Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Transkript

1 Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009

2 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering Hvad er behovet? Hvem skal have det? Hvad skal et program indeholde? Hvordan skal det organiseres? Nu og i fremtiden

3 Problemer og senfølger hos deltagere på Dallund - Nutid 2/3 af kvinder med brystkræft havde belastende træthed og hedeture, og ca. 50% af brystkræftpatienter havde smerter 1/3 af brystkræftkvinder havde hævelse (lymfødem) af armen 80% af lungekræftpatienter angav betydende træthed 2/3 angav åndenød 2/3 af patienter med tarmkræft havde problemer med betydende træthed og 40% havde fordøjelsesproblemer 2/3 af patienter med prostatakræft havde seksuelle problemer og halvdelen havde vandladningsproblemer 2/3 af kvinder med underlivskræft havde betydende træthed, halvdelen havde søvnforstyrrelser og 40% havde seksuelle problemer Kilde: Mette Terp Høybye et al., Research in Danish cancer rehabilitation: Social characteristics and late effects of cancer among participants in the FOCARE research project, 2007.

4 Problemer og senfølger Den internationale litteratur - Nutid Alle diagnoser: Træthed (fatique): 30-79% Brystkræft: Depression: 5-30% Hedeture: % Lymfødem inden for 5 år: 25 % Prostatakræft: Urininkontinens: 5-53 % Kolorektal kræft Urin- og fækal inkontinens: % Gynækologiske kræftformer Tørre slimhinder: % Seksuelle problemer 43-57% Lungekræft: Åndenød: > 50 % Hoved- og halskræft Tørhed/svamp i munden: % Synkebesvær: %

5 Hvad er behovet for Kræftrehabilitering? Fremtid -- Antallet af kræfttilfælde vil stige -- Behandlingen vil blive mere skånsom -- Nye behandlingsformer kan betyde nye senfølger Nye Kræfttilfælde Kræftdødsfald

6 Hvem skal have rehabilitering? Nutid Fra diagnosetidspunktet: På Odense Universitetshospital rådgives brystkræftpatienter af en fysioterapeut inden operation Ved udskrivelsen: 60% får tilbud om genoptræning Ca. 1/3 vurderede tilbuddene som dårlige Enheden for Brugerundersøgelser, februar 2009 I 2007 var der registreret genoptræningsplaner for 11,5% af alle kræftpatienter For brystkræft var det 60% Kræftens Bekæmpelse, 2009 Ved rehabiliteringsstart: Indledende samtale: Behovsafdækning Screeningsredskaber: Dallund skalaen REHABILITERINGSMÅLING: Er du på vej? Navn: 1. Sæt kryds på målestokken Hvor tæt er du på eller hvor langt er du fra at leve det liv, du vil og kan efter din kræftsygdom? MÅL Mål nået Meget tæt på Tæt på 5 I syne Langt fra Uendeligt langt fra Ingen mål / ved ikke UDFYLD & RETURNÉR 2. Hvis du kender nogle af de problemer, der forhindrer dig i at nå dine mål, så angiv hvilke områder der er tale om. Sæt så mange krydser som nødvendigt. Praktiske problemer Fysiske problemer Bolig Kvalme Kost Svimmelhed / balance Pension Træthed Fritid Søvn Transport Hukommelse / koncentration Børnepasning Nedsat bevægelighed Offentlige myndigheder Nedsat muskelkraft Økonomi Muskel- eller ledsmerter Andre praktiske problemer Vægttab eller vægtøgning Tænder Har du brug for hjælp? Spise / drikke Arbejds- / skoleproblemer Forstoppelse / diaré Problemer med syn / hørelse Arbejdsopgaver Problemer med hjertet Arbejdstid Problemer med vejrtrækning Arbejdsmængde Problemer med vandladning Ledelse Problemer med huden Kolleger Stikken & prikken i fingre / tæer Egne forventninger Hævede arme / ben Har du brug for hjælp? Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Har du brug for hjælp? Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom med problemerne Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer CPR-nummer: Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Har du brug for hjælp? Åndelige / religiøse bekymringer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Har du brug for hjælp? Har du brug for hjælp?

7 Hvem skal have rehabilitering? Fremtiden Rehabilitering i kræftpakker Screeningsredskaber defineret af faglige selskaber i både hospitals- og kommuneregi Fælles screeningsredskaber: Distress thermometer på dansk? ICF? SF-36? EORTC QLQ-30? Andre?

8 Hvad skal et Kræftrehabiliteringsprogram indeholde? Nogen/god evidens hvad angår psykosocial støtte, fysisk aktivitet og indsats over for visse specifikke senfølger Mangelfuld litteratur hvad angår integrerede programmer Sund fornuft/lovgivning i forhold til tilknytning til arbejdslivet Livsstilsfaktorer

9 Hvad skal et Kræftrehabiliteringsprogram indeholde Fysisk aktivitet Under behandling (kemoterapi) har gunstig effekt på træthed, muskelstyrke, kondition og depression, angst og livskvalitet (Lis Adamsen et al) Moderat fysisk aktivitet efter behandling øger fysisk performance og velbefindende, mindsker angst, øger psykisk velbefindende og livskvalitet De fleste undersøgte programmer indbefatter moderat fysisk aktivitet ca. 3 gange ugentligt med cykling, gang eller fitness af minimum 20 minutters varighed. Programmet skal have en vis længde og intensitet, f.eks. et 8 ugers træningsprogram med stigende intensitet, startende med 15 minutters træning på motionscykel 2 gange om ugen stigende til 4 gange ugentligt B.K. Pedersen. B. Saltin. Evidence for prescribing exercise as therapy in chronic disease. Scand J Sci Sports, 2006:16. (suppl. 1):3-63.

10 Hvad skal et Kræftrehabiliteringsprogram indeholde Psykosocial støtte Under behandling og efter behandling har gunstig effekt på angst, depressivitet, psykisk velbefindende, livskvalitet mv. Elementerne i programmet Psykoedukation, inklusiv undervisning vedrørende livsstilsfaktorer og håndtering af senfølger Kognitiv terapi Professionelle behandlere med relevante faglige kompetencer, samt at der er adgang til lægefaglig ekspertise. En vis intensitet, f.eks. minimum 8 uger med ugentlige sessioner. At der i hver session er tid til samtaler deltagerne imellem.

11 Hvad skal et Kræftrehabiliteringsprogram indeholde Fremtid Integrerede rehabiliteringsprogrammer Forskningsresultater der belyser sammensætning af de forskellige elementer i programmet Sygdomsspecifikke programmer Forskning der belyser det optimale program for lungekræft, brystkræft osv. Sammenhængende programmer på tværs af sektorer Brugerorientering i forhold til livsstil, socialgruppe mv.

12 Hvordan skal det organiseres Nutid Specialiseret genoptræning Generel genoptræning Ingen reel definition af Rehabilitering i det sundhedspolitiske felt Organisatoriske udfordringer: Koordinator forløbspartner? Tværfaglige teams interdisciplinære teams? Samarbejde mellem primær sektor og hospitalssektor og almen praksis Overgange.

13 Hvordan skal det organiseres Fremtid Integreret specialiseret og generel rehabilitering Interdisciplinære teams Definition og afgrænsning af rehabilitering i det sundhedspolitiske felt Sygdomsspecifikke programmer Fokus på senfølger i praksissektor, ved kontroller mv.

14 Hvor kommer hjælpen fra? Erfaringsopsamling fra de 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter i 15 kommuner ultimo 2009 Etablering af et nationalt forskningscenter ved SDU/Rehabiliteringscenter Dallund MTV om kræftrehabilitering efterår mio. kr. i strategisk pulje i Kræftens Bekæmpelse til forskning i senfølger, smerter og palliation Flere forskningsmidler på vej til kræftrehabiliteringsforskning

15 Dallund Slot Tak for opmærksomheden

16 Norsk version. Dallund i sne