Sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere Statusrapport 2007 Journal nr. 0-310-153/5/JESN
1. Overordnet beskrivelse af projektet 1.1 Baggrund for projektet, herunder lokale forhold og motivation RusmiddelCenter Odense består af flere afdelinger, herunder omsorgs- og rådgivningsafdelingen Hjørnely. Hjørnelys tilbud til brugerne bygger på de skadesreducerende principper og fungerer som et socialt- og sundhedsfagligt tilbud til de stofafhængige, der ikke kan være i et behandlingsforløb med henblik på stoffrihed. Der er mulighed for at få både læge- og sygeplejefaglig behandling. Der er dog ikke mulighed for, at personalet har en funktion, der kan foregå andre steder end i Hjørnely. En problemstilling for mange brugere med somatiske lidelser/skavanker er, at de ikke formår at benytte det etablerede sundhedssystem, og derved ikke får den fornødne behandling. Dette medfører en yderligere forringet sundhedstilstand for mange stofafhængige, som i forvejen har en dårlig sundhedsstilstand på grund af et langvarigt misbrug. For at imødekomme dette vil det være nødvendigt med en udvidet indsats. Motivationen for at etablere en sådan udvidet indsats er, at den enkelte bruger får øget mulighed for at fastholde en behandling i det etablerede sundhedssystem og derved højne sundhedstilstanden. Tilbudet vil have karakter af at være en støttende, ledsagende og koordinerende funktion. Ligeledes er der er gruppe af brugere, der ikke magter at indgå i et socialt fællesskab, og hvor en voldelig og truende adfærd besværliggør et godt miljø for både andre brugere og personaler i de eksisterende tilbud. Det er vores erfaring, at målgruppen, trods den udadreagerende adfærd, er en skrøbelig gruppe som har behov for forudsigelighed, ro og regelmæssighed for at skabe tryghed for brugeren og dermed sikkerhed for alle. Dette skabes med tydelige og enkle rammer med så få regler som muligt at forholde sig til. Disse brugere vil ligeledes have mulighed for at blive set af en sygeplejerske ca. 4 gange ugentligt. 1.2. Projektets formål At højne den fysiske sundhedstilstand for de hårdest belastede stofafhængige, som har svært ved at benytte eller være i kontakt med det etablerede sundhedssystem. At styrke samarbejdet omkring stofafhængige i sundhedssystemet. At fokusere på den forebyggende indsats. At styrke den stofafhængiges kontakt og tillid til det etablerede system/sundhedsvæsenet. At skabe mulighed for, at særligt udvalgte brugere får adgang til medicinsk behandling. Behovet kan være hos brugere, der i perioder med kaos i livet og/eller en udadreagerende eller på anden måde truende adfærd kommer væk fra de eksisterende afdelinger, således at der ikke opstår uoprettelig skade i forholdet mellem bruger og den enkelte afdeling. At den overordnede indsats vil højne målgruppens sundhedsniveau, og at der er en positiv effekt i samarbejdet mellem stofafhængige og det etablerede sundhedssystem. 1
1.3. Projektets målgruppe Målgruppen vil være blandt de hårdest belastede stofafhængige der opholder sig/har bopæl i Odense Kommune og er indskrevet i RusmiddelCenter Odense afd. 1, Afd. 2, Den Alternative Metadonudlevering eller Hjørnely. Mere specifikt vil målgruppen være de brugere, der har en eller flere behandlingskrævende somatiske problemstillinger, og som har en ringe eller ingen kontakt til det etablerede sundhedssystem. Det er de somatiske problemstillinger, vi primært hjælper brugeren med at tage hånd om. 2. Status for det faktiske projektforløb 2.1. Ydelser Af ydelser til de brugere der har været/er tilknyttet sundhedsprojektet, kan nævnes: Direkte brugerrelaterede ydelser Motiverende samtaler/opfølgende samtaler. Herunder at minde brugere om en evt. tid til kontrol på sygehus. Rent praktisk vil det sige, at vi via sms og/eller telefon kontakter den enkelte bruger dagen/et par dage inden. Ind i mellem foregår det også 1 time inden aftalen - det er tilpasset individuelt, og ud fra hvad den enkelte bruger har behov for. Målet er blandt andet at øge muligheden for, at brugeren bliver fastholdt i hensigtsmæssig behandling. Samvær med brugere i caféen i Hjørnely. At opsøge og tage kontakt til de brugere vi tænker, der kunne have gavn af sundhedsprojektets hjælp og støtte. Herunder at informere om sundhedsprojektets tilbud og hvem vi er. At observere brugerne og handle på de observationer vi gør, herunder at formidle kontakt til fx læge eller støttekontaktperson. Ledsagelse til undersøgelse/behandling, herunder at hente og bringe brugerne på deres hjemadresse eller med udkørsel fra Hjørnely ( eller anden afdeling ). Hvis ikke det er muligt, har vi flere gange hentet brugere forskellige steder i byen, hvis det har været det, der skulle til for at de kom til fx behandling. Der eksisterer en særlig stemning, når man kører i bil sammen. Enten kan vi sidde sammen og bare være sammen uden at sige noget. Men ofte viser det sig, at det er tilpas uformelt for brugerne, hvilket resulterer i, at brugerne åbner op og betror os mange forskellige personlige ting. Vi bliver blandt andet indviet i fortællinger om livsomstændigheder, forskellige personlige problemstillinger, positive tanker og livshistorier En stor del af at ledsage indebærer også at udholde ventetid på undersøgelse/behandling sammen med brugerne. Mange af brugernes personlighedsstruktur er præget af manglende behovsudsættelse og lav stresstærskel, hvilket gør det rigtig svært for brugerne at udholde eventuel ventetid. Vores rolle er ofte at være støttende i at fastholde motivationen til at komme til undersøgelse/i behandling. Hjemmebesøg i forbindelse med fx fejlfix eller andre uheld, der kunne have gavn af at blive tilset med et par sygepleje øjne. Medicinhåndtering, herunder udlevering, dosering, bestilling og observation af effekt. 2
Udlevering af metadon til de brugere, der ikke magter at indgå i et socialt fællesskab og derfor kan have en truende adfærd. Ydelser relateret til sundhedssystemet/andre offentlige instanser At være brugernes talskvinder i kontakten med sundhedssystemet. Vi har forskellige oplevelser af, at blandt andet plejepersonale, sekretærer og læger har en vis usikkerhed over for brugergruppen generelt. Dette forsøger vi at imødekomme ved at fungere som mellemled i kommunikationen. At have en koordinerende funktion i henhold til behandling hos fx egen læge eller sygehus. Mange af brugerne har en kompleks sundhedstilstand, der kræver en tværfaglig behandling. Det vil sige, at brugerne ofte er tilknyttet mere end en sygehusafdeling, og hvor der kræves et vist overblik over tider og aftaler. Det kan være svært for målgruppen at overskue at skulle tage kontakt til fx læge. Derfor er vi ofte i telefonisk kontakt med læger, sygeplejersker og sekretærer med henblik på at aftale tid, aflyse tid, opfølgning på iværksat behandling, forskellige forespørgsler og generel vidensdeling. Fx at kontakte læge, udføre ordinationer og iværksætte behandling. At henvise og/eller visitere til støtte-kontaktpersoner eller sagsbehandlere i kommunen ved problemstillinger, der vedrører fx pension eller boligsituation. At være sparringspartner for personaler i det etablerede sundhedssystem. Dette betyder, at vi tilbyder vores særlige viden i forhold til stofafhængige og informerer om RusmiddelCenter Odense og vores opgave. 2.2. Bemanding (professioner og kompetencer) Der er 3 Sygeplejersker ansat i sundhedsprojektet, på henholdsvis 25, 32 og 37 timer ugentligt. Der er kompetencer indhentet fra tidligere ansættelser i socialpsykiatri, hjemmepleje og forsorgsområdet. Alle har en NADA-uddannelse. Der er kompetencer indenfor bl.a. det systemiske og kognitive områder. 2.3. Arbejdsformer Hjemmebesøg Samtaler med brugere i Hjørnely Faglig sparring med øvrigt personale i RusmiddelCenter Odense At tage telefonisk kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere Telefonisk kontakt til brugere (herunder også sms-kontakt ) At være til rådighed for uddeling af vores viden og opgaver til samarbejdspartnere Dokumentation og informationssøgning i EKJ (elektronisk klient journal) At være synlig i caféen At være til rådighed og handle både akut og planlagt, specielt i forbindelse med vores udgående funktion Udlevering af Metadon i Den alternative Metadonudlevering til de specifikt visiterede brugere 3
2.4. Samarbejde med andre instanser Det øvrige personale i RusmiddelCenter Odense Voksenafdelingen, primært personale i Hjørnely. Vi har et tæt samarbejde med Specialtandplejen, da mange af brugerne har en ringe tandstatus og samtid har stor gavn af følgeskab til netop tandlæge, da besøg fremkalder angst hos rigtig mange. For mange af brugerne vil et forbedret tandsæt (hvad enten det er protese eller blivende tænder, eller halvt af hver ) kræve et længere behandlingsforløb og et godt resultat er betinget af, at brugerne følger dette forløb. Vi har ofte samarbejde med OUH, herunder specielt infektionsmedicinsk afdeling og ambulatorium, Gastroenterologisk medicinsk og ortopædkirurgisk, røntgenafdelingen, skadestuen, herunder også den psykiatriske skadestue og Klinisk Kemisk afdeling for blodprøvetagning. Vi gør meget ud af at fortælle om projektet og udbrede vores viden til sundhedsfagligt personale. Dette blandt andet for at afmystificere personalets forestillinger om mødet med stofafhængige og samtidig øge personalets viden og sikkerhed i forhold til kontakten med denne brugergruppe. Vi har ofte oplevet, at personaler ånder lettet op, når de ser, at der er en sygeplejefaglig følgesvend med den stofafhængige. Vi har heldigvis også mange positive oplevelser, hvor både læge- og sygeplejefagligt personale har udvist en stor forståelse og kreativitet i opgaveløsninger. Men samtidig ved vi også, at denne forståelse og handlekraftighed kun er foranlediget af, at vi har været katalysator og formidler imellem brugeren og systemet. Praktiserende læger Hjemmepleje Fængselssygeplejersker 2.5. Patientprofil De brugere der er tilknyttet sundhedsprojektet har oftest både somatiske, sociale og psykiske problemstillinger. Det er som tidligere nævnt sundhedsprojektets primære opgave at fokusere på de somatiske problemstillinger. Af somatiske problemstillinger kan nævnes: Ringe tandstatus Abces på grund af fejlfix Hjerte- karsygdomme Sår Hepatitis B og C Levercirrose Epilepsi Mave- og tarmproblemer Luftvejslidelser Generel dårlig almen tilstand, herunder ringe ernæringsstatus Gældende for hovedparten af brugergruppen er, at de er tilbageholdende med at opsøge professionel hjælp fra sundhedssystemet. Mange brugere beskriver mødet med systemet som konfliktfyldt, med 4
mistænkeliggørelse og mange afvisninger. Det kan være svært for sundhedspersonale at håndtere og udholde mange af brugernes anderledes adfærd. Denne anderledes og til tider grænseoverskridende adfærd bærer præg af rastløshed og manglende behovsudsættelse ved fx ventetider. Brugergruppen, der har været tilknyttet sundhedsprojektet fra 1. april 2007 til 1. december 2007, fordeler sig på 36 mænd og 13 kvinder. Alders- og kønsfordeling Aldersgruppe Mænd Kvinder Total 25-29 1 1 2 30-34 8 0 8 35-39 8 2 10 40-44 6 1 7 45-49 6 3 9 50-54 5 5 10 55-59 1 0 1 60-64 1 1 2 Total 36 13 49 Forsørgelsesgrundlag: kontanthjælp eller pension. 2.6. Foreløbige resultater i projektet Det er vores klare opfattelse, at en stor del af brugerne har stor gavn af, at vi venter sammen med dem i de forskellige situationer, hvor det er påkrævet. Det betyder, at brugerne møder oftere op til aftalte tider til fx kontrol og undersøgelse. Ofte er det os, der planlægger hvornår den enkelte bruger har en tid til fx behandling. Kendskabet til aftalte tider gør, at vi har mulighed for at ledsage og motivere, og vi har ligeledes mulighed for, hvis brugeren er forhindret i at møde op, at aflyse den pågældende tid. Vi har en formodning og en forestilling om, at samfundet sparer penge ved, at der ikke står personale og venter på en bruger, der ikke møder op til den aftalte tid. Brugerne er meget positive over for os og udviser en stor taknemmelighed. Vi ser det som gavnligt for både brugere og sundhedspersonale generelt, at vi fungerer som et positivt billede på systemet, som vi jo også er en del af. Brugerne møder mærkbart op til flere aftalte tider hos specialtandplejen. I RusmiddelCenter Odense (med flere) har der været et tilbud om, at de brugere der ønskede det, kunne få scannet deres lever med henblik på at observere for levercirrose. Der blev ligeledes taget omfattende blodprøver. Infektionsmedicinsk læge var overordnet projektleder. Begge dele foregik i Hjørnely, således at flest brugere havde mulighed for at benytte tilbudet. Sundhedsprojektet var en del af fibroscanningsprojektet og varetog og koordinerede at lave aftaler med brugerne, indkaldelse til både fibroscanning og opfølgende samtaler/undersøgelser, ledsagelse og praktisk bistand. Dette fibroscanningsprojekt ville ikke have haft den høje 5
brugerdeltagelse, hvis ikke det havde været for sundhedsprojektet. Samtidig er der blevet opdaget adskillige behandlingskrævende lidelser og problemstillinger hos mange af brugerne. Opfølgning på dette, det vil sige at få brugere i behandling, har været en stor del af sundhedsprojektets opgave. Når brugerne kommer til de aftalte tider og får den fornødne behandling og pleje, vil deres sundhedstilstand automatisk højnes, da der bliver tid og mulighed til at handle. Det gør en forskel, at brugere der ikke magter at være i et socialt fællesskab, bl.a. fordi de kan være truende, kan hente deres metadon et andet sted end i det øvrige behandlingssystem. Det er til fordel for både den enkelte bruger, de øvrige brugere og personalet. 2.7. Problemstillinger Vi bruger meget tid på at køre i bil med brugerne. Lige nu har vi en 7 personers bus at køre i, og den er tung og stor at komme omkring i. Vi ønsker os en mindre bil/almindelig personbil. Det kunne derfor være en fordel, hvis der i projektet var mulighed for at søge midler til ekstra anskaffelser, som vil kunne højne indsatsen. Vi har fra starten haft meget fokus på, om der nu ville være brug for os og om brugerne ville tage godt imod os. Der er meget brug for os, og brugerne har taget rigtig godt imod os. Heraf følger en problemstilling, idet vi har fokuseret meget på det praktiske arbejde og ikke prioriteret skriftligt arbejde, planlagt refleksion, projektvejledning og faglig sparring højt nok. Det er en udfordring at lave et projekt under den her konstruktion, hvor en del af den eksisterende ydelse skal indgå i projektet. Dels at finde skillelinjer og forbindelsespunkter, men også i forhold til vores økonomiske vilkår, idet vi efter kommunalreformen leverer ydelse ud fra en entreprenørtankegang, hvor en del af den eksisterende ydelse ikke kan fjernes fra tilbudet, da det vil give et misvisende billede af økonomien på entreprenørområdet. 2.8. Fokusområdet for næste år med henblik på forbedring Mere undervisning/vejledning/oplysning til de forskellige samarbejdspartnere. Udbrede vores viden endnu mere - fx til dagspressen og/eller en artikel til Sygeplejersken. Øget fokus på refleksion og intern supervision. 3. Kommenteret kvantitativ beskrivelse af projektet 3.1. Bemanding (antal ansatte, årsværk m.m.) Der er følgende ansatte: Egenfinansiering: Sygeplejerske, Souschef, afdelingsleder, overlæge og sekretær, der indgår med en del af egenfinansieringen. 6
Finansieret via projektet. 1 sygeplejerske 37 timer ugentligt 1 årsværk 1 sygeplejerske 32 timer ugentligt 0,86 årsværk 1 sygeplejerske 5 timer ugentligt (øvrige timer fra egenfinasiering) 0,14 årsværk 1 læge 8 timer ugentligt 0,22 årsværk 3.2. Aktivitet (antal ydelser opdelt på type, antal kontakter m.m.) Er ikke udregnet. Disse registreringer og udregninger er betinget af et elektronisk monitoreringssystem. Sundhedsprojektet i Rusmiddelcenter Odense, 3. december 2007 Pia Lindgaard Rømer Camilla Overgaard-Larsen Charlotte Vedel Inge Birkemose Gitte Jacobsen Hasse Jacobsen 7