Skadedyr, forsvar og fjender

Relaterede dokumenter
Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Kan vi helt undvære pesticider?

Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi. Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges

planteværn Vejledning i

Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

Bladlus i pil - årsager og mulighed for forebyggelse af skader

Mavrik Vita. Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier. Bee careful

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Økologisk havekursus Allerød 2019

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION?

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

IPM-produktion af udplantningsplanter

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

SYGDOMME OG SKADEDYR

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

Judith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse

IPM. Trips- overvågning og registrering

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

Kom tættere på insekterne

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU?

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Nye skadegørere i korn m.m.

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

For og imod GMO i foder og mælk

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Lidt om honningbiernes levevis

Dias 1 Økologisk havekursus Dias 2. Dias 3 Fra græs til grønsager. Dias 4. Køkkenhaven

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Insekter til forebyggelse og bekæmpelse

Modstandsdygtige biotek-kartofler

Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C.

Økologisk havekursus 2018

Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011

TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

TEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ PÅVIRKER DET SKADEGØRERE?

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.:

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.

Foto: CT SkadedyrsService

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf Telefax Giro 5 40 O2 87

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Dyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Hold dine frugttræer sunde

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Efterafgrøder i praksis

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer

Det begynder med os.

Timothe til frøavl. Etablering

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Transkript:

Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet

1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural Science (2006), 144 : 31 43. 1-2 forskel 2-3 ikke så stor forskel hvorfor nu det?

Skadedyr - Plantens forsvar Planteæder (Skadedyr) vil gerne spise planten - Planten vil ikke spises Hvad kan planten gøre passivt Bark, voks, torne, med flere. Hvad kan planten gøre aktivt Giftstoffer/ stoffer der afskrækker (sekundære metabolitter) Med kvælstof Alkaloider (3000), Glucosinolater (100), Cyanogene glycosider (60) med flere Uden Kvælstof Terpener (<10.000), Saponiner (mange!) med flere Kalde på skadedyrets fjender indirekte forsvar Herbivore induced plant volatile (HIPV) tiltrække nyttedyr, afskrække eller reducere skadedyrets vækst Kairomone stoffer der gavner modtageren og ikke afsenderen alarmstoffer hos bladlus advare andre bladlus stoffer fra fæces (skadedyr) der tiltrækker parasitoider

Skadedyrets modtræk Skadedyret har behov for at spise plantemateriale for at overleve Generalister eller specialist! Modtræk - specialist Afgiftningsmekanismer overfor planternes kemiske forsvar Ophobe plantens giftstoffer i kroppen for at værne mod fjender (nyttedyr) Kun få arter af skadedyr udvikler afgiftningsmekanismer per planteart http://www.cell.com/trends/plant-science/issue?pii=s1360-1385(12)x0005-0

Skadedyr - Fjender (nyttedyr) Nyttedyr Predatorer Løbebiller, rovbiller, guldøjelarver, svirrefluelarver, rovmider Parasitoider Fluer, galmyg og snyltehvepse skadedyr plante - nyttedyr Når skadedyret spiser af planten kan plante udsende stoffer som tiltrækker nyttedyr

Eksempler vi ser på i dag Afgrøde Skadedyr Forsvarsstoffer Tiltrækning Kål Den lille kålsommerfugl glucosinolater Vinterkarse Kålmøl Saponiner og glucosinolater Gulstribet Jordloppe Saponiner og glucosinolater Olie raps Glimmerbøsse glucosinolater Snudebiller Hvidkløver Hvidkløversnudebillen duftstof fra snudebillens fæces Spintherus dubidus Græsser Kløverhovedgnaveren duftstof fra snudebillens fæces Bathyplectes curculionis En hel række

Kål Glucosinolater sennepsbomben! Inaktiv stof + enzym = giftstof Stofferne er giftigt overfor insekter Uden disse stoffer ville der være flere skadegørere på kål Den lille kålsommerfugl Kan afmontere sennepsbomben Tilstedeværelsen af glucosinolater stimulere æglægning larven foretrækker kål over andre værtsplanter Larver der tidligere har smagt kål vil ikke spise andet https://en.wikipedia.org/wiki/file:pieris.rapae.caterpillar.jpg Kålmøllet har også evnen til at afmontere sennepsbomben Det samme har jordlopper glucosinolater kan virke som simulans til at spise mere.

https://en.wikipedia.org/wiki/barbarea_vulgaris#/media/file:31_barbarea_vulgaris_r.br.jpg Vinterkarse Indeholder glucosinolater og saponiner Saponiner findes blandt andet i bælgplanter og spinat Saponiner Hydrofob og hydrofil ende (sæbeagtig) Kan interagere med membraner Bitter smag Synes ikke at være skadelige for mennesker Kålmøl Mekanisme der afmonter sennepsbomben også involveret i pesticid resistens Voksne lægger æg på vinterkarse men larver ikke tåle saponiner Jordloppe - nogen populationer kan tåle saponiner andre kan ikke Den lille kålsommerfugl ser ikke ud til at være påvirket https://en.wikipedia.org/wiki/diamondback_moth https://en.wikipedia.org/wiki/phyllotreta_nemorum J. M. Augustin et al., / Plant Physiology (2012) 160 : 1881 1895 ST, modtagelig. AK, resistent jordloppe P type vinterkarse. G type vinterkarse

Olie raps Snudebille larver på raps sorter, forædlingslinier og krydsninger mellem majroe, havekål, kinakål m.m. Tilhøre kål familien Glucosinolater Krydsninger med beslægtet arter Bredere genetisk variation i raps Tilføre stoffer der ændre skadedyrets accept og evne til at finde værtsplante Indføre stoffer der sænker skadedyrets udvikling og øger dødlighed H L Schaefer et al., / PLoS ONE (2017) 12(7): 1-18 https://doi.org/10.1371/journal.pone.0180807 https://allearter-databasen.dk/index.php?taksonomi=meligethes+aeneus https://allearter-databasen.dk/index.php?taksonomi=ceutorhynchus+obstrictus Forsøg lavet med Ceutorhynchus napi, der er en snudebille på raps men ikke den blygrå rapssnudebille

Olie raps Dyrkningspraksis Push-pull strategier Fangplanter Ændre hvornår raps blomstre i forhold til skadedyrs overvintringssted tidlige, sene sorter? Ændre blomster farve Hvad ser skadedyret - glimmerbøsser Tillade mere ukrudtsplanter i afgrøde Ukrudts planter lokke skadedyr væk fra afgrøde Muligvis skabe bedre overlevelsesforhold for parasitoider Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet. Erik Tybirk http://www.knoldogtop.com/doc/doc_da_14.pdf Figur 3 and 4: Cook et al., / Arthropod-Plant Interactions (2013) 7:249 258

Hvidkløver Hvidkløversnudebillen Parasitoid: Spintherus dubidus Fæces fra voksne afgiver duftstoffer tiltrækker parasitoiden (kairomone) (Foto af U. Wyss, Kiel University) Kløverhovedgnaveren Parasitoid: Bathyplectes curculionis Fæces fra larver afgiver stoffer som tiltrækker parasitoiden (kairomone) Voksen parasitoid spiser nektar og honningdug fra bladlus!

Græsser Mange arter mange skadegører Der kendes parasitoider for flere skadegører Findes de alle i Danmark? Andre muligheder for nytteorganismer Nematoder jordlevendeskadegørere Insektpatogene virus Insektpatogene svampe Insektpatogene bakterier Anden mulighed Alkaloider produceret af endofytter Skadegører Kendt parasitoid Aksløber + Bladlus + Engrapgræsgalmyg Fritflue + Frøgræsugler Græsmøl + Gåsebillelarver + Hvidaksugle + (snylteflue) Hvidaksmide/Kuglemide (Rovmider?) Løvsnudebiller + Stængelmøl + Timothefluen Timothevikleren