Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester er der mange forskellige instrumenter nogle instrumenter er der mange af, og nogle instrumenter er der kun ét af. Man kan dele orkestrets instrumenter op i forskellige grupper: strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj. De forskellige grupper indeholder hver især flere forskellige instrumenter. Nogle af orkestrets instrumenter, som violinerne, spiller med ved alle koncerterne. Andre instrumenter, såsom harpen eller klaveret, spiller kun med ved nogle af koncerterne. Det kommer helt an på, hvilken musik orkestret skal spille. På de næste sider kan du se tegninger af de forskellige instrumenter prøv selv at placere dem i de forskellige instrumentgrupper. Er der nogle af instrumenterne, der ikke passer i grupperne? Hvilket af instrumenterne tror du, der er flest af i orkestret?

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 3

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 4 Dirigenten Når symfoniorkestret spiller, bruger de en dirigent. Dirigenten bestemmer, hvornår orkestret starter. Han eller hun bestemmer også, hvordan musikken skal lyde. Når musikerne spiller, kigger de op på dirigenten han viser, om musikken skal være svag eller kraftig, og om tempoet skal være hurtigt eller langsomt. Det er, som om dirigenten og musikerne taler et helt særligt sprog, når de laver musik sammen. Dirigenten svinger med armene, når han vil have musikerne til at spille på en bestemt måde. Men han bruger også resten af kroppen og ansigtet og øjnene. Med ansigtet og øjnene kan man udtrykke forskellige stemninger. Hvis musikken skal være glad og let, så skal man smile og se glad ud; og hvis musikken er trist eller vred og voldsom, kan man på samme måde vise det med sit ansigt og sit kropssprog. Dirigentøvelse Måske har du før set, hvordan en dirigent bevæger sine arme, når han dirigerer kan du dirigere? Prøv evt. at dirigere hinanden i klassen find en sang, I alle sammen kender rigtig godt. I kan synge sangen på la-la-la, så teksten ikke betyder noget. Den, der er dirigenten, skal stå sådan, at hele klassen kan se ham eller hende. Nu er det dirigenten, der bestemmer, hvornår sangen begynder. Dirigenten må ikke sige noget kun vise det. Det er også dirigenten, der bestemmer, hvordan stemningen i sangen er. Prøv at skifte stemningen undervejs i sangen. Reagerer klassen på dirigenten? Dirigenten, I skal opleve ved prøven og koncerten med DR SymfoniOrkestret, hedder John Storgårds. John Storgårds er fra Finland og har flere gange været på besøg hos orkestret. Han er både dirigent og violinist, men ved denne koncert skal han dirigere. John Storgårds

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 5 Komponisten Tjajkovskij Ved koncerten med DR SymfoniOrkestret skal orkestret spille et musikværk. Dette musikværk er skrevet af den russiske komponist Peter Tjajkovskij (1840-1893). Musikværket er en symfoni. Ved du, hvad en symfoni er? En symfoni er et musikværk, der er skrevet til et symfoniorkester. En symfoni består som regel af flere forskellige musikstykker. Man kalder dem for satser, og de forskellige satser lyder tit forskelligt f.eks. med forskelligt tempo eller stemning. Tit er de også i forskellige tonearter. Den symfoni, som du skal høre ved koncerten, var den femte symfoni, som Tjajkovskij skrev. Derfor kalder man den for Tjajkovskijs 5. symfoni. Peter Tjajkovskij Tjajkovskij levede for omkring 150 år siden. Han skrev meget forskellig musik, blandt andet operaer, balletmusik og symfonier. Tjajkovskijs musik handler tit om følelser. Om at være vred, ked af det eller om at blive trøstet. Alle hans symfonier, på nær en, er skrevet i mol. Hans femte symfoni er også skrevet i mol, E-mol. Ved du, hvad mol er? Hvilken stemning kommer man tit i, når man hører musik, der er skrevet i mol? Kan du spille en mol-akkord på klaveret? Tjajkovskij var selv meget følsom. Men på hans tid var det ikke almindeligt for folk at vise deres følelser over for andre mennesker. Især ikke for mænd. Tjajkovskij kunne i stedet bruge musikken til at udtrykke sine følelser igennem.

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 6 Den femte symfoni Tjajkovskij skrev sin 5. symfoni i 1888. Da han arbejdede med symfonien, blev han ved med at have én bestemt melodi i hovedet. Det var en melodi, som han havde hørt i en opera af en anden russisk komponist. Tjajkovskij blev ved med at vende tilbage til melodien, da han skrev sin symfoni. Derfor findes den i alle symfoniens 4 satser. Men hver gang er den anderledes end før. Stemningen eller følelsen er en anden. Melodien lyder sådan her: Lad først læreren eller en elev spille melodien på klaveret. Syng derefter melodien sammen i klassen. Lyt til musikken Nu skal I lytte til nogle af de steder, hvor melodien findes i Tjajkovskijs 5. symfoni. Først skal I lytte til begyndelsen af symfoniens første musikstykke (1. sats indtil ca. 3:00). Kan I genkende melodien, som I lige har sunget? Hvor mange gange fandt I melodien i stykket, som I lyttede til? Hvilke instrumenter spillede melodien? Hvordan var stemningen i musikstykket? Prøv at beskrive stemningen med ord, og skriv dem op på tavlen. Tror I, melodien var i mol eller dur? Nu skal I lytte til symfoniens sidste sats (4. sats indtil ca. 3:00). Kan I genkende melodien her? Hvor mange gange fandt I melodien i det stykke, som I nu lyttede til? Var melodien her i mol eller dur? Hvilke instrumenter spillede melodien denne gang? Hvordan var stemningen i musikstykket? Var den anderledes end i det første musikstykke? Prøv at beskrive stemningen med ord, og skriv dem op på tavlen ved siden af de andre.

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 7 Lyt til musikken Nu skal I lytte til symfoniens 3. sats (hele satsen). Mens I lytter til musikken, skal I hver tegne en tegning. Du må selv bestemme, om den skal forestille noget bestemt, eller om den skal være abstrakt. Du må meget gerne bruge flere farver og forskellige blyanter. Snak derefter i klassen om, hvorfor I har tegnet, som I har. Hvordan er farverne? Er stregerne bløde eller skarpe, lange eller korte? Lagde du mærke til noget specielt i afslutningen af musikstykket? Kunne du genkende noget i melodien? Fik musikstykket dig til at tænke på noget bestemt? Måske en bestemt person, en historie eller noget helt tredje?

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 8 Musikeren Når du skal med klassen på besøg i Radiohuset, skal I møde en musiker, der spiller i DR SymfoniOrkestret. Arbejdet som musiker i et symfoniorkester er ikke et helt almindeligt job. Som musiker i DR SymfoniOrkestret bruger man mange timer på at øve og spille på sit instrument. Når man starter med at øve et nyt musikstykke, øver man sig først alene. Man øver sig på, at tonerne og rytmen i musikken bliver rigtig. Senere skal man til prøver med hele orkestret. Nu er det vigtigt, at man ikke kun lytter efter sit eget instrument. Man skal også lytte efter, hvordan de andre musikere spiller. Og man skal lytte og se, hvordan dirigenten viser, at musikken skal lyde. Nu er orkestret næsten færdig med at øve sig, og alle detaljer er kommet på plads. Som det allersidste inden koncerten spiller orkestret musikstykket sammen en sidste gang dette kaldes for generalprøven. Og så skal musikstykket opføres til koncerten. Når du med klassen skal møde en musiker fra orkestret, vil I høre lidt om, hvordan det er at være musiker i DR SymfoniOrkestret. Du og dine klassekammerater kan også selv stille spørgsmål til musikeren. Forbered 3 spørgsmål, som du vil stille musikeren du kan skrive dem på linjerne herunder:

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 9 Anmeldelse Når du har været med klassen i Koncerthuset og høre DR SymfoniOrkestret, kan du skrive en anmeldelse af din oplevelse. Når man skriver en anmeldelse, skal man tænke grundigt over alle de forskellige dele af oplevelsen. Det er også vigtigt, at man tænker over, hvorfor man synes, som man synes, og at man skriver en god begrundelse både om det, man synes var godt, og om det, man synes var dårligt. Nogle gange kan det være meget svært at forklare, hvorfor man synes, som man synes men prøv alligevel at sætte ord på, hvordan du oplevede koncerten. Når du skal i gang med at skrive en anmeldelse, kan du f.eks. stille dig selv spørgsmål som: Hvordan lød musikken? Hvordan så orkestret ud? Synes du, det var spændende, eller kedede du dig indimellem? Hvordan var stemningen? Synes I mon det samme? Spillede orkestret godt? Var der nogle af musikerne, der var særligt gode? Er der nogle, der mener noget helt andet end de andre? 2008 Skoletjenesten Foto forside og s. 2 og 3: Agnete Schlichtkrull Foto side 4: Marco Borggreve Redaktion og tekst: Ulla Hahn Ranmar/ Musikken i Skoletjenesten