Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats Anne Sophie Madsen, chefkonsulent, Kolding 27. november 2018
Ung: Det der med, at man skal beslutte, hvad man skal resten af sit liv, det er lidt ubehageligt. Hvad hvis nu man vælger forkert? Interviewer: Hvad sker der, hvis man vælger forkert? Ung: Har de ikke lavet et eller andet med, at man selv skal betale for at tage en anden uddannelse? 2
Uddannelse på dagsordenen Flere på eud Færre i restgruppen Pres og præstation 3
Mange indsatser Trivsel? 10. klasse UPV FGU Praksisfaglighed Understøtte udd.valg Kommunale mål for søgning til eud Adgangskrav 4
5 Hvad er der på spil, når de unge vælger uddannelse?
Identitetsopgaven er krævende Valg som grundvilkår men meget påtrængende i ungdommen Udforskning af hvem er jeg eller hvem vil jeg gerne være? - men også hvad har jeg mulighed for at blive? Valgene er individuelle men den unge skal hele tiden relaterer sine valg til andre. 6 Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv, CEFU 2016
Vær fleksibel! Ifølge den seneste statistik skifter en gennemsnitsenglænder job otte gange, før vedkommende fylder 35 år ( ). Det er derfor ikke anbefalelsesværdigt at engagere sig med liv og sjæl i en sag på bekostning af andre (at sætte alt på eet bræt, som man siger), eftersom det er langt mere fornuftigt at satse på flere heste. Vær fleksibel er det klogeste råd, man kan uddrage. Zygmunt Baumann i Jacobsen 2009 p.184 7
8
9 At balancere mellem rationaler
10 Hvordan oplever de unge uddannelsesvalget?
11 Vigtigt at have en plan
12 Virkeligheden?
13 Uddannelsesvalget er et pres
14 Det er et pres at skulle vælge rigtigt første gang, fordi hvis man gerne vil være hurtigt færdig. Det giver selvtillid at vælge rigtigt og køre hele vejen, frem for at skulle tage et år det ene sted og et år det andet sted, så føler man ikke, at man får færdiggjort noget.
15 Det er noget, der er vigtigt for mig, for der bliver nok også lagt et pres for, at jeg skal bryde den sociale arv, af mine forældre. Min far, han vil rigtig gerne have, at jeg har en uddannelse, for han siger selv, at han har haft det svært som selvudlært inden for it.
16 Mine forældre er åbne over for, at jeg må vælge, hvad jeg vil, og de hjælper gerne. De gør meget for, at jeg gør, hvad jeg har lyst til. De sætter ikke nogen grænser overhovedet. Om det så var cirkusdirektør, jeg ville være, så havde de givet mig lov til det.
17 Særligt fem faktorer skaber pres
18 Det sikre valg
19
Ung: Det er nemmere at tage på gymnasiet, det åbner op for lidt flere muligheder. På gymnasiet har du genveje til alt, når du er færdig, hvis man kan sige det. Du kan blive det meste gennem gymnasiet. Interviewer: Hvorfor er det godt at have en genvej til det meste? Ung: Jeg tror, det er det med, at jeg er bange for at vælge forkert, at finde ud af, at det slet ikke er mig overhovedet. Også fordi jeg slet ikke ved, hvad jeg vil nu, så jeg er bange for, at jeg om halvandet år ikke synes, det er så fedt mere. 20
Vigtigste årsager til fravalg af eud (9. klasse) Jeg vil hellere have en gymnasial uddannelse Der er ikke nogen af erhvervsuddannelserne, der interesserer mig Jeg tror ikke, at jeg vil passe ind på en erhvervsuddannelse Man har dårlige muligheder for at videreuddanne sig Jeg føler mig ikke klar til at vælge en bestemt faglig retning Man får et ensformigt job, når man er færdig Man får en dårlig løn, når man er færdig Erhvervsuddannelserne har en dårligere kvalitet end andre Mine forældre frarådede mig det Ingen af mine venner går på en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne har et dårligt rygte Andet Der mangler praktikpladser Mine søskende frarådede mig det Min vejleder frarådede mig det Min lærer frarådede mig det 17 22 25 22 14 17 11 16 6 10 11 9 9 8 8 7 15 6 6 3 4 3 2 3 2 40 39 55 55 80 93 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 21 Har overvejet en erhversuddannelse (n = 400) Har ikke overvejet en erhvervsuddannelse (n = 1.279)
22 Hvad har de unge brug for i valgprocessen?
Hvem har indflydelse på uddannelsesvalget? 100 90 8 80 70 60 50 40 90 44 30 20 20 29 10 26 19 17 17 0 9 8 4 4 4 Mig selv Mine forældre Mine søskende Mine venner Min lærer Min UU-vejleder Andre i min familie I høj grad I nogen grad 23
24 Men: Mange oplever behov for hjælp
Hvad kan hjælpe ifølge de unge selv? Procent At jeg fik mulighed for flere besøg på ungdomsuddannelser 39 % At jeg havde mere praktik 35 % At jeg fik mulighed for flere besøg i virksomheder 29 % At jeg havde bedre tid til at vælge 29 % At jeg havde flere personlige snakke med min UU-vejleder 21 % At vi havde flere snakke i klassen 19 % At jeg havde flere personlige snakke med min lærer 12 % At jeg havde flere snakke med mine forældre 17 % At min UU-vejleder kendte mig bedre 15 % At mine forældre vidste mere om forskellige uddannelsesmuligheder 10 % At min lærer kendte mig bedre 7 % Andet 10 % Total 242 % 25
Karrierekompetencer har betydning Unge, der har begrænset viden om dem selv og viden om uddannelse, har markant større sandsynlighed for at føle sig pressede og opleve et behov for hjælp De unge, der har begrænset viden om dem selv dvs. er uafklarede i forhold til, hvad de interesserer sig for og er gode til, er i særlig risiko for at føle sig pressede De unge, der har begrænset viden om uddannelse, oplever i særlig grad et behov for hjælp. 26
Særligt ikke-parate mangler hjælp Er der sket noget særligt i 8. og 9. klasse, der skulle hjælpe dig til at blive parat?, Procent Nej, der er ikke sket noget særligt 40 % Lærerne har været mere opmærksomme på mig i timerne 18 % Jeg har løbende snakket med min UU-vejleder 16 % Jeg har fået mere hjælp hjemmefra 15 % Lærerne har givet mig mere støtte i dagligdagen 14 % Jeg har løbende snakket med min lærer om uddannelsesparathed og uddannelsesvalg 10 % Jeg har fået ekstraundervisning i fx dansk eller matematik 9 % Jeg har haft et eller flere særlige praktikforløb 7 % Jeg har haft et eller flere særlige brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse 6 % 27 Jeg har deltaget i et forløb uden for den normale undervisning, hvor jeg skulle blive bedre til personlige eller sociale ting 4 %
Jeg fik at vide i 8. klasse, at jeg blev vurderet ikke-uddannelsesparat. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg ikke ved, hvad jeg vil og fordi jeg knokler med matematikken. De uddybede ikke hvorfor. Jeg blev ked af det, fordi mange af mine venner blev erklæret parate. Jeg følte, at jeg ikke var god nok. De sagde, at de ville hjælpe mig på vej til at blive uddannelsesparat i løbet af året, men jeg synes ikke, at der har været så meget hjælp 28
29 Min klasselærer vurderede mig ikkeuddannelsesparat i både 8. og 9. klasse, da jeg ikke snakker så godt sammen med dem fra min klasse. Jeg blev mobbet i de mindre klasser og har aldrig følt mig tilpas og velkommen. Jeg synes, det har været svært at forbedre mig socialt i forbindelse med at blive uddannelsesparat, når man ikke har det godt i sin klasse.
30 Hvad bliver der brug for i den kommunale ungeindsats?
31 Vejledningen må gå på flere ben
Job- og uddannelsesrettede aktiviteter Skab relevans fra afklaring/valgfokus til læring Understøt praktikforløb (planlægning) Sæt fokus på forberedelse og efterbearbejdning Hjælp de unge til at reflektere over uddannelse, arbejdsmarked og mig selv. 32
De unges valgprocesser Italesæt valg som noget der skal læres og udvikler sig Adresser planlægningsdiskursen hos de unge kan man planlægge sit liv i 8. klasse? Tal om presset forbundet med uddannelsesvalget alene refleksionen sammen med andre er en hjælp for de unge Sæt fokus på UPV en! Uddannelsesparat er ikke valgparat fra vurderinger til meningsskabelse hos den unge 33
Nye rammer for vejledningen Nye roller for vejledere og lærere hvilke kompetencer er der brug for hvornår? Skab fælles sprog for kvalitet. Hvad er målet med vejledningen? Hvilken værdi skal den skabe? Hvordan bliver vejledningen helhedsorienteret på langs og på tværs af den unges forløb? 34
Rapporter om uddannelsesvalget Udkommet: Evaluering af projekt om udvikling og afprøvning af kollektiv vejledning (2016) Uddannelsesvalget i 8. klasse (2017) Uddannelsesparathed i 8. klasse (2017) Uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse (2018) Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse, vidensnotat (2018) Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet (2018) Uddannelsesparathed i 9. klasse (2018) Valget af 10. klasse (2018) Udkommer i vinteren 18/19: Uddannelsesvalget for unge med ikke-vestlig baggrund (december) 35 Uddannelsesvalg i 9. klasse (marts)
Tak for jeres opmærksomhed