Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
|
|
- Helge Pedersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
2 Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle mig dårlig, når nu jeg er hel-bredt for kræft. Jeg ER lykkelig over at have overlevet, men jeg føler nu, at jeg står alene med alverdens senfølger, som ingen rigtig kan eller vil forstå. (Kræftpatient)
3 Indhold Hvem er kræftoverleverne Hvad er den praktiserende læges rolle Kræft og Komorbiditet Senfølger og behandling af senfølger
4 Hvor mange danskere lever med en kræftdiagnose?
5 Nøgletal 2014 (DK) Nye kræfttilfælde 60% Overlever kræft >5 år 1/3 danskere får kræft lever med en kræftdiagnose dødsfald af kræft Kilde: NORDCAN og Dansk Statistik
6 Kræft en voksende opgave Stigende patientvolumen: 40% øgning frem til 2030 Forbedret overlevelse: pga. bedre diagnostik og behandling Flere senfølger: længere levetid efter kræftdiagnose
7 Hvem er kræftoverleverne Johansen et al, SST 20171
8 Overlevelse efter kræfttype Johansen et al, SST 2017
9 Konsekvenser af kræftsygdom Kræftpatienterne har Øget morbiditet og mortalitet Nedsat livskvalitet Større risiko for arbejdsløshed Årsager Selve kræftsygdommen Andre kroniske sygdomme Senfølger
10 Vejledninger.dsam.dk\cancer
11 Senfølger fylder 50% af alle kræftoverlevere har senfølger
12 Senfølger definition Symptomer, helbredsproblemer og funktionssvigt som følge af kræftsygdommen eller kræftbehandlingen Senfølger Fysisk Psykisk Sociale følger Ny primær kræftsygdom
13 Senfølger Viden hænger bagefter Senfølger kan opstå under behandling til flere årtier efter afsluttet kræftbehandling Behandling og behandlingsregimerne ændrer sig hele tiden
14 Den praktiserende læge følger patienten hele vejen Senfølger
15 Shared care i kræftopfølgning Klart definerede roller God kommunikation - Grundig henvisning - Grundig epikrise Hurtig adgang til udredning ved mistanke om recidiv Kilde: DSAMs vejledning Kræftopfølgning i almen praksis, 2018
16 Vejledninger.dsam.dk\cancer
17 Kræftpatienter har ofte komorbiditet Komorbiditet for kræftoverlevere diagnosticeret i perioden Sygdom Antal % Hjertesygdom ,2 KOL ,3 Diabetes ,0 Andre sygdomme ,6 40% af kræftpatienterne har komorbiditet på diagnosetidspunkt Johansen et al, SST, okt 2017
18 Kræft og komorbiditet Kræftpatienter har ofte komorbiditet Alder Fælles risikofaktorer med andre sygdomme Ny Komorbiditet som senfølge til kræftbehandling Metabolisk syndrom Hjertesygdom Osteoporose
19 Komorbiditet forringer overlevelse Johansen et al, SST 2017
20 Udfordringer med kræftpatienter med senfølger i din praksis?
21 Vejledninger.dsam.dk\cancer
22 Helbredt men ikke rask.
23 Senfølger - symptomer Symptomer i perioden fra afsluttet behandling til 2,5 år efter diagnosetidspunkt KB barometerundersøgelse 2013
24 Fatigue 25-33% af kræftoverlevere oplever vedvarende fatigue 10 år eller mere efter diagnosen Ledsages ofte af generel svaghed, nedsat koncentrationsevne, søvnløshed/hypersomnia og nedsat funktionsniveau Behandling Fysisk aktivitet Rehabilitering Kognitiv terapi ( ) voldsom træthed i det daglige. Al ting tager væsentligt længere tid at udføre end før kræften. Af og til voldsomme anfald af overvældende træthed kan ingenting og må sygemelde mig. (Kræftpatient)
25 Fatigu-o-meter
26 Case Kirsten 50-årig kvinde Opereret for brystkræft i 2015, efterbehandling med kemoterapi, strålebehandling, antihormon behandling Sygemeldt sig fra arbejde pga stress Søvnproblemer, hedeture, føleforstyrrelse i hænder og fødder, koncentrationsbesvær
27 Hvordan vil I behandle Kirsten?
28 Neuropati efter kræftbehandling Hos 38% af patienterne efter kemoterapi
29 Neuropati
30 Hedeture
31 Præmatur menopause OBS! Søg ved hjælp af ctrl + f
32 Case Kirsten 47-årig kvinde Opereret for c. mammae i 2015, efterbehandling med kemoterapi, strålebehandling, antihormon behandling Sygemeldt sig fra arbejde pga stress Søvnproblemer, udtalt træthed, hedeture, føleforstyrrelse i hænder og fødder, koncentrationsbesvær
33 Case Kirsten Fortællingen Fuldtidssygemelding i 14 dage Genoptagelse af arbejde på deltid Tbl Cymbalta 60mg x 1 dgl Henvisning til rehabilitering
34 Case Lisbeth 39-årig kvinde, opereret for hø-sidig brystkræft lumbektomi, fjernelse af axilglandler, kemoterapi, strålebehandling og antihormonbehandling Vægt 90kg Klager over hævelse af højre arm Obj: 2,5cm omfangsforøgelse af højre OE
35 Lymfødem
36 Case Lisbeth fortsat April 2017 Lymfødemterapeut Kompressionsbehandling Vægttab 30kg Lymfødemet svundet Januar 2018 Rygsmerter Rtg columna: Mb Scheurmann Biokemi i.a.
37 Fertilitet kan man blive gravid efter kemoterapi?
38 Case Mand, 75 år Sygehistorie Maniodepressiv, lithiumbeh, ECT hver 3. uge 2015: Tarmkræft, midlertidig ileostomi 2016: Struma med svær kompression af luftveje 2017 Generaliseret krampeanfald Hovedproblem: Diaré
39 Tarmsymptomer Kirurgisk behandling og strålebehandling Risikogrupper Tarmkræft Gynækologisk kræft Prostatakræft % af overlevere efter tarmkræft oplever kronisk diarre i op til 10 år efter behandling. Diarre associeres med nedsat livskvalitet og begrænsninger i aktivitetsniveau
40 Diare
41 Hjertesygdom Overvej screening for kardiovaskulær sygdom!
42 Strålebehandling og kardiovaskulær sygdom Ca % af voksne kræftoverlevere udvikler kardiovaskulær sygdom 5-10 år efter strålebehandling
43 Metabolisk syndrom Kræftbehandlinger kan øge risikoen for metabolisk syndrom Brystkræft Prostatakræft Testikelkræft
44 Osteoporose Risikopatienter: Prostatakræft: behandling med medicinsk/kirurgisk kastration Brystkræft: Post-menopausale kvinder i antihormonbehandling Udredning: DXA scanning Behandling: calcium og D-vitamin, evt bisfosfonater
45 Ny primær kræftsygdom 17-19% af nye kræfttilfælde opstår hos kræftoverlevere
46 Seksuelle senfølger 50% af alle kræftpatienter oplever seksuelle senfølger Symptomer Ændret kropsopfattelse Tørre slimhinder Nedsat lyst Erektil dysfunktion Risikogrupper Endetarmskræft Brystkræft Prostatakræft Cervixcancer
47 Psykisk påvirkning Eksistentiel krise & frygt for recidiv Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan det nu betale sig at købe det? 64-årig kvinde radikalt opereret for lokaliseret lungekræft i 2015 Nu er kræften kommet igen og er uhelbredelig, men så behøver jeg ikke længere at gå og frygte at den kommer igen! 39-årig kvinde med recidiv af brystkræft, 2017
48 Psykiske senfølger Halvdelen af patienterne har svært ved at vende tilbage til et normalt liv efter kræftbehandling Angst hos 18% - også efter mange år Depression hos 12% - primært i de første år Behandling Behandle medicinske årsager f.eks. smerter og fatigue God søvnhygiejne, afspænding, motion Psykologbehandling Medicinsk behandling af depression/angst følger DSAM s vejledninger
49 Psykiske senfølger
50 Sociale senfølger Tilbagevenden til arbejde efter kræftdiagnose: 62 % (range 50-81%) inden for 1 år 89 % inden for 2 år Kræftoverlevere har større sandsynlighed for at være arbejdsløse Reduktion i arbejdstimer, lønnedgang og ændringer i arbejdsopgaver
51 Vejledninger.dsam.dk\cancer
52 Rehabilitering - sårbare grupper Målgruppen: Patienter, som er i risiko for at tabe eller har tabt funktionsevne Sårbare grupper: Lavindkomst/lav uddannelse Mænd Enlige Ældre Multimorbiditet Anden etnicitet/ikke dansk talende
53 Senfølgeklinikker 3 nationale senfølgeklinikker til komplicerede senfølger, støttet af Kræftens Bekæmpelse Aalborg Aarhus Rigshospitalet
54 GoCan arbejdsgruppen
KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS
KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan det nu betale sig at købe det? - 64-årig kvinde radikalt
Læs mereKræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereKræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereStinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereTilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse
Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereK i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H
SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs merediagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre
Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal have diagnosen myelomatose. Patienten skal have et
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereKøn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH
Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereAlle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og
Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereUdviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025
Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025 Svend Erik Nielsen Overlæge Onkologisk afdeling Herlev og Gentofte hospitaler Antal ny kræfttilfælde (excl. alm hud) i Danmark i 2025 10
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereBedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på
Læs mereKend din krop når den ældes
Kend din krop når den ældes Danske Ældreråds Konference Vingstedscenteret 24. oktober 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereKrav og rammer for kræftrehabilitering
Krav og rammer for kræftrehabilitering Kliniske erfaringer om rehabiliteringsbehov hos kvinder behandlet for brystkræft. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 1 Agenda Krav
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs mereSundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.
Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,
Læs mereMin historie med senfølger
7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereOUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018
OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere,
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereNordjysk Kræftdag 29. oktober 2019 Aalborg Kongres & Kultur Center
Nordjysk Kræftdag 29. oktober 2019 Aalborg Kongres & Kultur Center Konference for r og praksispersonale Nordjysk Kræftdag Programoversigt Aalborg Kongres og Kultur Center Tirsdag den 29. oktober 2019 Tidspunkt
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereFORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft
FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del afsamlet
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereFølger efter kræft og kræftbehandling
Brønderslev 4.maj 2017 Følger efter kræft og kræftbehandling» Læge Mogens Munch Nielsen» Kræftens Bekæmpelse Kræftlinjen 80 30 10 30 Oplæg Kort om Kræftens Bekæmpelse Kort om kræft og kræftbehandlinger
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSUNDHEDSCENTER HADERSLEV
SUNDHEDSCENTER HADERSLEV FÆLLES ORGANISERING OG ANSVAR Byråd Regionsråd Politisk Styregruppe for godkendelse af strategi og udvikling 2 årlige møder Fælles sekretariat Ejerforenings bestyrelse for driftsbudget
Læs mereRehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(3) Rehabilitering efter
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mere