i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Relaterede dokumenter
INDLEDNING INDLEDNING

TILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

INKLUSION OG EKSKLUSION

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Velkommen til Stavnsholtskolen

Lær det er din fremtid

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Du kan finde mere vejledning og information på hjemmesiden

Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

LÆRINGSFÆLLESSKABER OG DIFFERENTIERING I IDRÆT INKLUDERENDE DEL 1

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Prøven i faget idræt

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Idræt fra at lave noget til at lære noget

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

Børne- og familiepolitikken

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Favrskov læring for alle

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Prøve-situationen. ing%20idraet%20september%

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

DEL 4 TILPASNINGER TIL KOMPETENCEOMRÅDER

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Inklusionspolitik på Nordfyn

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Prøve i idræt. - hvordan??

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Forord til læreplaner 2012.

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

DEL 8 TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ DELTAGELSE I IDRÆT

TILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Afrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Skoleledelse og læringsmiljø

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Specialklasserne på Beder Skole

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed

Den pædagogiske læreplan

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

FYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Transkript:

Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1

WINGS and ROOTS As the common folk saying goes. You only need to give your children two things. Wings and roots. (Hackeny, 2002).

Alle til idræt ALLE

Inklusion er en del af en samfundsmæssig udvikling Inklusion er en del af en samfundsmæssig udvikling, hvor alle så vidt muligt skal inddrages i og bidrage til samfundet. Det er i tråd med både nationale og internationale værdier og konventioner. Inklusion i skolen skal skabe de bedste betingelser for deltagelse, læring, trygge fællesskaber og det inklusive samfund (p.197)..

Mange elever med funktionsnedsættelser fritages fra idrætsundervisningen Det er vores erfaring, at mange elever med funktionsnedsættelser enten fritages fra idrætsundervisningen eller blot får lov at være dommere eller tidsmålere og derudover kun undervises i det teoretiske stof. De er således ekskluderede fra den kropslige praksis

Det unikke og fællesskabet Alle elever har brug for, at idrætsundervisning foregår i fællesskab med andre elever. Samtidigt er hver elev unik og har sit eget udgangspunkt for læring og sit eget individuelle behov for støtte.

Det grundlæggende og overordnede Vores forslag her i bogen er i sagens natur grundlæggende og overordnede. Men pointen er, at inkluderende undervisning i idræt er en pædagogisk og didaktisk forståelse en måde at tænke idræt på, fra planlægningens begyndelse til udførelsen og evalueringen af aktiviteterne, som i høj grad handler om elevinddragelse, Differentiering og kreativitet.

At blive set og hørt Gennem idræt har deltagerne mulighed for at blive set, hørt og fortolket præcis, som de er... Det er derfor vigtigt, at idræt defineres bredt, og at aktiviteten tilpasses, så alle har mulighed for at deltage. Det kan byde på kropslig udfoldelse med en følelse af glæde, energi og trivsel en fortabelse i omverdenen gennem sansning og beskæftigelse med aktiviteter, der engagerer eleven til fulde og skaber en oplevelse af flow.

Om følelser En inkluderende idrætsundervisning giver vigtig social læring til alle elever både med og uden funktionsnedsættelse. Eleverne er følelsesmæssigt og ekspressivt på spil og er eksponeret på en helt anden måde end i almen boglig undervisning. Det giver muligheder for at handle sammen på nye måder. For nogle kan det umiddelbart føles rigtig godt. For andre kan det medføre en sårbarhed og følelse af at være i ukendte og usikre positioner, hvor man ikke ved, om man slår til. Det er vigtigt at tale åbent om disse følelsesmæssige oplevelser lærere og elever imellem.

Opbygning af bogen Del 1 er en introduktion til og overvejelser om perspektiver på Inkludering og tilpasset idræt og bevægelse. Del 2 omhandler specialpædagogik og idrætsdidaktik med udgangspunkt i elevernes vanskeligheder. Kapitlet giver gode råd til undervisning af følgende grupper: ELEVER MED KOGNITIVE VANSKELIGHEDER: ELEVER MED BEVÆGELSESVANSKELIGHEDER ELEVER MED HØREVANSKELIGHEDER: ELEVER MED SYNSVANSKELIGHEDER:

Del 3-8 Del 3 handler om differentiering gennem tilpasninger, undervisningsformer og organisering. Del 4 gennemgår eksempler på generelle tilpasninger til de forskellige kompetenceområder som boldbasis og boldspil, redskabsaktiviteter, løb, spring og kast og så videre. Del 5 indeholder aktiviteter til seks kompetenceområder i alsidig idrætsudøvelse fra 1.-9. klasse med eksempler på tilpasninger. Der er forslag til undervisning til en hel skole i et helt skoleår.

Del 6-8 Del 6 præsenterer rekvisitter, som er velegnede til at tilpasse aktiviteterne med. Del 7 giver vejledning i, hvordan prøven kan forberedes og afvikles.. Del 8 er et teoriafsnit til de der gerne vildykke grundigere ned i udvalgte begreber og teoretiske perspektiver på inkludering i idræt.

Eleverne som aktive medspillere Det er en god idé at lade eleverne komme med bud på tilpasninger til de enkelte aktiviteter. Når de skal reflektere over, hvordan alle i klassen kan deltage, bliver de bevidste om deres egne og kammeraternes stærke og svage sider; de får en forståelse for og accept af forskellighed; de lærer at hjælpe, tage hensyn og at være fleksible; og de får udviklet deres kreative og innovative evner til at udvikle, differentiere og tilpasse aktiviteter, så alle kan være med.

Idrætslæreren Det er essentielt, at idrætslæreren tydeliggør målene med undervisningen for eleverne (hvad skal de lære, og hvad skal de lave) og samtidig lader dem være medbestemmende i forhold til aktiviteter og tilpasninger. Det giver også en naturlig mulighed for at arbejde med de idrætsfaglige begreber, som er et vigtigt element i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder..

Alle skaber fællesskabet Når vi arbejder inkluderende, har vi fokus på, at alle elever deltager i bevægelsesfællesskabet og arbejder mod de samme læringsmål men uden at alle elever nødvendigvis laver de samme aktiviteter. Alle elever med og uden funktionsnedsættelser er med til at definere og skabe fællesskabet. Eleven med funktionsnedsættelse må sammen med de øvrige elever og personale deltage aktivt i processen.

Det teoretiske og praksisnære Vores forslag her i bogen er i sagens natur Grundlæggende og Overordnede. Empowerment erfaring, Viden- visioner, Menneskesyn- muligheder Pædagogik - praksis

Ansvar og forventninger i en tid med fokus på tests og præstation hos både elever, lærere og skoleledere. Lærerne er i et krydspres af forventninger fra flere sider. Med inklusionsreformen i 2012 er der forventninger om, at de skal undervise børn med mange forskellige forudsætninger. Inkluderende læringsmiljøer i idræt kræver undervisning af høj kvalitet sammen med en parathed til og viden om idræt og inkludering som forudsætning for at undervisningsdifferentiere. Det er både kommuners, lederes og læreres ansvar, at inkluderende læringsmiljøer ikke bliver underprioriteret på bekostning af et snævert fokus på faglig præstation. De to områder bør i stedet gå hånd i hånd med en forståelse af, at inkluderende læringsmiljøer rent faktisk kan sikre deltagelse for elever i vanskeligheder og samtidig bidrage til at højne kvaliteten af undervisningen i idræt for alle elever.

De bedste betingelser Inklusion er en del af en samfundsmæssig udvikling, hvor alle så vidt muligt skal inddrages i og bidrage til samfundet. Det er i tråd med både nationale og internationale værdier og konventioner. Inklusion i skolen skal skabe de bedste betingelser for deltagelse, læring, trygge fællesskaber og det inklusive samfund.

Alle til idræt Nye skridt Hvilke ressourcer og udfordringer ser du I din professionelle praksis? Hvilke nye veje er Alle til Idræt med til at åbne? Hvordan kan vi I fællesskab tage næste skridt?

Alle til Idræt

RØDDER OG VINGER Wings to Fly and Roots to Grow.