Min historie med senfølger



Relaterede dokumenter
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Behandling af brystkræft

Patientinformation DBCG 04-b

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Patientinformation DBCG b,t

Alle fotos er modelfotos.

Behandling af brystkræft

Patientinformation DBCG b,t. Behandling af brystkræft efter operation

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune.

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG d,t

Behandling af brystkræft efter operation

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Behandling af brystkræft

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

12. april kl /delt oplæg med Region Syddanmark

Krav og rammer for kræftrehabilitering

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version

Behandling af brystkræft efter operation

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Patientinformation om deltagelse i forsøg

Ydelser og patientens vurdering

Deltager information

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Behandling af brystkræft

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Udarbejdet af DK, oktober Version 1.1 1

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

Kræftrehabilitering.

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Alle fotos er modelfotos.

Kræftrådgivningen i Lyngby

Deltager information

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Personlige erfaringer med kræft

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Nedtrapning af aksilkirurgi

Behandling af brystkræft

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Strålebehandling af kræft

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Stinne Holm Bergholdt 1

Er du klar over det mand?

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 2. Sagsnr Notat om sundhedscenter for kræftramte. Dokumentnr

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Bloddonor. kom godt i gang

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

FLOW SHEET (1. år, serie 1-3) DBCG bt, -dt: EC DOC / PACL DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP. Uge nr Dag, md.

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon

Nøgletal for kræft august 2008

Helbredt til et liv i Ingenmandsland en personlig beretning

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Transkript:

7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger

PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER Den 26. maj 2011 2

HVAD ER SENFØLGER? Ved senfølger forstås sædvanligvis blivende forandringer som følge af sygdommen eller behandlingen Kilde: Kræftplan III

MIN HISTORIE 1995: DEBUT som 43 årig - ingen spredning 2003: TILBAGEFALD I lokal spredning 2004: TILBAGEFALD II regional spredning 2009: TILBAGEFALD III - fjernspredning

1995: DEBUT venstre bryst ingen spredning DIAGNOSE: knude 0,5 cm, østrogen+ BEHANDLING: Lumpektomi Rømning af venstre aksil signalpostmetode endnu ikke kendt Stråleterapi mod venstre bryst SENFØLGER: Ingen

TILBAGEFALD I 2003 venstre bryst lokal spredning DIAGNOSE: Knude 1,6 cm, kutant recidiv, østrogen+, progesteron+, Her2Neu+, P53+ BEHANDLING: Mastektomi og delhudstransplantation Stråleterapi mod ovarier Maveinjektioner med zoladex Aromasin (femar)

SENFØLGER ved TILBAGEFALD I Skedetørhed: (stråleterapi mod ovarier?)

TILBAGEFALD II 2004 regional spredning til højre aksil DIAGNOSE: 75 % af lymfekirtlerne inficeret, perinodalitet, østrogen+, progesteron-, Her2Neu- og P53- BEHANDLING: Rømning af højre aksil CEF Stråleterapi mod højre bryst og i højre aksil Tamoxifen

SENFØLGER VED TILBAGEFALD II Lymfødem i begge arme Punktfortykkelser i hj lunge Bevægelsesproblemer Nedsat muskelkraft Red. af knogl. kalkindhold Negleproblemer Træthed Sarte slimhinder (aksilrømning og stråleterapi) (stråleterapi) (stråleterapi) (cef) (cef) (cef) (cef) (cef) 9

TILBAGEFALD III 2009 fjernspredning DIAGNOSE: Metastaser i lever, rygrad og aksiller, østrogen+, Her2Neu- BEHANDLING: Systemisk behandling: kemoterapi: Xeloda, Taxotere, Taxol + zometa Regional behandling i leveren: kemoembolisering og laserbehandling

SENFØLGER VED TILBAGEFALD III Fedtlever Vand i kroppen Føleforst. i fingre og fødder (xeloda) (taxotere) (taxol) 11

JEG BLEV OVERRASKET OVER SENFØLGERNE Jeg fik at vide, at der kunne være bivirkninger ved behandlingerne ikke, at der kunne være senfølger Bivirkninger ved en behandling kan jeg overskue de stopper, når behandlingen er slut det er meget sværere med senfølger Jeg fik ikke at vide, hvad jeg kunne gøre ved senfølgerne

HVAD GJORDE JEG SÅ VED SENFØLGERNE (1) Skedetørhed: resplens, vivag, multigyn actigel Gymnastik (KB-folder om kræft og seksualitet) Lymfødem: Forbygg./vedligehold. lymfeterapi (selvbetaling) Punktfortykkelser i lunge: - Bevægelsesproblemer: Nedsat muskelkraft: Gymnastik Gymnastik, motion Sarte slimhinder: -

HVAD GJORDE JEG SÅ VED SENFØLGERNE (2) Træthed: Knoglernes kalkindhold: Negleproblemer: Højst 1 aktivitet om dagen Det skal måles - Motion Spise kalkholdige retter Fedtlever: - Vand i kroppen: Vanddrivende piller Føleforst. fingre og fødder: - 14

SENFØLGER HVAD VIL JEG NU? (1) Selv om jeg er kræftpatient, har jeg forventning om og vilje til at arbejde mig tilbage så nær min normaltilstand som muligt: Jeg vil have sex jævnligt! Jeg vil ikke have tykke arme! Jeg vil ikke ligne en michelinmand! Jeg vil op på stiletterne igen! Osv.

SENFØLGER HVAD VIL JEG NU? (2) Derfor vil jeg fortsat søge oplysninger om, hvad jeg kan gøre Jeg synes, at jeg er en informeret patient, men der er til stadighed nye oplysninger om senfølger, som overrasker mig, og som er vigtige for mig Jeg har derfor fortsat et udækket behov for information og opfølgning i relation til senfølger

JEG ØNSKER MIG At der i behandlingssystemet er viden og forståelse for senfølger, så det sikres At senfølger forebygges At senfølger identificeres At senfølger behandles At der er en plan for behandling af mine senfølger At der er information om mine rettigheder mht. behandling af senfølgerne, herunder især om lymfeterapi

HVORDAN? Systematisk dataindsamling om bivirkninger og senfølger hos patienterne Etablering af videnbank om bivirkninger og senfølger Etablering af specialiserede rehabiliterings- og senfølgeenheder ved alle kræftafdelinger med henblik på at vurdere og afhjælpe senfølger hos kræftpatienter Enhederne skal for hver enkelt patient under patientforløbet og efterkontrollen foretage en løbende vurdering af senfølger, forebyggelse, behandling og lindring samt oplyse patienten om rettigheder i forhold hertil 18

GODE RÅD FRA MIG Det er vigtigt at være på forkant med patientens risiko for at udvikle senfølger Udarbejde ændrede faktablade, som sondrer mellem bivirkninger og senfølger