UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 B CVT UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 14. november 2013 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Ejler Bruun og Ann-Britt Belisario (kst.)). 3. afd. nr. B : Advokat Kjeld Fruensgaard (selv) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten v/advokat Sarah Jano) Helsingør Rets dom af 29. november 2012 (BS 1-796/2012) er anket af advokat Kjeld Fruensgaard med principal påstand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende, at indstævntes afgørelse af 24. august 2011 under j.nr. NMK hvorved indstævnte ophæver Helsingør Kommunes afgørelse af 19. januar 2011 om dispensation fra lokalplanens 2.1 og 4.4 til den opførte tagterrasse på 16 m2 på ejendommen Gylfesvej 21 B, matr. nr. 10 k Mørdrup by i Espergærde er ugyldig. Subsidiært nedlægges der påstand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende, at der efter Planlovens 19, stk. 1 er hjemmel til, at der kan meddeles kommunal dispensation fra principperne i en lokalplan i det omfang, der er tale om en mindre betydende dispensation, som ikke vil ændre den særlige karakter af det område, som lokalplanen søger at skabe eller fastholde, og at indstævntes afgørelse af 24. august 2011 under jr. NMK hjemvises til fornyet realitetsbehandling med udgangspunkt i denne forståelse af Planlovens 19, stk. 1.

2 - 2 - Indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling Af lokalplan nr for Ombygning af Solhavegård til boliger som vedtaget af Helsingør Byråd den 25. september 2000 fremgår bl.a.: Stedets største kvalitet er landskabet med den meget smukke beliggenhed på det skrånende terræn mod Øresund, med udsigt over vandet og de mange gamle træer. 2 Lokalplanens formål. stk. 1: Lokalplanen har til formål: at at at fastlægge områdets anvendelse til helårsboligformål fastlægge byggefelter for udbygningsformål og disses maksimale højde fastlægge den motoriserede trafiks adgangsvej til området som parkeringskrav 4 Bebyggelsen omfang og placering stk. 4. Højden af ny bebyggelse må ikke overstige de inden for byggefeltet viste tagkoter på kortbilag 2 11 Lokalplanens retsvirkninger... Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Af Helsingør Kommunes afgørelse af 19. januar 2011, ved hvilken appellanten blev meddelt dispensation fra lokalplanen vedrørende højden på appellantens tagterrasse fremgår bl.a.: Landinspektørkontoret konstaterede ved opmåling, at terrassen er opført i kote 19, 37 (dvr90). Af Lokalplan 3.26, 4, stk. 4, fremgår, at højden på ny bebyggelse ikke må overstige kote 19,00. Det ansøgte kræver derfor dispensation fra denne bestemmelse. Helsingør Kommune meddeler hermed dispensation fra lokalplanens 4, stk. 4, idet bebyggelsen i forvejen er præget af tagterrasser. Der vurderes ikke at

3 - 3 - være større indbliksgener fra den ansøgte tagterrasse, end fra de øvrige i bebyggelsen, og idet en overskridelse på 37 cm ikke er en videregående afvigelse, som medfører krav om tilvejebringelse af en ny lokalplan. Som begrundelse anføres endvidere, at der, jf. Lokalplan kortbilag 2, er tilladt en kotehøjde på 20,50 et andet sted i bebyggelsen. Tagterrassen udføres endvidere i en spinkel konstruktion, som vurderes ikke at virke urimeligt skæmmende eller forstyrrende. Tagterrassen er endvidere opført og det vurderes, at der ikke er proportionalitet mellem omkostningerne ved en fysisk lovliggørelse og den indvirkning på omgivelserne som tagterrassen vil medføre ved overskridelsen på 37 cm. Dispensationen er meddelt med hjemmel i planlovens 19. Denne afgørelse blev af nogle beboere i området indbragt for Natur og Miljøklagenævnet i medfør af planlovens 58, stk.1, nr. 4. I kommunens bemærkninger til Natur og Miljøklagenævnet af 12. maj 2011 anføres bl.a.: Der er tale om et gennemsigtigt gelænder, som overskrider den maksimale højde med 37 cm. Det fremgår endvidere af 4, stk. 2, at fx altaner kan placeres udenfor de på kortbilag 2 viste byggefelter, såfremt de efter kommunens vurdering tilpasses helheden. Kommunen har vurderet, at tagterrassen er tilpasset helheden og anvendelsesmæssigt kan sidestilles med en altan. Af Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. august 2011 fremgår bl.a.: Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har haft hjemmel til at meddele den påklagede dispensation. Det skønsmæssige spørgsmål, om kommunens afgørelse om lokalplanen i øvrigt er hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til bl.a. naboers interesser, er ikke omfattet af nævnets prøvelse. Det bemærkes indledningsvis, at en tagterrasse efter Natur og Miljøklagenævnets opfattelse ikke kan sidestilles med en altan. Fra bebyggelsesregulerende bestemmelser herunder bestemmelser om bebyggelsesprocent og højder vil der almindeligvis kunne meddeles dispensation efter en konkret vurdering, medmindre de detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. Formålet med lokalplanen er ifølge 2.1 bl.a. at fastlægge byggefelter for udbygningsmuligheder og disses maksimale højde. Anvendelsen er fastlagt til helårsformål med henblik på indretning af ejerlejligheder i det eksisterende

4 - 4 - byggeri samt i nybyggeri, jf. 3. Helsingør Kommunes dispensation (...) omfatter formålsbestemmelsen i 2. Det er Natur og Miljøklagenævnets opfattelse, at de maksimale højder - som bestemmelsen i denne lokalplan er udformet udgør et princip i områdets lokalplan, da udbygningsmulighedernes maksimale højder netop er fastlagt som et af tre formål med lokalplanen for området. Dispensationen er derfor meddelt i strid med planens principper og kommunens afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel. På den baggrund ophæver Natur og Miljøklagenævnet Helsingør Kommunes afgørelse af 19. januar 2011 om dispensation fra lokalplanens 2.1 og 4.4, til den opførte tagterrasse på 16 m2 på ejendommen Gylfesvej 21B, matr. nr. 10k Mørdrup By i Espergærde. Helsingør Kommune må herefter vurdere, om kommunen vil lovliggøre forholdene i området fysisk eller retligt. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Af tillægsbetænkning af 7. maj 1985 til forslag til lov om ændring af lov om kommuneplanlægning m.v.(folketingstidende tillæg B, Udvalgenes betænkninger, ) fremgår af bemærkningerne til lovens 47 (Sp ): Men den vedtagne ændrede formulering medfører en udvidelse af dispensationskompetencen i forhold til den nugældende regel i kommuneplanloven..... Den nu foreslåede ændring skal ses som en sproglig præcisering af, hvornår en kommunalbestyrelse kan dispensere. Principperne i en lokalplan er planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Dispensationer fra sådanne anvendelsesbestemmelser kan efter den foreslåede dispensationsregel ikke meddeles i videre omfang end efter den nugældende regel. Hvis et område f.eks. er udlagt som industriområde, kan der således ikke meddeles dispensation til indretning af en dagligvarebutik. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Dispensation kan således som regel ikke meddeles til indgreb i grønne områder og

5 - 5 - fælles friarealer. Hvis et areal f.eks. er udlagt til fælles friarealer for en sommerhus- eller parcelhusbebyggelse, kan der ikke dispenseres til udstykning til parceller til bebyggelse, således at fællesarealet derved indskrænkes. Udvidelsen af dispensationskompetencen i forhold til den nugældende regel i kommuneplanloven omfatter navnlig de bestemmelser, som mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering. Fra sådanne bestemmelser vil der som hovedregel kunne meddeles dispensation efter en konkret vurdering, medmindre de detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen f.eks. i et bevaringsværdigt område. I bemærkningerne til forslag til Lov om planlægning, Lovforslag nr. L 76, Folketingstidende , 2. samling, sp.1781 anføres i bemærkningerne til 19: Stk.1 om kommunalbestyrelsens umiddelbare dispensationskompetence svarer til kommuneplanlovens 47, stk.1 og 3, med redaktionelle ændringer. Det er i Højesterets dom i UFR 2008, s ligeledes forudsat, at kommunalbestyrelsens dispensationskompetence efter planlovens 19 svarer til kommuneplanlovens 47, stk.1 og 3, med redaktionelle ændringer. Af Naturklagenævnets afgørelse af 10. april 2006, MAD , fremgår bl.a.: Ifølge planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens principper, medmindre dispensation meddeles efter 19. To dommere, Henrik Bitsch og Ejler Bruun udtaler: Som anerkendt af indstævnte må det lægges til grund, at en kommunalbestyrelse i medfør af planlovens 19, stk.1, kan dispensere fra en lokalplans anvendelsesbestemmelser. Det samme må gælde for en lokalplans bebyggelsesbestemmelser. I lovens forarbejder er det herved anført, at udvidelsen af dispensationskompetencen navnlig omfatter de bestemmelser, som mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, og at der som hovedregel for sådanne bestemmelser vil kunne meddeles dispensation efter en konkret vurdering, medmindre de detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen, fx i et bevaringsværdigt område.

6 - 6 - Henset til, at der ifølge kortbilag 2 er tilladt en kotehøjde på 20,50 andetsteds i bebyggelsen, og at gelænderet er gennemsigtigt, findes det ikke antageligt, at bestemmelsen om en kotehøjde på 19,00 det omhandlede sted skal forhindre den pågældende udformning af terrassen. På denne baggrund finder vi, at kommunen i overensstemmelse med den forudsatte hovedregel har haft hjemmel til den meddelte dispensation, og at kommunens afgørelse ikke, som forudsat af indstævnte, lider af en væsentlig retlig mangel. Vi stemmer derfor for at tage appellantens principale påstand til følge. En dommer, Ann-Britt Belisario, udtaler: Det kan lægges til grund, at lokalplanens 2, er en detaljeret formålsbestemmelse, der har til formål at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen, med fastlæggelse af byggefelter for udbygningsmuligheder og en angivelse af disses maksimale højde. Det fremgår af ordlyden til planlovens 19, stk. 1, at der ikke kan dispenseres fra lokalplanens principper. Lokalplanens principper omfatter utvivlsomt planens formålsbestemmelser, jf. Miljø- og planlægningsudvalgets tillægsbetænkning over forslag til lov om kommuneplanlægning mv. (FT 84-85, tillæg B, spalte 1326). Jeg finder, at formålsbestemmelsen i lokalplanens 2, er udformet med en sådan grad af bestemthed vedrørende den tilladte byggehøjde, at en dispensation fra planens højdebestemmelser må anses for at være i strid med principperne i planen. Jeg har lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår, at formålet med lokalplanen blandt andet er at sikre maksimalhøjden på bebyggelsen. En dispensation til formålsbestemmelsens maksimalhøjde er således ensbetydende med en tilsidesættelse af planlovens 19, stk. 1. På denne baggrund finder jeg, at kommunens afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel. Jeg stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at indstævnte Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. august 2011 ophæves.

7 - 7 - I sagsomkostninger for begge retter skal indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet inden 14 dage betale kr. til appellanten, Kjeld Fruensgaard. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den