Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Relaterede dokumenter
10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.


REnescience et affaldsraffinaderi

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

EFP-04, fremtidens biogasanlæg - samspil mellem gylleseparering og biogasproduktion Ahring, B. K. 01/01/04 31/03/06 Project

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Biogas. Fælles mål. Strategi

Halm i biogas en win-win løsning

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Proteinudnyttelse i græs

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afgrøder til biogasanlæg

University of Copenhagen. Fremtidens biogasfællesanlæg Christensen, Johannes. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Fysikken og kemien i en rådnetank v/ Odd Egil Solheim Cambi AS Pensionist 2017 STF Døgnkursus 2. November 2018

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

Status for teknologierne - Biogas

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Affald, biomasse og phosphor


Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Det danske biogassamfund anno 2015

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Transkript:

Acetate 70% Methanogens (aceticlastic) Complex Organic Materials/ Polymers Hydrolysis Fermentation acid synthesizing bacteria Monomers Intermediates: VFA Alcohols Acetogenesis CH4 Hydrolytic Bacteria Fermentative Bacteria H 2 producing fatty acids oxidizing Bacteria (Syntrophs) Homoacetogens H 2 producing acetate oxidizing Bacteria Methanogenesis 30% Methanogens (H 2 utilizers) Bioraffinering af grønne biomasser 51% 30% 19% Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi Acetate H 2 + CO 2 Hinrich Uellendahl Section for Sustainable Biotechnology A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Copenhagen hu@bio.aau.dk, ph +45 99 40 25 85

Organofinery projektet 2014-2018: Bioraffinering af grøntafgrøder til proteinfoder, gødning og energi Grøn PRESNING Grønsaft Projektleder Mette Lübeck PROTEIN NEDFÆLDNING vha. mælkesyrefermentering Gødning BioGAS Biogas anlæg Foder Protein koncentrat PhD Maria Santamaria Fernandez

Biogas som integreret del af et grønt bioraffinaderi Grøn Gødning BioGAS PRESNING Biogas anlæg Grønsaft Foder Protein koncentrat Genvinding af både energi og næringsstoffer Opgraderet biogas som biobrændstof til transport Biogasanlæg er moden teknologi i stor-skala Biogasanlæg mangler biomasse med højt udbytte

Biogas som integreret del af et grønt bioraffinaderi Grøn Gødning BioGAS PRESNING Biogas anlæg Grønsaft Foder Protein koncentrat Biogaspotentiale i presse Biogaspotentiale i grønsaft Biogasprocessen hver for sig eller i blanding (samudrådning)?

Biogasteknologier for tør og fugtig biomasse i stor-skala Fugtig biomasse (TS < 15%) Tør biomasse (TS > 15%) Spildevand (TS < 3%) + gylle/ spildevands slam Bioraffinering af grønne biomasser Immobilisering af mikroorg. i slamtæppe CSTR Packed bed reactor (med perkolering) UASB EGSB

Metanudbytte af presse og brunsaft Batch eksperimenter i forskellige blandinger 700 Methane yield (ml-ch 4 /gvs) 600 500 400 300 200 100 100% brunsaft 100% presse fra Rødkløver Kløvergræs 0 0 10 20 30 40 Time (days) Press cake 100% Press cake / Brown juice 75/25% Press cake / Brown juice 50/50% Press cake / Brown juice 25/75% Brown juice 100% BLANK

Metanudbytte fra presse og brunsaft (PK) (BS) Samudrådning PK+BS Batchforsøg (mesofil, efter 28d) Metanudbytte Metanudbytte Rødkløver 220 L-CH 4 /kg-vs Kløvergræs 307 L-CH 4 /kg-vs Rødkløver 430 L-CH 4 /kg-vs Kløvergræs 456 L-CH 4 /kg-vs Metanudbytte 350 L-CH 4 /kg-vs i 75%PC/25%BJ mix Bioraffinering af grønne biomasser

Metanudbytte fra presse alene / sammen med brunsaft Bioraffinering af grønne biomasser Reaktor (CSTR) eksperimenter, PK og BS fra rødkløver, 37 C, 20 d opholdstid fra Rødkløver

Metanudbytte fra brunsaft UASB experimenter 37 C, 1-3 d opholdstid, ph justeret fra Kløvergræs

Metanudbytte fra presse og brunsaft (PK) (BS) Samudrådning PK+BS Reaktorforsøg CSTR, HRT = 20d, TS-justeret med H 2 O Stabil proces Gensn metanudbytte 202 L-CH 4 /kg-vs. Batchforsøg (mesofil, efter 28d) Metanudbytte Metanudbytte Rødkløver, kløvergræs Rødkløver, kløvergræs 220-307 L-CH 4 /kg-vs 429-456 L-CH 4 /kg-vs UASB, HRT = 2-3d, ph-justeret Stabil proces Gensn metanudbytte 202 L-CH 4 /kg-vs. Metanudbytte Rødkløver 350 L-CH 4 /kg-vs i 75%PC/25%BJ mix CSTR, HRT = 20d, ingen justering Stabil proces Gensn metanudbytte 236 L-CH 4 /kg-vs Bioraffinering af grønne biomasser

Metanudbytte fra presse og brunsaft (PK) (BS) Samudrådning PK+BS Reaktorforsøg Metanudbytte 202 L-CH 4 /kg-vs 46-72 m 3 -CH 4 /t Metanudbytte 202 L-CH 4 /kg-vs 5-9 m 3 -CH 4 /t Metanudbytte 236 L-CH 4 /kg-vs 24 m 3 -CH 4 /t TS = 23-36% TS = 2,5-4,4% TS = 10%

Bioraffinering som add-on til et biogasanlæg Vådvægt Organisk stof Grøn PRESNING Grønsaft 100 kg 100 kg-vs 39-40 kg 74-82 kg-vs BioGAS Gødning Biogas anlæg Foder Protein koncentrat 53-57 kg 12-13 kg-vs

Genvinding af næringsstoffer - massebalance over presning Grøn PRESNING Grønsaft g/kg % of input Rødkløver g/kg % of input N 7.00 53% 0.80 8% P 0.59 53% 0.13 15% K 4.97 43% 1.60 19% S 0.32 52% 0.03 6% Kløvergræs N 4.90 63% 0.80 15% P 0.57 56% 0.19 27% K 5.51 40% 3.04 31% S 0.32 55% 0.11 26% Gødning

Genvinding af næringsstoffer - massebalance over biogasprocessen Grøn BioGAS Gødning Biogas anlæg AD input AD output g/kg % of N g/kg % of input/n Co-digestion PK+BS, CSTR N 2.50 2.60 101% NH 4 + 0.24 9.4% 1.12 43% P 0.26 0.34 131% K 3.33 3.35 101% S 0.18 0.22 125% Mono-digestion BS, UASB N 0.57 0.39 68% NH 0.06 11% 0.06 16% 4 + P 0.19 0.11 59% K 3.04 2.03 67% S 0.11 0.06 56%

Konklusioner Biogasproduktion fra presse (PK) og brunsaft (BS) Både samudrådning af PK+BS og behandling af BS i UASB alene viste stabil proces. Samudrådning af PK+BS i samme forhold som produceres fra bioraffinering behøver ingen justering af ph, næringsstoffer og tørstofindhold. Genvinding af næringsstoffer: 52-63% of N, P, S findes i PK og 6-27% i BS mens 40-43% of K findes i PK og 19-31% i BS. I samudrådning bliver en høj andel af total-n omdannet til NH 4+, mens omdannelsen kun er begrænset i UASB processen af BS. Næringsstofkoncentration i afgasset brunsaft efter behandling i UASB er for lavt som anvendelse til gødning.