D O M. afsagt den 7. juli 2017 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Karen Foldager, Michael Ellehauge og Lisbeth Kjærgaard (kst.

Transkript

1 D O M afsagt den 7. juli 2017 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Karen Foldager, Michael Ellehauge og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i ankesag V.L. B Vejdirektoratet (advokat Louise Solvang Rasmussen, København) mod Christian Festersen (advokat Anders Tourlin Kolte, Aabenraa) Retten i Sønderborg har den 4. november 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS C1-1666/2014). Påstande For landsretten har appellanten, Vejdirektoratet, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Indstævnte, Christian Festersen, har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer Herluf Due Madsen og Christian Festersen har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Herluf Due Madsen har supplerende forklaret, at Taksationskommissionen ved sin afgørel-

2 - 2 - se har foretaget en samlet vurdering af støjforholdene på ejendommen, og at støjberegningsmodellen er indgået som et blandt flere momenter. I den samlede vurdering har Taksationskommissionen således inddraget støjforholdene, motorvejens placering og trafikforholdene. Der er ikke anlagt trafiksikkerhedsmæssige rumleriller på motorvejen, men alene en 30 cm bred kantstribe, der med jævne mellemrum er brudt, da dette giver en bedre refleksion og giver bedre afledning af vandet fra vejbanen. Kantstriberne vil give lyd fra sig, hvis man fejlagtigt kører ud på dem. Han har været på Christian Festersens ejendom flere gange, men han har ikke været der om aftenen, og dermed har han ikke oplevet lysgener. Taksationskommissionen har på en anden ejendom efterprøvet påståede lysgener, da det var bragt op som en alvorlig gene. Lyskeglen fra bilerne på motorvejen vil alene ramme Christian Festersens ejendom i en afstand på ca. 1 km. Christian Festersen har supplerende forklaret, at ejendommen, før motorvejen blev anlagt, var beliggende i et stille, idyllisk område, hvor der alene kørte få, større biler. Fra ejendommen var der ca. 200 meter til Søgårdsmark, der primært blev benyttet til færdsel til de 7-8 lodsejere. I øvrigt blev eventuel trafikstøj begrænset af beplantning på den vestlige side af hans ejendom samt af en jordvold. Det var derfor kun under særlige vejforhold, at han kunne høre eksempelvis udrykningskøretøjer. Motorvejen er anlagt ca. 2,5 meter over niveauet på ejendommen, hvorfor den er meget synlig. Der er fortsat bilister, der dytter, når han går udenfor i haven. Endvidere er der støjgener fra kantstriberne på motorvejen. Eksempelvis bliver han vækket af støjen fra kantstriberne, hvis vinduerne i soveværelset er åbne. I øvrigt bemærker han også støjen, når han opholder sig udendørs. Generne er uforandrede siden byrettens dom. Det er ikke direkte lys fra motorvejen, der rammer hans stuehus, men det er gener fra lysindfald. Værelserne bliver oplyst på en sådan måde, at det opleves som om, at der kommer en bil ind på gårdspladsen. Han bliver ikke blændet af bilernes lygter. Det har været nødvendigt at flyttet terrassen fra dens sydvendte placering til den anden

3 - 3 - ende af huset. Når vinden blæser fra en østlig retning, er støjgenerne særligt store, og når det regner, kan han også høre støj fra bilernes dæk. Der er tale om en lystejendom med et større jordareal. Kun ca. halvdelen af jorden kan dyrkes som landbrugsjord, og ejendommen ville derfor uden motorvejen være særlig attraktiv til jagt. Det er sjældent, at han kan høre støj fra vindmøllerne, der er beliggende nord for ejendommen. Driftsbygningerne skærmer for såvel vindmøllerne som højspændingsledningerne. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Parterne er enige om, at motorvejsanlægget som følge af sin nærhed har medført gener i form af støjgener og dominerende virkning på ejendommen. I overensstemmelse med fast retspraksis kan værdiforringelse som følge af denne type gener kun kræves erstattet i det omfang, ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling (tålegrænsen). Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at motorvejsanlægget har medført lysindfald fra forbikørende biler i et sådant omfang, at ulemperne herved kan berettige til erstatning. De oplysninger om ejendommen, der har foreligget for skønsmændene, har også foreligget for Taksationskommissionen, og der er ikke holdepunkter for at antage, at Taksationskommissionens skøn hviler på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skønsmændene har vurderet ejendommens værdinedgang med motorvejsanlægget til kr. Det fremgår af syns- og skønserklæringerne og af skønsmændenes forklaring, at referenceejendommene i erklæringerne ikke er sammenlignelige med Christian Festerens ejendom, da sådanne ikke kunne findes, og at deres vurdering således alene er baseret på oplysninger om salg af villaer og jordhandler i postnummer Endvidere fremgår

4 - 4 - det af skønsmændenes forklaring, at oplysningerne om lysindfaldene er indgået i deres vurdering. Taksationskommissionen har ikke udtalt sig om den samlede værdiforringelse af ejendommen, men udelukkende om, i hvilket omfang generne fra motorvejsanlægget har medført en værdiforringelse, som overstiger tålegrænsen. På denne baggrund og under hensyn til karakteren af de gener, som kan give grundlag for erstatning, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Taksationskommissionens vurdering. Landsretten har herved lagt vægt på oplysningerne om, at bygningerne ligger ca. 160 meter fra motorvejen, og at den vejledende støjgrænseværdi for udendørs støjbelastning 58 db alene er overskrevet på ejendommens første sal, hvor der er målt 59 db. Endvidere har landsretten lagt vægt på de foreliggende oplysninger om motorvejens dominerende virkning på ejendommen, hvor motorvejen er placeret 2,5 meter over niveau. Der er således ikke grundlag for at forhøje erstatningen for den værdinedgang, der er en følge af motorvejsanlæggets nærhed, og som er fastsat til kr. Som følge heraf tager landsretten Vejdirektoratets frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Christian Festersen betale sagsomkostninger for begge retter til Vejdirektoratet med i alt ,50 kr. Beløbet omfatter kr. til retsafgift, kr. til udgifter til advokatbistand og 8.437,50 kr. til afhjemling af skønsmændene. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Vejdirektoratet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der for byretten er afholdt syn og skøn. T h i k e n d e s f o r r e t: Vejdirektoratet frifindes. Christian Festersen skal betale sagens omkostninger for begge retter til Vejdirektoratet

5 - 5 - med ,50 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens 8 a. Karen Foldager Michael Ellehauge Lisbeth Kjærgaard Udskriften udstedes uden betaling. (kst.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret den 7. juli 2017 Michelle Brøns retssekretær