April 2014 Branchestatistik Vindmølleindustrien Udarbejdet af DAMVAD til Vindmølleindustrien
For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD info@damvad.com damvad.com Copyright 2014 2 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Branchestatistik 5 2.1 Omsætning 5 2.2 Eksport 6 2.3 Beskæftigelse 8 2.4 Udvikling i vindmøllebranchen over tid 9 2.5 Uddannelse 10 Bilag 1: Metode 11 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 3
1 Indledning Vindmølleindustriens branchestatistik 2014 dækker over aktiviteter i den danske vindmøllebranche i 2013. Statistikken er igen i år udarbejdet af DAM- VAD og bygger på data fra Danmarks Statistik. Statistikken tager udgangspunkt i virksomhedernes officielle indberetninger til offentlige myndigheder, primært SKAT. Dette sikrer et retvisende billede af branchens aktiviteter, der er konsistent over tid. Statistikken omfatter vindmølleindustrien, fra producenter af kernekomponenter over underleverandører til servicevirksomheder, jf. figur 1.1. Projektudvikling, elforsyning og -salg mv., herunder energiselskaber og øvrige vindmølleopstillere er ikke omfattet af statistikken. Statistikken bygger på de enkelte delbranchers vindandele. Andelene udregnes på baggrund af oplysninger om virksomhederne i branchen og den type produkter, de sælger. Dette aggregeres op til et samlet tal for branchen, og derefter summeres dette til et tal for hele vindmøllebranchen. I metodebilaget er der en detaljeret beskrivelse af metoden. Denne rapport vil indeholde nøgletal for følgende variable: Omsætning Eksport Beskæftigelse Uddannelsesniveau FIGUR 1.1 Afgrænsning af branchestatistikken Kilde: DAMVAD 2014 4 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM
2 Branchestatistik I det følgende laves en karakteristik af vindmøllebranchen, som den så ud i perioden 2006-2013. Opgørelsen bygger på særkørsler på mikrodata fra Danmarks Statistiks registre. 2.1 Omsætning Omsætningen i vindmøllebranchen i Danmark var i 2013 på 80,4 mia. kr., jf. figur 2.1. Det svarer til et fald på 1,6 pct. i forhold til niveauet i 2012, hvor omsætningen udgjorde 81,7 mia. kr. Over tid er omsætningen steget støt frem til 2008, men i kølvandet på finanskrisen oplevede vindmøllebranchen, i lighed med mange andre brancher, et fald i den samlede omsætning. Omsætningen i branchen toppede således i 2008 med 100,8 mia. kr. Dette tal faldt med 20 pct. i 2010 til 80,9 mia. kr., og herefter lå omsætningen forholdsvist konstant på et niveau lige over 80 mia. kr. frem til og med 2013. FIGUR 2.2 Omsætning i vindmøllebranchen, 2006-2013, mia. kr. 120 100 80 60 40 20 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: DAMAVD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik, 2006-2010: Den Generelle Firmastatistik, 2011-2013: MOMS-statistikken Note: Faste 2013-priser VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 5
2.2 Eksport I 2013 beløb vindmøllebranchens eksport sig til 48,7 mia. kr. mens eksporten i 2012 var på 52,3 mia. kr. Eksport fra branchen i 2013 er dermed faldet med 6,9 pct. i forhold til 2012, jf. figur 2.2. Faldet i eksporten opvejes for en stor dels vedkommende af et større indenlandsk salg, afspejlet i et væsentligt mindre fald i omsætningen end i eksporten i perioden 2012-2013. I den analyserede årrække blev også eksporten reduceret som følge af finanskrisen. Vindmøllebranchens eksport faldt således med 18 pct. i perioden 2008 til 2010, fra lige over 61 mia. kr. i 2008 til godt 50 mia. kr. i 2010. Eksporten i 2013 er dog 26 pct. højere end i 2006. Sammenlignet med den totale eksport fra den private sektor som helhed har vindmøllebranchen i perioden 2006-2011 generelt klaret sig bedre, jf. figur 3.3. Siden 2011 er der dog sket et fald i eksporten fra vindmøllebranchen, mens den totale eksport i den private sektor er steget: I 2013 ligger vindeksporten 26 pct. over niveauet fra 2006, mens den totale eksport er steget med 48 pct. FIGUR 2.3 Udvikling i totaleksport og vindeksport, indeks (2006=100) 180 160 140 120 100 80 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Total Vind Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik samt udtræk fra Statistikbanken. 2006-2008: Den Generelle Firmastatistik, 2009-2013: MOMS-statistikken Note: Faste 2013-priser. Den totale eksport omfatter eksporten fra den private sektor (DB07 branche A til og med N). Branchen Finansiering og forsikring" (branche K) er udeladt grundet manglende data for perioden 2007-2010. FIGUR 2.3 Vindmøllebranchens eksport, 2006-2013, mia. kr. 70 60 50 40 30 20 10 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: DAMAVD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik, 2006-2010: Den Generelle Firmastatistik, 2011-2013: MOMS-statistikken Note: Faste 2013-priser. 6 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM
Vindmøllebranchen står i 2013 for 3,8 pct. af den samlede danske eksport af varer og tjenester fra den private sektor, jf. tabel 2.1. Dermed er der sket et fald fra 2012 på 0,3 pct.-point. Reduktionen skyldes dels en stigning i den samlede eksport, dels et fald i vindeksporten. Over tid er vindandelen af den samlede eksport steget støt frem til 2009, fra at udgøre 4,4 pct. i 2006 til i 2009 at udgøre 6,3 pct. af den samlede eksport. Stigningen i vindandelen fra 2008 til 2009 skyldes i høj grad at den totale eksport faldt med hele 18 pct. fra 2008 til 2009, mens eksporten af vindmøllerelaterede produkter kun faldt med 7 pct. Imidlertid er vindandelene faldet fra 2009 og udgør i 2013 3,8 pct. af den samlede private eksport, hvilket er 0,6 pct.-point lavere end i 2006. TABEL 2.1 Totaleksport og vindeksport, 2006-2013, mia. kr. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Total 869 889 930 904 1.080 1.203 1.268 1.283 Vind 38,6 45,4 61,3 56,8 50,2 54 52,3 48,7 Vindandel, pct. 4,4 5,1 6,6 6,3 4,7 4,5 4,1 3,8 Kilde: DAMAVD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik samt udtræk fra Statistikbanken. 2006-2008: Den Generelle Firmastatistik, 2009-2013: MOMS-statistikken Note: Faste 2013-priser. Den totale eksport omfatter eksporten fra den private sektor (DB07 branche A til og med N). Branchen Finansiering og forsikring" (branche K) er udeladt grundet manglende data i 2007-2010. Tallene for total eksport i årene 2011-2013 er opdateret marts 2014 på baggrund af nyeste tal fra Danmarks statistik. VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 7
2.3 Beskæftigelse Antallet af fuldtidsbeskæftigede 1 i vindmøllebranchen var i 2013 på 27.490 jf. figur 2.4. Dette er et fald på 3,4 pct. i forhold til 2012, hvor branchen beskæftigede 28.459 fuldtidsansatte. Deri ikke indregnet virksomhedernes anvendelse af vikarer fra vikarbureauer. På linje med omsætningen og eksporten er beskæftigelsen i vindmøllebranchen faldet fra 2008 til 2010, hvorefter antallet af ansatte ser ud til at have fundet et nogenlunde stabilt niveau med kun mindre udsving. I 2013 er antallet af ansatte tilbage på niveauet fra 2006. 1 På basis af samtlige betalte løntimer dannes fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere ved at dividere det samlede timetal i en måned med 160,33. Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i året er opgjort som et gennemsnit af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i årets 12 måneder. FIGUR 2.4 Antal fuldtidsbeskæftigede, 2006-2013 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000-2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Note: Opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. 2006-2010: Den Generelle Firmastatistik, 2011-2013: BFL (e-indkomst). 8 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM
2.4 Udvikling i vindmøllebranchen over tid Både vindmøllebranchens omsætning, eksport og beskæftigelse har været negativt ramt af finanskrisen, jf. figur 2.5. På trods af et kraftigt fald som følge af krisen er det stadig eksporten, der har udviklet sig mest positivt siden 2006, sammenlignet med beskæftigelse og omsætning. Således er beskæftigelsen i 2013 på niveau med beskæftigelsen i 2006, mens omsætningen siden 2006 er steget med 14 pct.. Eksporten er i perioden 2006-2013 steget med 26 pct. FIGUR 2.5 Relativ udvikling i beskæftigelse, eksport og omsætning, 2006-2013, indeks (2006=100) 170 160 150 140 130 120 110 100 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Beskæftigelse Eksport Omsætning Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. 2006-2010: Den Generelle Firmastatistik, 2011-2013: MOMS-statistikken samt BFL (e-indkomst) Note: Indeks baseret på faste 2013-priser. O VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 9
2.5 Uddannelse Der er i 2013 flere højtuddannede i vindmøllebranchen end i industrien generelt, jf. tabel 2.2. 24,7 pct. af de ansatte i vindmøllebranchen er ufaglærte, mens 46,5 pct. er faglærte. Til sammenligning er 26,2 pct. af de ansatte i industrien som helhed ufaglærte, mens 48,4 pct. er faglærte. Dermed er der lidt færre ufaglærte og faglærte i vindindustrien end i industrien generelt. Andelen med en lang videregående uddannelse ligger knap 1,4 pct.-point højere i vindmøllebranchen end i industrien generelt. Samtidig har 20 pct. af de ansatte en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens det for i industrien generelt gælder 17,9 pct. af de ansatte. Mellem 2012 og 2013 har uddannelsessammensætningen blandt de ansatte ligget nogenlunde konstant, jf. figur 2.6. Der er dog en svag tendens til, at de ufaglærte udgør en mindre andel i 2013 end i 2012, mens de ansatte med kort, mellem eller lang videregående uddannelse eller PhD er steget. TABEL 2.2 Uddannelsesmæssig fordeling af de ansatte, den private sektor og vindmøllebranchen, 2013 Industrien generelt Vindmøllebranchen Ufaglært 26,2 24,7 Faglært 48,4 46,5 KVU+MVU 17,9 20,0 LVU+PhD 7,4 8,8 Kilde: Den private sektor: KRHFU2iI Statistikbanken, vindindustrien: Specialkørsler fra Danmarks Statistik på Uddannelsesregistret (RAS som nøgle) Note: Industrien generelt dækker over den samlede industrisektor (DB07 branche C). FIGUR 2.6 Fordeling af ansatte på uddannelsesniveau, 2012 og 2013, pct. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ufaglært Faglært KVU+MVU LVU+PhD 2012 2013 Kilde: DAMVAD 2013 pba. Særkørsler fra Danmarks Statistik (Uddannelsesstatistikken og RAS) Note: Angiver andelen af ansatte for hvilke der er uddannelsesoplysninger 10 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM
Bilag 1: Metode Værdikæden omkring en vindmølle En vindmølle et komplekst produkt, der består af en lang række delkomponenter. Samtidig er vindmøllen en stor enhed, hvor det kræver en del forarbejde, projektering og planlægning før møllen kan sættes i drift. Desuden vil der være en lang række opgaver forbundet med drift og vedligeholdelse af vindmøllen. Denne analyse har til formål at lave en statistisk afgrænsning af både fremstillingen af vindmøller, men også de aktiviteter, der foregår hos underleverandører til vindmølleproducenterne. Derfor skal værdikæden for vindmøllebranchen afdækkes. Værdikæden for vindmøllebranchen dækker følgende 2 : De produktionsforberedende aktiviteter, som dækker projektering, planlægning og finansiering, konstruktionstegninger samt prototype produktion. Produktionsaktiviteter, som dækker fremstilling af vindmøller, komponenter til vindmøllen samt for- og slutmontage af vindmøllenacellen mv. Produktionsopfølgende aktiviteter, som dækker testning af den færdigproducerede mølle, opsætning og idriftsættelse af vindmøllen samt service, drift og vedligehold af møllen. På tværs af de tre ovenstående elementer kan der inkluderes processtyrende aktiviteter, som ved hjælp af analyse, ingeniørrådgivning og it er med til at optimere værdikæden. Med ovenstående afgræsning af værdikæden er det også klart, at der er områder, som ikke er en del af den værdikæde, der er medtaget i denne analyse. Således er følgende aktivitetsområder ikke medtaget jf. også indledningens figur 1.1. i indledningen: Projektudvikling og salg, eksempelvis vindmølleopstillere/developere. Elforsyning og -salg, som bl.a. dækker energiselskaber som fx DONG Energy, Vattenfall og E.ON. Kriterier og definition På baggrund af ovenstående afgrænsning af værdikæden, er det muligt at opstille kriterier, der gør det muligt mere konkret at definere vindmøllebranchen. Formålet med at få gjort afgrænsningen mere specifik er at kunne gennemføre den analytisk vanskelige øvelse med at få omsat en overordnet definition til en statistisk generisk afgrænsning af vindmøllebranchen. En vindmølle består af 7-8.000 komponenter som bl.a. dækker kølesystemer, gearboks, generator, varmeveksler, hydrauliske systemer, valset stål mv. Nogle af komponenterne fremstilles af vindmøllefabrikanterne selv, mens andre udvikles og produceres af underleverandører. Desuden består hele udviklingsdelen, opstilling og drift af en lang række konkrete aktiviteter. I følgende tabel gives en omfattende oversigt over aktiviteter, der relaterer sig til vind. Som det tydeligt fremgår af tabellen, relaterer nogle aktiviteter sig direkte til vindmøller, eksempelvis møllevinger, mens andre ofte falder inden for flere kategorier, eksempelvis transport: 2 Se Undervisningsministeriet 2009: Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau. VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 11
TABEL A.1 Oversigt over vindmøllerelaterede aktiviteter Producenter og underleverandører Vinger Mekaniske komponenter Naceller Generatorer Metal bearbejdelse Gearbokse Olie og smøreydelser Elektriske systemer Plastik forarbejdelse Tætning, overfladebehandling Service lifte Overfladebehandling Hydraulikker Tårne Varmeledere Lyssystemer Ventilatorer og kølesystemer Rådgivning Analyse Juridisk og finansiel rådgivning Diverse Transport og håndtering Faldbeskyttelse Uddannelse Energivirksomheder (investorer) Offshore Ingeniørrådgivning Projektudvikling Netværk Drift og vedligehold Havne Forskning Software Træning Service Installation Kilde: DAMVAD baseret på Wind Power Hub Green Pages, Vindmølleindustrien 2013 Det er med udgangspunkt i ovenstående tabel, at de vindmøllerelaterede aktiviteter defineres og afdækkes statistisk. Identifikation af vindmøllerelaterede produktkoder Når afgrænsningen af de vindmøllerelaterede aktiviteter er på plads, skal de relevante produktkoder identificeres. Produktkoderne skal anvendes til dels at bestemme hvilke virksomheder, der sælger vindmøllerelaterede produkter, dels hvor stor en andel af deres omsætning disse produkter udgør. Oplysninger om virksomhedernes produkter findes i statistikkerne Udenrigshandlen og Industriens Køb og Salg. Disse er opgjort på 8-cifrede koder, der følger den Kombinerede Nomenklatur. Koderne er meget detaljerede, og der findes flere tusind forskellige. Der er derfor essentielt, at definere netop de koder, der relaterer sig til vindmøller jf. afgræsningen i tabel A.1. Konkret bygger identifikationen på flere kilder: Arbejde i OECD og Eurostat-regi, hvor de produktkoder, der relaterer sig til bekæmpelse af luftforurening, er defineret. Vindmøller falder under denne kategori. De produkter, Vindmølleindustriens medlemsvirksomheder sælger De produkter, virksomheder i Experian-branchen Vindmøller samt DB07-branchen Fremstilling af vindmøller og dele hertil, sælger Fra disse kilder fås en samlet bruttoliste af potentielt vindmøllerelaterede produkter. Som tidligere nævnt kan en virksomhed, der sælger vindmøllerelaterede produkter, også have andre produkter i sin portefølje. Det vil derfor ikke være alle produkter, de identificerede virksomheder sælger, der kan kategoriseres som vindmøllerelaterede. Listen er derfor kvalitetssikret, og produkter, der åbenlyst ikke har med vindmøller at gøre, er fjernet. Listen med produktkoder kan nu kobles til førnævnte registre, og der kan udregnes en vægt svarende til, hvor stor en andel af den samlede omsætning, de vindmøllerelaterede produkter udgør. Vægtning Fremgangsmåden for vægtningen består af to dele: 1. Udregningen af en kvantitativ vægt baseret på registerdata fra Danmarks Statistik 2. Vurdering af de identificerede virksomheders hjemmesider, indenfor brancher, der har at gøre med den grønne sektor. 12 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM
Disse to dele kombineres, hvilket skaber den endelige branchevægt. Metoden bag vægtningen beskrives i det følgende. Kvantitative vægte Branchevægtene etableres på baggrund af, hvor stor en andel af virksomheders aktivitet, der knytter sig til produkter og services inden for vindmøller. Dette gøres med udgangspunkt i de identificerede vindmøllerelaterede produktkoder, som beskrevet ovenfor. Ved at anvende statistikkerne Industriens salg af varer samt Udenrigshandelen, er det muligt at udregne, hvor stor en andel af en virksomheds samlede salg hhv. eksport, der udgøres af vindmølleraterede produkter. Dette samvejes for hver virksomhed. De virksomheder, der sælger vindmøllerelaterede produkter, får således en vindvægt. Denne vægt aggregeres til brancheniveau på baggrund af virksomhedens andel af branchens samlede antal fuldtidsansatte. Kvalitative vægte Når de relevante brancher er identificerede ud fra salget af vindmøllerelaterede produkter, er det muligt at foretage udtræk fra den omfangsrige Experian selskabsdatabase. Gennem registerdata er i alt 130 brancher blevet identificeret som brancher, der potentielt har en eller anden form for vindmøllerelateret aktivitet. Herefter er de største virksomheder (målt på antallet af ansatte), indenfor hver branche blevet identificeret. Formålet med at identificere disse virksomheder er at undersøge hver virksomheds hjemmeside, for dermed at vurdere omfanget af virksomhedens vindmøllerelaterede aktiviteter. Ikke alle virksomheder i en branche kan gennemgås, og derfor er de største virksomheder udvalgt, da disse vil udgøre en stor andel af den samlede branche. I alt er mindst 1.000 virksomheders hjemmesider blevet undersøgt for forskellige niveauer af vindmøllerelaterede aktiviteter. Den nedre grænse er 0 procent for virksomheder uden nogen form for vindmøllerelateret aktivitet. Hvis virksomheden eksempelvis har 4 forretningsområder, hvoraf et relaterer sig til vindmøller, har virksomheden fået en vægt på 25 pct., mens en virksomhed der er rettet udelukkende mod vindmøllebranchen får vægten 100. Vægtene skaleres herefter med antallet af ansatte i hver virksomhed og akkumuleres til brancheniveau. Dermed ender vi op med en vindrelateret vægt mellem 0 og 100 pct. for de 130 brancher. Sidste skridt er at kombinere de kvantitative vægte med de kvalitative vægte. Kombination af den kvantitative og den kvalitative vægt Den kvantitative og kvalitative tilgang munder ud i vægte på det 6-cifrede NACE kodeniveau, også kaldet brancher. Det er nu muligt at kombinere de to typer vægte og udregne en fælles vægt for virksomhederne. Hvis de to vægte er på niveau med hinanden, dvs. indenfor 20 procentpoint, bruges et simpelt gennemsnit som den endelige vægt. For de resterende brancher, hvor dette ikke er tilfældet, er branchen undersøgt nærmere for at give en vurdering af, hvorvidt der skulle lægges mere betydning i den kvantitative vægt, den kvalitative vægt eller dem begge. Samlet bliver der således dannet en entydig vægt for hver branche, der angiver branchens andel af vindmøllerelaterede produkter. VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 13
Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø 14 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM Katarinavägen 19, 3TR, SE- 116 45 Stockholm Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K