Udkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner.

Relaterede dokumenter
Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Hvordan kan plejeforældre sikre, at plejebarnet får den optimale og nænsomme flytning?

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Grundlæggende undervisningsmateriale

Artikler

tilbud, der både er dagtilbud og tilbud til børn og unge

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Artikler familielivet plejeforældre; plejemor; plejefar; plejebarn; privat døgnpleje; døgnplejehjem

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Familieplejen. Kurser forår 2019

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Temaaften om forældresamarbejde

Ankestyrelsen besluttede på et møde den 24. november 2016 at meddele samtykke til, at C blev bortadopteret.

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug.

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Sanatorievej B 17. Postboks Qaqortoq. Forstander: Sara Tessing, forstander@inaat.gl, tlf lok.1 mobil nr.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mette Meisner

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Medlemsundersøgelse blandt familieplejere

Social- og Integrationsministeriet cc: og

TIL FAMILIER ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE. Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Inspirationsmateriale til undervisning

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn årige

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Tilbudsviften skal kunne understøtte denne bevægelse, og derfor har der været foretaget en analyse af denne:

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Information til pleje- og aflastningsfamilier

3. Døgnophold i efterværn årige

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

Grundlæggende undervisningsmateriale

Yderligere oplysninger

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Information til pleje- og aflastningsfamilier

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

Familiebo. et opholdssted for familier

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

tilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Indsatskatalog, Børne- og Ungecentret Norddjurs

Analyse af Langebyhus

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Velfærdspolitisk Analyse

D O M. Afsagt den 17. januar 2018 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Kaspar Linkis og Mohammad Ahsan (kst.)).

Børnerådet - Høringssvar

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Desk study. Anbringelse og forebyggelse Tanja Miller Videncenter for Evaluering i Praksis UCN

Sammendrag over udgifter til det specialiserede socialområde 4. kvartal 2011

Sammenbrud i anbringelser.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

Pressemøde den 31. maj 2016

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Detaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Transkript:

Udkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner.

Planlægning Efter endt ophold på institutionen er det afgørende vigtigt, at der opnås samarbejde mellem forældre, anbringende kommune og institutionen, og at der bliver bredest mulig enighed om, hvorledes en videreanbringelse i familiepleje, bør planlægges og forløbe.

Med andre ord der skal altid udarbejdes en udslusningsplan for at sikre barnets tarv under flytte processen, og det ansvar påhviler InuussuttutInaat, da institutionen har indgående kendskab til de forhold der gør sig gældende for barnet, og derfor har indflydelse på den aktuelle situation. Det er institutionens erfaring, at dette sker bedst ved at tage udgangspunkt i barnets behov, kombineret med en grundig faglig vurdering af den aktuelle situation.

Barnet viser vejen Vi ved, at brudte livs sammenhænge kan få alvorlige konsekvenser for barnets videre opvækst, og det er alt afgørende, at der skabes kontinuitet i barnets tilværelse og i barnets egen opfattelse af, at blive mødt og forstået med indlevelse og imødekommenhed.

Enhver adskillelse er forbundet med tab, og uanset hvorledes udbytte af anbringelsen på Inuussuttut Inaat har været, vil det være vores professionelle ansvar at sikre, at barnet får den bedst tænkelige udslusning herfra.

Det betyder, at vi for hvert barn og families vedkommende tilrettelægge en meget individuel plan, hvori der vil indgå hensynet til at barnet selv skal vise vejen og forældrene skal have mulighed for at tage afsked med deres barn på en måde, der ikke forhindrer barnets videre udvikling, og oplevelse af svigt.

For de børns vedkommende hvor vi ser en dyb og forpligtende følelsesmæssig relation mellem mor og barn, vil en udslusning til en plejefamilie / anden anbringelse, typisk tage 3-4 uger. Det vil her være vigtigt, at overføre dele af den relation barnet har til sin biologiske mor til barnets nye omsorgsperson.

Det tager tid og det er nødvendigt at afstemme sig efter barnets reaktioner, således at barnet er helt fortroligt med plejemoderen, inden det skal tage afsked med egen mor. I de tilfælde vil det være ønskeligt, at moderen følger med barnet til det nye opholdssted.

I de anbringelser hvor det er tydeligt observeret og hvor vi har arbejdet med moderens manglende evne til at knytte følelsesmæssige bånd til sit barn, vil en udslusning være af kortere varighed, - oftest 10-14 dage.

Her er det i barnets interesse, at få tilknyttet en varig og stabil omsorgsperson, som kan tilbyde barnet en vedvarende og omsorgsfuld kontakt. Det er ofte således, at barnets kontaktperson på institutionen har en mere fremtrædende rolle, og det vil derfor være kontaktpersonen der skal varetage en væsentlig del af udslusningen og sikre, at barn og plejemor er blevet fortrolige med hinanden inden afskeden med institutionen.

. I mange tilfælde vil InuussuttutInaatvære barnets første hjem, og derfor omfatter afskeden flere personer end blot kontaktpersonen og moderen.

Det tager tid og kræver ekstra ressourcer, menneskeligt som praktisk, at sikre den gode udslusning. For nogle anbringelsers vedkommende vil det være sådan, at vi anbefaler at kontaktpersonen følger barnet til det nye opholdssted og derved forsikrer barnet om trygheden ved det nye sted

. I andre tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at afskeden sker på institutionen med moderens medvirken. Det vil typisk være i de anbringelser hvor det ikke er lykkedes at etablere stærke bånd mellem mor og barn. Det afhænger således altid af vores vurdering af kvaliteten i barnets relation til sin familie, og af barnets egne ressourcer.

Efterværn For de fleste videreanbringelser i familiepleje vil det være nødvendig med efterværni form af opfølgende kontakt /rådgivning mellem institution og plejefamilien. Ved barnets fraflytning vil barnet få sin livsbogmed, samt personlige ejendele.

Det er afgørende for InuussuttutInaat, at vi altid tager udgangspunkt i Barnets Rettigheder og det betyder, at de beslutninger kommunen, familien og institutionen træffer i forbindelse med en udslusning, altid skal være til Barnets Bedste, hvilket er ét af hovedprincipperne ifølge FN Konventionen om Barnets Rettigheder.