Konflikter Uanset om vi kommunikerer via samtale, på skrift eller gennem kropssprog, har vi en forventning om, at modparten lytter, forstår og reagerer på det, vi fortæller. Hvor mennesker er samlet, er det næsten umuligt at undgå konflikter. Konflikter kan opstå, fordi vi misforstår den andens budskaber. Kommunikationen bryder sammen, og vi går fejl af hinanden. Men man kan arbejde på at blive bedre til at forhindre konflikter i at udvikle sig i en uhensigtsmæssig retning. Forfatter: Carsten Hansen Kom godt i gang For at få det fulde udbytte af dit arbejde med dette tema er det nødvendigt, at du forbereder dig. Det kan du gøre på mange måder, men her får du nogle forslag til, hvordan du kan gribe det an. Læs målene for temaet Formålet ned dette tema er, at du får redskaber til at forstå, hvad en konflikt e, og hvad du kan gøre for at løse en konflikt.
Målet med temaet er: At du ved, hvilke konflikttyper der findes, og kan beskrive, hvordan de kan opstå At du kan forstå og forklare konflikttrappen og kan bruge den til at beskrive, hvordan man håndterer konflikter At du får kendskab til, hvordan dialog og argumentation kan bruges som redskaber i forebyggelsen og løsningen af konflikter Brainstorming [Foto udeladt] Tænk på, hvornår du sidst var uenig med nogen. Hvad handlede det om? Kom I op at skændes? Hvordan føltes det? Hvorfor tror du, vi har uoverensstemmelser med andre, og hvordan løser vi dem? VØL-skema Læs målene for temaet igen. Anvend VØL-skemaet Konflikter. Udfyld kun første og anden kolonne i VØL-skemaet. Vent med at udfylde resten af skemaet, til du skal evaluere forløbet. Fagudtryk Lær temaets vigtigste fagudtryk at kende. Brug et ordkendskabskort, eller forklar ordene i din egen ordbog.
Temaets vigtigste begreber Konflikter Konflikttrappen Konflikthåndtering Dialog Anerkendelse Konflikter Ordet konflikt er latin og betyder sammenstød, strid og uoverensstemmelse. Konflikt er en stærk del af den menneskelige natur og kan vække stærke følelser af f.eks. vrede eller sorg. Det er ikke muligt helt at undgå konflikter, når mennesker lever, bor og er sammen. Konflikter er i sig selv heller ikke hverken gode eller dårlige. Det afgørende er, hvordan vi håndterer dem. Formålet med at læse denne tekst er, at du får forudsætninger for at kunne arbejde med konflikter. Læsemål At du kender til de forskellige typer af konflikter, der findes At du ved, hvordan konflikter udvikler sig, og hvordan de kan håndteres At du ved, hvordan dialog og argumentation i samarbejdet kan forebygge konflikter og anvendes som redskab i konfliktløsningen. Forskellige typer konflikter Konflikter kan opstå ud af ingenting eller være under opsejling over længere tid. De kan handle om store og små emner, og det er ikke altid til at sige, hvad der udløser dem. De færreste af os ønsker jo at starte en konflikt.
Tre af de mest almindelige typer af konflikter kaldes: Metodekonflikter Værdikonflikter Personlige konflikter. Tænk på sidste gang, du lavede gruppearbejde. Var der enighed om, hvem der skulle lave hvad? Var der nogen, der syntes, de skulle lave mere end andre? En metodekonflikt er en konflikt om f.eks. måden, hvorpå en opgave bliver udført. Det er en af de mest almindelige konflikttyper. Værdikonflikter handler om værdier, traditioner og personlige holdninger. Der er ofte mange følelser involveret i disse konflikter, og de kan være svære at løse, fordi der er tale om emner af moralsk eller etisk karakter. En værdikonflikt kan f.eks. være, når nogle mener, det ikke er i orden at slå dyr ihjel for at spise kød, men det kan også handle om traditioner, f.eks. Vi går altid om juletræet, før vi pakker gaver op. Jeg hader bare, at være sammen med Jesper. Han er så fucking nederen. Udsagn som dette afslører en personlig konflikt. Her handler det ikke så meget om værdier eller uenighed om fremgangsmåde, men mere om et anstrengt forhold til et andet menneske. Måske har du prøvet at arbejde sammen med en person, du ikke rigtigt kunne lide eller følte dig helt sikker på? Det er situationer, der kan udvikle sig til personlige konflikter, fordi de involverer dybe og ofte skjulte følelser. At følelserne er skjulte, betyder, at man gemmer på følelserne og ikke sætter ord på. Men når man går med det uden at få luft, kan det skabe en følelse af anspændthed og usikkerhed, som til sidst måske eksploderer, når konflikten kulminerer. Konflikter kan nogle gange handle om flere ting på én gang, og selvom det kan være ubehageligt, kan de være med til at udvikle os som mennesker både i forhold til os selv og andre. Konflikter kan både udvikle sig positivt og ødelæggende.
Udviklende konflikter Når konflikter, som berører vores personlighed og samarbejde med andre mennesker, bliver løst på en god måde, taler man om udviklende konflikter. I teenageårene oplever mange unge konflikter med deres forældre, fordi de er i gang med at gøre op med forældrenes værdier og måde at se verden på. Thea og Peter På en arbejdsplads kommer Thea en dag over til Peter og siger: Peter, jeg føler ofte, at du taler nedladende til mig. Peter spørger, hvad Thea mener, og Thea giver nogle eksempler. Så kigger Peter på Thea og siger: Det må du virkelig undskylde. Jeg skal nok arbejde på at tale pænere til dig. Thea smiler og siger tak. I den følgende tid, udvikler Thea og Peter et godt kollegialt venskab. Her er der tale om en udviklende konflikt. Thea har en personlig konflikt med Peter, som hun vælger at konfrontere ham med på en ordentlig måde. Peter undskylder, konflikten løses, og i stedet for fjendskab udvikler der sig et venskab. Ved at tale pænt til hinanden og løse konflikterne i god ro og orden kan man lære at forholde sig til og forstå egne og andres følelser. Thea lærte f.eks. at sige fra over for Peter, og Peter lærte noget om Thea og hendes følelser. Ødelæggende konflikter Hvis nu Peter i stedet havde svaret Thea: Nedladende? Det er da dig, der er nedladende. Er så pissetræt af, at arbejde sammen med dig, din gås, så ville konflikten sandsynligvis have udviklet sig ødelæggende.
En ødelæggende konflikt skader et samarbejde eller en relation mellem de involverede parter. Det er konflikter, som ikke løses let, fordi parterne holder fast i hvert deres ståsted, låser sig fast på et argument og dermed udvikler et uvenskab. Konflikten mellem Peter og Thea kunne også have udviklet sig udviklende, selvom Peter ikke havde været enig med Thea i hendes udmelding om, at han svarede nedladende. Det hele handler om, hvordan vi taler sammen, når vi har en konflikt. Der kan konflikttrappen være et godt redskab. Konflikttrappen Konflikter, der ikke bliver løst, ender tit med at fjerne fokus fra det emne, uenigheden oprindeligt handlede om, fordi man i skænderiet hidser sig op og begynder at fokusere på andre, underliggende faktorer. En konflikt kan udvikle sig meget langsomt, men der kan også være tale om en uenighed, som eskalerer, hvilket vil sige, at den udvikler sig meget hurtigt. Konflikttrappen er et redskab, der kan bruges til at beskrive udviklingen i en konflikt. Den er delt ind i syv trin, som hver repræsenterer, hvordan forløbet i en konflikt optrappes til det værre. Denne model inddeler også udviklingen med farverne, grøn, gul og rød, alt efter hvor alvorlig konflikten er. Grøn: Så længe man er i det grønne område, er der kun tale om uenighed. Det er hernede, at uenighed kan føre til udvikling, læring og tættere relationer til andre. Gul: På de næste tre trin skifter fokus fra sagen til personen, og fokus bliver i højere og højere grad den andens negative egenskaber. Desuden hives gamle sager med ind i konflikten. Det er stadig muligt at bremse konflikten på dette trin, men det er blevet sværere.
Rød: De sidste tre trin kaldes den røde konflikt. Konflikten bliver til krigsførelse, hvor vi retter anklager og destruktive angreb mod hinanden. Det er også her, vi bygger alliancer med andre. Eva Wulff Åbn billedet Konflikttrappen(hotspot) for mere information Konflikthåndtering op- og nedtrapning Konflikttrappen er et redskab til at finde ud af, hvor konflikten er, og hvor den kan bevæge sig hen. Det er ikke altid, man automatisk bevæger sig videre til de næste trin i slavisk rækkefølge. Uanset hvilket trin konflikter er på, kan den bevæge sig op og ned.
Jo højere oppe man er på trappen, desto sværere er det at bevæge sig ned. Derfor er målet også at håndtere konflikten, så den ikke udvikler sig i negativ retning. I det følgende skal vi se på, hvordan man kan nedtrappe en konflikt i stedet for at optrappe den. Dialog og kommunikation God konfliktløsning handler om samarbejde og kommunikation. Der er en række ting, man selv kan arbejde med, så man bliver bedre til at forebygge konflikter samt løse dem på en god måde, når de opstår. I en konflikt vil vi ofte forsøge at lave den, vi er uenige med, om. Men da man alligevel ikke kan lave den anden om, må man starte med at arbejde med sig selv og sin egen måde at kommunikere på. Hvis man vil blive bedre til at håndtere konflikter, må man først og fremmest blive på sin egen banehalvdel. Det betyder, at man primært koncentrerer sig om de ting, man selv kan gøre noget ved. Hvad kan du selv gøre? Tag udgangspunkt i dig selv (jeg-form) Jeg følger mig lidt såret over det, du sagde. Undlad at tale anklagende til den anden (du-sprog) Du lytter heller ikke til mig. Giv udtryk for, hvad du har brug for uden at nedgøre den anden Jeg har brug for, at du lytter.
Undlad at bruge udtrykkene altid og aldrig Du lytter aldrig til mig. Lyt til det, den anden siger, og respektér hans/hendes ret til at have den opfattelse, også selvom I stadig er uenige Jeg kan høre, at du føler, jeg ikke lytter. Vær ikke for stor til at erkende dine egne fejl Du har ret. Jeg skal være bedre til at lytte til dig. Opsummering En konflikt er en uoverensstemmelse og kan være ødelæggende eller udviklende. De tre mest almindelige konfliktformer er værdikonflikter, metodekonflikter ogpersonlige konflikter. Konflikttrappen er et redskab til at se, hvordan en konflikt udvikler sig. Den består af syv udviklingstrin. Man taler om at optrappe en konflikt, når man bevæger sig op ad trappen, og at nedtrappe, når man bevæger sig nedad. Konflikthåndtering handler om at gå i dialog og samarbejde om at kommunikere hensigtsmæssigt. Det gør man bl.a. ved at tænke over, hvordan man selv kan blive bedre til at kommunikere mere konstruktivt. Case [Foto udeladt] Mie og Hannah sidder hjemme hos Mie og laver gruppearbejde. Emnet er Dyremishandling. Hannah: Skal vi ikke starte med at læse lidt om, hvor meget dyremishandling der egentlig er i Danmark?
Mie: Nej, jeg synes, vi skal begynde at skrive. Hannah: Vi kan jo ikke skrive, når vi ikke ved noget? Mie: Vi ved da også noget. For eksempel er det dyremishandling, når dyr halalslagtes uden bedøvelse. Hannah: Det er det da ikke. Dyrene er da bedøvede! Mie: Hvor ved du det fra? Er du måske muslim? Hannah: Ja, det er jeg faktisk. Mie: Men du går jo ikke med tørklæde? Hannah: Det er altså ikke alle muslimer, der bruger tørklæde. Mie: Det er det altså. Jeg har aldrig mødt en muslimsk pige uden tørklæde. Hannah: Nåh, men det har du så nu. Mie: Spiser du så også svinekød? Hannah: Nej det gør jeg ikke. Mie: Fuck, hvor nederen Hannah: Det synes jeg ikke. Jeg gider ikke spise det.
Mie: Du ved jo ikke, om du ville kunne lide det? Hannah: Jeg har ikke lyst til at smage det. Mie: Hvorfor? Hannah: Fordi jeg er muslim, og det har jeg bare ikke. Skal vi ikke videre med den opgave? Mie: Fuck det religion, mand. Det styrer for meget. Jeg kan spise, hvad jeg vil! Hannah: Men du spiser jo ikke kød eller grøntsager, der ikke er øko, og du spiser jo heller ikke Mie: Men det er ligesom noget andet ikke? Det handler jo om at passe på naturen og dyrene og sådan noget. Hannah: Det handler altså om, hvad du tror på. Dine værdier? Mie: Ja Hannah: Det handler det jo også om med mig og svinekød. Mie: Fair nok. Du er cool nok, Hannah. Lad os bare starte med at læse lidt, som du sagde. Hannah: Ja, lad os det. Og til frokost spiser jeg halalslagtet kebab, og så kan du få en falafel. Mie: (griner) Okay.
Hvilken konflikt? Når konflikten er på sit højeste, og man er midt i en diskussion, kan det være svært at se tingene udefra, så man kan komme konstruktivt videre og løse konflikten. Derfor er det en god idé at øve sig i at spotte, hvilke mekanismer der optrapper og nedtrapper konflikter. Det handler denne opgave om. [Foto udeladt] Opgave Læs casen med Mie og Hannah, og gå derefter sammen to og to. Diskutér, hvilke konfliktformer I ser i teksten (værdi, metode, personlig). Inddel bagefter teksten med farveindikationerne fra konflikttrappen (rød, gul og grøn). Hvordan op- og nedrappes konflikten? Skriv ud for hver sætning et tal, der viser, hvor på trappen I mener, konflikten befinder sig. Notér, hvornår de bevæger sig ned ad trappen igen. Hvad er afgørende, for at konflikten ikke udvikler sig mere? Anvend printarket Mie og Hannah. Anvend arbejdsarket Konfliktens udvikling Afslut med at samle op i klassen. Er alle enige om, hvornår det begynder at køre af sporet?
Konflikttrappen Konflikttrappen er et redskab, der giver overblik over, hvordan en konflikt kan udvikle sig. I denne øvelse skal du lære, hvordan du konkret kan bruge den på en situation fra dit eget liv. Eva Wulff Anvend hotspot-billedet Konflikttrappen for mere information Opgave Tænk på en konflikt. Det behøver ikke være én, du selv har været en del af. Beskriv nu konfliktens udvikling ved at skrive den ind i arbejdsarket Konfliktens udvikling. For eksempel kan du ud for uoverensstemmelse skrive vi var uenige om, hvilken tekst vi skulle tage udgangspunkt i. Hvad kunne du have gjort anderledes for at undgå, at konflikten udviklede sig?
Enig/uenig? Konfliktløsning handler også om at turde sige sin mening på en ærlig måde. I denne øvelse skal I øve jer i at stå ved jeres mening. [Foto udeladt] Opgave Del klasseværelset op på midten. Den ene halvdel mærkes enig / for, mens den anden halvdel mærkes uenig / imod. Læreren læser nu en række udsagn højt. De elever, der er for/enige, stiller sig i den ene side, og de uenige/imod stiller sig ved modsatte side. Diskutér, hvorfor I er henholdsvis for og imod, og husk at argumentere for jeres synspunkter. Kan I overbevise de andre om at ændre mening, eller bliver du overbevist om deres? Hensigtsmæssig reaktion? Vi kan ikke undgå konflikter, men vi kan arbejde med vores måde at reagere på, når vi pludselig befinder os midt i én. [Foto udeladt] Opgave Gå sammen i grupper à tre-fire elever, og skriv dialogen til et rollespil ud fra en af nedenstående overskrifter:
En vred borger Kollega kommer for sent Ny i klassen. Vis i rollespillet, hvordan konflikten starter og udvikler sig, men ikke nødvendigvis, hvordan den løses. Fremfør rollespillet, og optag det på video eller lyd. Alle skal deltage i arbejdet og enten spille med eller optage. Fremlæg jeres rollespil for hinanden i klassen, vis videoerne, og forklar, hvorfor I valgte den konflikt, I gjorde. Diskutér, hvordan konflikterne bedst kan løses. Kan I blive enige? Opsamling Du skal nu have et samlet overblik over de ting, man kan gøre for at løse en konflikt. [Foto udeladt] Opgave Placér syv store ark papir på syv forskellige borde. På hvert ark skal der være et spørgsmål (se nedenfor). Inddel klassen i syv grupper, som placerer sig ved hver deres bord. Diskutér spørgsmålet på arket, og skriv jeres svar på papiret. Det er en god idé, hvis grupperne hver især skriver med en bestemt farve, så I kan genkende jeres svar. Efter fem minutter roterer I, så I nu sidder ved et nyt bord med et nyt spørgsmål. Gentag processen. I må gerne skrive nye svar på arket eller kommentere/udbygge eksisterende svar. Fortsæt, til alle er nået hele vejen rundt. Afslut med at samle arkene sammen, og indskriv dem til brug som fælles noter.
Spørgsmål til Cafemodellen Hvad er en værdikonflikt? Hvad er en metodekonflikt? Hvad er en personlig konflikt? Hvad er en udviklende konflikt? Hvad er konflikttrappen? Hvor mange trin fra konflikttrappen kan I huske? Tegn dem. Hvilke sproglige vendinger kan optrappe en konflikt? Evaluering I en evaluering ser du tilbage på et forløb, du har gennemgået og overvejer hvordan det gik. I evalueringen kan indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. VØL-skema Når du evaluerer, er det også en god idé at sammenholde målene for temaet med det, du har lært. Har du nået målene? Fik du det ud af det, som du gerne ville? Kig på målene for temaet igen, og udfyld tredje kolonne af VØL-skemaet. Anvend VØL-skemaet Konflikter.
Quiz I evalueringen kan også indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. I den første nedenstående opgave skal du teste din viden om konfliktbegreberne, så du bliver bedre til at bruge begreberne rigtigt. I den anden opgave skal du teste din viden om konflikter i en sand/falsk quiz. Læs mere Her kan du finde forslag til videre læsning, dvs. henvisninger og links til mere materiale om emnet. Konflikttrappen Her kan du se en video, som forklarer konflikttrappen mere indgående.