Peter og hedningerne

9 TIL SABBATTEN 29. AUGUST 2015 Peter og hedningerne Ugens vers Introduktion Peter svarede: Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på (ApG 2,38-39). Peter var den første af apostlene til at forkynde frelse for hedningerne. Han blev ved med at have en ledende stilling i kirken i adskillige år efter dens grundlæggelse, også efter at Paulus blev den store missionær for hedningerne. Sammen med Paulus hjalp Peter den første kirke og dens ledere, der for det meste var jøder, til at forstå, at missionsbefalingen indbefattede hele verden. Peter gjorde en indsats for at skabe en integreret kirke, hvor han forenede de hedningekristne, som ikke kendte til mange af de finere nuancer inden for jødedommen og dens kultur, med de jødekristne. Deres skikke havde en tendens til at fremstå som guddommelige absolutter. Som alle pionermissionærer var Peter nødt til at skelne mellem uforanderlige guddommelige absolutter og de skikke, der er kulturelle og relative og ikke har vigtige konsekvenser for den troendes liv, enten man er jøde eller hedning. Ved kirkemødet i Jerusalem var det derfor Peter, der sagde om hedningerne, at Gud har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen (ApG 15,9). Peter var på denne måde med til at løse de problemer, der truede med at splitte den første kirkes enhed. Ugens tekster ApG 2,5-21; 10,1-8. 23-49 Rom 2,14-16 ApG 10,9-22; 11,1-10; 15,1-35 88

SØNDAG 23. AUGUST 2015 Peter på Pinsedagen Jesu sidste ord før himmelfarten havde med mission at gøre: Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende (ApG 1,8). Igen ser vi befalingen om at forkynde evangeliet i hele verden. Kun 10 dage senere begyndte dette kald at udvikle sig, og Peter havde en nøgleposition i det hele. ApG 2,5-21 Hvordan viser denne begivenhed, at det var Guds hensigt, at evangeliet skulle nå hele verden, og den rolle jøderne skulle have i denne forkyndelse? Missionsbefalingen gik allerførst i opfyldelse på Pinsedagen. Helligåndens udgydelse havde til formål, at hele verden skulle nås med evangeliet. Denne første udgydelse af Helligånden førte til store resultater på Pinsedagen. Men det var kun en forsmag på meget større resultater, der skulle komme i de efterfølgende år. Peters tale indeholdt nogle få hovedpunkter, som er relevante også i dag. For det første blev de gammeltestamentlige profetier og løfter opfyldt i Kristus (ApG 2,17-21). Det viste sig i de mægtige gerninger og undere, der ledsagede hans arbejde, og også gennem hans død og opstandelse (vers 22-24). For det andet blev Jesus ophøjet, placeret ved Guds højre hånd og er nu Messias (den salvede) og alles Herre (vers 33-36). I ham vil alle, som omvender sig og bliver døbt, modtage tilgivelse for deres synder (vers 38-39). Her ser vi den aktive og højrøstede Peter forsvare sin tro på Jesus. Han blev kaldt af Jesus til at være en stærk leder i kirkens første tid. Selv om han var mindre verdensvant, effektiv og fleksibel mht. andre kulturer og religioner end Paulus (se Gal 2,11-14), banede Peter vejen for evangeliets forkyndelse i 15 lande, idet han prædikede til de adspredte jøder, der var kommet til Jerusalem. På denne måde byggede han en meget vigtig bro, som bragte de gode nyheder til datidens mellemøstlige verden. Til at tænke over Hvad viser beretningen om Pinsedagen om vores absolutte behov for Helligånden i vores liv? Hvilke valg kan vi foretage for at blive mere lydhøre over for Helligåndens ledelse? 89

MANDAG 24. AUGUST 2015 Cornelius omvendelse 1. del ApG 10,1-8. 23-48 Hvad kan vi lære af historien om denne hedning, der blev en af Jesu efterfølgere, når det gælder frelse og at vidne for andre? Cornelius omvendelse, en officer i den romerske hær og hedning, er blevet kaldt hedningernes pinsedag. Det er en meget afgørende beretning i Apostlenes Gerninger og handler om det yderst vigtige spørgsmål, den første kirke stod over for kan en hedning blive en kristen uden først at blive en jøde? Den romerske hærs hovedkvarter for hele Judæa, Jerusalem indbefattet, lå i Cæsarea. Cornelius var en af seks officerer, der havde kommandoen over de 600 soldater, der udgjorde den italienske deling, som holdt til der. Hans navn antyder, at han stammede fra en meget kendt romersk militærfamilie, der tidligere havde indbefattet den officer, der besejrede Hannibal, den kartagiske general, der forvoldte skader i Romerriget i mange år. Men hvad der er mere betydningsfuldt er, at Cornelius var en from og gudfrygtig mand, som havde et levende åndeligt fællesskab med sin familie, bad regelmæssig og var meget gavmild over for de nødlidende. Gud hørte hans bønner og sendte en engel til ham med et særligt budskab. Cornelius troede på Gud som himlens og jordens skaber og havde ærefrygt for ham, idet han anerkendte hans herredømme og søgte råd hos ham for alle situationer i sit liv. Han var trofast mod Jehova i sit hjem og i sine offentlige opgaver. Han havde opstillet et alter for Gud i sit hjem; for han turde ikke forsøge at gennemføre sine planer eller bære sit ansvar uden Guds hjælp. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 133). Læg også mærke til, hvad der skete, da Cornelius endelig mødte Peter. Han faldt ned og tilbad ham, noget der må have forfærdet Peter. Vi ser altså, at denne hedning, som Gud fandt behag i, og som var en gudfrygtig mand, alligevel havde meget at lære selv på det mest elementære plan mht. sandheden. Men han var uden tvivl ved at finde ud af det. Til at tænke over Hvilke af Cornelius karaktertræk vil vi, på trods af hans uvidenhed, have godt af at efterligne i vores eget åndelige liv? 90

TIRSDAG 25. AUGUST 2015 Cornelius omvendelse 2. del Så tog Peter ordet og sagde: Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed (ApG 10,34-35). Selv om disse ord ikke virker særlig revolutionerende for os i dag, var det en forbløffende bekendelse for Peter at komme med. Vi må huske, hvem Peter var, hvor han kom fra, og den holdning, han havde og stadigvæk kæmpede med (se Gal 2,11-16). Der er dog ingen tvivl om, at hans erfaring med Cornelius hjalp ham til endnu tydeligere at se sin fejlagtige holdning og at få et klarere billede af, hvad Guds hensigt var med evangeliets budskab. ApG 10,33 ApG 11,14 Rom 2,14-16 Hvad sagde Cornelius til Peter, som viste, at han på trods af sin store uvidenhed forstod, at det at følge Jesus også betyder at adlyde ham? Hvad siges der i dette vers, der viser os behovet for at udbrede evangeliet selv til en så gudfrygtig mand som Cornelius? Hvordan hjælper denne tekst os til at forstå, hvad der skete med Cornelius? Som vi har set, var Cornelius en hedning, der var gudfrygtig (ApG 10,2), selv om han endnu havde meget at lære (har vi ikke alle det?). Men hans faste, bøn og gavmildhed vidnede om et hjerte, der var åbent over for Gud; og da det rigtige tidspunk kom, udførte Gud et mirakel i hans liv. En vigtig pointe at huske i denne beretning er, at selv om en engel viste sig for ham, var det ikke englen, der prædikede evangeliet for ham. I stedet åbnede englen vejen, så Cornelius kunne møde Peter, som fortalte ham om Jesus (se ApG 10,34-44). Her ser vi et eksempel på, hvordan Gud bruger os mennesker som sine budbærere til verden. 91

ONSDAG 26. AUGUST 2015 Peters syn Som vi så i går, havde Peter en ændret holdning, da han mødte Cornelius, mht. hedningerne, som de andre jødiske troende endnu ikke havde forstået (se ApG 10,44-45). Hvad havde forandret Peter? ApG 10,9-22; 11,1-10 Hvad siger disse afsnit om, hvor fastgroede Peters forkerte holdninger var, siden det krævede noget så drastisk at åbne hans sind? Cornelius omvendelse og Peters rolle i at vidne for ham var så betydningsfulde for kirkens mission, at Gud på en overnaturlig måde kommunikerede både med missionæren og hans kommende vært. Mens en engel besøgte Cornelius, fik Peter et syn. En anden detalje, vi ikke bør overse er, at Peter boede hos en garver i Joppe (ApG 9,43; 10,6.32). Garvere og deres arbejde var afskyelige for jøderne; for de rørte ved døde dyr og benyttede ekskrementer i deres arbejdsprocesser. Garverier var ikke tilladt i byerne; læg mærke til, at Simons hus lå ved havet (ApG 10,6). Den kendsgerning, at Peter boede hos en garver, antyder, at han allerede før sit syn havde indset, at nogle af hans tidligere holdninger gik på tværs af evangeliets budskab. Både Peter og Cornelius familie havde brug for at komme af med noget af deres kulturelle bagage. Alle folkeslag, repræsenteret ved alle slags dyr i Peters syn, er Guds børn. Peters kald til at vidne for Cornelius betyder også, at selv om Gud accepterer alle mennesker, accepterer han ikke på samme måde alle religioner. Cornelius var allerede en religiøs mand, ligesom de fleste andre i datidens samfund. Som soldat ville han kende til Mitratilbedelse, og som officer ville han også have deltaget i tilbedelse af kejseren. Men dette var ikke acceptabelt for Gud. Der ligger en lærdom heri for dem, som i dag henvender sig til ikke-kristne religioner på det grundlag, at de står på lige fod med kristendommen. Selv om dette af og til sker pga. politisk korrekthed, vil en sådan holdning føre til en udvanding af Bibelens klare lære om, at kristentroen er enestående og afgørende. Til at tænke over Hvordan kan vi vise respekt over for de mennesker, hvis tro vi anser for forkert, uden at give indtryk af, at vi selv går ind for disse trospunkter? Hvad er forskellen på at respektere mennesker og at respektere deres tro? 92

TORSDAG 27. AUGUST 2015 Jerusalemkendelsen Den store fremgang i mission blandt hedningerne førte til det afgørende spørgsmål for den første kirke mht. hedninger, der kom til at tro på Jesus, en tro der indpodede dem i Guds folk (Rom 11,17). Der opstår altid spændinger, når folk fra andre religioner eller kulturer tilslutter sig et etableret trosfællesskab. I dette tilfælde antog de jødekristne med deres høje agtelse for kravene i Det Gamle Testamentes love og ritualer, at de hedningekristne skulle godtage og adlyde disse love og ritualer. Det vigtigste spørgsmål drejede sig om omskærelse, som var det grundlæggende bevis for mænd på, at man blev optaget i det jødiske samfund og symboliserede overholdelsen af alle jødedommens krav. Skulle man kræve, at hedninger, der blev kristne, blev omskåret? Nogle af de jødekristne i Judæa mente i hvert fald, at de skulle og udtalte deres overbevisning i meget kraftige teologiske vendinger. For dem var det afgørende for at blive frelst. ApG 15,1-35 Hvad skete ved kirkemødet i Jerusalem, som var med til at afgøre dette betydningsfulde emne? Selv om spørgsmålet om omskærelse var hovedårsagen til kirkemødet i Jerusalem, behandlede det en hel række kulturelle skikke, som evangeliet ikke krævede af dem, der blev omvendt. Rådets kendelse (vers 23-29) gav en fælles platform, hvor jødekristne og hedningekristne kunne eksistere i fællesskab. De jødiske grundværdier blev respekteret; men hedningerne fik tilladelse til at undgå omskærelse. Rådets afgørelse var både praktisk og teologisk. Det skabte et mønster for, hvordan kirken skulle takle problemer, før de blev alt for kontroversielle. Erfarne missionærer lærer at genkende grundlæggende kristne trospunkter og fokusere på dem frem for at køre fast i ting, der ikke er vigtige for troen. Til at tænke over Hvad kan vi lære fra kirkemødet i Jerusalem, der kan hjælpe kirken i dag med nogle af de kontroversielle spørgsmål, den kæmper med? Hvad gjorde de, som kan være en model for os i dag? 93

FREDAG 28. AUGUST 2015 Læs Ellen White Mesterens efterfølgere, Jøder og hedninger, s. 104-110 Peter fortalte om sin forbløffelse, da han var vidne til, at Helligånden tog bolig i hans tilhørere, både hedninger og jøder, mens han talte til dem, der var samlet i Cornelius hus. Det samme lys og den samme herlighed, som skinnede på de omskårne jøder, skinnede også på de uomskårne hedningers ansigter. Dette var Guds advarsel om, at Peter ikke skulle betragte den ene som mindre værd end den anden, for Kristi blod kunne rense fra al urenhed Peters tale bragte forsamlingen til et punkt, hvor de med tålmodighed kunne lytte til Paulus og Barnabas, som fortalte om deres erfaring i arbejdet for hedningerne. (Ellen White, Mesterens efterfølgere, s. 106). Spørgsmål til drøftelse 1. Peters syn er blevet brugt til at støtte argumentet for, at spisereglerne i Det Gamle Testamente ikke længere gælder især som en begrundelse for at spise uren føde. Synets betydning blev tydeligt forklaret af Peter selv: Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent (ApG 10,28). Synet havde derfor ikke noget med mad at gøre, men handlede om at acceptere andre mennesker som Guds børn, uanset deres etnicitet, nationalitet, arbejde eller religion. Hvorfor bruger mange alligevel dette som et argument for, hvad man må spise? Hvad bør dette fortælle os om, hvor forsigtige vi bør være med, hvordan vi fortolker Skriften? 2. Tænk nøjere over Rom 2,14-16. Hvordan bør vi som en kirke forholde os til dette i forbindelse med mission? Vil det sige, at vi ikke behøver at prædike for dem, der ikke har den skrevne lov, fordi de har loven i deres hjerte? 3. I torsdagens afsnit talte vi om kirkemødet i Jerusalem som en model for kirken i dag. Læs teksten, der handler om dette møde (ApG 15,1-35.) Nævn nogle af de specifikke ting, de gjorde, som kan være en skabelon for kirken i dag? Se fx på emner som (1) personlige vidnesbyrd om at vidne, (2) evangeliets rolle, (3) Skriftens rolle, (4) missionens rolle og (5) hvordan forholdet var mellem de forskellige medlemmer ved mødet. 94

DIALOG TIL SABBATTEN 29. AUGUST 2015 Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter Brug evt. denne sabbat til at få besvaret nogle af de spørgsmål til bibelteksterne, I har samlet sammen. Beretningen om Cornelius dåb bliver genfortalt to gange i Apostlenes Gerninger. Peter fortæller sine oplevelser til menigheden i Jerusalem efter sin hjemkomst (se ApG 11,1-18). Dernæst gengiver han hændelsesforløbet under apostelmødet i kapitel 15 (se vers 7-11), hvor Cornelius dåb er et hovedargument for, at hedninger kan optages i den kristne menighed på lige fod med jøder. - Læg mærke til den rækkefølge, hvori tungetalen og dåb fandt sted. Hvad er det ved begivenheden, der på en speciel måde viser, at Helligånden accepterede hedningerne? Da de første kristne på apostelmødet besluttede sig til at godtage hedningerne, henviste de til Helligåndens beslutning (ApG 15,28). Hvordan kan vi i dag vide, om Helligånden har besluttet noget? Er det Helligåndens beslutning, blot fordi vi som grupper beslutter det? Uddybende spørgsmål Den etiopiske hofmand (ApG 8,26-39) var den første ikke-jøde, som blev døbt ind i den tidlige kristne menighed. Hvorfor tror du, at Cornelius dåb fik så meget større betydning for den første menighed? Hvordan forholder du/vi os til mennesker med en anden baggrund eller tro? Hvor mange mennesker uden for vores menighedsfællesskab er vi venner med og omgås socialt, bortset fra vores umiddelbare familie? Cornelius er et eksempel på en søgende og gudfrygtig hedning. Hvordan skal vi forholde os socialt til alle de ikke-troende, som hverken synes at være søgende eller gudfrygtige? Hvor meget skal vi søge deres selskab? Hvilke grænser skal vi sætte, hvis nogen skal sættes? Apostelmødet traf en praktisk beslutning på et område af afgørende betydning for menigheden. Af og til diskuterer vi spørgsmål, som vi senere indser måske ikke var så vigtige. 95

DIALOG TIL SABBATTEN 29. AUGUST 2015 - Kan du komme i tanker om eksempler? - Hvordan afgør vi, hvad der er væsentlige spørgsmål? Mindre væsentlige? Eller måske helt ligegyldige? Mødet med dagligdagen Baggrund Har du for nylig mødt mennesker med en anden tro eller blot tiltalende mennesker uden nogen tro, som du følte en naturlig lyst til at tilbringe mere tid sammen med socialt? Hvis det er tilfældet, hvad kan du gøre for at opbygge naturlige venskaber? - Har du prøvet at have socialt fællesskab med nogle af de etnisk fremmede grupper i Danmark, fx med muslimer i dit nabolag? Del evt. dine erfaringer med klassen. Den romersk-katolske kirkes syn på menighedens autoritet er udtrykt ved begrebet magisterium, også kaldt læreembedet. Ifølge denne kirkes synspunkt er Helligåndens synspunkt altid udtrykt ved den officielle kirkes dekreter, og teksten i Apg 15,28 fortolkes derfor fra katolsk perspektiv som et udtryk for, at hvor kirken taler, er det Helligåndens beslutning. Den protestantiske og dermed også adventistiske forståelse fremhæver, at vi som kirke bør følge, hvad Ånden allerede har gjort åbenbart gennem Ordet og sin ledelse. Netop det var, hvad der skete på apostelmødet i Jerusalem, som ApG 15 fortæller om. Autoriteten er Guds Ord og åbenbaring, ikke kirkens embede eller magisterium. Vi kan som kirke og ledere tage fejl; Guds Ord er vores norm. NOTER 96

NOTER TIL SABBATTEN 29. AUGUST 2015 97