VESTRE LNDSRET DOM afsagt den 9. november 2018 Sag BS- (12. afdeling) -VLR (advokat Mads Michael Brandt) mod Miljø- og Fødevareklagenævnet (advokat Peter Hedegaard Madsen ved advokatfuldmægtig Ditte Hyldgaard) Retten i Horsens har den 14. november 2017 afsagt dom i 1. instans (sag BS- -HRS). Landsdommerne Helle Korsgaard Lund-ndersen, Thomas Tordal-Mortensen og nne Segato (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande ppellanten, har nedlagt påstand om, at Miljøog Fødevareklagenævnet tilpligtes at anerkende at skulle meddele lovliggørende dispensation til at bibeholde en carport på ejendommen matr.nr. [...], [...] i [...] Kommune. Indstævnte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling
2 Fredningsnævnet har den 21. april 1993 meddelt dispensation til, at den eksisterende gavlsektion på ejendommen dresse kunne rykkes 2,5 meter tilbage i bygningen, således at der kunne etableres svalegang, og den 5. maj 1999 meddelte Fredningsnævnet vedrørende samme ejendom dispensation til en mindre bygning opført i træ, som bruges som læskur til dyr (får). Tilsvarende blev der den 14. maj 2003 meddelt tilladelse til opførelse af en ny carport af samme størrelse og med samme udseende og placering på ejendommen som den eksisterende, der var i meget dårlig stand. Herudover er der den 23. februar 2001 meddelt dispensation til et erstatningsbyggeri i form af en ny carport på ejendommen dresse. Der er under ankesagen den 16. april 2018 afgivet supplerende skønserklæring, hvoraf fremgår: Spørgsmål SS1 Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt der måtte være en markant visuel forskel mellem det nuværende vognly, og et driv/værks hus placeret på det sted hvor vognlyer er placeret på nuværende tidspunkt. Svar på spørgsmål SS1 Vognlyets konstruktion og materialer Vognlyets konstruktion består af 10 runde relativt kraftige aluminiumssøjler, der bærer vognlyets sider og tag. Vognlyet har røgfarvet plexiglas på to af siderne. Plexiglasset er opdelt i 18 mindre og langstrakte felter. Vognlyet har 4 aluminiumsarmaturer, som belysning. Disse sidder på vognlyets søjler og ligner umiddelbart en del af konstruktionen. Vognlyet har et bueformet tag af plastplader, der består af flere lag af plast og som er med lille eller ingen profilering. Plastpladerne er grå, delvist grønne af alger. Taget holdes oppe af firkantede buede aluminiumsprofiler, der er fastgjort på 8 af vognlyets søjler med tynde skrå profiler. På afstand er det især taget der kan ses, vognlyets to sider er vanskelige at se. Drivhuse/væksthuses konstruktion og materialer Drivhuse har oftest en konstruktion af aluminium eller evt. malet aluminium. Drivhuse kan have varierede længder, bredder, planløsninger, højder og tagfor-
3 mer. Det mest almindelige er et drivhus i en rektangulær form og med saddeltag. Drivhuse har ofte en spinkel konstruktion, som da gøres stabil, ved at have stivere på skrå mellem de tynde søjler. Drivhuse kan også have en kraftige konstruktion, så skråstivere ikke behøves. Drivhuse har ofte glas, plexiglas eller plastplader på side og tag. Siderne lader lyset og varmen komme ind i drivhuset. Konklusion Det er min vurdering, at vognlyet ikke har en markant visuel forskel end et drivhus eller et væksthus, hvis det var placeret på samme sted som det nuværende vognly er placeret. Dette begrundes i, at vognlyet har samme grundplan og højde, som et drivhus kunne have haft. Det begrundes også i, at vognlyets konstruktion er etableret i samme materialer og med plexiglas og plastplader, som et drivhus kunne være etableret i. Spørgsmål SS 2 Skønsmanden bedes efter en yderligere gennemgang af ejendommene inden for det fredede område oplyse, hvorvidt vognly fremstår mere skæmmende eller i øvrigt påvirker oplevelsen af det fredede område mere end de øvrige ejendomme der er beliggende indenfor det fredede område. Svar på spørgsmål SS 2 Baggrund for vurderingen Jeg har foretaget vurderingen ved at køre ad de større veje rundt i området, og gået ned af mindre veje og langs dele af standen. Der er ikke fundet gennemgående cykel eller gangstier, som kan give andre oplevelser af landskabet og bebyggelserne. Da mange arealer er opdyrkede og mange ejendomme har private indkørsler, opleves landskabet umiddelbart kun fra veje og langs dele af standen. Da området er besigtiget i april 2018 inden bevoksning har fået løv, opleves landskabet mere åbent end
4 hvis man oplever det om sommeren, hvor bevoksning med blade dække for kik til ejendomme i området. Landskabet Landskabet indenfor [...] Fredningen har markante og store terrænforskelle, hvor skråninger og dale vender mod [...] fjord. Det meget kuperede terræn gør, at man har meget skiftende og forskellige oplevelser og kik, når man bevæger sig rundt i landskabet. Det er et landskab, der er svært at overskue på grund af det flotte og dramatiske terræn. Mindre skove, hegn og lunde skærmer af og indrammer oplevelsen af landskabet og de udsigter man får, når man bevæger sig gennem landskabet. Mange ejendomme ligger placeret så de har udsigt mod vandet og er derfor særlig tydelige set fra vandet eller når man se mod vandet. Bygninger indenfor det fredede område Det fredede område indeholder mange forskellige bygninger. Der er gamle bindingsværkshuse og murede huse. Der er nyere pudsede huse og træbygninger. Der er nye store murede beboelsesejendomme og store landbrugsbygninger. Der er således en meget stor variation af bygninger indenfor det fredede område. Flere ejendomme har mindre garager, skure og drivhuse. Flere ejendomme har flere mindre bygninger placeret omkring den egentlige beboelsesbygning. Der er dog også en del ejendomme, der ligger alene og ikke har andre mindre bygninger omkring sig. Der er således en stor variation også indenfor antallet af bygninger pr. ejendom. Konklusion Vognlyet er placeret så den umiddelbart kun kan opleves fra én vej med offentlig adgang. Vognlyet er etableret som en let konstruktion med tynde runde søjler. Den har kun vægge på to af siderne, og de er etableret i plexiglas. Taget er i plastplader. Det er opført i materialer der passer med ejendommens øvrige materialer og moderne udtryk.
5 Der er en meget stor variation af ejendomme indenfor det fredede område, både i størrelse, materialer og om der er en eller flere bygninger pr. ejendom. Det er på den baggrund min samlede vurdering, at vognlyet ikke fremstår mere skæmmende eller i øvrigt påvirker oplevelsen af det fredede område mere end de øvrige ejendomme, der er beliggende indenfor det fredede område. Forklaringer har afgivet supplerende forklaring. og skønsmand B har forklaret, at carporten er placeret ca. 15 meter fra stuehuset og 10 meter fra den oprindelige garage. Man kunne sagtens placere et drivhus, der hvor carporten nu står. Den nærmeste nabo, dresse har et drivhus. Skønsmand B har forklaret, at han arbejder i [...] som landskabsarkitekt. Han kendte ikke området ved [...] i forvejen. Carporten er opført som en meget let konstruktion. Der kan holde to biler i carporten, men han har ikke opmålt den. På afstand opfatter man det sådan, er carporten ligger sammen med de øvrige bygninger. Drivhuse kan være meget forskellige, men et standarddrivhus er normalt omkring 10-12 m². Hvis man sætter planter ind i carporten, vil det på afstand ligne et drivhus. nbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. har yderligere anført, at carporten ikke strider mod fredningens formål, idet den ikke adskiller sig fra et driv- og væksthus, som kan opføres uden dispensation. Det afgørende for vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, skal være carportens fysiske fremtoning og dets landskabelige påvirkning af det fredede areal, og ikke om der står biler eller tomatplanter i carporten. Miljø- og Fødevareklagenævnet har heroverfor anført, at der i fredningskendelsen skelnes mellem driv-/væksthuse og bygninger, skure, boder og hegn, hvorfor disse bebyggelser ikke skal behandles ens. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det bemærkes, at fredningskendelsen, der har til formål at bevare området i dets nuværende
6 tilstand, sondrer mellem drivhuse og andre bygninger, skure og boder. En carport skal således efter fredningskendelsen ikke behandles på samme måde som et drivhus. Det forhold, at skønsmanden vurderer, at carporten ikke visuelt adskiller sig markant fra et drivhus, kan derfor ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal i sagsomkostninger for landsretten betale 18.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at der har været afholdt supplerende syn og skøn. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal inden 14 dage betale 18.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 a.