Samfundet og virksomheden

Transkript

1 Samfundet og virksomheden Uanset hvor du arbejder nu eller kommer til, at arbejde i fremtiden, bliver du en del af arbejdsmarkedet. Den måde arbejdsmarkedet fungerer på, får derfor stor betydning for det arbejde, du udfører, og de vilkår, du udfører det under. Viden om arbejdsmarkedet er derfor vigtig. Måske har du et fritidsjob og har derfor allerede prøvet at begå dig på en arbejdsplads? Der er mange forskellige typer af arbejdspladser, og din hverdag som medarbejder er meget afhængig af, hvilken type virksomhed du er ansat i. Forfatter: Carsten Hansen Kom godt i gang For at få det fulde udbytte af dit arbejde med dette tema er det nødvendigt, at du forbereder dig. Det kan du gøre på mange måder, men her får du nogle forslag til, hvordan du kan gribe det an. Læs målene for temaet Formålet med dette tema er, at du får overblik over, hvordan arbejdsmarkedet er organiseret, og hvilke forskellige typer arbejdspladser, organisationer og arbejdsforhold der findes.

2 Målet med temaet er: At du lærer de forskellige (faglige) organisationer som f.eks. fagforeninger at kende og ved, hvordan arbejdsmarkedet er indrettet og organiseret. At du får viden om de arbejdsforhold, der er på en arbejdsplads, og kender dine rettigheder, fx i forbindelse med ansættelse, fyring, barsel, osv. At du har forståelse for og kan beskrive, hvilke faktorer i samfundet der kan påvirke en virksomhed. Brainstorming Hvad tænker du på, når du hører ordet arbejde? Prøv at tænke på din nuværende arbejdsplads eller den arbejdsplads, hvor du gerne vil arbejde. Hvad kendetegner den? Hvordan vil du beskrive den? VØL skema Læs målene for temaet igen. Anvend VØL skemaet Samfundet og virksomheden. Udfyld kun første og anden kolonne i VØL skemaet. Vent med at udfylde resten af skemaet, til du skal evaluere forløbet.

3 Fagudtryk Lær temaets vigtigste fagudtryk at kende. Brug et ordkendskabskort, eller forklar ordene i din egen ordbog. Temaets vigtigste begreber Servicesamfund Fagforening Arbejdsgiverforening Overenskomst Tillidsrepræsentant Samfundet og virksomheden Uanset hvor du arbejder nu eller kommer til at arbejde i fremtiden, bliver du en del af arbejdsmarkedet. Den måde, arbejdsmarkedet fungerer på, får derfor stor betydning for dig. Arbejdsmarkedet har bl.a. betydning for det arbejde, du udfører, og de vilkår, du arbejder under. Formålet med at læse denne tekst er, at du får viden om den måde, arbejdsmarkedet er organiseret på. Læsemål At du får et overblik over det danske arbejdsmarked og kender vilkårene for ansættelse og fyring. At du kender til arbejdsmarkedets historiske udvikling fra et landbrugssamfund til et servicesamfund. At du har lært om de forskellige typer organisationer og fagforeninger og arbejdsgiverforeningernes rolle.

4 At du har lært om det fagretlige system og forstår begreber som overenskomst og tillidsrepræsentant. Arbejdsmarkedets udvikling fra landbrug til industri til service For at forstå det arbejdsmarked vi har i dag, må man først se på, hvordan arbejdsmarkedet har ændret sig i de sidste mange år. Den måde, vi arbejder på i dag, er nemlig markant anderledes end for bare hundrede år siden, hvor de fleste arbejdede i landbruget eller som håndværkere. Arbejdsmarkedet ændrede sig i slutningen af 1800 tallet, for der begyndte industrialiseringen i Danmark, og derved blev manuelt arbejde i højere grad erstattet af maskinkraft, og flere og flere fik det, man kalder lønarbejde. I stedet for at have en gård og lidt jord fik flere og flere job på en fabrik eller andre steder i industrien med fast arbejdstid og en løn for det arbejde, de udførte. Siden 1960 erne har arbejdsmarkedet igen ændret sig fra at være overvejende industrielt til det, vi har i dag, som kan kaldes et servicesamfund, hvor flere er ansat i servicesektoren. Arbejdsmarkedets organisering Udviklingen i samfundet betyder også en ændring i den måde, arbejdsmarkedet er organiseret på. For at kunne forstå dette skal man vide, hvad en organisation er. Uanset om du får job i et firma, en forening eller hos kommunen, vil du nemlig blive en del af en organisation. De fleste organisationer har udarbejdet en organisationsplan. Den viser, hvem der bestemmer hvad, og hvem der skal løse de forskellige opgaver i en virksomhed.

5 Man skelner også mellem arbejdsorganisationer og frivillige organisationer: En arbejdsorganisation leverer bestemte varer eller ydelser og kan således fx være et bageri, der sælger brød, eller en skole, der leverer viden og undervisning til eleverne. Frivillige organisationer er drevet af interesser og værdier. De eksisterer altså ikke for at producere en vare eller en tjeneste, men for at fremme bestemte interesser eller værdier. En fodboldklub eller foreninger, der arbejder med dyrevelfærd, er et par eksempler. Kultur i organisationen Enhver organisation har en kultur, og uanset hvor du arbejder, bliver du del af en organisationskultur. Kultur er alt det, der er mellem os mennesker, dvs. traditioner, ritualer, rutiner, osv. Kultur kan også være noget, vi ikke taler om, men bare gør. I Danmark giver man f.eks. ofte hånd, når man hilser på et menneske, man ikke kender. I andre lande er det anderledes, og der er f.eks. steder, hvor man giver et kys på kinden. Kulturen indebærer nogle bestemte rutiner og måder at gøre tingene på, der kendetegner organisationen. Det gælder for den uddannelsesinstitution, du er på nu, og den arbejdsplads, du på et tidspunkt skal ud på.

6 Når man skal forklare, hvordan en kultur i en organisation er, kan man se på forskellige ting. Man kan fx se på adfærd og udseende, værdier og uskrevne regler. Adfærd og udseende Tænk på din egen skole. Hvordan ser den ud? Hvordan taler folk sammen? Hvordan går de klædt? En af de ting, der kendetegner en kultur i en organisation, er det, man umiddelbart kan se. Værdier Værdier og normer handler om det, der er vigtigt for en organisation. Det kan være udtrykt i specifikke regler om påklædning, valg af samarbejdspartnere, miljømæssige hensyn osv. Værdier kan også være udtrykt i den måde, virksomheden markedsfører sig selv på, eller måden, hvorpå medarbejderne taler om organisationen. Uskrevne regler En uskreven regel er de forventninger, værdier, traditioner osv., som ikke er skrevet ned, og som bare opstår. Der kan godt være forskel på vedtagne værdier og uskrevne regler. En virksomhed eller en organisation kan godt have en værdi, der hedder Vi taler pænt til hinanden, men i virkeligheden er der måske en kultur, hvor der ikke bliver talt ordentligt til hinanden. Nogle af de mest udbredte uskrevne regler på arbejdspladser er f.eks. at man hilser på sine kollegaer, når man kommer og går at man spiser frokost sammen at man kan tage imod ris og ros at man deltager i socialt samvær.

7 Det danske arbejdsmarked I Danmark har vi det, man kalder et organiseret arbejdsmarked. Det betyder, at både arbejdsgivere og arbejdstagere har dannet organisationer, der skal varetage deres interesser. Man taler om det offentlige og det private arbejdsmarked. Arbejdsgiverne er dem, der ansætter folk. De har en interesse i, at deres virksomhed tjener flest muligt penge. Det gør den nemmest, hvis der bruges færrest muligt penge. Derfor har de en interesse i at holde produktionsomkostningerne nede, herunder udgifterne til løn. Arbejdsgiverne organiserer sig ofte i arbejdsgiverforeninger, som varetager deres interesser, f.eks. Dansk Erhverv. Arbejdstagerne er dem, der bliver ansat. De har en interesse i at få så høj en løn som muligt og de bedst mulige vilkår i forhold til ansættelsen. Arbejdstagerne organiserer sig ofte ved at melde sig ind i en fagforening. Oftest dækker en fagforening arbejdstagere inden for det samme fag. For eksempel er mange malere medlem af Malerforbundet. Der er dog også foreninger, der dækker flere fag, f.eks. fagforeningen 3F. Arbejdsgivere og arbejdstagere har altså forskellige interesser og må forhandle sig frem til arbejdsforhold, som begge grupper er med på. Den aftale, de laver, kaldes for en overenskomst. Indholdet i en overenskomst kan bl.a. være: aftaler om løn, herunder aftaler vedrørende betaling for overarbejde samt arbejde i weekender og på helligdage regler for barselsorlov aftaler om ugentlig arbejdstid opsigelsesvarsel for begge parter.

8 Hvis man mister sit arbejde, kan man få dagpenge, mens man er arbejdsløs, hvis man er medlem af en arbejdsløshedskasse (a kasse). Ofte betaler man til a kassen gennem sin fagforening, men man behøver faktisk ikke være medlem af en fagforening for at betale til a kassen. Det fagretslige system Når du bliver ansat i et job, gælder der nogle regler for ansættelsesforholdet, uanset om der er en overenskomst eller ej. Din arbejdsgiver skal f.eks. altid overholde arbejdsmiljøloven, som er en lov, der indeholder regler for arbejdsmiljøet, og hvordan sikkerheden skal være på arbejdet. Hvis der opstår en konflikt med din arbejdsgiver, har du mulighed for at få hjælp i det fagretslige system. Det fagretslige system består af mange forskellige instanser, som på hver deres måde kan bidrage til at løse konflikten. I det følgende beskrives kun nogle få af dem. Fagforeninger og tillidsrepræsentanten Du kan vælge at bruge din fagforening til at løse konflikter på arbejdspladsen. Det sker ofte via arbejdspladsens tillidsrepræsentant. Hvis du henvender dig til tillidsrepræsentanten med et problem, vil denne ofte mødes med dig og arbejdsgiveren og forsøge at finde en løsning. Hvis det ikke lykkes, går tillidsrepræsentanten videre til fagforeningen, som så mødes med arbejdsgiveren eller dennes arbejdsgiverforening og prøver at finde en løsning. Arbejdstilsynet Hvis din arbejdsplads bryder en lov, har du flere muligheder. Er der f.eks. tale om et brud på arbejdsmiljøloven, kan du melde din arbejdsplads til Arbejdstilsynet, som kontrollerer forholdene og eventuelt giver virksomheden et påbud eller en bøde.

9 Opsummering Danmark har i løbet af de seneste 200 år udviklet sig fra et landbrugssamfund til et servicesamfund. En organisation er en forening eller et firma, der arbejder sammen om at nå et fælles mål i form af varer, der sælges, eller værdier/interesser, der fremmes. Alle arbejdspladser er kendetegnet ved en særlig organisationskultur; en række værdier og uskrevne regler, som beskriver virksomheden indadtil og udadtil. På det danske arbejdsmarked organiserer arbejdsgiverne sig iarbejdsgiverforeninger og arbejdstagerne i fagforeninger, som hver varetager deres medlemmers interesser, når man forhandler om overenskomster for løn og arbejdsforhold. Hvis der opstår konflikter, kan arbejdspladsens tillidsrepræsentant forsøge at løse problemet ved at forhandle med parterne på medarbejderens vegne. Case Peter har længe gerne ville have et fritidsjob, så han kan supplere sin SU lidt. Han bliver derfor glad, da han får job på en lokal restaurant. Her skal han primært stå for at skylle af og fylde og tømme opvaskemaskinen. Han kender i forvejen flere, der arbejder der, og han synes, det er fedt at få lov at arbejde sammen med nogle, han kender. Der går dog ikke lang tid, før Peter opdager, at noget ikke er helt, som det skal være. Til jobsamtalen spørger hans kommende chef ham, om han er medlem af en fagforening. Det er han ikke, hvortil chefen svarer: Godt, for ellers havde du ikke fået jobbet. Peter tager jobbet og får at vide, at de første 14 dage er en prøveperiode.

10 Første gang han får sin lønseddel, undrer han sig over, at han ikke har tjent så mange penge, som han havde regnet med. Da han spørger sin chef, hvorfor pengene mangler, svarer hans chef, at han jo ikke får løn i prøveperioden. Det undrer Peter sig over, men han tænker, at det nok er meget normalt. Da han har arbejdet der nogle måneder, bliver Peter syg med influenza. Han ringer derfor til sin chef og siger, at han ikke kan komme på arbejde. Chefen råber ind i telefonen, at Peter bare har at komme, ellers kan han finde et andet arbejde. Peter møder op, men efter at have kastet op tre gange får han alligevel lov at tage hjem. De næste tre dage ligger Peter i sengen. Da han møder på arbejde igen, siger chefen til han: Det var på tide, at du kom. Du skal bare lige vide, at du jo ikke får løn for den dag, du gik hjem med sygdom. Du kunne jo intet lave, den time du var her. Det forstår Peter ikke helt, så han spørger sin far om det kan være rigtigt. Hans far svarer, at det kan det ikke, når der er overenskomst. Peter kigger undrende på sin far og spørger: Hvad er en overenskomst? Arbejdsmarkedets udvikling Arbejdsmarkedet har ændret sig meget de sidste mange år. I denne opgave skal du undersøge, hvordan denne ændring har påvirket din egen familie. Opgave Find ud af, hvilket job dine forældre, bedsteforældre og oldeforældre har og havde. Kan du gå endnu længere tilbage i tid, må du også gerne det. Udfyld arbejdsarket Arbejdsmarkedets udvikling med de oplysninger, du har fået vedrørende dine bedsteforældres og forældres job. I jobtype skal du skrive, om deres job er/var i landbruget, industrien, servicesektoren eller andet. På sidste linje skal du skrive dig selv og det job, du gerne vil

11 have. Anvend arbejdsarket Arbejdsmarkedets udvikling Bag efter sammenligner i jeres skemaer i klassen. Kan I se en udvikling? Unges forhold på arbejdspladsen Mange unge oplever, at der er forhold på deres arbejdsplads som ikke er i orden. I denne opgave skal I diskutere, hvilke problemer der kan være på en arbejdsplads, og hvad man kan gøre ved det. Opgave Læs casen om Peter og bagefter denne artikel om jobpatruljen, og diskutér følgende spørgsmål: Hvilket problem møder de unge på arbejdspladserne? Hvad tror I, årsagen er til, at de unge finder sig i det? Har I oplevet at være ansat et sted med forhold, som I synes, var mærkelige? Hvad kan man gøre, hvis man ikke synes, arbejdsforholdene er i orden? Hvad er en fagforening? I dag vælger flere og flere ikke at være medlem af en fagforening, men det kan vise sig at være en dårlig beslutning, hvis du en dag ender i en dum situation på din arbejdsplads. I denne opgave skal du lære mere om, hvad en fagforening er, og hvad den kan gøre for dig.

12 Opgave Vælg en fagforening, som du vil arbejde med. Det er selvfølgelig oplagt at vælge en forening inden for det erhverv, du gerne vil arbejde i. Tag udgangspunkt i denne liste over danske fagforeninger. Gå ind på fagforeningens hjemmeside, og find svar på følgende spørgsmål: Hvilke faggrupper vil typisk være medlem af fagforeningen? Hvad koster det at være medlem af fagforeningen? Hvad koster det at være medlem af a kassen? Hvor mange penge kan du få udbetalt, hvis du er arbejdsløs? Kan du få dagpenge, hvis du lige er blevet færdig med din uddannelse og endnu ikke har job? Gå bagefter sammen med en makker, og sammenlign jeres fagforeninger. På hvilke områder er de ens, og hvor er deres tilbud til medlemmerne forskellige? Det store arbejdsmarkedsløb Hvem ved mest om det danske arbejdsmarked? I denne opgave skal I arbejde sammen om at løse opgaver, der handler om arbejdsmarkedet. Samtidig skal I konkurrere med jeres klassekammerater om at komme først igennem. Opgave Gå sammen i grupper à højst fire elever, og sørg for, at mindst én af jer har en telefon med en app, der kan læse QR koder. Rundt omkring på skolen finder I ti forskellige QR koder. Når I ser en kode, skal I skanne den med jeres app, og et spørgsmål dukker op. Skriv svaret på jeres spørgsmål, og skynd jer videre.

13 I skal skrive jeres svar på spørgsmålene ind i skemaet Det store arbejdsmarkedsløb, så sørg også for at have noget at skrive med. Når I har fundet og svaret på alle spørgsmål, skynder I jer tilbage og afleverer svarskemaet til jeres underviser. Den gruppe, der har svaret rigtigt på flest spørgsmål, vinder løbet. Hvis der er to grupper, der har svaret rigtigt på lige mange spørgsmål, vinder den gruppe, der kom først tilbage. Opsamling Opgave Gå sammen i grupper à fire elever. Alle i gruppen skriver en eller flere sedler med emner eller spørgsmål baseret på den viden, I har fået i temaet. Det er en god ide at tage udgangspunkt i temaets nøgleord eller læseformål, f.eks. ord som organisation og fagforening, men det må også gerne være spørgsmål baseret på disse nøgleord, f.eks.: Hvad er kultur?. Sedlerne placeres synligt på bordet, og alle i gruppen skriver deres initialer på de emner eller spørgsmål, som de mener, de kan svare på. Nu vælger en i gruppen en seddel med et emne på, som han eller hun ikke kan forklare. Et af medlemmerne fra gruppen, der har skrevet sine initialer på sedlen, forklarer nu, hvad han eller hun ved om emnet. Når alle i gruppen har forstået svaret, skriver de deres initialer på sedlen, og den lægges i en Det kan vi bunke. Efter en runde i urets retning trækker den næste i gruppen nu en seddel, og der fortsættes, til alle sedler er gennemgået.

14 Evaluering I en evaluering ser du tilbage på et forløb, du har gennemgået og overvejer hvordan det gik. I evalueringen kan indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. VØL skema Når du evaluerer, er det også en god idé at sammenholde målene for temaet med det, du har lært. Har du nået målene? Fik du det ud af det, som du gerne ville? Kig på målene for temaet igen, og udfyld tredje kolonne af VØL skemaet. Anvend VØL skemaet Samfundet og virksomheden. Quiz I evalueringen kan også indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. I de to nedenstående opgaver skal du teste din viden om henholdsvis arbejdsmarkedet og hvad begreberne hertil betyder. Læs mere Her kan du finde forslag til videre læsning, dvs. henvisninger og links til mere materiale om emnet. Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering Læs mere om beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik.

15 Arbejdsmiljøloven Læs om, hvad din arbejdsgiver skal gøre for at sikre, at sikkerheden er i top på din arbejdsplads. Arbejdsmarkedets organisationer Find en oversigt og links til arbejdsmarkedets forskellige organisationer her.