12. april Reformpakken 2020

Relaterede dokumenter
24. februar Konvergensprogram 2009

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009

Oversigt over resuméer

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Kommunaludvalget KOU alm. del Bilag 67 Offentligt. reformpakken Kontant sikring af Danmarks velfærd. kort fortalt

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Faktaark oversigt. 8. maj Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Finanspolitisk styring i Danmark

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor. Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa

Status for finanspolitikken oktober 2009

Budgetlovens nye vagthund

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

Visioner og målsætninger for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik. Oplæg i Væksthus Midtjylland Den 9. oktober 2008

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé

DØR s efterårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 1. november 2012

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

danmarks konvergensprogram 2011

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Oplæg til trepartsmøde

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Offentlige finanser i dag og før budgetloven. Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

Offentlig forskning 8

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2011

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Den danske model og den mentale globalisering

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

Analyser og anbefalinger i

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Produktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard

Analyse 12. marts 2012

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

Finanspolitikken til grænsen

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

4. Erhvervsinvesteringer

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

DANMARKS NATIONALBANK

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Små og mellemstore virksomheders

POLITISK VÆRKTØJSKASSE BUDGETLOVENS ABC BUDGETLOVENS ABC

Health survey overgang til output approach

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Få kvindelige chefer i Danmark

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Offentligt underskud de næste mange årtier

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Økonomisk Redegørelse. December 2010

Lad mig starte med at forklare, hvad konvergensprogrammet er:

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Europaudvalget 2010 Rådsmøde økofin Bilag 4 Offentligt

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011

Erhvervsfremmeakademiet

Notat. Sparede renteudgifter ved nedbragt offentlig gæld og holdbar finanspolitik. 5. januar 2018

Transkript:

12. april 211 Reformpakken 22

Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14 5 1 15 2 25 3 2

Med Reformpakken 22 Lægger regeringen sit langsigtede budget frem Fremlægger regeringen sit svar på de udfordringer, dansk økonomi står over for Fremlægges konkrete initiativer, der bidrager til at sikre sunde offentlige finanser og vækst i økonomien frem mod 22 3

Dansk økonomi er kommet bedre gennem krisen end frygtet Offentligt underskud i 21 på 51 mia. kr.: 12 mia. lavere end skønnet i december 21. 44 mia. kr. lavere end skønnet i december 29. Ekstra indtægter på 3 mia. kr. fra pensionsafkastskatten. Aktiekurser næsten fordoblet og obligationskurserne steg. Underskuddet i 211 nedjusteret fra 84 til ca. 7 mia. kr. - færre ledige og flere indtægter fra Nordsøen. Men underliggende er de offentlige finanser stort set uændrede og udfordringerne fremadrettet er dermed ikke ændret! 4

Centrale mål 5

Centrale mål i Reformpakken 22 Strukturel balance på de offentlige finanser i 22. Gældsopbygningen bremses. Målet nås med reformer, som øger arbejdsudbuddet, og bedre styring af de offentlige udgifter. Den private beskæftigelse skal øges med 125. personer fra 21 til 22. Vækstpotentialet forøges til omkring 2 pct. om året mod ca. 1 pct. i fravær af nye tiltag. De primære offentlige udgifter skal udgøre under 5 pct. af BNP i 22. Herudover sigtes mod, at det offentlige forbrug udgør under 27 pct. af BNP. De konkrete reformer skaber plads til vækst i de offentlige serviceudgifter på ca. 4 mia. kr. om året i 214-22. Der indføres bindende udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, som er forankret i en særlig lov om udgiftslofter. Fortsat skattestop, så vi ikke bremser væksten. Så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og så danskernes økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter. 6

Målet om balance i 22 er centralt, fordi: Gældsopbygningen bremses Sikrer handlemuligheder ved økonomiske tilbageslag Styrker troværdigheden og grundlaget for lave renter Overskridelser af 3 pct.s grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten undgås 7

Udfordringen 8

Udfordringens størrelse i 22 Mia. kr. 8 7 Med fortsat høj vækst i det offentlige forbrug Mia. kr. 8 7 6 5 Med fast udgiftsstyring 6 5 4 4 3 2 69 47 Efter Genopretningsaftalen 24 3 2 1 23 1 9

Det er nødvendigt med bedre udgiftsstyring Pct. 3, Pct. 3, 2,5 2, 2,5 2, 1,5 1,5 1,,5 1,,5, 93-1 2-9 1-13 14-2, Planlagt Realiseret 1

Nyt styringssystem med udgiftslofter Lofter fastsættes med baggrund i de centrale mål i 22-planen Der disponeres kun over penge, der er fundet finansiering til Politisk bindende Omfatter hhv. stat, kommuner og regioner Gælder for en løbende 4-årig periode Forankres i lov om udgiftslofter Økonomiske sanktioner skal understøtte overholdelse af udgiftslofterne. 11

Danmark har de højeste skatter og offentlige udgifter i OECD Skattetryk Pct. af BNP Pct. af BNP 7 6 5 7 6 5 Offentlige udgifter Pct. af BNP Pct. af BNP 7 6 5 7 6 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 12 DK SWE ITA BEL FIN AUT FRA NOR HUN LUX DEU CZE GBR ISL CAN NZL ESP CHE GRC SVK IRL KOR USA Pct. af BNP Pct. af BNP 35 35 Pct. af BNP Pct. af BNP 25 25 3 3 2 2 25 25 15 15 2 2 15 15 1 1 1 1 5 5 5 5 DNK NLD SWE ISL FIN BEL FRA UK NOR HUN CZE CAN ITA PRT GRC ESP NZL SVK AUT JPN DEU IRL OECD POL AUS USA LUX KOR TUR MEX CHE DK SWE ISL FIN NOR FRA BEL CAN GRC IRL GBR ESP HUN ITA USA NZL NLD AUT KOR CHE CZE LUX SVK DEU DK FIN FRA SWE BEL GRC AUT ITA UK NLD ISL EA HUN IRL PRT DEU NOR CZE ESP POL CAN USA LUX SVK TUR CHE MEX Offentligt forbrug Offentlige lønudgifter

Udfordringen efter 22 med afdæmpet vækst i det offentlige forbrug Strukturel saldo uden yderligere tiltag Nettogæld og ØMU-gæld til 25 Saldo i pct. af BNP 3, Saldo i pct. af BNP 3 Pct. af BNP 12 Pct. af BNP 12 2, 1,, -1, -2, -3, -4, -5, -5 1 2 3 4 5 6 7 2 1-1 -2-3 -4 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2-2 -2 1 2 3 4 5 Nettogæld ØMU-gæld 13

Hvad driver svækkelsen af de offentlige finanser? Demografisk udvikling til 22: Arbejdsudbuddet reduceres svarende til 65. personer 225. flere pensionister Virkning på de offentlige finanser: Færre i arbejdsstyrken 13 mia. kr. Træk på sundhed mv. 12 mia. kr. Øgede udgifter til folkepension 7 mia. kr. Aftagende Nordsø-provenuer og energiafgifter 7 mia. kr. 14

Ingen nemme løsninger 15

Tre veje til balance i 22 Højere skatter: Selv ved en fremadrettet halvering af realvæksten i det offentlige forbrug i forhold til de seneste 3 år, skal skatten sættes op med 3-35 mia. kr. Nulvækst i udgifterne/besparelser på en række udgiftsområder: Balance i 22 kan opfyldes med omtrent nulvækst i det offentlige forbrug i 214-22, men det fordrer besparelser på kernevelfærd for at finansiere fx øgede sundhedsudgifter. Reformer: reformer, der øger beskæftigelsen, medfører øget vækst og velstand og styrker de offentlige finanser. Det giver plads til en vækst i den offentlige service på 4 mia. kr. om året i 214-22. 16

Regeringens svar på udfordringerne 17

Regeringens svar er reformer Senere tilbagetrækning Hurtigere igennem uddannelserne Færre på førtidspension og i fleksjob 18

Svar på udfordringen Udfordring Svar på udfordringen 3 mia. kr. Reform af SU og førtidspension 23 mia. kr. 18 mia. kr. Forsvarsudgifter Tilbagetrækningsreform 2 mia. kr. 19

Reformer styrker de offentlige finanser og skaber plads til vækst i kernevelfærden Strukturel saldo med og uden reformer Pct. af BNP 3, 2, 1,, -1, -2, -3, -4, 1 22-forløb Uden reform Pct. af BNP 3-5, -5 2 21 22 23 24 25 2 1-1 -2-3 -4 Vækst i ressourcer til offentligt forbrug M ia. kr. (211-priser) 35 3 25 2 15 1 5 M ia. kr. (211-priser) 13 14 15 16 17 18 19 2 35 3 25 2 15 1 5 Basisforløb 22-forløb 2

ØMU-gælden stabiliseres ØMU-gæld (bruttogæld) Pct. af BNP 12 1 Pct. af BNP 12 1 8 6 4 8 6 4 2 2 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 Uden reform 22-forløb 21

Reformer styrker vækst og beskæftigelse 22

DØR skal vurdere finanspolitik og udgiftslofter Mere fremtrædende rolle for DØR i vurdering af og diskussion om udgiftspolitikken. DØR skal årligt vurdere: holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo om udgiftslofterne er afstemt med de finanspolitiske mål DØR skal også vurdere overholdelsen af udgiftslofterne. 23

Den private beskæftigelse øges med 125. personer frem mod 22 1. personer 1. personer 67 125 14 12 1 8 6 4 2-2 -4-6 -42 25 82-9 14 12 1 8 6 4 2-2 -4-6 24 Demografi Allerede gennemførte reformer Nye reformer Reserveret til offentlig beskæftigelse Konjunkturer Samlet privat beskæftigelse

Vækstmulighederne fremadrettet Vækst i (strukturelt) BNP, 214-22 Pct. Pct. 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Uden reform og fortsat lav produk-tivitetsvækst Uden reform 22-forløb, 25

Regeringens svar vs. S/SF s svar Mia. kr. 5 47 mia. kr. 4 3 2 31 mia. kr. Skatteelementer fra genopretningsaftalen 2 mia. kr. 1 Fair Løsning Trepart Udfordring S-SF (egne tal) Ministeriernes vurdering Studerende hurtigere igennem Skat (inkl. genopretning) minus merudgifter 26