Januar 2018 PROJEKTFORSLAG VEDRØRENDE FJERNVARMEFORSYNING AF KOMMENDE BOLIGOMRÅDE I HØJE TAASTRUP BENÆVNT NÆRHEDEN DEL 2 Høje Taastrup Fjernvarme Damgaard Rådgivende Ingeniører Algade 43 4000 Roskilde +45 46 32 04 70 post@damgaard-ri.dk www.damgaard-ri.dk CVR: 33748922
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Formål... 4 2.1 Baggrund... 5 2.2 Lovgrundlag for projektforslaget... 5 2.3 Forhold til anden lovgivning... 5 2.4 Områdeafgrænsning... 6 2.5 Arealafståelse og servitut... 6 2.6 Ansvarlige for projektet... 6 3 Anlægsbeskrivelse... 6 3.1 Anlægsbeskrivelse af fjernvarmescenariet... 6 3.1.1 Anlæggets udstrækning... 6 3.1.2 Kapacitet og varmebehov... 7 3.1.3 Forsyningssikkerhed... 7 3.1.4 Ledningsnet... 7 3.1.5 Brugeranlæg... 8 3.2 Anlægsbeskrivelse af varmepumpescenariet... 8 3.2.1 Systembeskrivelse... 8 4 Projektets gennemførelse... 8 4.1 Tidsplan og udbygningstakt... 8 5 Investeringsomkostninger... 9 5.1 Anlægsudgifter for fjernvarmescenariet... 9 5.1.1 Ledningsnet... 9 5.1.2 Brugerinstallationer... 10 5.2 Anlægsudgifter for varmepumpescenariet... 12 5.2.1 Varmepumper... 12 6 Finansiering... 13 6.1 Finansiering af fjernvarmescenariet... 13 6.2 Finansiering af varmepumpescenariet... 14 7 Økonomiske vurderinger... 14 7.1 Samfundsøkonomi og miljøforhold... 14 2 af 20
7.1.1 Følsomhedsvurdering... 15 7.2 Selskabsøkonomi... 16 7.3 Brugerøkonomi... 17 7.4 Miljøeffekter... 18 8 Konklusion... 19 Sagsnr.: 019-0942 Dokument nr. HTF VP PF 2 Version: 1 Udarbejdet af: CAC / JJR Kontrolleret af: CKD Godkendt af: JJR Dato: 02. januar 2018 3 af 20
1 Indledning Høje Taastrup Fjernvarme anmoder hermed Høje-Taastrup Kommune om at behandle dette projektforslag for fjernvarmeforsyning af en del af området omfattet af Udviklingsplan for Nærheden P/S, i henhold til bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 (Projektbekendtgørelsen) om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 2 Formål Projektforslaget er udarbejdet med formål at fjernvarmeforsyne den resterende del af Nærheden, som ikke er omfattet af Projektforslaget af d. 23.08.2016 omhandlende fjernvarmeforsyning af den første del af Nærheden. Følgende områder, jf. Udviklingsplan for Nærheden P/S, er medtaget i nærværende projektforslag: Tabel 1 Områder i Nærheden medtaget i nærværende projektforslag. Delområde / etape 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8 2.9 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 6.8 4 af 20
6.9 6.10 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 7.6 2.1 Baggrund Baggrunden for udarbejdelsen af projektforslaget er, at Høje-Taastrup Kommune har bedt Høje Taastrup Fjernvarme om at udarbejde et varmeprojektforslag for de resterende områder, hvor der bliver opført et større antal nye lavenergibygninger til beboelse og erhverv. Det har ført til, at områdets egnethed for fjernvarme er blevet undersøgt nærmere. Resultatet er, at der med det forventede byggeri er en difference i samfundsøkonomien til fordel for projektscenariet (fjernvarme) på knap 69 mio. kr. i forhold til referencescenariet (varmepumper). Der er en selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmescenariet på godt 40 mio. kroner over den 20-årige beregningsperiode. Da Høje Taastrup Fjernvarme ikke må genere overskud, vil den selskabsøkonomiske gevinst komme forbrugerne til gode. De brugerøkonomiske beregninger viser, at der er et brugerøkonomisk overskud på godt 1.200 kroner om året pr. forbruger ved fjernvarmescenariet i forhold til varmepumpescenariet set over en 20-årig beregningsperiode. Der er såvel samfunds- som selskabs- og brugerøkonomisk fordel ved projektscenariet (fjernvarme). På denne baggrund vurderes det, at der er grundlag for, at området udlægges som et lavtemperaturfjernvarmeområde. Vedtagelse af projektforslaget indebærer således, at området udlægges til lavtemperaturfjernvarme. 2.2 Lovgrundlag for projektforslaget Projektforslaget skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven samt i henhold til bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 (Projektbekendtgørelsen). Med varmeforsyningslov nr. 1307 af 24. november 2014 har Folketinget understreget vigtigheden af lovens formål om at fremme den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til bygningers opvarmning og til forsyning med varmt brugsvand og inden for disse rammer at forbedre miljøet såvel som at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. 2.3 Forhold til anden lovgivning Kommunen skal ifølge Projektbekendtgørelsens 5 drage omsorg for, at varmeplanlægningen 5 af 20
koordineres med anden relevant lovgivning. I det konkrete projekt vurderes der ikke at være anden lovgivning af væsentlighed for projektforslagets vedtagelse. 2.4 Områdeafgrænsning Området er vist i vedlagte Bilag 1, og de planlagte berørte ejendomme samt de nødvendige fjernvarmeledninger for forsyning af ejendommene er skitseret på bilaget. Fleksible stikledninger til forsyning af hver enkelt bolig er ikke vist på bilaget, men udgifter til anlægning af fleksible stikledninger er dog indregnet i projektforslaget. 2.5 Arealafståelse og servitut Fordelingsledningerne placeres i veje herunder private fællesveje. Det vil ikke være nødvendigt at udarbejde en deklaration på ledningerne. Stikledningerne placeres på privat grund. Der udarbejdes stikplaceringsaftaler i forbindelse med indgåelse af aftale om tilslutning til fjernvarme med den enkelte forbruger. 2.6 Ansvarlige for projektet Høje-Taastrup Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for godkendelse af dette projektforslag vedrørende fjernvarmeforsyning af området behandlet i nærværende projektforslag. Høje Taastrup Fjernvarme er ansvarlig for udarbejdelse af projektforslaget, der er udarbejdet i samarbejde med følgende virksomheder: Damgaard Rådgivende Ingeniører ApS Algade 43 3. sal 4000 Roskilde Niras A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød 3 Anlægsbeskrivelse 3.1 Anlægsbeskrivelse af fjernvarmescenariet 3.1.1 Anlæggets udstrækning Området er vist i vedlagte bilag 1, og de planlagte berørte ejendomme samt de nødvendige fjernvarmeledninger for forsyning af ejendommene er skitseret på bilaget. Den nøjagtige placering af fjernvarmeunits i de enkelte boliger er dog endnu ukendt, og placeringen af ledningerne vil derfor kunne ændre sig. 6 af 20
Det antages, at forsyningen kan foretages fra den eksisterende hovedledning som løber langs delområderne 5.3, 5.4, 2.5, 2.7 og 2.8. Nedenstående Tabel 2 viser antal tracémeter fordelt på ledningsdimensioner for det udlagte ledningsnet. Fleksible stikledninger, som ikke er vist på Bilag 1, indgår også i de angivne mængder. Tabel 2 Dimension [DN] Tracémeter fjernvarmeledning for forsyning af området omfattet af nærværende projektforslag Tracémeter [lbm] Fleksible stik 39.225 DN32-DN50 6.717 DN65 1.019 DN80 633 DN100 556 DN125 604 I alt 48.754 3.1.2 Kapacitet og varmebehov Det samlede varmebehov til den ny bebyggelse, som er omfattet af projektforslaget, er anslået til 6.670 MWh. Varmebehovet er fastlagt ud fra en antagelse om, at byggeriet vil leve op til kravene for energirammen i et 2020 byggeri. Det samlede energibehov pr. delområde fremgår desuden af vedhæftede Bilag 5. Den maksimale kapacitet, som skal tilgodeses med spidslast, er anslået til 6,0 MW under hensyntagen til opvarmning af brugsvand med gennemstrømningsvekslere samt under hensyntagen til samtidighed. Fjernvarmesystemet har den nødvendige kapacitet til rådighed til forsyning af de nye fjernvarmeforbrugere. 3.1.3 Forsyningssikkerhed Høje Taastrup Fjernvarme modtager varme fra VEKS, som har installeret stor grund- og reservelast til opretholdelse af forsyningssikkerheden. 3.1.4 Ledningsnet og kundeanlæg Idet området udlægges til lavtemperaturfjernvarme dimensioneres kundeanlæggene efter følgende temperatursæt: T,frem: 55 C T,retur: 25 C Størstedelen af året vil systemet køre ved disse temperaturer, dog vil fremløbstemperaturen gradvist blive skruet op ved en udetemperatur lavere end 0 C, idet fremløbstemperaturen ved 7 af 20
en dimensionerende udetemperatur på -12 C vil være 85 C. Disse temperaturer over året er anvendt i såvel dimensioneringen af ledningsnettet som varmetabsberegningerne. Der anvendes præfabrikerede fjernvarmerør i isoleringsserie 3. 3.1.5 Brugeranlæg Der installeres indirekte brugeranlæg, som forudsættes opført som individuelle fjernvarmeunits i hver bygning. Brugsvand opvarmes desuden med gennemstrømningsvekslere af hensyn til at kunne fungere med lavtemperaturfjernvarme. 3.2 Anlægsbeskrivelse af varmepumpescenariet 3.2.1 Systembeskrivelse Som alternativ til fjernvarmescenariet regnes der i nærværende projektforslag på et scenarie, hvor hver enkelt bygning/bolig forsynes individuelt via en varmepumpe (luft til vand). I tilfælde af individuel forsyning antages der luft-vand varmepumper, som antages at være det mest rentable alternativ til fjernvarme. Ved individuel forsyning med luft-vand varmepumper installeres der samtidigt varmtvandsbeholdere til varmt brugsvand. Den samlede installerede effekt pr. bygning bliver dermed lavere end i fjernvarmescenariet. 4 Projektets gennemførelse 4.1 Tidsplan og udbygningstakt Nybyggeriet antages realiseret i perioden fra primo 2021 til ultimo 2036 i henhold til den udbygningstakt der er angivet i Udviklingsplan, Nærheden 2015, dog tilpasset iht. Etapeplan for Nærheden, version 5.0 af 18. august 2017 for de etaper, som indgår her. De enkelte etaper antages således tilsluttet i følgende årstal: Tabel 3 Udbygningstakt Område Realiseret, år 2.4 2021 2.5 2021 2.6 2021 2.7 2021 2.8 2021 2.9 2021 4.2 2021 8 af 20
4.3 2021 4.4 2021 4.5 2021 4.6 2022 5.2 2022 5.3 2022 5.4 2021 5.5 2021 5.6 2023 6.1 2024 6.2 2024 6.3 2025 6.4 2025 6.5 2026 6.6 2027 6.7 2021 6.8 2028 6.9 2029 6.10 2030 7.1 2031 7.2 2032 7.3 2033 7.4 2034 7.5 2035 7.6 2036 I tilfælde af fjernvarme antages det, at ledningsnettet udlægges i forbindelse med områdets byggemodning, som antages foretaget et år forud for det enkelte delområdes realisering. Der antages fuld tilslutningsprocent på 100% i områderne. 5 Investeringsomkostninger 5.1 Anlægsudgifter for fjernvarmescenariet 5.1.1 Ledningsnet Anlægsudgifterne for fjernvarmenettet er baseret på erfaringer med anlægning af fjernvarme i forbindelse med lignende byggemodningsprojekter i Københavnsområdet / Nordsjælland jf. Damgaard Rådgivende Ingeniørers erfaringstal fra lignende projekter. I alt er anlægsomkostningerne fastsat til 57,5 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. tilskuddet fra VEKS som angivet i Tabel 4. Hertil skal tillægges 10% til omkostninger til rådgivning, tilsyn og 9 af 20
administration. I henhold til notatet Afregning af anlægs- og driftsudgifter mellem VEKS og HTK af 5. januar 1990 yder VEKS desuden et tilskud til Høje Taastrup Fjernvarme til dækning af anlægsudgifterne. Dette tilskud er således fraregnet de samlede anlægsudgifter og fremgår ligeledes af nedenstående Tabel 4. Tabel 4 Anlægsoverslag for fjernvarmenet Dimension Kr/lbm Ledningslængde [lbm] Anlægsudgift [Kr. ekskl. moms] Fleksible stik 1.000 39.225 kr. 39.225.000 DN32-DN50 1.785 6.717 kr. 11.989.596 DN65 1.785 1.019 kr. 1.818.877 DN80 2.094 633 kr. 1.325.401 DN100 2.522 556 kr. 1.402.278 DN125 2.853 604 kr. 1.723.212 Tilskud, VEKS - - kr. -4.422.000 I alt - - 53.062.364 5.1.2 Brugerinstallationer Ved de økonomiske analyser indregnes endvidere omkostningerne for kundernes varmeanlæg. For etablering af en brugerinstallation regnes med priserne angivet i nedenstående Tabel 4. Priserne er angivet ekskl. moms. og er baseret på en enhedspris for levering og installation af en fjernvarmeunit på 17.300 kr. ekskl. moms svarende til den pris Høje Taastrup Fjernvarme giver for denne ydelse via deres rammeaftale omhandlende levering og opsætning af fjernvarmeunits. Priser for etablering af større units fremgår nærmere af vedlagte Bilag 3. Brugsvand antages opvarmet med gennemstrømningsveksler, og der skal således ikke installeres varmtvandsbeholder. Tabel 5 Pristabel for samlede totale omkostninger for installation af brugeranlæg for fjernvarme Område Udgifter til brugerinstallationer [kr. ekskl. moms] 2.4 - Skole kr. 127.603 2.5 kr. 380.600 2.6 kr. 519.000 2.7 kr. 553.600 2.8 kr. 778.500 2.9 kr. 103.800 4.2 kr. 605.500 4.2 - Kontor kr. 74.855 10 af 20
4.2 - Anden institution kr. 46.412 4.2 - Detail kr. 17.300 4.3 kr. 1.431.182 4.4 kr. 1.242.455 4.5 kr. 990.818 4.5 - Kontor kr. 88.665 4.5 - Kvarterhus kr. 17.300 4.6 kr. 1.273.909 5.2 kr. 1.698.545 5.3 kr. 2.076.000 5.4 kr. 377.455 5.5 kr. 267.364 5.5 - Anden institution kr. 28.362 5.6 kr. 1.179.545 5.6 - Daginstitution kr. 17.300 6.1 kr. 3.680.182 6.1 - Anden institution kr. 28.362 6.2 kr. 2.123.182 6.3 kr. 1.572.727 6.4 kr. 1.321.091 6.4 - Kultur kr. 54.071 6.4 - Daginstitution kr. 17.300 6.5 kr. 3.098.273 6.6 kr. 2.909.545 6.6 - Detail kr. 17.300 6.7 kr. 1.203.136 6.7 - Kvarterhus kr. 17.300 6.8 kr. 636.955 6.9 kr. 1.501.955 6.10 kr. 731.318 7.1 kr. 1.077.318 7.1 - Daginstitution kr. 17.300 7.2 kr. 3.955.409 7.3 kr. 1.659.227 7.4 kr. 2.618.591 7.5 kr. 1.470.500 7.6 kr. 1.965.909 I alt kr. 45.573.021 Yderligere detaljer for brugerinstallationerne fremgår desuden af vedlagte Bilag 3. 11 af 20
5.2 Anlægsudgifter for varmepumpescenariet 5.2.1 Varmepumper Investeringsomkostninger i varmepumpescenariet følger det seneste teknologikatalog. For enfamilie-boliger er den forudsatte pris 52.150 kr. ekskl. moms pr. installation og for store bygninger (op til 160 kw) 528.950 kr. Som tidligere beskrevet vil den samlede installerede effekt pr. bygning være lavere i varmepumpe-scenariet end i fjernvarmescenariet, da der i varmepumpescenariet installeres varmtvandsbeholdere. Således fremgår den samlede investeringsomkostning af nedenstående Tabel 5. Tabel 6 Samlede investeringsomkostninger for etablering af nødvendige varmepumper i varmepumpescenariet Område Udgifter til varmepumper [kr. ekskl. moms] 2.4 - Skole kr. 1.672.646 2.5 kr. 1.760.000 2.6 kr. 2.400.000 2.7 kr. 2.560.000 2.8 kr. 3.600.000 2.9 kr. 480.000 4.2 kr. 2.800.000 4.2 - Kontor kr. 836.323 4.2 - Anden institution kr. 501.794 4.2 - Detail kr. 80.000 4.3 kr. 6.618.182 4.4 kr. 5.745.455 4.5 kr. 4.581.818 4.5 - Kontor kr. 1.025.332 4.5 - Kvarterhus kr. 80.000 4.6 kr. 5.890.909 5.2 kr. 7.854.545 5.3 kr. 9.600.000 5.4 kr. 1.745.455 5.5 kr. 1.236.364 5.5 - Anden institution kr. 320.646 5.6 kr. 5.454.545 5.6 - Daginstitution kr. 80.000 6.1 kr. 17.018.182 6.1 - Anden institution kr. 320.646 12 af 20
6.2 kr. 9.818.182 6.3 kr. 7.272.727 6.4 kr. 6.109.091 6.4 - Kultur kr. 585.424 6.4 - Daginstitution kr. 80.000 6.5 kr. 14.327.273 6.6 kr. 13.454.545 6.6 - Detail kr. 80.000 6.7 kr. 5.563.636 6.7 - Kvarterhus kr. 80.000 6.8 kr. 2.945.455 6.9 kr. 6.945.455 6.10 kr. 3.381.818 7.1 kr. 4.981.818 7.1 - Daginstitution kr. 80.000 7.2 kr. 18.290.909 7.3 kr. 7.672.727 7.4 kr. 12.109.091 7.5 kr. 6.800.000 7.6 kr. 9.090.909 I alt kr. 213.931.902 Yderligere detaljer fremgår desuden af vedlagte Bilag 4. 6 Finansiering 6.1 Finansiering af fjernvarmescenariet I fjernvarmescenariet er anlægsinvesteringerne på ledningsnettet finansieret af Høje Taastrup Fjernvarme, dog betaler brugerne en fast afgift for tilslutning til nettet jf. Høje Taastrup Fjernvarmes tarifblad. Finansieringsfordelingen ser ud som følger: Tabel 7 Investeringsomkostning Finansieringsfordeling i fjernvarmescenariet Etablering af ledningsnet inkl. stikledninger Etablering af brugerinstallationer Finansiering, HTF [Kr. ekskl. moms] 100% Finansiering, Brugeren [Kr. ekskl. moms] Fast tilslutningsafgift jf. tarifblad 0% 100% Såfremt den enkelte beboer ikke ønsker at foretage investeringen i en fjernvarmeunit, vil det desuden være muligt at få unit en finansieret gennem Høje Taastrup Fjernvarmes 13 af 20
abonnementsordning. Således er den enkelte beboer ikke afhængig af at opnå finansieringsmuligheder gennem bank eller lignende for tilslutning til fjernvarme. 6.2 Finansiering af varmepumpescenariet I varmepumpescenariet finansierer brugeren selv alle anlægsomkostninger til etablering af varmepumpeanlægget. 7 Økonomiske vurderinger 7.1 Samfundsøkonomi og miljøforhold Til de samfundsøkonomiske beregninger er der anvendt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen august 2017, hvorfra der bl.a. indgår forudsætninger om: - Inflationsantagelser - Brændselspriser - Elpriser - Emissionskoefficienter - Prissætning af emissioner Det er antaget, at varmeforsyningen i projektet følger den produktionsfordeling, som er beskrevet i rapporten Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet 2017 1, og de samfundsøkonomiske priser beregnet i rapporten er brugt til at beregne projektets samfundsøkonomiske omkostninger. Det antages, at projektet tilsluttes varme løbende fra 2021-2036 jf. takten angivet i ovenstående Tabel 3. Forskelle i forventede tekniske levetider er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i år 2040. Der antages flg. teknisk levetid: - Nye fjernvarmeledninger: 40 år - Fjernvarmebrugeranlæg: 20 år - Varmepumpe-anlæg: 20 år Projektets nutidsværdi beregnes for en 20-årig periode baseret på en diskonteringsrate på 4% og der regnes i faste 2017-priser. De samfundsøkonomiske resultater for henholdsvis projektet og referencen er sammenstillet i følgende tabel: 1 http://www.veks.dk/da/service/samfundsoekonomi 14 af 20
Tabel 8 Samfundsøkonomiske omkostninger opgjort i 1000 kr. Projekt Reference Sammenligning (fjernvarme) (varmepumper) Forskel Kapitalomkostninger 88.985 120.422-31.438 Elsalg -11.362 - -11.362 Brændselsomkostninger 37.788 17.192 20.596 Miljøomkostninger 427 149 278 CO2-omkostninger 58 9 49 D&V 12.001 60.096-48.095 Afgiftsforvridningseffekt -29-806 777 I alt 128.394 197.062-68.668 Det ses af ovenstående tabel, at projektscenariet er det mest rentable scenarie med en samfundsøkonomisk fordel på 68,7 millioner kr. svarende til en fordel på 35 % i forhold til referencescenariet. Detaljerede beregninger kan desuden ses i Bilag 6A. 7.1.1 Følsomhedsvurdering Der er gennemført følsomhedsberegninger for: - Ændret kalkulationsrente +/-1% - Investeringsomkostning på +/- 20% - Brændselspriser +/- 20% - Drift og vedligehold +/- 20% 15 af 20
Figur 1 Følsomhedsberegning af samfundsøkonomien ved ændring af diverse parametre Det ses, at resultatet ikke er specielt følsomt over for ændringer i parametre. Ingen af følsomhedsanalyserne ændrer på at projektet er mere rentabelt end referencescenariet. 7.2 Selskabsøkonomi Høje Taastrup Fjernvarme er en del af VEKS systemet og aftager derfor varme til en pris, som aftales årligt. Den andel af faste afgifter som Høje Taastrup Fjernvarme betaler til VEKS årligt, er inkluderet i beregningerne. Afgifter og køb af kvoter en del af den pris som HTF betaler til VEKS, og kan ikke ses marginalt for det specifikke projekt. Nedenstående tabel viser de selskabsøkonomiske omkostninger og indtægter summeret op over en 20-årig periode. 16 af 20
Tabel 9 Selskabsøkonomiske omkostninger opgjort i 1000 kr., nutidsværdi over periode på 20 år Projektscenariet - fjernvarme Omkostninger Betaling til VEKS [125,06 kr./gj] -48.770 Investeringer ledningsnet -58.007 Scrapværdi 12.434 Indtægter Fjernvarmesalg 28.124 Abonnement 30.661 Effektafgift 30.589 Stikledningsbidrag 38.245 Investeringsbidrag 2.490 Tilskud fra VEKS* 4.489 I alt 40.189 *69 % af 3.560.000 kr. i 1988 kr. omregnet til 2017-kr. Tilskuddet fra VEKS til HTF skyldes en aftale om resterende anlægsudgifter for ledningsnet i Gammelsø. 7.3 Brugerøkonomi Brugerøkonomien er beregnet for et standardhus på 110 m2, og afspejler den årlige omkostning i år 2021. Alle investeringer i brugerinstallationer er medregnet. For at finde den årlige omkostning er der beregnet en årlig ydelse over installationens levetid. I fjernvarmescenariet er der udover fjernvarmeafgift inkluderet effektafgift, tilslutningsafgift og investeringsbidrag. De sidste to er inkluderet som en årlig ydelse. Driftsomkostninger er inkluderet i fjernvarmeabonnementet. Der er indregnet 50% rabat på såvel tilslutningsafgift som effektafgift jf. Høje Taastrup Fjernvarmes tarif-struktur for lavenergibyggeri. Priser er opgjort inkl. moms. Investeringerne er omregnet til årlige omkostninger med en real kalkulationsrente på 1,5%. Dette svarer til ca. 3 % i markedsrente, som svarer til niveauet for et fastforrentet lån. Nedenstående tabel viser brugerøkonomien for et standardhus. Brugerøkonomien er til fordel 17 af 20
for projektet med en difference på 1.204 kr. årligt. Tabel 10 Brugerøkonomiske omkostninger i henholdsvis projekt- og referencescenariet Årlige brugerøkonomiske omkostninger, standardhus, inkl. moms Projekt Reference Varme forbrug, 110 m2 hus, MWh 2,2 2,2 Fjernvarme, årlige afgifter Fjernvarmekøb i alt, kr. årligt -925 Fjernvarmeabonnement, kr. årligt -1.185 Effektafgift -1.028 Varmepumpe, årlige omkostninger til el og drift Forbrug, el til varmepumpe, MWh 0,72 Elkøb, kr./år -1.295 Driftsomkostninger, brugerinstallationer, kr. -456-2.524 Investeringer som afskrives over installationens levetid Samlet investering i brugerinstallationer, kr. 21.625 65.188 Årlig ydelse (20 år af NPV), kr. -1.260-3.038 Investeringsbidrag, kr. 3.812 Årlig ydelse (40 år), kr. -127 Stikledningsbidrag, kr. 20.070 Årlig ydelse (40 år), kr. -671 I alt, årlig omkostning [kr.] -5.652-6.856 Detaljerede beregninger kan ses af bilag 8. 7.4 Miljøeffekter I nedenstående tabel er miljøemissioner for projektscenariet (fjernvarme) og referencescenariet (varmepumper) opgjort som en sum for den anskuede 20-årige periode. I projektscenariet 18 af 20
indgår miljøemissioner forbundet med brændsler fratrukket miljøemissionerne til den substituerede elproduktion. 2 Miljøemissionerne for fjernvarmescenariet er beregnet på baggrund af VEKS milljøkortlægning. I referencescenariet indgår miljøemissionerne forbundet med den forbrugte el. Tabel 11 Miljøeffekter Projekt Reference Miljøemissioner, tons (fjernvarme) (varmepumper) CO 2-emissioner 10.075 2.467 SO 2-emission 1 3 NO X-emission 11 8 PM2,5-emission 0 CO 2-ækvivalente emissioner (CH 4 og N 2o) 128 8 Konklusion På baggrund af de i nærværende projektforslag udførte beregninger kan det konkluderes, at der over en 20 års periode er en samfundsøkonomisk fordel ved projektscenariet på 68,7 mio. kroner (fjernvarme) svarende til ca. 35% i forhold til referencescenariet. Følsomhedsanalyser på eksempelvis investeringsomkostninger (20%), driftsomkostninger (20%) og brændselsomkostninger (20%) ændrer ikke på dette billede. Der er en selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmescenariet på godt 40 mio. kroner over den 20-årige beregningsperiode. Da Høje Taastrup Fjernvarme ikke må generere overskud, vil den selskabsøkonomiske gevinst komme forbrugerne til gode. De brugerøkonomiske beregninger viser, at der er et brugerøkonomisk overskud på godt 1.200 kroner om året pr. forbruger ved fjernvarmescenariet i forhold til varmepumpescenariet. Vedtagelse af projektforslaget vil således være i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens formål om at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Begrundet i dette, anbefales Høje-Taastrup Kommune således at vedtage dette projektforslag, der indebærer, at området Nærheden del 2 udlægges til forsyning med lavtemperaturfjernvarme. 2 Ved prissætningen af miljøeffekter i den samfundsøkonomiske beregning indgår CO2-andelen i elproduktion ikke, da el er kvoteomfattet og CO2 (kvoteprisen) dermed allerede indregnet i elprisen. I ovenstående tabel er alle emissioner medtaget. 19 af 20
9 Bilagsoversigt Bilag 1 Kort med ledningsnet og områdeafgrænsning Bilag 2 Omkostninger, ledningsnet Bilag 3 Omkostninger, brugerinstallationer Bilag 4 Omkostninger, varmepumper Bilag 5 Varmebehov, udbygningstakt og etagearealer Bilag 6 Samfundsøkonomiske beregninger og forudsætninger - Projektscenarie Bilag 7 Samfundsøkonomiske beregninger og forudsætninger - Referencescenarie Bilag 8 Selskabsøkonomiske beregninger og forudsætninger Bilag 9 Brugerøkonomiske beregninger og forudsætninger 20 af 20