Bæredygtighed i relation til certificeringsstandarderne

Relaterede dokumenter
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på?

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Certificering af statsskovene

Certificering og Naturhensyn

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.

Hvem gider det grønne? Nye veje til at nå mainstream forbrugeren med sine grønne tiltag

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Integrated Coastal Zone Management and Europe

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune

Københavns Universitet. Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012.

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Presentation of the UN Global Compact. Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark

Aalborg kommunes skove

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab

DSB s egen rejse med ny DSB App. Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile

Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Skovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni PEFC Danmark

Naturnær skovdrift i statsskovene

Målrettet forvaltning i små forvaltninger

15. Fremtidens skovbrug i Danmark

Anders Højgård Petersen

Nyt cirkulære og ny vejledning

BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed

Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir

Tilgængelighed eller universel design?

TEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører

Naturindhold og biodiversitet i skove

Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov

Business Rules Fejlbesked Kommentar

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Nitratudvaskning fra skove

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier

Biodiversitetsskov i statens skove

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Er implementering af 3R = Dyrevelfærd?

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element

Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Forest Stewardship Council

Import af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017

OXFORD. Botley Road. Key Details: Oxford has an extensive primary catchment of 494,000 people

United Nations Secretariat Procurement Division

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Sport for the elderly

Molio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio,

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Transkript:

Bæredygtighed i relation til certificeringsstandarderne "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs" Palle Madsen

Oplæg: Afklaring af grundlæggende begreber for skovdyrkning med eksempler i praktiske skovdyrkningsmetoder og -tekniker belyses f. eks.: 1. Hvad er forskellen på bæredygtighed og naturnær skovdrift? Bæredygtigheden er en del af målet; driftsformen er et middel 2. Kan en renafdrift være bæredygtig og hvordan laves en sådan, og hvad er kriterierne? Ja, men det kommer an på... 3. Giver det mening at lokalitetstilpasse krav om renafdrifter? Ja! 4. Giver det mening at sætte grænser for størrelse på renafdrifter? Ja! 5. Hvorfor er der forskel mellem landenes PEFC-standarder for brug af renafdrifter? Fordi referencerne - de naturlige/oprindelige skovtyper er forskellige 6. Kan produktion af energitræ være bæredygtigt og hvordan? Ja da!

Mål: Bæredygtig og flersidig forvaltning af skovene Økologi, biodiversitet og miljø Produktion og økonomi FSC Træ og talrige andre ydelser til ejer og samfund PEFC Social dimension... det bæredygtige målområde...

Økologi, biodiversitet og miljø: Hvad er biodiversitet? FN konvention om biologisk mangfoldighed, 1992: Ved biodiversitet (biologisk mangfoldighed) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.

Økologi, biodiversitet og miljø: Andre nøglebegreber (Rune, 2001): Vildhed naturlighed og naturlige processers mulighed for at forløbe Kontinuitet opretholdelse af habitater Ægthed (autenticitet) artssammensætning, struktur og variation, arters funktion og gendannelse (resiliens) Oprindelighed uforandrethed, naturligt hjemmehørende Dertil miljøaspektet, f.eks.: medvirke til bedre CO 2 regnskab rent vand i vandløb og haner Er målet at konservere? (rødlistearter, habitater) eller at sikre naturlige processers mulighed for at forløbe??

Vækst og kvalitet Stabilitet og sundhed Fleksibilitet Profitabel produktion Arbejdspladser og velstand Produktion og økonomi: Danske retningslinier (mix af mål og midler) for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau har fokus på produktivitet, bl.a.: produktive træarter skovklima og dyrkningsgrundlag (bevare næringsstoffer og frugtbarhed) bredt produktsortiment lokalitetstilpassede træarter og provenienser fremme træartsblandinger fremme naturlig foryngelse forbedre skovstruktur herunder skovbryn (skovklima) økologisk og biologisk plantebeskyttelse (= reducere pesticidforbrug) økosystemtilpasset vildtpleje og skovteknik

Social dimension:... m. udgangspunkt i Danske retningslinier... : friluftsliv, sundhed og naturoplevelser kulturarv (fortidsminder og gamle driftsformer) landskabelige og æstetiske værdier gode og meningsfulde arbejdspladser

Hvor specifikt kan der skeldnes mellem bæredygtighed og ikke bæredygtighed? - givet delelementer med vide rammer? Økologi, Produktion Pragmatisme og realisme??? Social Hvad er da ikke bæredygtigt? urørt skov? dyrehave m. offentlig adgang? 5 ha rødgran på lerjord i renafdriftssystem? hvad med 5 ha thuja, grandis eller eg på lerjord?

Bæredygtighed er ikke kun et spørgsmål om pragmatisme eller ej: hvilken helhed betragtes eller hvilken rummelig opløsning? funktionsintegration versus funktionsdifferentiering?

hvilken tidsmæssig opløsning og horisont fortid og fremtid? hvad er målene? "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs" Økologi, biodiversitet og miljø

hvilken tidsmæssig opløsning og horisont fortid og fremtid? Økologi, biodiversitet og miljø hvad er målene? efterlader vi skove med nok natur og af tilstrækkelig naturkvalitet til fremtidige generationer? Rahbek, 2008 Nielsen og Buchwald, 2010

Produktion og økonomi - hvad er målene?

Produktion og økonomi - hvad er målene? - hvad er fremtidens udbud og efterspørgsel? - og dermed tilfredsstille fremtidige generationers behov? - efterlader vi skove med tilstrækkelig produktitet og vedmasse til fremtidige genrationer? Rahbek, 2008

Hvordan implementere bæredygtigheden på det enkelte areal versus i helheden? Funktionsintegration versus funktionsopdeling urørt skov? dyrehave m. offentlig adgang? 5 ha rødgran på lerjord i renafdriftssystem? 5 ha thuja, grandis eller eg på lerjord? Den naturnær driftsform ses primært som en funktionsintegrerende tilgang/koncept med hovedvægt på både økologiske og produktive mål indenfor det enkelte areal: - stabile, sunde og lokalitetstilpassede træarter - træartsblandinger - heterogene strukturer og kontinuert skovdække = bevare skovklima og beskytte dyrkningsgrundlaget - drage fordel af skovens naturlige dynamik frem for at modarbejde (naturlig foryngelse, selvtynding m.v.) -...

Spørgsmål: Hvad er forskellen på bæredygtighed og naturnær skovdrift? Bæredygtigheden er en del af målet; driftsformen er et middel Men er funktionsintegrationen den bedste tilgang overalt i forhold til bæredygtigheden? - et holdbart og alment respekteret kompromis? - eller sætter man sig mellem flere stole?

Naturnær skovdrift og funktionsintegration: Økologi, biodiversitet og miljø Måske et tveægget sværd i kommunikationen? Skuffer det alligevel grønne interesser, - at der anvendes fremmede træarter og provenienser? - at jordbearbejdning anvendes? - at der etableres et omfattende system af spor? - at renafdrifter anvendes selvom de begrænses i størrelsen? - og anses produktionsskov overhovedet for at indeholde væsentlige økologiske værdier?

Naturnær skovdrift og funktionsintegration: Produktion og økonomi Forringes eller skuffer produktionen både mht. mængder og kvalitet? f.eks. - for lille anvendelse af højproduktive træarter? - for ringe stammeform og oprensning? - for ringe foryngelse? - for dyr og dermed usikker administration? -... Svigter vi fremtidige generationers behov for biomasse og træprodukter? Kommer skovene og skovbruget ikke til at spille den rolle, som det kan og bør i forhold til CO 2 regneskabet og klimaforandringer? Bliver skovenes tilpasning til fremtiden for ringe, fordi tilpasningsdygtige arter og provenienser ikke indføres hurtigt nok?

Højere grad af funktionsopdeling vil sandsynligvis - være lettere at kommunikere f.eks. klare mål og midler; hvis helheden accepteres - gøre det muligt at fokusere mere i skovdyrkningen og i højere grad optimere i forhold til målsætning på det enkelte areal... men også større risiko for at gå glip af flersidige gevinster: - især hvis der sker overdreven ensretning på store dele af arealet - især i et lille land som Danmark med stor befolkning og lille skovareal?

Eksempler på funktionsopdeling: Sverige - Målklasser i grønne skovplaner 1. PG: Produktionsmål generelle hensyn. 5-15% af arealet reserveres naturhensyn. 2. PF: Produktionsmål forøget hensyn. 15-40% af produktivt areal reserveres naturhensyn. 3. NS: Naturbeskyttelsesmål naturpleje. 4. NO: Naturbeskyttelsesmål urørt. New Zealand: 1. Plantageskovbrug 2. Udstrakt beskyttelse af tilbageværende urskov Danmark: 1. Urørt skov 2. Gamle driftsformer græsningsskov og stævningeskov

Funktionsopdeling... Definitioner af skov og plantager (PEFC): - Forest platation/timber plantation/productive plantation: - Forest or other wooded land of introduced species, and in some cases native species, established through planting or seeding mainly for production of wood or non-wood goods. - Includes all stands of introduced species establied for production of wood... - May include areas of native species established for production of wood... - Application of principle requires consideration of national forestry terminology and legal requirements. 2. Forest FAO (PEFC) - Land spanning more than 0.5 ha with trees higher than 5 m and a canopy cover of more than 10%; or trees able to reach these tresholds in situ (undtager landbrugsarealer og byer) 3. Primary forest (PEFC) - Forest of native species where there are no clearly, visible indications of human activities and the ecological processes are not significantly disturbed. - Inclades areas where collection of non-timber forest products occurs, provided the human impact is small. Some trees may have been removed

Funktionsopdeling certificerings regler for plantagedrift... FSC plantation principles (udvalgte): -... While plantation can provide an array of social and economic benefits, and can cotribute to satisfying the world s needs for forest products, thyshould complement the management of, reduce pressure on, and promote the restoration and conservation of natural forests. - The selection of species for planting shall be based on their overall suitability for the site and their appropriateness to the management objectives... -... native species are preferred over exotic species... PEFC plantation forestry guidelines for interpretation for forest plantations (appendix, udvalgte kommentarer): - flersidige hensyn skal ses i en større landskabsmæssig skala, da de enkelte enheder i plantagedriften er fokuseret mod produktion og begrænset i sin flersidighed. - etablering af bufferzoner i forhold til skovområder -...

Tilpasning af standarder til national og regional lovgivning og skovtyper Appalachian region Pacific coast

FSC-certificeret industriskovbrug i Sverige - ekskursion med Pro Silva til SCA Sundsvall, 15-17 juni - 2,6 mill ha

Certificeret industriskovbrug i Sverige - noter fra samtale m. skogvårdschef Pelle Gemmel: - udfasning af insekticidanvendelse (modsat Finland); kæmpe udfordring i forhold til snudebillen - herbicider anvendes ikke - fremmede træarter (contorta): 1% forøgelse af arealet over de næste 5 år - plantageskovbrug findes ikke i Sverige! - elg er stor udfordring! Renafdrift - < 20ha: - 5-7% af volumen efterlades - högstub (snags) efterlades - alle døde træer efterlades - < 3 ha, hvis helt åbent

Certificeringsstandarderne - skal tilpasses national lovgivning - tager udgangspunkt i de naturlige skovtyper, deres dynamik, struktur m.v. Kan en renafdrift være bæredygtig og hvordan laves en sådan, og hvad er kriterierne? Ja, men det kommer an på... naturlige skovtypers foryngelsesdynamik og national lovgivning valgt strategi vedr. funktionsintegration og funktionsopdeling hvilken biodiversitet og økologi skal beskyttes (autencitet, kontinuitet) jordtype, terræn, næringsstoftab og hydrologi herunder grundvand? hvor meget skovklima mistes? hvilke arter ønsker man at forynge robuste eller følsomme arter? påvirkning af den øvrige del af skoven randeffekter sociale aspekter...

Certificeringsstandarderne - Giver det mening at sætte grænser for størrelse på renafdrifter? Ja! Hvorfor er der forskel mellem landenes PEFC-standarder for brug af renafdrifter? Fordi national lovgivning og referencerne - de naturlige/oprindelige skovtyper er forskellige

Kan produktion af energitræ være bæredygtigt og hvordan? Ja da! Blandt konklusionerne: -... shows a broad range of issues specifically relevant to woodfuel production... -... It seems that they occur in an unsystematic way, and some standards do not include in a specific manner any of the issues examined. Med andre ord: Der hersker en del forvirring

Konklusion: "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs" - overvej løbende balancen mellem funktionsintegration og funktionsopdeling - forsøg at skærpe fokus på klare målsætninger - brug energi på at tolke fremtidens behov, muligheder og udfordringer - se skovens rolle i relation til landskabet (skovrejsning?) - vær internationalt orienteret