Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 2. Sagsnr Notat om sundhedscenter for kræftramte. Dokumentnr
|
|
- Line Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 2 Notat om sundhedscenter for kræftramte Sagsnr Dokumentnr Baggrund Københavns Kommune har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet sundhedscenterpulje fået 4,39 mio. kr. til medfinansiering af et nyt sundhedscenter for kræftramte. Københavns Kommune har suppleret bevillingen med et tilsvarende beløb. Den kommunale del af sundhedscentrets kerneopgave bliver at tilbyde rehabiliteringsforløb for patienter med bopæl i Københavns Kommune. De tilbudte aktiviteter vil være ressourcemobiliserende og give kræftramte værktøjer, der gør, at de hurtigere kan få en hverdag og et aktivt liv igen. Sundhedscentret skal endvidere bidrage til at give sammenhæng og koordination af patientforløb, fx ved etablering af forløbskoordinatorfunktioner. Det samlede tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte drives i et integreret samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse, og dette samarbejde understreges af, at de to aktører har til huse i de samme lokaler i Ryesgade 27, 2200 København N. Det samlede tilbud omfatter: 1. Rehabiliteringsdel: Tilbud om rehabiliteringsprogram foreløbigt for udvalgte grupper af kræftpatienter. Denne del drives primært af Købehavns Kommune 2. Rådgivningsdel: Tilbud fra Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning, der er åben for alle kræftpatienter, pårørende og efterladte. Det drejer sig om følgende: Personlig samtale, enten direkte eller pr. telefon Deltagelse i selvhjælpsgrupper/samtalegrupper Mødested og tilbud om forskellige aktiviteter Foredrag og kurser På baggrund af samlokalisationen er det aftalt, at Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse deles om driftsudgifterne (husleje, el, kontorhold etc.). Der er således på nuværende tidspunkt midler til etablering og drift af sundhedscentret indtil udgangen af Det er endvidere en forudsætning, at der etableres et formelt samarbejde med hospitalerne i H:S omkring sundhedscentrets rehabiliteringstilbud. Der arbejdes aktuelt på at lave en aftale med Rigshospitalet omkring det konkrete samarbejde og henvisning. I allonge til sundhedsaftale mellem region Hovedstaden og kommunen fastslås det, at regionen og kommunen er enige om, at der i 2007
2 udarbejdes en samarbejdstale med de københavnske hospitaler om sammenhængende patientforløb visitering mm. i løbet af Da der er tale om en udviklingsopgave vil fordelingen af opgaverne mellem Københavns Kommune, Kræftens Bekæmpelse og hospitalerne i H:S kunne ændre sig. I det følgende beskrives primært Københavns Kommunes andel af rehabiliteringstilbuddet, idet synergien ved samlokalisation med Kræftens Bekæmpelse tænkes ind i tilbuddet. Rehabiliteringstilbuddet vil som udgangspunkt kunne tilbydes til borgere med alle typer kræft, da et rehabiliteringsforløb i hovedtrækkene er det samme uanset den specifikke kræftdiagnose. Da der imidlertid er tale om en udviklingsopgave, der gennemføres i et begrænset tidsrum, vil sundhedscentret i første omgang fokusere på udvikling af rehabiliteringstilbud til tre af de største kræftgrupper, nemlig borgere med lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft. 1.1 Kræft i København I Københavns Kommune konstaterede man i år 2000 i alt og i år 2003 i alt nye tilfælde af kræft fraregnet de godartede hudkræftformer. Kræftsygdomme udgør over 15 % af sygdomsbyrden i kommunen, og kræftsygdom foranledigede ca indlæggelser, svarende til knapt 6 % af det samlede antal sygdomsindlæggelser i Kræft i lunge, tyktarm og bryst er de kræftformer, der medfører den største sygdomsbyrde i København. Tabel 1 Antallet af nye kræfttilfælde i Københavns Kommune i år 2000 Mænd Kvinder I alt Alm. Hudkræft Brystkræft Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Prostatakræft Urinblærekræft Livmoderkræft Modermærkekræft Lymfeknudekræft Hjerne/nervesystem Øvrige I alt minus alm. hudkræft Behandlingsforløb ved lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft og vigtige aktører Det typiske behandlingsforløb for kræftpatienter indeholder en række faser med deltagelse af forskellige aktører i den primære og sekundære sundhedssektor. Faserne er beskrevet i bilag til Sundhedsstyrelsens Kræftplan II. Behandlingsforløbets faser er vist i figur 1. I tabel 3 beskrives det typiske behandlingsforløb i H:S for hver af de tre kræftformer. 2
3 Den praktiserende læge bør være den gennemgående person i hele forløbet fra de første symptomer optræder til helbredelse er opnået eller livet afsluttes. Det vil derfor være naturligt, at den praktiserende læges rolle i det samlede behandlingstilbud styrkes. Figur 1: Behandlingsforløb for kræftpatient 2. Rehabilitering ved kræftsygdom (Bilag til Kræftplan II, 10.2 Rehabilitering) Mange patienter får fysiske og psykiske senfølger af kræftsygdommen og behandlingen i form af træthed, vægttab, smerter, nedsat livsmod mv. Disse senfølger kan adresseres i et rehabiliteringsforløb, som dog er væsentligt mere kompliceret end ved andre kroniske sygdomme. Kompleksiteten skal ses på baggrund af kræftsygdommens karakter, de ofte langvarige og meget indgribende behandlingsforløb, usikkerhed vedrørende behandlingsresultat, angsten for recidiv samt de mangeartede og ofte kroniske senfølger Definition I Hvidbog om rehabilitering i Danmark defineres begrebet kræftrehabilitering: Kræftrehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en kræftpatient, pårørende og fagfolk. Formålet er at kræftpatienten, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på patientens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbogen om rehabilitering i Danmark). 3
4 I Kræftplan II anbefales det, at behandlerne vurderer hver enkelt kræftpatients behov for rehabilitering med henblik på en målrettet rehabiliteringsindsats tidligt i sygdomsforløbet. Denne bør tage sit afsæt i patientens livsstil forud for kræftsygdommen. Det vurderes, at der for mange patienter skal relativt enkle rehabiliteringstiltag til, hvis man sætter ind så tidligt som muligt, mens det for andre kan være nødvendigt at modtage rehabiliteringstilbud på forskellige tidspunkter igennem hele forløbet, - enten indtil det ikke længere er muligt at tilbyde kurativ behandling eller indtil patienten er blevet rask Temaer for rehabilitering Dele af rehabiliteringsbehovet er fælles for alle kræftpatienter uanset diagnose. Disse temaer handler om at kunne mestre livet med en kræftsygdom 1 : At leve med de fysiske gener under behandling, samt senfølger i form af smerter, amputation og andre former for handicap Chok og krise, angst for tilbagefald, besvær med at give slip på sygdomsrollen, ændret livskvalitet m.m. De pårørendes angst og sorg, normalisering af familie og netværk, genoprettelse af fremtidstro, accept af at være (tidligere) kræftpatient, omgivelsernes reaktion på senfølger o.a. Bekymring for at miste sit job, svækkelse af erhvervsevne, måske skift af arbejdsområde, mulig afskedigelse, evt. accept af førtidspensionering m.m. Reduktion af indkomst, udgifter til hjælpemidler, besværligheder med pensionsforhold, ringere boligforhold, evt. realisering af formue osv. Andre rehabiliteringsbehov er sygdomspecifikke og handler om at lære at leve med bivirkninger og senfølger til behandlingen, f.eks. stråleskader, lymfødem, kvalme, appetitløshed, føleforstyrrelser, smerter, åndenød, hoste og angst Vidensgrundlaget for rehabilitering ved kræft Vidensgrundlaget for rehabilitering og forebyggelse af yderligere udvikling af kræftsygdommen er sparsom, både når det drejer sig om effekten af livsstilsændringer og om virksomme interventionsmetoder og behandlingsprogrammer. Effekten af interventionerne er i de enkelte studier målt med et stort udvalg af forskellige indikatorer, eksempelvis effekten på overlevelse, recidiv af kræftsygdommen, udvikling af andre tilstande som følge af sygdommen eller behandlingen såsom strålepneumonitis ved lungekræft eller lymfødem ved brystkræft, og forekomst af subjektive symptomer som kvalme og træthed. På trods af mangelfuld viden giver undersøgelserne dog samlet set et godt fingerpeg om, hvilke delelementer rehabiliteringsforløbene bør indeholde. Dallund er det første rehabiliteringscenter i Danmark, hvor færdigbehandlede kræftpatienter bliver tilbudt et aktivt kursusforløb af seks dages varighed. 1 Amtsrådsforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rehabilitering af kræftpatienter. Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af kræftpatienter. April 2003.
5 Vidensgrundlaget for rehabilitering fra Dallund er vigtig for planlægningen af arbejdet i sundhedscentret, men skal tages med det forbehold, at der er tale om en selekteret patientgruppe. Det drejer sig dels om en skæv kønsratio, idet 85 % af patienterne i 2004 var kvinder, og dels om en overvægt af kvinder med brystkræft (57 % af alle patienter). Desuden tilhører patienterne på Dallund for hovedpartens vedkommende den socioøkonomisk bedre stillede del af befolkningen. 3. Sundhedscenter for Kræftramte Rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter i Københavns Kommune drejer sig både om at afhjælpe fysiske og psykiske reaktioner i forbindelse med behandling for kræftsygdom og om at bidrage til at forebygge tilbagefald. Sundhedscentret har intet behandlingsansvar, hvorfor medicinske spørgsmål varetages af egen læge/hospital Formål Formålet med rehabilitering af patienter med kræft i sundhedscentret er: At bevare eller fremme livskvaliteten samt at genvinde det tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne ved hjælp af individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb. Disse udarbejdes i tæt dialog med patienten, således at der arbejdes med den enkeltes ressourcer og en styrkelse heraf At forebygge følgevirkninger til behandlingen At forebygge tilbagefald eller yderligere reduktion i funktionsevnen At kunne leve med varige funktionsnedsættelser og at fremme sundhed ved at kunne mestre sygdommen og dens følger At bidrage til et sammenhængende patientforløb 3.2. Målgruppe Målgruppen for rehabiliteringstilbuddet i Sundhedscenter for Kræftramte vil i første omgang være personer med lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft, der vurderes at have behov for - og kunne profitere af rehabilitering. Tilbuddene gælder i såvel forberedelses- som rehabiliteringsfasen, og der vil være tale om to forskelligt tilrettelagte tilbud. Sekundær målgruppe er pårørende til kræftpatienter, som vil blive involveret i varierende grad. Københavns Kommune har som indsatsområde i sin sundhedspolitik at reducere den sociale ulighed i sundhed. Det bliver derfor en særlig udfordring at differentiere rehabiliteringsforløbene, så alle patienter tilgodeses med det formål at få flere leveår med et godt helbred Visitation Sundhedscenter for Kræftramte vil til de tre udvalgte patientgrupper tilbyde forløb i såvel forberedelses- som rehabiliteringsfasen, og der vil som tidligere nævnt være tale om to forskelligt tilrettelagte tilbud.
6 Patienterne vil i forberedelsesfasen hovedsageligt blive henvist fra de udredende afdelinger i H:S. Desuden kan de praktiserende læger i København Kommune henvise kræftramte til rehabiliteringsforløb i sundhedscentret i denne periode. I rehabiliteringsfasen efter afsluttet behandling (operation alene, operation plus adjuverende kemoterapi/strålebehandling eller kemoterapi/strålebehandling alene) vil patienterne typisk blive henvist fra kirurgisk eller onkologisk afdeling, men kan naturligvis også henvises af den praktiserende læge. I princippet kan alle patienter med i første omgang lungekræft, brystkræft og tykog endetarmskræft henvises. Undtaget er dog patienter, som ikke er selvhjulpne (skal selv kunne klare toiletbesøg og at bevæge sig rundt i sundhedscentret) og patienter som skønnes at dø inden for forholdsvis kort tid (skal drøftes med samarbejdspartnerne). I såvel forberedelses- som rehabiliteringsfasen sendes henvisningen til sundhedscentret, som herefter indkalder patienten til en visitationssamtale. Der vil blive fastlagt klare kriterier for henvisning til Kræftens Bekæmpelses rådgivningsgruppe Rehabiliteringstilbuddets indhold Sundhedscentrets kommunale rehabiliteringstilbud for patienter med lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft sammensættes under hensyntagen til den aktuelle viden om risikofaktorer og interventionsmetoder. Centralt for rehabiliteringsprogrammet er begrebet mestring med udgangspunkt i deltagerens egne ressourcer. Det konkrete indhold af de enkelte interventioner i rehabiliteringstilbuddet tilrettelægges i næste fase af planlægningen. Forberedelsesfasen 1. Patientens første møde med Sundhedscentret: Indledende visitationssamtale Alle henviste patienter indkaldes til en indledende samtale, som har det formål at afklare, hvilke tilbud patienten har behov for og ønsker at modtage. Man kan formentlig drage nytte af en særlig visitationsskala (Dallundskalaen) udviklet på Rehabilieringscenter Dallund under Kræftens Bekæmpelse. Skalaen er aktuelt under afprøvning via Kræftprogrammet på Rigshospitalet. 2. Rehabiliteringstilbud i forberedelsesfasen: I denne fase vil det være begrænset, hvad patienterne har overskud til at modtage af informationer, og de forskellige tilbud vil derfor hver især afspilles over ca. 1 time. Forberedelsesfasen varer typisk 2-3 uger, og i denne periode vil sundhedscentret tilbyde følgende til patient og pårørende: Gruppeundervisning generelt om sygdomslære og følgevirkninger til behandlingen Undervisning om psykiske reaktioner hos patient og pårørende ved psykolog og efterfølgende samtale i grupper med sygeplejersker som facilitatorer.
7 Anvisning på handlemuligheder: Hvad kan man gøre selv hvorledes kan man ruste sig.? Undervisning om gevinsten ved motion ingen egentlig træning. Der tages afsæt i patienternes bestående motionsvaner, den nyeste forskning på området og Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger Inden behandling bør patienterne på gruppebasis instrueres i værdien af sund kost under behandlingsforløbet. Hos den normal- eller undervægtige patient bør man forebyggende instruere i en energi- og proteintæt kost for at modvirke vægttab under behandling. Hos den overvægtige patient bør man instruere i sund kost, så vægten opretholdes. Et evt. vægttab skal først finde sted efter afsluttet behandling. Gruppebaseret rygestop-instruktion Gruppebaseret undervisning ved socialrådgiver: Hvad er min ret og hvad er min pligt Tilskyndelse til at patienter og pårørende taler sammen indbyrdes og udveksler erfaring. Rehabiliteringsfasen 1. Visitationssamtale mhp. rehabilitering. Alle henviste patienter indkaldes igen til en visitationssamtale, hvor tilbud og behov afklares. Dallundskalaen tænkes atter anvendt som visitationsredskab. 2. Tilbud i rehabiliteringsfasen: I denne fase vil vi tilbyde et individuelt forløb af max.12 ugers varighed. Pårørende vil blive inddraget i varierende omfang. Tilbuddene omfatter følgende: Udarbejdelse af individuelle handleplaner for alle patienter. Dette bør være en opfølgning af den fra hospitalet udleverede genoptræningsplan. Handleplanen justeres løbende og er et gennemgående omdrejningspunkt i rehabiliteringen. Gruppeundervisning generelt om sygdomslære og senfølger: træthed, problemer med hukommelse/koncentration, nedsat muskelkraft, muskelog ledsmerter, vægttab eller vægtøgning, hedeture og nedsat sexuel lyst. På visse områder vil det være en gentagelse af informationen i forberedelsesfasen, men diskussionen vil være en anden, da den nu er erfaringsbaseret. Evt. igen undervisning om psykiske reaktioner hos patient og pårørende ved psykolog og efterfølgende erfaringsbaseret samtale i grupper med sygeplejersker som facilitatorer. Gruppebaseret fysisk aktivitet og afspænding suppleret med individuelle instruktioner, hvor dette findes indiceret. Der vil blive tilbudt varierende grader af fysisk aktivitet 2 gange om ugen de første 4 uger og derefter 1 gang om ugen i 8 uger, i alt 16 gange. Der skal tilrettelægges forskellige tilbud afhængigt af alder, tidligere fysisk aktivitet, specifikke diagnoser og senfølger til behandlingen. Fysioterapeuterne har desuden til opgave at hjælpe og motivere patienterne til at fortsætte med den fysiske aktivitet, når de er færdige med et forløb i sundhedscentret. Vejrtrækningsøvelser og afspænding gennem sang (sangterapeut)
8 Instruktion på gruppebasis i sund kost og madlavningsteknikker, men der kan for nogle patienter desuden være behov for individuelle samtaler. Rygestop-instruktion vil blive prioriteret højt. Gruppebaseret og i dette tilfælde diagnosespecifik undervisning (1-2 gange) om seksualitet til såvel kræftpatient som partner og i sjældne tilfælde tilbydes individuelle samtaler (sexolog). Hjælp til at kontakte socialrådgiver, hvis personalet i sundhedscentret ikke kan rådgive. Samtale med præst, hvis patienten ønsker dette Rehabiliteringstilbuddet kan suppleres med åbne tilbud i regi af Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning, fx individuel rådgivning, deltagelse i selvhjælpsgrupper eller samtalegrupper og tilbud til pårørende. Det kommunale rehabiliteringstilbud omfatter ikke tilbud om psykosocial støtte til pårørende, da Kræftens Bekæmpelse varetager dette felt. Afsluttende samtale Rehabiliteringsforløbet i sundhedscentret afsluttes, når det sidste modul i det individuelle rehabiliteringsprogram er færdigt. Patienterne opfordres evt. til at etablere netværksgrupper med medkursisterne på holdet. 4. Arbejdsfordelingen mellem Københavns Kommune, Kræftens Bekæmpelse, hospitalerne i H:S og de praktiserende læger Sundhedscentret drives af Københavns Kommune i et tæt og integreret samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og hospitalerne i H:S. Der etableres endvidere et tæt samarbejde med praksissektoren. Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har godt 25 års erfaring med samtaler med kræftramte og deres familier i Kræftrådgivningerne og på Kræftlinien. Der har løbende været fokus på rådgivningssamtalernes indhold, form og metode. Kræftens Bekæmpelse tilrettelægger skræddersyede tilbud til den enkelte patient og dennes familie. Kræftens Bekæmpelse har 15 rådgivninger rundt om i landet og tilbuddene varierer far rådgivning til rådgivning. Det kan dreje sig om en personlig samtale med en rådgiver, samtalegrupper, foredrag med spørgsmål og debat, besøgstjeneste, grupper der laver fælles udflugter og meget mere. Tilbuddene er åbne for alle. Det drejes sig konkret om: 1. Personlig støtte til kræftpatienter og pårørende hver for sig eller sammen. I Kræftrådgivningen er der mulighed for afklarende samtale, krisehjælp, rådgivning og individuelle samtaler med psykolog eller socialrådgiver, og akutte samtaler med patient og pårørende. 2. Foredrag med debat om specifikke emner fx visualisering og særlige arrangementer for specifikke patientgrupper ledet af frivillige 3. Samværsgrupper for unge 4. Information om Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
9 Endvidere er der aftalt supervision af sundhedscentrets personale og gruppebaserede patientoplæg om psykiske reaktioner. Rigshospitalet Rigshospitalet tilbyder aktuelt i et projekt sygdomsspecifik patientundervisning til udvalgte kvinder, der er behandlet for underlivskræft. Undervisningen omfatter viden om sygdommen, bivirkninger, mestring af sygdom og psykiske reaktioner, fysisk træning og information om efterbehandling og kontrol af sygdommen.. Rigshospitalet har pr. 1. maj 2006 ansat en kræftrehabiliteringssygeplejerske i regi a Rigshospitalets Kræftprogram, og der er etableret et samarbejde til denne instans. Projekt Krop og Kræft på Rigshospitalet er et forskningssamarbejde, hvor patienter mellem 18 og 65 år tilbydes fysisk træning under kemoterapi. Træningsforløbet strækker sig over seks uger i hold med syv til ti patienter, og hver uge træner holdet sammen i 9 timer. De praktiserende læger Den praktiserende læge henviser patienten til den udredende afdeling, som herefter har behandlingsansvaret for den evt. kræftsygdom. Det er meget variabelt, hvor ofte den praktiserende læge ser patienten, mens denne har et forløb i onkologisk klinik. Der foreligger i PH:S INFO patientforløb for brystkræft og for tyk- og endetarmskræft, hvor også den praktiserende læges rolle er skitseret. Samarbejdet med den praktiserende læge i forhold til sundhedscentrene er ikke præciseret. Udspillet fra sundhedscentrets side vil være, at den praktiserende læge er en vigtig aktør i forhold til rehabiliteringsdelen., så det sikres, at egen læge hele tiden er opdateret og involveret i rehabiliteringsforløbet. Der vil fremadrettet blive udarbejdet sammenhængende patientforløbsbeskrivelser, således at opgavefordelingen mellem de forskellige aktører præciseres. 5. Kvalitetssikring af rehabiliteringstilbuddet Den sparsomme evidens er en udfordring ved tilrettelæggelse af tilbuddene i sundhedscentret. Det forventes, at Sundhedscentrets behandlingstilbud løbende udvikles i takt med, at der indhøstes lokale erfaringer i Sundhedscentret og i takt med, at vidensgrundlaget for effekten af rehabilitering af kræftpatienter øges. Det vil være lederen af Sundhedscenters ansvar at holde sig ajour med den nyeste viden og løbende at kvalitetsudvikle tilbuddet på denne baggrund i samarbejde med medarbejderne. Den sparsomme viden på området medfører endvidere en forpligtelse til grundig monitorering og evaluering af indsatsen i sundhedscentret, idet det herigennem er muligt at opnå viden om effekter og metoder til rehabilitering af patienter foreløbigt med lungekræft, brystkræft samt tyk- og endetarmskræft..
10 Statens Institut for Folkesundhed (SIF) vil gennemføre en samlet evaluering af de sundhedscentre, der har fået driftsmidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Denne evaluering fokuserer på processen omkring etableringen af centeret og på analyse af patientindtaget. Det vil være hensigtsmæssigt at supplere med en anerkendt evaluering til afklaring af deltagernes vurdering af rehabiliteringstilbuddet med henblik på en løbende justering og desuden en evaluering af det samlede patientforløb mellem H:S, Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse.
29. august 2006. Sagsnr.: 306662 Dok.nr.: 1924027. Ramme for rehabiliteringsforløb for kræftpatienter i Sundhedscenter for Kræftramte. 1.
NOTAT Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben 29. august 2006 Sagsnr.: 306662 Dok.nr.: 1924027 Ramme for rehabiliteringsforløb for kræftpatienter i Sundhedscenter for Kræftramte 1. Baggrund Københavns Kommune
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereLivtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering
Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som
Læs mereReumatologisk rehabilitering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereVi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre
Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereSOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereNår en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne
Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereVejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom
Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte
Læs mereLivet efter kræft. et kursusforløb
Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereSundhed er en del af grundlaget fordi
Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereTilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse
Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereEt kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet
Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereKræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereForløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner
Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereLivet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND
Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereSAMMENFATNING SAMMENFATNING
SAMMENFATNING SAMMENFATNING Evaluering af rehabili tering i Sundhedscenter for Kræftramte Kommunal indsats 2007 2009 1 Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte Evaluering af rehabilitering
Læs mereProjekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.
Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereBoliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
Læs mereTilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013
Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede
Læs mereErfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft
Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereKræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er
Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er Jette Vibe-Petersen Centerchef, speciallæge i intern medicin Sundhedscenter for Kræftramte Åbnede 17. april 2007 Beliggende i lokaler i
Læs mereHverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering Servicelovens 83a Alle borgere kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation Sundhed & Omsorgs
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereBaggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mere