Notat. Fremtidig udnyttelse af biprodukter - slutrapport Opgradering af biprodukter til konsumvarer



Relaterede dokumenter
for vacuumkompressorer E: Mindre punktudsugning O: Mindre punktudsugning G: Mindre punktudsugning R: Mindre punktudsugning N: Mindre punktudsugning

Kød af får og opdrættede rensdyr

Slagterfagets Fællesudvalg.

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer. Juni Indholdsfortegnelse

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Best Practise for hygiejnisk slagtning af kreaturer

Gribskov Kommune, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge. Vibeke Meno, telefon:

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Høreområdet: hørevejledning/rådgivning

BILAGSRAPPORT. Mou Skole Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Mou Skole Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Mou Skole Aalborg Kommune. Termometeret

Proj. nr JBOE/FH Håndtering af forurenede dyr med bedre slagtehygiejne

Klima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park

Hydrolysaterne er blevet analyseret med følgende metoder:

Dato Prioritet Problemstilling Løsning/Begrundelse Ansvarlig Økonomi

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014

3. Kontor. Repræsentationsudgifter afgrænses af to overordnede kriterier:

27. December Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

Leif Jakobsen, tlf. nr

Hvor meget ved du egentlig?

TJEK DIN VIDEN! GIRAF

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

N O T A T. Behandling af bemærkninger til Tillæg nr. 27 og Lokalplan nr. 444

TILLÆG INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLEDNING. Ekstraudstyr inverter-ventilatorer

Fremstilling af pokal

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Urologisk Afsnit. Kateter i blæren

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning

DISCIPLIN 1 TEORI - SKRIFTLIG

L Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven).

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Bilag 3 - Eksternt finansierede projekter

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

DISCIPLIN 1 TEORI - SKRIFTLIG

Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter

MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer)

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

SMART Notebook 3Dværktøjer. Brugervejledning

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang

Sundhedsdansk Kroppen

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 45: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af nyopståede nakkesmerter Version

Lev længe. Lev godt.

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz

Freez-It(R) Anti-Stat. : Freez-It(R) Anti-Stat. : Cooling agents - (not for metal processing) - Cooling agents

Baggrundsnotat: Estimation af TFP og sammenhæng til uddannelse

Ny indledende høring - Roskilde Idrætspark

DANSK Brugervejledning Side 4 SUOMI Käyttöohje Sivu 10 NORSK Bruksanvisning Side 16 SVENSKA Bruksanvisning Sidan 22

Rugstykker Ingredienser (giver 18 stk.): Pynt: Fremgangsmetode

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

ØVELSER MED ELASTIK Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

1 cm information til BORGEREN. 2cm

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Morgenmad og mellemmåltid

Er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), Bilag II - Danmark. FreeZ-It(R) AntiStat

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:

Bridgit 4.6. Brugervejledning

Opskrifter

Hvor meget ved du egentlig?

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover.

Flishugger 15 Hk Benz.

Sundhedsugen uge

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Nougatstykker. Nougatdrømme. 1. Marcipanen rulles tyndt ud mellem to stykker bagepapir.

KOMMUNEPLANSTRATEGI TEMA UDVIKLINGSOMRÅDER

Dette er Gladsaxe nødsender. Gå straks inden døre og afvent informationer. Vi gentager. Dette er Gladsaxe

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

Inspirerend e opskrifter

KREATIVE IDEER SIDE-BY-SIDE MIDDAGSRETTER. 2-komponent retter. med funktionel rumdeler til alubakke

Patientvejledning. Ultralydsscanning

Leverpostej som salgsvare Leverpostej sælges på følgende måder: Rå som frostvare. Bagt som kølevare. Bagt som "varm" leverpostej.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

7-års folder med tegninger. På de næste sider kan du læse højt for dit barn om, hvad der skal ske ved 7-års undersøgelsen i Odense Børnekohorte.

Pistol 2800 Kg Kalvepistol kg. Lår 2801 Kg Kalvelår kg. Vinge 2802 Kg Kalvevinge kg

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Oversigt over QLn-serien (her vises QLn320)

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

Inspirerende opskrifter

Instruktions Manual (UN-2000M)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Den lille Levnedsmiddeltabel

Med venlig hilsen Hong

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus

100% DANSK ROSE KYLLING ER. En ROSE Kylling er opvokset, slagtet og pakket i Danmark og det giver mange fordele

VEUD ekstraopgave Opgave nr

Transkript:

Notat 23. januar 2013 2001788-12 OP/MT Fremtidi udnyttelse af biprodukter - slutrapport Opraderin af biprodukter til varer Gennem projektet Fremtidi udnyttelse af biprodukter (projekt nummer 2001788-12) har DMRI kortlat de biprodukter, som forekommer i forbindelse med slatnin af kreaturer, o udpeet de dele, som med passende forarbejdnin kan blive opraderet til human. Kortlæninen fremår af bila 1, hvor de spiselie biprodukter er opdelt ud fra, om udnyttelsen alene er betinet af markedet, eller om udnyttelsen er betinet af forskellie rader af videreforarbejdnin. Denne opdelin sætter fokus på fødder o mave-bestanddele som produkter, hvor der skal ske forarbejdnin på slaterierne, hvis afsætninen skal rettes mod human. For at få udbyet viden om metoder o processer til udnyttelse af biprodukter blev der i december 2012 arraneret besø på et fransk kreaturslateri. I besøet delto repræsentanter fra L&F, FVST o DMRI. Tilladelsen til besøet var opnået med bistand af Sophie Thiebault, som funerede som tolk under besøet. Besøet blev ennemført den 13. december 2012. Behandlin af biprodukter til kan kræve store ressourceforbru (areal, arbejdskraft, vand o varme) o kan forårsae øet forurenin af spildevandet fra slaterierne. Derfor havde besøet oså til formål at undersøe, hvordan disse forhold håndteredes på det besøte slateri, o om den fulde forarbejdninsproces foreår på et o samme produktionssted eller bliver delt mellem 2 produktionssteder. Sammenfatnin af resultater I Frankri tolkes relerne således, at forarbejdnin af biprodukter til kan deles mellem 2 produktionssteder, dvs. den indledende bearbejdnin udføres på slateriet o den videre forarbejdnin på en selvstændi forarbejdninsvirksomhed. Det besøte slateri udførte fuldstændi bearbejdnin af kalluner o bladmaver, men oplyste at nole slaterier i Frankri sæler kallunerne, som kun har ennemået den første centrifuerin/vask. I Frankri tolkes relerne således, at kalluner kan afsættes efter vask. I perioder afsættes fødder efter de indledende behandlinstrin: afhårin o fjernelse af klove. I andre perioder færdibehandles fødderne på slateriet o anvendes i produktionen. 1

Processer anvendt på fransk slateri Kalluner o bladmaver Mavesættet deles i kallun o bladmave. Kalluner o bladmaver behandles på 2 tilsyneladende ens produktionslinjer: Kalluner o bladmaver - opsprætnin o tømnin: Kalluner opsprættes med kniv o tømmes i trat. Bladmaver opsprættes i uillotine. Første centrifuerin: Kalluner: centrifuerin i 17 minutter under tilsætnin af 65 rader varmt vand. Bladmaver: centrifuerin efter samme/ tilsvarende proram. Billede af kalluner efter 1. centrifuerin: Disse blev efterået, o større stykker blev revet over inden 2. centrifuerin. På ydersiden forekom striber af fedtvæv, tilsyneladende misfarvet af maveindholdet. Det blev oplyst, at nole slaterier stopper forarbejdninen på dette trin, o at den videre forarbejdnin til spiselie produkter i disse tilfælde foretaes på en anden virksomhed. 2

Anden centrifuerin: Kalluner: centrifuerin i 15 minutter under tilsætnin af 95 rader varmt vand. Bladmaver: centrifuerin efter samme/ tilsvarende proram. Produkter efter anden centrifuerin fotoraferet i efterfølende kølerum. Blandin af kalluner o bladmaver. Yderliere neddelin i Maruerit til flaer på ca. 10 til 15 cm. I sommerhalvåret indfryses en del af produktionen. Produkt fundet i butik: Salspris: 4,5 /k. Emballerin: i bakke omviklet med film. Holdbarhedsanivelse: bør anvendes senest 4 dae efter den anførte pakkedato. 3

Fødder: 1. Centrifuerin i 15 til 17 minutter under tilsætnin af 65 rader varmt vand (det blev oplyst, at nole slaterier injicerer trykluft forinden for at forbedre effekten af centrifuerinen). 2. Fjernelse af hove: manuel tilførsel til hjælpeværktøj med to modsat roterende valser med ruflet overflade. 3. Manuel flamberin (det blev oplyst, at dette udelades på nole slaterier). 4. Centrifuerin i 5 minutter med tilsætnin af 65 rader varmt vand. Dette produkt fryses o eksporteres i perioder. 5. Manuel skrabnin o udbenin - kun hud o sener anvendes (knolerne brues ikke). 6. Haknin i tern for senere anvendelse til elatine / elerinsmiddel til ko-mave-sylte. Udbenede fødder, do ikke af normal kvalitet - blev det oplyst. Udbenede hakkede fødder til bru i ko-mavesylte. 4

Ko-mave-sylte, (Tripas á la Mode de Caen) 1. Neddelte maver o brusk/hud fra fødder samt krydderier o røntsaer tilføres trykkoer 2. Trykkonin i 2 timer o 25 minutter ved 108 C 3. Paknin i plast o af i forme ved overbrusnin med vand 4. Udskærin i skiver o paknin til forbruer Produkt fundet i butik: Salspris: 6,50 /k. Emballerin: vakuumpakket. Holdbarhedsanivelse: bør anvendes senest 3 uer efter den anførte pakkedato. 5

Kalvehoveder: Processen blev ikke forevist, o der blev ikke ivet specifikke oplysniner om procesparametre. Kalvehovederne centrifueres, udbenes, rulles o pakkes i net. Centrifuerede hoveder i kar. Rullede hoveder i net o vakuumpakket. Produkt fundet i butik: Salspris: 8,90 /k. Emballerin: i bakke omviklet med film. Holdbarhedsanivelse: bør anvendes senest 4 dae efter den anførte pakkedato. 6

Sammenfatnin af resultater Vandforbruet til behandlin af biprodukter til blev oplyst til at være højt, do uden at der kunne sættes tal på det faktiske forbru. Den besøte virksomhed havde et samlet vandforbru på 5 l pr. k slatevæt, hvilket er cirka det dobbelte af et moderne dansk kreaturslateri. Udover at brue vand til slatnin o biproduktbehandlin køledes plucks o varmebehandlede produkter med rindende vand. Det besøte slateri renser selv deres spildevand o udleder det til den nærliende flod. Der blev ikke modtaet oplysniner om de anvendte processer, men der sker ikke separat forbehandlin af procesvand fra biproduktafdelinerne. Det besøte slateri udførte fuldstændi bearbejdnin af kalluner o bladmaver, men oplyste at nole slaterier i Frankri sæler kallunerne, som kun har ennemået den 1. centrifuerin. I Frankri læses hyiejnerelerne således, at kalluner kan afsættes efter vask. I perioder indfryses o afsættes fødder efter de indledende behandlinstrin (afhårede o uden klove), i andre perioder færdibehandles de o anvendes i produktionen. Hvis der er behov for supplerende oplysniner omkrin udstyr, processer o procesparametre anbefales det at søe kontakt til maskinleverandører specialiseret indenfor biproduktområdet, for eksempel på den kommende IFFA-messe (4. til 9. maj 2013). 7

Bila 1. Oversit over biprodukter som udnyttes til Udnyttelse alene betinet af markedet Potentiale for forbedret udnyttelse Kreaturbiprodukter. Spiselie dele 21. maj 2012 k/untyr k/kreatur Nuværende status Behandlin (ab slateri) DK kr/k Anvendels e Behandlin merværd i kr/k Opraderinsmulihed Potentie l Ranordnin Slatevæt 234 295 - - - - - - - - - - Bemærknin SLAGTNING mm. Blod opsamlet i batch, AM + PM op til 8 op til 12 Konsum Hyiejnisk opsamlin o Som DK Kølin, separerin Til Fødder (4 stk). 8,3 9,2 Kat 3 Inen -0,67 Konsum Vask, afhårin, Sener (f.eks. akillessene) Huder ekskl. område ved skudhul 30,9 32,5 Kat 3, Råvare til skind Råvare til spiselie inredienser Kat 3 Inen Konsum Udskærin, Fersk, (dali afhentnin ) Saltnin, isnin Som DK Fersk, (dali afhentnin) Saltnin, isnin Til efter vask, central behandlin Til Inen Central behandlin - Produktsikkerhed Reelfortolknin Gelatine, eksempel på central behandlin 8

Kreaturbiprodukter. Spiselie dele 21. maj 2012 k/untyr k/kreatur Nuværende status Behandlin (ab slateri) DK kr/k Anvendels e Behandlin merværd i kr/k Opraderinsmulihed Potentie l Ranordnin Bemærknin Pandelap uden skudhul ca 0,5 Kat 3 Inen Konsum Udskærin af skudhul Kølin Til Yver - 13,0 Kat 3, pet food o Testikler 0,7 - Konsum, pet food, Penis o penisrod 0,9 - Konsum, pet food Inen, Smeltnin inden 24 timer Kølin Isnin Kølin Isnin -0,65 0,00-0,65-0,65 Kølin Udnyttelse til Konsum Kølin Konsum Kølin Nyrer 1,0 1,4 Konsum Kølin Som DK Kølin Inen Nyretal, ukølet 5,2 12,1 Konsum Smeltnin Som DK Kølin Inen inden 24 timer Hale -1,2 1,2 Konsum Kølin Som DK Kølin Inen Fedt, ukølet Konsum Smeltnin inden 24 timer Konsum Smeltnin inden 24 timer Inen Eksempel på central behandlin HOVED Hoveder fra dyr under 12 måneder ekskl. mandler 11,0 14,3 Kat 3, Yder-kæbekød Ca. 1 Kat 3, Inder-kæbekød fra dyr under 12 måneder. Nakkeo skudhul - Kat 3, Inen, -0,68 Som DK Inen Kølin Som DK Øet udbenin Inen, Konsum Inen 9

Kreaturbiprodukter. Spiselie dele 21. maj 2012 k/untyr k/kreatur Nuværende status Behandlin (ab slateri) DK kr/k Anvendels e Behandlin merværd i kr/k Opraderinsmulihed Potentie l Ranordnin Bemærknin forselet Læber 0,3 Kat 3, Inen, -0,68 Konsum Vask, Til efter vask Muler ca 1 Kat 3 Inen -0,68 Konsum Kølin Til efter vask Tune 1,2-1,2 Konsum Vask Som DK Vask Inen PLUCKS mm. Lever 5,9 7,9 Konsum Kølin Konsum Kølin Inen Hjerte 1,6 2,3 Konsum Kølin Konsum Kølin Inen Luner 2,8 3,9 Kat 3, pet food, Strubehoved 0,6 0,4 Kat 3, pet food, Inen, Inen, Brisler 0,5 - Konsum Udvandin, Tal 3,0 3,0 Konsum (fedt) Luftrør, slunter 0,5 0,6 Kat 3, pet food Inen, smeltnin inden 24 timer Inen, -0,65-0,65 Konsum Kølin Større udnyttelse til Konsum Kølin Til Konsum Inen Konsum Inen -0,65 Nyretappe 0,6 1,0 Konsum Kølin Konsum Kølin Inen Mellemulv 1,4 1,8 Konsum Kølin Konsum Kølin Inen 10

Kreaturbiprodukter. Spiselie dele 21. maj 2012 k/untyr k/kreatur Nuværende status Behandlin (ab slateri) DK kr/k Anvendels e Behandlin merværd i kr/k Opraderinsmulihed Potentie l Ranordnin Bemærknin TARME mm. Buspytkirtel 0,4 0,5 Kat 3 Inen Konsum Kølin Til Marked Morløse, spiserør 0,4 0,4 Konsum, pet food Løbe 3,5 4,5 Konsum. pet food Kallun 8,8 12,7 Kat 3, Udskæriner til Kølin Konsum Vask o Inen Konsum Vask o Delvis udnyttelse til Konsum Vask, skoldnin, Netmave (del af kallun) Bladmave 6,1 10,2 Kat 3 Inen -0,65 Konsum Vask, skoldnin Til Til Større udnyttelse til efter vask o skoldnin Vaskeproces Vaskeproces Central vask - produktsikkerhed Reelfortolknin - - Konsum Særskilt produkt Blære 0,3 0,4 Kat 3, Inen -0,65 Konsum Tømnin, afpudsnin, tørrin Vask, skoldnin for Til Central vask - produktsikkerhed Reelfortolknin Livmoder, bør - 1,7 Kat 3, Netfedt 5,2 7,5 Konsum, direkte eller efter afsmeltnin Milt 1,1 1,4 Kat 3, pet food, Inen -0,65 Konsum Behandlin Kølin Kølin eller inden 24 timer Inen, Konsum Som produkt, -0,65 Til Produkt til Konsum Kølin Til 11

Kreaturbiprodukter. Spiselie dele 21. maj 2012 k/untyr k/kreatur Nuværende status Behandlin (ab slateri) DK kr/k Anvendels e Behandlin merværd i kr/k Opraderinsmulihed Potentie l Ranordnin Bemærknin UDBENING Ben, kølede 43,0 ca. 52 Kat 3, Inen -0,67 Konsum Inen Suppeekstrakt Tal fra udbenin 12,8 19,2 Konsum Inen Konsum Inen 12