Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D."

Transkript

1 Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

2 Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle mig dårlig, når nu jeg er hel-bredt for kræft. Jeg ER lykkelig over at have overlevet, men jeg føler nu, at jeg står alene med alverdens senfølger, som ingen rigtig kan eller vil forstå. (Kræftpatient)

3 Indhold Hvem er kræftoverleverne Hvad er den praktiserende læges rolle Kræft og Komorbiditet Senfølger og behandling af senfølger

4 Hvor mange danskere lever med en kræftdiagnose?

5 Nøgletal 2014 (DK) Nye kræfttilfælde 60% Overlever kræft >5 år 1/3 danskere får kræft lever med en kræftdiagnose dødsfald af kræft Kilde: NORDCAN og Dansk Statistik

6 Kræft en voksende opgave Stigende patientvolumen: 40% øgning frem til 2030 Forbedret overlevelse: pga. bedre diagnostik og behandling Flere senfølger: længere levetid efter kræftdiagnose

7 Hvem er kræftoverleverne Johansen et al, SST 20171

8 Overlevelse efter kræfttype Johansen et al, SST 2017

9 Konsekvenser af kræftsygdom Kræftpatienterne har Øget morbiditet og mortalitet Nedsat livskvalitet Større risiko for arbejdsløshed Årsager Selve kræftsygdommen Andre kroniske sygdomme Senfølger

10 Vejledninger.dsam.dk\cancer

11 Senfølger fylder 50% af alle kræftoverlevere har senfølger

12 Senfølger definition Symptomer, helbredsproblemer og funktionssvigt som følge af kræftsygdommen eller kræftbehandlingen Senfølger Fysisk Psykisk Sociale følger Ny primær kræftsygdom

13 Senfølger Viden hænger bagefter Senfølger kan opstå under behandling til flere årtier efter afsluttet kræftbehandling Behandling og behandlingsregimerne ændrer sig hele tiden

14 Den praktiserende læge følger patienten hele vejen Senfølger

15 Shared care i kræftopfølgning Klart definerede roller God kommunikation - Grundig henvisning - Grundig epikrise Hurtig adgang til udredning ved mistanke om recidiv Kilde: DSAMs vejledning Kræftopfølgning i almen praksis, 2018

16 Vejledninger.dsam.dk\cancer

17 Kræftpatienter har ofte komorbiditet Komorbiditet for kræftoverlevere diagnosticeret i perioden Sygdom Antal % Hjertesygdom ,2 KOL ,3 Diabetes ,0 Andre sygdomme ,6 40% af kræftpatienterne har komorbiditet på diagnosetidspunkt Johansen et al, SST, okt 2017

18 Kræft og komorbiditet Kræftpatienter har ofte komorbiditet Alder Fælles risikofaktorer med andre sygdomme Ny Komorbiditet som senfølge til kræftbehandling Metabolisk syndrom Hjertesygdom Osteoporose

19 Komorbiditet forringer overlevelse Johansen et al, SST 2017

20 Udfordringer med kræftpatienter med senfølger i din praksis?

21 Vejledninger.dsam.dk\cancer

22 Helbredt men ikke rask.

23 Senfølger - symptomer Symptomer i perioden fra afsluttet behandling til 2,5 år efter diagnosetidspunkt KB barometerundersøgelse 2013

24 Fatigue 25-33% af kræftoverlevere oplever vedvarende fatigue 10 år eller mere efter diagnosen Ledsages ofte af generel svaghed, nedsat koncentrationsevne, søvnløshed/hypersomnia og nedsat funktionsniveau Behandling Fysisk aktivitet Rehabilitering Kognitiv terapi ( ) voldsom træthed i det daglige. Al ting tager væsentligt længere tid at udføre end før kræften. Af og til voldsomme anfald af overvældende træthed kan ingenting og må sygemelde mig. (Kræftpatient)

25 Fatigu-o-meter

26 Case Kirsten 50-årig kvinde Opereret for brystkræft i 2015, efterbehandling med kemoterapi, strålebehandling, antihormon behandling Sygemeldt sig fra arbejde pga stress Søvnproblemer, hedeture, føleforstyrrelse i hænder og fødder, koncentrationsbesvær

27 Hvordan vil I behandle Kirsten?

28 Neuropati efter kræftbehandling Hos 38% af patienterne efter kemoterapi

29 Neuropati

30 Hedeture

31 Præmatur menopause OBS! Søg ved hjælp af ctrl + f

32 Case Kirsten 47-årig kvinde Opereret for c. mammae i 2015, efterbehandling med kemoterapi, strålebehandling, antihormon behandling Sygemeldt sig fra arbejde pga stress Søvnproblemer, udtalt træthed, hedeture, føleforstyrrelse i hænder og fødder, koncentrationsbesvær

33 Case Kirsten Fortællingen Fuldtidssygemelding i 14 dage Genoptagelse af arbejde på deltid Tbl Cymbalta 60mg x 1 dgl Henvisning til rehabilitering

34 Case Lisbeth 39-årig kvinde, opereret for hø-sidig brystkræft lumbektomi, fjernelse af axilglandler, kemoterapi, strålebehandling og antihormonbehandling Vægt 90kg Klager over hævelse af højre arm Obj: 2,5cm omfangsforøgelse af højre OE

35 Lymfødem

36 Case Lisbeth fortsat April 2017 Lymfødemterapeut Kompressionsbehandling Vægttab 30kg Lymfødemet svundet Januar 2018 Rygsmerter Rtg columna: Mb Scheurmann Biokemi i.a.

37 Fertilitet kan man blive gravid efter kemoterapi?

38 Case Mand, 75 år Sygehistorie Maniodepressiv, lithiumbeh, ECT hver 3. uge 2015: Tarmkræft, midlertidig ileostomi 2016: Struma med svær kompression af luftveje 2017 Generaliseret krampeanfald Hovedproblem: Diaré

39 Tarmsymptomer Kirurgisk behandling og strålebehandling Risikogrupper Tarmkræft Gynækologisk kræft Prostatakræft % af overlevere efter tarmkræft oplever kronisk diarre i op til 10 år efter behandling. Diarre associeres med nedsat livskvalitet og begrænsninger i aktivitetsniveau

40 Diare

41 Hjertesygdom Overvej screening for kardiovaskulær sygdom!

42 Strålebehandling og kardiovaskulær sygdom Ca % af voksne kræftoverlevere udvikler kardiovaskulær sygdom 5-10 år efter strålebehandling

43 Metabolisk syndrom Kræftbehandlinger kan øge risikoen for metabolisk syndrom Brystkræft Prostatakræft Testikelkræft

44 Osteoporose Risikopatienter: Prostatakræft: behandling med medicinsk/kirurgisk kastration Brystkræft: Post-menopausale kvinder i antihormonbehandling Udredning: DXA scanning Behandling: calcium og D-vitamin, evt bisfosfonater

45 Ny primær kræftsygdom 17-19% af nye kræfttilfælde opstår hos kræftoverlevere

46 Seksuelle senfølger 50% af alle kræftpatienter oplever seksuelle senfølger Symptomer Ændret kropsopfattelse Tørre slimhinder Nedsat lyst Erektil dysfunktion Risikogrupper Endetarmskræft Brystkræft Prostatakræft Cervixcancer

47 Psykisk påvirkning Eksistentiel krise & frygt for recidiv Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan det nu betale sig at købe det? 64-årig kvinde radikalt opereret for lokaliseret lungekræft i 2015 Nu er kræften kommet igen og er uhelbredelig, men så behøver jeg ikke længere at gå og frygte at den kommer igen! 39-årig kvinde med recidiv af brystkræft, 2017

48 Psykiske senfølger Halvdelen af patienterne har svært ved at vende tilbage til et normalt liv efter kræftbehandling Angst hos 18% - også efter mange år Depression hos 12% - primært i de første år Behandling Behandle medicinske årsager f.eks. smerter og fatigue God søvnhygiejne, afspænding, motion Psykologbehandling Medicinsk behandling af depression/angst følger DSAM s vejledninger

49 Psykiske senfølger

50 Sociale senfølger Tilbagevenden til arbejde efter kræftdiagnose: 62 % (range 50-81%) inden for 1 år 89 % inden for 2 år Kræftoverlevere har større sandsynlighed for at være arbejdsløse Reduktion i arbejdstimer, lønnedgang og ændringer i arbejdsopgaver

51 Vejledninger.dsam.dk\cancer

52 Rehabilitering - sårbare grupper Målgruppen: Patienter, som er i risiko for at tabe eller har tabt funktionsevne Sårbare grupper: Lavindkomst/lav uddannelse Mænd Enlige Ældre Multimorbiditet Anden etnicitet/ikke dansk talende

53 Senfølgeklinikker 3 nationale senfølgeklinikker til komplicerede senfølger, støttet af Kræftens Bekæmpelse Aalborg Aarhus Rigshospitalet

54 GoCan arbejdsgruppen

KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS

KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan det nu betale sig at købe det? - 64-årig kvinde radikalt

Læs mere

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig

Læs mere

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal have diagnosen myelomatose. Patienten skal have et

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025 Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025 Svend Erik Nielsen Overlæge Onkologisk afdeling Herlev og Gentofte hospitaler Antal ny kræfttilfælde (excl. alm hud) i Danmark i 2025 10

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

Kend din krop når den ældes

Kend din krop når den ældes Kend din krop når den ældes Danske Ældreråds Konference Vingstedscenteret 24. oktober 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Krav og rammer for kræftrehabilitering

Krav og rammer for kræftrehabilitering Krav og rammer for kræftrehabilitering Kliniske erfaringer om rehabiliteringsbehov hos kvinder behandlet for brystkræft. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 1 Agenda Krav

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Min historie med senfølger

Min historie med senfølger 7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere,

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Nordjysk Kræftdag 29. oktober 2019 Aalborg Kongres & Kultur Center

Nordjysk Kræftdag 29. oktober 2019 Aalborg Kongres & Kultur Center Nordjysk Kræftdag 29. oktober 2019 Aalborg Kongres & Kultur Center Konference for r og praksispersonale Nordjysk Kræftdag Programoversigt Aalborg Kongres og Kultur Center Tirsdag den 29. oktober 2019 Tidspunkt

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del afsamlet

Læs mere

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres

Læs mere

Følger efter kræft og kræftbehandling

Følger efter kræft og kræftbehandling Brønderslev 4.maj 2017 Følger efter kræft og kræftbehandling» Læge Mogens Munch Nielsen» Kræftens Bekæmpelse Kræftlinjen 80 30 10 30 Oplæg Kort om Kræftens Bekæmpelse Kort om kræft og kræftbehandlinger

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

SUNDHEDSCENTER HADERSLEV

SUNDHEDSCENTER HADERSLEV SUNDHEDSCENTER HADERSLEV FÆLLES ORGANISERING OG ANSVAR Byråd Regionsråd Politisk Styregruppe for godkendelse af strategi og udvikling 2 årlige møder Fælles sekretariat Ejerforenings bestyrelse for driftsbudget

Læs mere

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(3) Rehabilitering efter

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj

Læs mere