd. Vil det sige, at min pension aldrig stiger? Steen Ragn: Jeg kan desværre hverken love, at den stiger eller falder. For det afhænger fuldstændig af kassens fremtidige afkast. De pensioner, I modtager i dag er beregnet på en renteforudsætning på 4,5 %. Det vil sige, at så længe kassen tjener 4,5 % i gennemsnit, er v i i stand til at opretholde de pensioner, der er. Det bedste vil selvfølgelig være, at man havde en pension, der steg med inflationen hvert år, 18

Men det vil kræve et enten meget højt afkast, eller at I startede meget lavere. Det sidste tror jeg ikke, at der er nogen af jer, der synes ville være særligt attraktivt. Hvis I startede 20 % lavere, kunne I godt blive reguleret med 1-2 % om året. Den eneste lille trøst I har i øjeblikket er jo, at inflationen er meget, meget lav. Den ligger nede på omkring 1 %. Så den udhuling, som pensionisterne oplever, er ikke så voldsom. Men det er klart, at det er en af de ting, som bestyrelsen også fokuserer på, hvor gode pensioner, vi er i stand til at levere og hvordan investeringerne skal være skruet sammen. Vibeke Antonsen: Jeg kan ikke sige andet, end at Peter er rigtig dygtig til at investere vores penge og få et stort afkast ud af det. Men det jeg gerne vil høre om er, at når boligerne er blevet solgt, har jeg haft den opfattelse, at inden de blev solgt, skulle de udbydes som andelsboliger til dem, der bor i boligerne. Er det sket, og hvis ikke, så hvorfor? Peter Bache Vognbjerg: Det er ikke sådan, at de skal udbydes som andelsboliger inden de bliver solgt. De bliver udbudt som andelsboliger, når de er solgt. Det betyder, at hvis ikke I har modtaget materialet, så vil i på hovedparten af ejendommene få tilbudt ejendommen som andelsboliger til samme pris, som fonden har givet for dem. Der er enkelte ejendomme, der ikke er omfattet af de regler. Det er vores tidligere ejendom i Svendborg, det er Frederiksberg Søpark, det er Humlebæk og så er det Søborg Hovedgade. Den er så lille en ejendom, at den ikke kommer op i den størrelse, hvor man skal tilbyde den som andelsboliger. Men ellers vil resten af ejendommene blive tilbudt beboerne som andelsboliger på samme vilkår, som vi har fået dem betalt af fonden. Vibeke Antonsen: Så vil jeg bare lige spørge, om du har husket at informere om, at grunden til Søgårdsvej er forurenet, og at den bebyggelse burde rives ned. Den er ikke egnet til menneskebolig. Peter Bache Vognbjerg: Det er myndighederne ikke enig med dig i, men pyt nu være med det. Jeg kan sige dig, at i den kontrakt vi har indgået med dem, står der direkte, at der er et miljøproblem, og at vi ikke kan blive gjort ansvarlige for dette af køber. 19

Anne Sindal: Jeg vil blot vide, hvad det beløber sig til i kroner med de 0,95 % man skal betale for at have indestående i banken. Og efterfølgende, om man ikke kan forhandle med banken, så man ikke skal betale penge for at have indestående? Peter Bache Vognbjerg: Det er sådan, at banken skal betale 0,75 % for at have indestående i Nationalbanken, så der er ikke så meget at forhandle om, når det er så store beløb, som vi i givet fald har. Private kunder har mulighed for det, men det har sådan nogle som os desværre ikke. Til gengæld kan jeg sige, at vi kan låne penge til 0,35 % i rente, hvis det skulle blive nødvendigt. Så det er lige før, det kan betale sig at låne penge, frem for at have penge stående. Men stadigvæk er det, som bankerne tjener, så marginalt i forhold til, hvad de selv får i Nationalbanken. Det skyldes jo, at der var et pres på Nationalbanken og den danske krone på et tidspunkt, og renten blev sat kraftigt ned og blev til minusrenter. Det pres er der ikke på kronen længere, og vi venter på, om renten skal blive sat op, og så følger bankrenterne forhåbentlig med. Det viste sig efterfølgende, at pensionskasser, herunder vores egen, har indirekte været medvirkende årsag til det pres, der var på kronen forstået på den måde, at betalende PAL-afgift faldt i samme periode. Der skal man ud og realisere værdipapirer for at betale den, og der realiserer man altså både udenlandske og indenlandske værdipapirer. Nationalbanken har udtalt, at to tredjedele af problemet faktisk var et internt problem. Havde vi kunnet betale vores skat i EURO i steder for i danske kroner, så havde der ikke været noget problem. Man kan sige, at reglerne i samfundet indirekte har været medvirkende årsag til det. Noget andet er så, at man kunne mistænke nogle af de spekulanter, der var med til at presse kronen. De ved det jo, og det er lige præcis sådanne tidspunkter, at de sætter angrebene ind. Men Nationalbanken holdt stand, og det skal vi nok være ganske godt tilfredse med. Dirigenten sluttede debatten og fremhævede, at selve beretningen ikke skulle under afstemning. Men årsrapporten skulle godkendes, og der skulle træffes beslutning om anvendelse af overskuddet. 20