Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET

Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET

Den digitale Historiebog - Læringsforløb - ROMERRIGET 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Colourbox og Thomas Meloni Rønn Kort: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Dagligdag i Romerriget Overordnede tanker om læringsforløbet Overordnet set ligger forløbet op til at arbejde med nogle helt centrale aspekter af romernes dagligdag, der kan være med til at tydeliggøre for eleverne, hvad der kendetegnede romernes hverdag. Et sådant forløb åbner op for mange aspekter - lige fra religionens betydning til sanitære forhold, men der fokuseres på slaveriets betydning og på en forståelse af den romerske tankegang via begrebet status quo samt på patron-klient-forholdet, der gennemsyrede det romerske samfund. Opgaverne er på hver deres måde med til at give et indblik i den romerske hverdag, ligesom opgaverne har relationer til nutiden, hvor elevernes egen hverdag og livsverden skal i spil for at give dem mulighed for at styrke deres historiebevidsthed blandt andet ved at arbejde med sammenhænge mellem romersk og nutidigt slaveri, status quo i romernes hverdag kontra i dag samt den sociale sammenhængskraft i Romerriget med patron-klient-forholdet i forhold til i dag. Faglig baggrundsviden Romerriget kan overordnet set deles ind i tre store perioder. Den første går fra Romerrigets grundlæggelse af Romulus på Palatinerhøjen i 753 f.v.t. til 509 f.v.t. Her er Romerriget et kongerige. Den sidste tyranniske konge væltes i 509 f.v.t., da hans moral ikke er i orden. Generelt er begrebet moral meget centralt i forhold til befolkningens støtte til dets ledere. Efter kongerigets fald oprettes republikken, hvor to konsuler, der vælges af Senatet og Folkeforsamlingen, styrer riget med hjælp af embedsmænd, der tager sig af de konkrete, lavpraktiske opgaver. Konsulerne kunne sidde et år ad gangen, idet man ikke ønskede, at konsulerne begyndte at opføre sig som diktatorer. Samtidig havde man med to konsuler en sikkerhed for, at ingen enkeltperson besad alt for meget magt. Men republikken mistede sin styrke i det sidste århundrede f.v.t., hvor en række generaler som Cæsar, Pompejus og Marcus Antonius reelt set havde en diktators magt. Da Cæsars nevø og senere adoptivsøn, Octavian, besejrer Marcus Antonius og Cleopatra, oprettes i 27 f.v.t. kejserdømmet, også kaldet principatet. Formelt set fortsætter republikkens funktioner med eks. konsulembedet, men den reelle magt er hos kejseren. At Romerriget udadtil stadig i en periode ligner en republik, selvom riget reelt set er kontrolleret af kejseren, viser romernes trang til status quo og deres fokus på traditioner. Romerriget når dets største udbredelse på kejser Trajans tid i det 2.århundrede e.v.t. Men ekspansionen stopper, hvilket betyder mangel på slaver til at dyrke jorden, og det medfører hungersnød og uro. Samtidig har en række uduelige og forfærdelige kejsere uden moral undergravet romernes tillid til deres kejsere. Oven i det kommer religiøse konflikter, der ulmede efter Jesu død og hans apostles videregivelse af kristendommens budskaber. I 476 e.v.t. går den vestlige del af Romerriget under, da den sidste vestromerske kejser afsættes af germanerhøvdingen Odoaker. Pudsigt nok hed den sidste kejser også Romulus ligesom rigets grundlægger. Romerne har skullet få deres dagligdag til at fungere under alle disse forandringer. Det kunne lyde som om, romerne var omstillingsparate, men nej, de søgte derimod efter en genoprettelse af tingenes tilstand og fastholdelse af traditionerne.

Man skal huske, at Romerriget i næsten 500 år var en republik, hvilket medførte en dyb forankret tiltro til republikkens legitimitet, nøjagtig som vi betragter demokratiet i dag, som endda er yngre. Når romerne var i krig, og det var de næsten hele tiden, var det hele tiden romernes mål at få genoprettet tilstanden før krigen, så dagligdagen kunne fortsætte. Denne dagligdag bestod i at passe sit job i enten markerne som bonde eller som opsynsmand med slavernes arbejde, være til rådighed for den romerske hær i krigstider eller arbejde som snedker, købmand eller sælger i byerne. Der var brug for ordentlige sanitære forhold i form af rindende vand, hvilket romerne klarede til perfektion med sine akvædukter, selvom disse ikke garanterede rent vand overalt. Romerne elskede de brutale gladiatorkampe i Colosseum, mere end de nød teaterforestillinger eller sportslege, som antikkens grækere gjorde. Ellers bestod den romerske hverdag af mange af de samme aspekter, som vi i dag kender fra vores egen dagligdag såsom fast job, uddannelse til ens børn, sikkerhed og stabilitet samt gudernes velsignelse til ens handlinger. Opgave 2: Her er formålet at drage paralleller mellem det romerske syn på begrebet status quo til nutiden og elevernes livsverden, hvor de kan sætte begrebet ind i en anskuelig og virkelighedsnær sammenhæng. Hensigten med opgaven er endvidere at åbne op for en mere generel diskussion af de konservative kræfter i mennesket, der måske alle dage har været de samme. Nøglebegrebet i denne opgave er status quo og dets betydning. Opgave 3: Hensigten med opgaven er at sætte fokus på diskussionen om slaveriets betydning for Romerriget. Ved at gå ind i denne diskussion og analysere, hvad konsekvenserne for Romerrigets manglende ekspansion fik for slaveriet, kan eleverne være med til at få tydeliggjort, hvad der var en af de afgørende forudsætninger for Romerrigets fald. Også her er der en nutidig kobling til elevernes hverdag, hvor nutidigt slaveri inddrages for at anskueliggøre for eleverne, at slaveri i mange henseender stadig eksisterer. Hensigten med de enkelte elevopgaver Opgave 1: Ideen med denne opgave er at give eleverne et indblik i det helt centrale element i patron-klient-forholdet med udgangspunkt i dets betydning for Romerrigets hverdag, men med koblinger til nutiden. Opgaven har også til formål at drage paralleller til elevernes livsverden og egen dagligdag ved at forsøge at lade eleverne danne koblinger mellem det romerske patron-klient-forhold og så det sociale liv i deres egen skole/fritidsliv. Eksemplificeringen med lærer-elevforhold eller træner-spiller-forhold skal være med til at anskueliggøre og aktualisere for eleverne, hvad patron-klient-forholdet indebærer i en nutidig kontekst.

Opgave 1: Patron-klient gensidig afhængighe Antikkens Forholdet mellem en lærer og elever er et godt eksempel på et patron-klient-forhold. Patron-klient-forholdet var helt centralt i Romerrigets dagligdag. Det handler i al sin enkelthed om at hjælpe hinanden. En patron hjælper nogle klienter, der tilbagebetaler denne hjælp. Det er oftest tjenester, som man tilbagebetaler, ikke penge. Det er vigtigt at huske, at en patron og klient ikke er på samme niveau. En patron har mere magt og indflydelse end en klient. Hvis eks. en romersk konsul hjalp en købmand med at få en stor ordre på mad til et selskab, kunne købmanden Spørgsmål: 1. Forklar med egne ord, hvad patron-klient-forholdet er. betale tilbage ved at støtte konsulen ved et valg. En patron kunne sagtens have mange klienter og selv være klient for andre. På en skole kan man sige, at læreren er en slags patron, hvor eleverne er klienterne. Eleverne er afhængige af læreren for at kunne blive dygtige. Men omvendt er læreren også afhængig af sine elever. Uden elever har læreren ingen at undervise, og han kan miste sit job. En patron skal med andre ord behandle sine klienter godt, ellers mister han deres støtte, og så har patronen ingen magt. 2. Prøv at forklare, hvordan eksempelvis forholdet mellem en fodboldtræner og en spiller kan være et patron-klient-forhold. 3. Kan du give andre eksempler fra din hverdag på et patron-klient-forhold? 4. På hvilken måde kan man sige, at forholdet mellem dig og dine forældre er et patron-klient-forhold? 5. Synes du, at patron-klient-forholdet ligger op til snyd og bestikkelse, hvis din mor eks. lover dig McDonald s mad, hvis du rydder op på dit værelse? 6. Kan man argumentere for, at patron-klient-forholdet generelt giver mulighed for snyd og bestikkelse? 7. Hvilken magt synes du, at det giver at være patron for en masse klienter, og hvorfor er den magt god at have? 8. Hvad tror du konsekvensen kan være, hvis man ikke gengælder en patrons tjenester som klient?

Opgave 2: Status quo når ingen forandringer er målet i sig selv Selv efter Romerriget blev et kejserrige, og konsulens magt dermed blev mindre, bevarede romerne stadig konsulerne det skulle ikke se ud som om, at man havde lavet noget om! Begrebet status quo havde en utrolig stor betydning i romernes dagligdag, hvor romerne ønskede, at tingene skulle forblive som de var, eller være ligesom de var før en krig. Med andre ord var romerne ikke meget for forandringer af nogen art. Men da Romerriget over flere årtier begyndte at falde fra hinanden, kunne generationerne ikke længere se tilbage på noget tidspunkt, hvor tingenes tilstand var, som man ønskede. De gode gamle dage kunne ingen i Romerriget længere huske. Nu var status quo ikke noget godt, og romerne blev forvirrede, fordi de altid havde haft gode tider at huske tilbage på. Nu måtte romerne arbejde på at gøre fremtiden bedre, fordi nutiden ikke var god nok. Den tendens kan man måske nikke genkendende til i dag. Spørgsmål: 1. Prøv at forklar med egne ord, hvad status quo betyder. 2. Hvorfor var romerne så meget imod forandringer? 3. Hvorfor blev romerne forvirrede, da status quo ikke længere var godt nok? 4. Er der en tendens til, at man i dag også synes, at tingene var bedre førhen i forhold til eks. vold, kriminalitet, arbejde, familiens lykke osv.? 5. Er dit syn på fremtiden mere optimistisk end din opfattelse af nutiden og i givet fald hvorfor/hvorfor ikke? 6. Nogen vil sige, at mennesket fra fødslen er imod forandringer, fordi man ikke ved, hvad de fører med sig. Er du enig i dette udsagn? 7. Danskerne er i undersøgelser blev målt til at være verdens lykkeligste folk. Tror du, vi er det, fordi vi er lykkelige i nutiden, eller fordi vi har en positiv tiltro og optimisme til fremtiden? 8. Hvad tror du, der gør danskerne lykkelige i dag, og som romerne ikke havde dengang?

Opgave 3: Romerriget et slavesamfund Romerrigets behov for slaver var umætteligt. Eksperter mener, at Romerriget mellem år 65 f.v.t. og 30 e.v.t. havde brug for 100.000 slaver om året. Det tal steg til 500.000 pr. år senere! Størstedelen af slaverne kom fra erobringer af nye områder. Det betød, at slaverne kunne komme fra alle steder af riget - lige fra Afrika til Frankrig. Stort set alle frie, romerske borgere havde slaver. Romerriget var med andre ord et slavesamfund, hvilket betyder, at slaverne var helt afgørende for, at romernes dagligdag kunne hænge sammen. Slaverne havde mange forskellige jobs, afhængig af om de arbejdede i markerne eller i byerne. Nogle steder kunne man have op til 20.000 slaver til at arbejde i markerne, og i byerne kunne de rigeste romere have en slave, hvis eneste job var at børste sin herres tænder! Men alle slaver var ikke lige. Nogle slaver kunne eks. være læger fra Grækenland, som behandlede fornemme personer i Romerriget, hvor de endda kunne bo rigtig fint og have rigeligt med mad. Sådan en slave havde en meget høj status, selvom han var slave. Omvendt kunne en slave, der arbejdede i en mine et sted i Italien have en meget lav status. Så selvom alle slaver var på samme niveau, også kaldet stand, havde de langt fra samme status. Det er også en af grundene til, at der ikke var så mange slaveoprør i Romerriget, idet slavernes status var så forskellig, at de ikke kunne forenes om at true romerne. Spørgsmål: 1. Hvorfor kunne Romerriget blive kaldt et slavesamfund? 2. Hvilke jobs kunne slaverne have i byerne og markerne? 3. Hvordan kunne Romerriget skaffe så mange slaver, som man havde brug for? 4. Hvad tror du, der skete med Romerriget, da det ikke længere udvidede sig, og der ikke kom nye slaver? 5. Hvordan kunne der være forskel på slavernes status og stand (niveau)? 6. Hvorfor kom der ikke flere slaveoprør i Romerriget, end der gjorde? 7. Nogle vil sige, at eks. afrikanere, der arbejder i marker, hvor der dyrkes kakao, arbejder under slaveforhold. Synes du, det er en rigtig påstand?