SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Organkirurgisk Ambulatorium Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10
1.0 Beskrivelse af Organkirurgisk Ambulatorium som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen Afdelingsledelsen for afd. K består af en oversygeplejerske og en administrerende overlæge. De enkelte afsnit ledes af en teamledelse, som består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge indenfor det pågældende speciale. Personalet i organkirurgisk ambulatorium består af afdelingssygeplejerske, klinisk vejleder, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer og serviceassistenter. Organkirurgisk ambulatorium har flere forskellige specialfunktioner indenfor urologi, gastroenterologi, endokrinologi og endoskopi. Plejepersonalet på ambulatoriet er til en vis grad specialiseret indenfor forskellige faglige områder. En sygeplejerske er desuden klinisk vejleder i afsnittet. Vi har sygeplejestuderende i 5. og 6. semester og 3 gange årligt modtager vi erhvervspraktikanter fra folkeskolen. I øvrigt har vi også jævnligt medicinstuderende. Organkirurgisk ambulatorium modtager nyhenviste patienter, som oftest er henvist af praktiserende læger, patienter henvist fra sengeafsnit, patienter til kontrol, akutte og subakutte patienter. Afdelingen modtager henvisninger på patienter, som skal undersøges i ambulatoriet. En overlæge visiterer patienterne, ordinerer undersøgelser og planlægger hvilken læge, der skal se patienten. Herefter er det en sekretæropgave at indkalde patienterne. 1.2 Patientkategorier Organkirurgisk ambulatorium modtager patienter fra forskellige specialer. De typiske patientkategorier indenfor hvert speciale er: Gastroenterologi: Kræft i mave/tarmkanalen Mavesår Hæmorider og fissur ved endetarmen side 2
Absces ved endetarmen og pilonidalcyste Brok Galdesten Stomi Endokrinologi: Brystkræft Godartede lidelser i brystet De sygeplejefaglige opgaver relaterer sig både til patienter og til uddannelse af forskellige faggrupper indenfor sundhedsvæsenet. Sygeplejen i afsnittet er præget af mange forskelligartede patientforløb. Mange, ofte meget kortvarige kontakter til patienter, kræver evne til hurtig etablering af kontakt, målrettet kommunikation og til at tage hurtige beslutninger. Desuden vil der være mange omstillinger i løbet af en dag. En del af pateinterne vil møde i ambulatoriet flere gange, og her tilstræber vi, at plejen varetages af kontaktsygeplejerske og kontaktlæge for at skabe kontinuitet i forløbet. Om morgenen orienterer hver enkelt sygeplejerske sig om dagsprogrammet, der indeholder de opgaver sygeplejersken skal udføre i dagens løb. Undersøgelsesstuerne gøres klar, og der forberedes til diverse procedurer. Hver torsdag er der morgenmøde fra kl. 8-9, og her er forum for informationer fra møder, kurser el. lign., undervisning samt sygeplejefaglige diskussioner. Den enkelte sygeplejerske er ansvarlig for det sygeplejefaglige arbejde på den stue, hun er tilknyttet. Hun kalder patienten ind, byder velkommen og informerer kort om, hvad der skal foregå. De sygeplejefaglige opgaver vil herefter afhænge af situationen, men kan f.eks. være at vejlede og støtte patienten under undersøgelse, samt assistere lægen. Efter undersøgelse eller lægesamtale vil sygeplejersken følge op på lægens information, og evt. udlevere skriftlig informationsmateriale som supplement til den mundtlige side 3
information. Eksempler på selvstændige sygeplejeopgaver kan være seromtømning, sårtilsyn, samtaler i et planlagt forløb eller opstart af et nyt forløb. Pleje og vejledning af patienter i stomi klinikken. Patient og evt. pårørende medinddrages så vidt muligt i plejen, så de er medbestemmende omkring egen situation, og er i stand til at varetage det videre forløb efter det korte ophold i ambulatoriet, evt. ved hjælp af primær sundhedstjeneste. Der er hver dag en del telefonkontakt med patienter, praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og andre afsnit på sygehuset. Hvert forløb vil være afhængig af patientens individuelle situation. I det følgende beskrives et eksempel på patientforløb og temaforløb. 1.3 Patient- og temaforløb Patientforløb Et eksempel på et patientforløb i organkirurgisk ambulatorium, hvor vi arbejder med tilrettelæggelse og koordinering af pleje- og behandlingsforløb mellem afdelinger og /eller sektorer, kunne være en patient, som efter en tarmoperation har fået spaltet sin cikatrice pga. infektion. Såret skal nu hele fra bunden, og det første møde med ambulatoriet vil være indenfor 1 uge efter udskrivelse fra sengeafsnittet. Sygeplejersken i sengeafsnittet har ved udskrivelsen koordineret sårplejen i hjemmet med en hjemmesygeplejerske, og patienten har fået en tid med hjem til sårkontrol i ambulatoriet. Efter at have meldt sig hos sekretæren, vil en sygeplejerske tage imod patienten. Sygeplejersken har på forhånd orienteret sig i patientens situation ved at læse i patientens journal, og vil herefter tale med patienten om dennes opfattelse af tilstanden. Patienten har sin hjemmeplejebog med, og sygeplejersken orienterer sig her om den aktuelle situation. Hun samarbejder med lægen om sårplejen, og hvis der f.eks. er hypergranulation i sårkanterne startes behandling af dette. Sygeplejersken vil undervejs inddrage patienten i forhold til de ressourcer, hun vurderer, patienten har. Sygeplejersken dokumenterer den udførte sygepleje, og orienterer hjemmeplejen om den videre behandling. I mange situationer vil sygeplejersken også tage telefonisk kontakt til hjemmesygeplejersken m.h.p. den videre plan. Sygeple- side 4
jersken vil booke patienten til en ny kontrol. Hvis der sker en ændring i patientens tilstand, som hjemmesygeplejersken vurderer, en læge bør tilse, vil hun ringe til en sygeplejerske på organkirurgisk ambulatorium, og her evt. aftale at fremrykke tiden til sårkontrol. Et sådant patientforløb kan strække sig over flere måneder, og i løbet af disse vil sygeplejersken have gentagne kontakter med hjemmeplejen. Det vil så vidt muligt være den samme sygeplejerske, der følger patienten i ambulatoriet. Temaforløb Et eksempel på et temaforløb i vores afsnit, kunne have sit fokus på psykisk pleje/omsorg af den kræftramte, og dennes pårørende. Her kunne undersøges, hvilke kommunikationsredskaber, der kunne være brugbare. Man kunne f.eks. undersøge, hvad det betyder det for kvindens identitet/seksualitet at miste et bryst. Eller hvad det betyder for en patient at få stomi. Altså ændringer i ens kropsopfattelse. Den studerende kunne undersøge, hvilken vejledning, der gives til disse patienter. Dette kunne dreje sig om både skriftlig og mundtlig information og vejledning. Hvordan finder man ind til problemets kerne? Er der en fastlagt procedure? Eller undersøge patienternes oplevelse af den vejledning de får. Bruger patienterne vejledningen? Hvordan? 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Vi udarbejder og reviderer skriftligt informationsmateriale til patienter. Vi arbejder med implementering af elektronisk patientjournal EPJ. Vi arbejder med undersøgelse af patienternes oplevelse af at være i accelererede forløb. Vi arbejder med udvikling af sygeplejefaglig dokumentation. side 5
2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer Som studerende i organkirurgisk ambulatorium vil du arbejde med patientforløb og temaforløb. Sygepleje i organkirurgisk ambulatorium er karakteriseret ved korte forløb baseret på et mellemmenneskeligt og relationelt samarbejde mellem patient og professionel, hvor den enkelte patients individuelle behov er i fokus. Med udgangspunkt i ovenstående tilgang til patienten skal du som studerende som minimum deltage i sygeplejen i forhold til følgende områder: Udføre sygepleje o Selvstændigt modtage den ambulante patient o Selvstændigt afslutte den ambulante patient o Telefonisk kontakt postoperativt til patienter i dag kirurgisk forløb o Monitorere patientens værdier o Følge patienten til diverse undersøgelser o Kunne anvende sygeplejeprocessen som arbejdsredskab o Identificerer psykiske problemstillinger og handle i forhold til disse o Kunne håndtere seromtømning o Kende og overholde hygiejniske principper o Assistere ved sterile kirurgiske indgreb, og undersøgelser o Udføre sårpleje efter rene, og sterile principper Lede Sygepleje o Have overblik over et antal patienter o Kunne uddelegere opgaver fra dagsprogrammet til kolleger o Kunne sammensætte et forløb som passer til den enkelte patient Formidle sygepleje - Selvstændigt vejlede patienten i et.forløb enten dag kirurgisk forløb eller indlæggelses forløb - Selvstændigt vejlede patienten om det ambulante forløb - Selvstændigt kontakte hjemmeplejen vedr. den ambulante pt. - Kunne arbejde tværfagligt - Kunne indgå i et tæt samarbejde med lægerne, og fremfører synspunkter i relation til sygeplejemæssige problemstillinger side 6
- Selvstændigt vejlede patienter omkring hensigtsmæssig kost og ernæring. - Selvstændigt vejlede patient i kost og ernæring forud, og efter en operation. o Selvstændigt anvende ambulatoriets dokumentationsredskaber o Skrive sygepleje epikriser til hjemmeplejen Sygepleje til børn o Selvstændigt modtage det ambulante barn og dennes familie o Kommunikere og samarbejde med barnet og familien o Selvstændigt afslutte det ambulante forløb Udvikle sygeplejen - Udarbejde et temaforløb - at kunne forholde sig undrende, reflekterende og undersøgende. - deltage i afdelingens sygeplejefaglige diskussioner 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Klinisk undervisning i organkirurgisk ambulatorium vil blive organiseret således, at den studerende og den kliniske vejleder løbende planlægger, hvilke patienter den studerende skal følge i sine patientforløb, og hvilke fokus hun skal have omkring temaforløb. Via de planlagte patientforløb får den studerende mulighed for at studere i forhold til afsnittets speciale, målene for semestret og de obligatoriske kliniske indholdselementer. Den kliniske vejledertilbyder den studerende vejledning i forhold til klinisk sygepleje eller uddelegerer opgaven til anden sygeplejerske. Der afholdes ugentlige samtaler, hvor den kliniske vejleder hjælper den studerende til at reflekterer over de erfaringer, den studerende har gjort sig i praksis. Den kliniske vejleder evaluerer den studerendes i forhold til målene for semestret og de obligatoriske kliniske indholdselementer. Ligeledes planlægges, hvilke patientforløb og temaforløb den studerende skal fordybe sig i fremover. Både den kliniske vejleder, daglige vejledere og den studerende skal dokumentere den studerendes studieaktivitet i forhold til mål og obligatoriske kliniske indholdselementer. Ved afslutningen af perioden foretager den kliniske vejleder en vurdering af, hvorvidt den studerende har opfyldt kravene side 7
for obligatorisk deltagelse i klinisk undervisning og den studerendes standpunkt i forhold til målene for semestret. Vi forventer, at du som studerende o Udviser engagement i forhold til klinisk undervisning dvs. være opsøgende, undersøgende analyserende og reflekterende i forhold til den kliniske sygepleje og teoretisk viden herom. o Udviser ansvarlighed i forhold til patienterne ved at værne om deres integritet og ved at udvise respekt. o Udviser ansvarlighed i forhold til afsnittet og samarbejdspartnere. o Udviser ansvarlighed i forhold til planlægning af eget studieforløb. 3.0 Obligatorisk pensum Samlet antal sider: 447 sider Region Midtjylland s retningslinjer for hygiejne 2009. http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_7005kv.nsf/ui2/9811da9877916979c12575f400410f6d?opendocument Randers Centralsygehus, røntgenafdelingen: Røntgenhåndbog, afsnit 6.1, 9.1, 9.2, 10.2, 10.2.1, 11.1, 11.4, 12.1, 12.3, 12.3, 12.5, 12.6, 12.7, 13.1. (20 sider). Patientvejledning MR-skanning, nr. 448 (3 sider). Kontrolskema før MR-undersøgelse (1 side). Randers Centralsygehus, Birthe Pedersen og Frank F. Nielsen: Sårmanual, side 5-11, 15-37, 57-59 (30 sider). Randers Centralsygehus, organkirurgisk ambulatorium: Sygeplejeprocedurer, nr. 1, 4, 30, 31, 33, 34, 41, 50. (9 sider). Randers Centralsygehus, organkirurgisk afdeling: Information til patienter vedr: Operation i tarmen, nr. 355, side 1-8 Exstirpatio recti, nr. 267, side 1-3 Resectio coli. nr. 339, side 1-3 side 8
Pinning, nr. 46, side 1-2 Lyskebrok, nr. 67, side 1-2 Galdesten, nr. 394, side 1-3 Pilonidalcyste, nr. 248, side 1-2 Byld ved endetarmen, nr. 246, side 1-2 Hæmorider, nr. 64, side 1-2 Anoskopi, nr. 488, side 1 Rektoskopi, nr. 99, side 1 Sigmoideoskopi, nr. 487, side 1-4 Koloskopi, nr. 245, side 1-3 Gastroskopi, nr. 68, side 1-2 ERCP nr. Hånden på brystet Kostråd til kræftpatienter, side 1-2 Åben indlæggelse, nr. 437, side 1 Hotellet ved RC, nr. 574, side 1-3 Indlæggelse ved brystoperation, hvor indlæggelsen begynder på Randers Centralsygehus hotel, side 1-4 Randers Centralsygehus, klinisk fysiologisk afdeling: Information om knogleskintigrafi, nr. 42, side 1-2 Pia Ramhøj, Ingrid Egerod, Jens Taleman eds 2000: Klinisk sygepleje, bind 2 side 714-763, bind 3 side 92-100 Akademisk Christiansen, A. 2000, Sygepleje til patienten med stomi, in Klinisk Sygepleje- Praksis og udvikling, 1 edn, P. Ramshøj, I. Egerod & J. Taleman, Akademisk Forlag, pp. 714-763 Henrik Flyger, Jens Peter Garne, Anders Bonde Jensen, Claus Kamby, Ann Knoop: Hånden på brystet, side 1-168 Astra Zeneca, 2008 side 9
Følgende litteratur findes i afdelingen Dansac: Undervisningsmappe vedr. stomi, 2001 (102 sider) Patientinformation - Åben indlæggelse nr. 268, side. 1-3 Information om kikkertundersøgelse af galdegange og udførselsgange fra bugspytkitlen(ercp), nr.177, side 1-7 Information til patienter, der skal opereres for brystkræft, nr. 146, side 1-11 Revideret 11/09 side 10