Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda



Relaterede dokumenter
Akademisk tænkning en introduktion

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Written Exams: In Theory and Practice. Kristian J. Sund Associate Professor in Strategy and Organization Business Administration

Introduktion for 6. semester d. 8. marts BA-opgaven. Kom godt i gang!

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007

Dansk/historie-opgaven

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Lynkursus i problemformulering

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

F15 basiskursus 4: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i økonomi. Studerende på 2. semester vil automatisk blive tilmeldt til kurset.

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Vejledning for modulet

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Fremgår af semesterplanen for det enkelte bachelorhus.

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Basiskursus 1: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i politologi - Hold II (SAB-B-17 og SAB-D-17) Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse

Fagmodul i Psykologi

Eksamensformer hvordan evaluerer vi?

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Fagmodul i Journalistik

Store skriftlige opgaver

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Københavns åbne Gymnasium

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Evaluering af 1. semester BA OID eftera ret 2014


Fagmodul i Kommunikation

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret

Erhvervsøkonomisk Metode Kursusnavn engelsk: Niveau: Diploma HD 1. del

Vejledning for modulet

Skriftsprogsvanskeligheder klasse

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33


Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Eksamenskatalog for Handelsøkonomuddannelsen

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Om EBM opgave og om andre oplæg

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Individ og specialpædagogik

Vejledning for modulet

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori

Københavns åbne Gymnasium

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Ledelse af forandringsprocesser

Vejledning og Vejleder

Lynkursus i problemformulering

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet


Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Pædagogisk psykologi

Projektarbejde. AFL Institutmøde den Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Transkript:

Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan fortolker man eksamensspørgsmål? Øvelse I at læse eksamensspørgsmål 1

Agenda 3. Opbygning af en opgave 4. Hvad leder eksaminator og censor efter? Resultater af en rundspørge Agenda 5. Eksempler på opgaver Øvelse: analyse af opgaver 6. Generel diskussion og opsamling 2

1. Kursusbeskrivelsen Den gode kursusbeskrivelse indeholder: Titel, ECTS, sprog og/eller andre formalier Læringsmål / formål Overordnet indhold Undervisningsform Eksamensform Evt. Bedømmelseskriterier Alignment Den typiske underviser forsøger at skabe alignment i kurset Læringsmål Undervisningsform og indhold Eksamensform og spørgsmål 3

Læringsmål Definerer hvad studerende skal kunne når de har afsluttet kurset Afspejler en sammenhæng med uddannelsens overordnede mål Er eksaminerbare og dokumenterbare Indhold og form Gør det muligt at opnå de kompetencer og læringsmål som er planlagt Fører til viden- og kompetenceudvikling hos den studerende For hver time i klassen bør den studerende forvente at arbejde 2-3 timer hjemme! 4

Eksamen Eksaminerer at den studerende har opnået læringsmål i form af viden og kompetencer Er ideelt både valid og relevant (afprøver det den skal), og økonomisk (forholdsmæssig, f.eks. i forhold til ECTS) Øvelse 1 Læs et par kursusbeskrivelser og diskuter med sidemand: Hvad tror du bliver lagt vægt på I bedømmelsen? Kan man se det ud fra beskrivelsen? Er der sammenhæng mellem format/indhold og bedømmelseskriterier? Er formalier tydelige? Hvad sker hvis jeg dumper? 5

2. Hvordan fortolker man eksamensspørgsmål? Kursusindhold og eksamener er tilrettelagt således at der er progression mellem semestrene. Der forventes ikke det samme af en studerende på 1. semester som på 6. semester. Beskrive, redegøre, parafrasere, referere Identificere, definer, benytte, forklare Analysere, identificere, kategorisere, fortolke Kritisere, reflektere, vurdere, bedømme Skabe, udvikle, designe, producere Den skriftlige hjemmeopgave Denne er hyppigt benyttet på RUC en besvarelse af en problemformulering eller en række spørgsmål stillet af en underviser Velegnet til afprøvning af traditionelle akademiske færdigheder indenfor en afgrænset faglig kontekst F.eks. Analysere og diskutere faglige problemstillinger, fænomener eller begreber; vurdere og vælge analysemetoder; forstå og reflektere over fagets viden; samt skriftlig formidling. 6

Denne Case eksamen Er også benyttet på RUC Tager udgangspunkt i et eller flere eksempler fra virkeligheden, og fokuserer på anvendelsen af faglige og generelle kompetencer der knytter sig til området Velegnet til afprøvning af evnen til at benytte analyse- og løsningsmetoder og modeller F.eks. identificere, analysere, og løse problemer; Vurdere praktiske problemstillinger; Vælge og anvende relevante modeller; Forstå og reflektere over fagområdets viden. Typiske mål for eksamener første år Viden Vise viden om bestemt afgrænset fagligt område Forstå og reflektere (lidt) over fagets indhold Færdigheder Analysere og diskutere faglige problemstillinger, fænomener og begreber Vurdere og vælge analysemetoder Formidle sin faglighed skrifligt og akademisk Kompetencer Kunne prioritere sit stof og sin tid 7

Øvelse 2 Læs eksamensspørgsmål og diskuter med sidemand: Hvilke færdigheder bliver her eksamineret? Hint: led efter verberne? Hvilken viden efterprøves? Hvordan skal pladsen (anslag/sidetal) bruges? 3. Hvordan bygger man opgaven op? Det skal siges at der ikke nødvendigvis er et rigtigt eller forkert svar her undervisere vil se lidt forskelligt på det. Men generelt kan man sige: Husk altid at bruge den rigtige forside/skabelon, hvis den findes Husk altid at følge de formalier som er. Man mister ikke nødvendigvis points hvis man ikke følger 100%, men det KAN virke distraherende for eksaminator Hvis opgaveformulering/spørgsmålet er kort, må man gerne skrive det ned. Hvis det er langt, så lad være det tæller jo med i antal anslag En decideret problemformulering, introduktion, osv. er sjældent nødvendig i en kort skriftlig opgave. Det er jo ikke et mini-projekt man her skriver Referencer er derimod ofte et must og skader i al fald ikke Besvar helst spørgsmål i den rækkefølge de er stillet Opdel i afsnit hvis det hjælper læseren En god måde at slutte af på er med en kort opsummering eller konklusion 8

Den røde tråd Hvor mon den er? Husk at i skriver til en eksaminator (og censor) som skal læse en masse opgaver Gør teksten let overskuelig Svar tydeligt på spørgsmålet så der ikke er tvivl Skab sammenhæng mellem argumenter Skriv ordentligt undgå fejl 4. Hvad leder eksaminator og censor efter? Jeg har spurgt 12 kolleger (SAM) om deres input til følgende spørgsmål: Helt overordnet set, hvilke 3 ting ser du efter når du bedømmer en studerendes skriftlige eksamen (på bachelor generelt mellem 1. og 6. semester)? Besvarelserne skal ses som eksempler ikke nødvendigvis som det JERES eksaminatorer vil se efter. 9

Besvar spørgsmålet Har 1 punkt, som er super vigtigt og meget banalt. Læs opgavebeskrivelsen grundigt. Jeg dumper engang imellem opgaver - og andre trækkes ned i karakter - fordi den studerende har læst opgavebeskrivelsen forkert/misforstået den og dermed ikke "svarer på opgaven". Hvis man som studerende er i tvivl (og faktisk HAR læst opgavebeskrivelse), bør man spørge underviserne. Men ofte handler set simpelthen om, at nogle studerende "tror" de kender opgaven, men ikke har læst beskrivelse ordentligt. Det handler også om krav til sidetal, oplysninger på opgaver etc. Her er første grundregel, at man har ansvar for at læse beskrivelsen af opgaven - og dermed løse/diskutere/svare på det, der kræves. Og ellers: Spørg At besvarelsen svarer på det spørgsmål, der er stillet og ikke alt muligt andet. Forståelsen af spørgsmålet er lige så vigtigt et kriterie som besvarelsen. Jeg plejer den sidste kursusgang at sige: Hvis I bliver i tvivl om hvordan spørgsmålet skal forstås, så skriv en kort indledning til opgaven, hvor i redegør for jeres forståelse af spørgsmålet. Dette kan hjælpe bedømmeren til at forstå jeres svar. Dette kompenserer naturligvis ikke for misforståelser, der skyldes mangel på faglig forståelse hos den studerende. 10

Teori Teoretisk forståelse det rette begreb i den rette sammenhæng. Besvarelsen skal anerkende spændingen, og ræsonnere videre på den, og derved forholde sig til kursusindholdet på en problemorienteret måde. Besvarelsen skal røre ved relevante teoretiske og/eller metodiske måder at se spændingen på, og vise en god følsomhed overfor detaljer i de teoretiske forestillinger de har mødt Besvarelsen skal udtrykke sikkerhed overfor valg der skal gøres for at holde fokus. Argumentation Hvor godt argumentationen flyder (overlap, repetition, etc.) jeg ser efter en velovervejet besvarelse er der en klar sammenhængende tankestreng i opgaven: fra spørgsmål (for os er dette en funktionsbeskrivelse), overvejelser (analyse af behov, mulige brug af eksisterende produkter og analyse af programmets kodedesign), slutprodukt (kort beskrivelse af programmets endelige design og virkemåde), evaluering af slutprodukt (hvordan har man testet for at de indledende funktionalitetskrav er opfyldt) og konklusion på produkt og proces. Jeg bruger Indholdsfortegnelsen og titlen til at få første indtryk. 11

En selvstændig kritisk reflekterende tekst, der vel at mærke formår at basere argumenterne på referencer fra pensum eller anden videnskab. Dvs. En selvstændig tekst er ikke fyldt med Jeg synes., men heller ikke et referat eller en række citater over for hinanden, uden selvstændig kritisk refleksion. En veldisponeret besvarelse, der på et begrænset plads formår at fremhæve den selvstændige besvarelse, i stedet for at gentage/referere teksternes eller underviserens pointer. Jeg som bedømmer har jeg jo læst teksterne og gennemgået pointerne. At de kan renskrive deres noter fra min undervisning er fint, men ikke tilstrækkeligt til en top bedømmelse. Sammenhængende begrebsbrug og argumentation Et mere læserorienteret" og mindre rette-orienteret - og mere dækkende bud fra mig vil være, at jeg helt overordnet ser efter om den studerende "vil noget med sin opgave at opgaven bærer præg af en klar intention, interesse, motivation, nysgerrighed, undren det kan være i form af en relevant problemformulering, men det ligger lige så meget i den samlede opgaves udformning, sprogbrug og struktur. 12

At der er gedigne analytiske betragtninger, som bidrager med viden om det pågældende genstandsfelt. Det hænger selvfølgelig sammen med stringent begrebsbrug og argumentation, men jeg vælger alligevel at fremhæve analysen. Sprog Blot et enkelt input: SPROG. Det har stor betydning for mig, når jeg vejleder, eksaminerer eller er censor, at opgavens sprog er korrekt (grammatisk og indholdsmæssigt), og at opgaven er velskrevet. Det hjælper ikke at have tænkt kloge, gode og indsigtsfulde tanker, hvis man ikke kan formidle dem ordentligt. Gennemarbejdet sprog - sproget er "døren" til analysen, og hvis teksten er svær at forstå eller blot sjusket trækker det gevaldigt ned (og eftersom de fleste bliver vidensarbejdere efterfølgende er formidling key!!) 13

Metatekst: En tekst med meget metatekst ( Nu vil jeg undersøge, Når jeg gør det sådan kan det være med til at vise ) giver den studerende mulighed for faktisk at tænke over tingene i teksten og de overvejelser er med til at vise at den studerende har overblik over sit stof. Og det er med til at skabe overblik. Brug af forbindere som derfor, altså, det vil sige sørger for at teksten kommer til at indeholde et minimum af metatekst. Hvad er niveauet for opgaven: hvor stort/svært et sæt funktionalitetskrav er der beskrevet? Formalier og referencer Sammenhæng mellem opgavens indhold og form og studieordningens krav til samme. Det formelle skal selvfølgelig være i orden det gælder også sproglig præcision og korrekt sprogbrug. Klart sprog og korrekt reference- og citatteknik God og sikker referenceteknik. Der er nu værktøjer (Mendeley, Zotero m.fl.) der kan være med til at forbedre referenceteknikken og sørge for at de studerende ikke bruger selvopfundne systemer. 14

Sammenhæng mellem opgavens indhold og form og studieordningens krav til samme Er der mangler og er opgavens krav udført (hvis der er krav til antal sider, afsnit, dokumentation) (den klassiske fejl er at man ikke får 12 når man ikke har opfyldt de basale krav) 5. Eksempler på opgaver Øvelse: analyse af opgaver Ser den godt ud? Hvordan er opgaven opbygget? Er der en klar argumentation? Agenda 6. Generel diskussion og opsamling 15

16