Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Relaterede dokumenter
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Håndhygiejne og handsker

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Afholdt d. 30. marts 2017

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Clostridium difficile

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Clostridium difficile

Uniforms- og håndhygiejne

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

CPO - temadag. 15. November 2018

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Din indsats gør en forskel

Indikator 4.1 Hygiejne

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Infektionshygiejne og UVI

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

Hygiejniske retningslinier

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Færdselsregler på C-op

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hvad er klinisk risikoaffald?

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN

Isolationsregimer og resistente bakterier

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Rene hænder gi r raske venner

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER. Høringsversion OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN

Afhentning og afregning. Generelt om folderen. Hvad er klinisk risikoaffald? Mulighed for fritagelse. Yderligere oplysninger

Hygiejnebesøg i Myretuen

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Program Præsentation Oplæg om infektionspakken Håndhygiejne Gruppearbejde Opfølgning på gruppearbejde

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER. Høring OM HÅNDHYGIEJNE

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Sterilitet og kirurgisk opdækning. Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

Transkript:

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 7. maj 2018 Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer mellem patienter mellem patienter og personale Gælder I alle situationer uanset patientens smittestatus Forebygger smitte som følge af: direkte og indirekte kontakt med organisk materiale stænk og sprøjt med organisk materiale Stik-, snit eller skæreuheld med udstyr forurenet med menneskelige udskillelser (f.eks blod)

Den usynlige udfordring

Spredning af mikroorganismer Hvordan undgår vi mikroorganismer spredes til patienter:

Smittekæden Mikroorganisme: Sygdomsfremkaldende mikroorganismer findes ofte i stort antal på hospitalet. Kan forårsage infektioner. Smittemodtager: Person med f.eks nedsat immunforsvar som ikke kan modstå mikroorganoismerne. Smittereservoireteller værten : Det sted hvor mikroorganismen lever f.eks mennesker, organisk materiale, snavs, støv, vand, fødevarer. Smitteindgang: Det sted hvor mikroorganismer kommer ind i værten, f.eks brudt hud eller slimhinde. Smitteudgang : Der hvor mikroorg. forlader værten. F.ek brudt hud eller slimhinde. Smittevej: Mikroorganismens vej. Kontaktsmitte, dråbesmitte, luftbåren, vehikelbåren eller insektbåren smitte

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Grundpillen i forebyggelse af infektioner Undgå at sygdomsfremkaldende mikroorganismer spredes Forholdsregler der er indbygget i alle procedurer Forholdsreglerne bygger overordnet på en samstilling af: Planlægning af arbejdsopgaver ud fra infektionshygiejniske hensyn Efterlevelse af sikre arbejdsrutiner ved risiko for smitte Brug af personlige værnemidler Tekniske og organisatoriske forholdsregler der forebygger uheld

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer NIR

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndhygiejne Anvendelse af arbejdsdragt Anvendelse af personlige værnemidler Adskillelse af rene og urene Aseptisk teknik Håndtering af patientudkillelser og prøvemateriale Håndtering af tekstiler Affaldshåndtering Forebyggelse af stik og skæreuheld Vejledning af patienter, pårørende, besøgende og leverandører Rengøring, desinfektion og sterilisation

Håndhygiejne - hvorfor Overførsel af mikroorganismer via hænder er den hyppigste måde mikroorganismer overføres mellem mennesker. Risiko for overførsel af mikroorganismer minimeres ved konsekvent at udføre en sufficient håndhygiejne Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor der forebygger sundhedssektorerhvervede infektioner

Hvornår udføres håndhygiejne Før alle rene procedurer Efter alle urene procedurer Efter brug af handsker Hånddesinfektion Håndvask+ hånddesinfektion

Håndhygiejne - hvordan Håndvask Ved synlig forurening af hænder og håndled Ved kontakt med borgere med infektiøs diarre Før håndtering af fødevarer Skyl hænder og håndled med tempereret vand Sæbe påføres hænderne som bearbejdes grundigt i 15 sek. Efterfølges altid af hånddesinfektion

Hånddesinfektion Udføres på synlig ren og tør hud 1-2 pumpeslag (2-5 ml.) hånddesinfektionsmiddel fordeles på hænderne Indgnides til tørhed: i håndfladen, på håndryg, mellem fingre, fingerspidser, tommelfingre og omkring håndled. Hænderne skal holdes fugtige med hånddesinfektionsmidlet i ca. 30 sekunder

Håndhygiejne hvornår Før aseptiske og invasive procedurer Før håndtering af sterilt og desinficeret udstyr Før måltider og håndtering af madvarer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader Efter urene opgaver, fx kontakt med slimhinde, blod, sekret, urin og afføring Efter toiletbesøg, hoste, nys og næsepudsning https://www.youtube.com/watch?v=ewzfouyrro4

Forudsætninger for korrekt håndhygiejne Ingen lange ærmer Ingen håndsmykker Ingen håndskinner, armstrømper eller lignende Ingen lange negle, neglelak eller kunstige negle Ingen urene eller væskende sår på hænder og håndled e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

Håndsmykker og mikroorganismer Lene Juncker, 2002

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Anvendelse af arbejdsdragt

Arbejdsdragt Anvend arbejdsdragt med korte ærmer Arbejdsdragten skal være lukket over privat tøj Arbejdsdragten skiftes dagligt Vaskes på sygehusets vaskeri Ingen håndsmykker og ure når der bæres arbejdsdragt Ekstraudstyr Trøjer og termojakker skal være med korte ærmer

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Anvendelse af personlige værnemidler

Personlige værnemidler Værnemidler skal beskytte sundhedspersonale mod smitte med mikroorganismer og forebygge videregivelse af smitte Handsker Plastikforklæde Maske Briller/visir

Handsker Brug handsker ved: risiko for forurening med blod, vævsvæske, sekret og ekskret Skift handsker: mellem patienter og mellem procedurer- også hos samme patient Desinficer hænder efter brug af handsker e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

Handsketyper Medicinske handsker Latex Nitril Steril Handske Latex Latexfri Dobbelt med indikator Lang Kemikaliehandske værnemiddel mod kemikalier og ioniserende stråling Alle handsker skal være uden pudder og med acceptabelt indhold af latexproteiner

Valg af handsker Usterile undersøgelseshandsker (medicinsk handske) Handske som personligt værnemiddel (laboratorie handsker) Sterile handsker Medicinske engangshandsker skal leve op til samme standard uanset materiale (CEN-standard EN 455-3). Sundhedsstyrelsen anbefaler latexhandsken til pleje og behandlingsopgaver. Risikoen for sensibilisering over for latex og gummikemikalier hos personer uden risiko for latexallergi er lille.

Handsker Relevant litteratur: Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning. Sundhedsstyrelsen, 2003 Handskeguide til Hospitalerne i Region Midtjylland, Fysisk Arbejdsmiljø, 2017 http://www.fa.rm.dk skriv Handskeguide i søgefeltet

Værnemidler - plastikforklæde Ved risiko for forurening af arbejdsdragten Ved tætte plejekontakter f.eks forflytninger Nedre toiletter Sengebad Pleje af patienter med diarré Opmærksomhed på aftagning af værnemidler

Maske og briller/visir Benyttes som værnemiddel ved risiko for stænk og sprøjt med blod, vævsvæske, sekreter eller ekskreter til ansigtets slimhinder. Brug eventuelt visir i stedet for briller.

Valg af masker Type II beskytter et operationsfelt mod brugerens udånding. Type II R. Beskytter mod stænk og sprøjt. R = Væsketæthed. Anvendes altid i kombination med beskyttelsesbriller eller visir BFE = Bakterie filtreringseffekt. Filtreringseffekten er den luft, der åndes ud gennem masken. Skal som minimum have en effekt på 95% eller 98 %

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Adskillelse af rene og urene procedurer

Adskillelse af rent og urent Rene områder: Områder med få mikroorganismer Rene procedurer er procedurer hvor: Man vil undgå at tilføre mulige sygdomsfremkaldende mikroorganismer Man arbejder med rene utensilier/artikler Rent udstyr håndteres af rene hænder og placeres på rene overflader. Rent udstyr der forurenes, kasseres eller genbehandles Der udføres altid håndhygiejne inden rene procedurer

Adskillelse af rent og urent Urene områder Områder hvor der findes mange mikroorganismer, som ikke ønskes spredt til rene områder Urene procedurer er procedurer hvor: Der er stor risiko for at forurene hænder eller omgivelser med organisk materiale Man er nødt til at anvende værnemidler for at undgå, at man bliver forurenet Der foretages altid håndhygiejne efter udførelse af uren procedure

Aseptik og Non-touch teknik Aseptisk teknik (steril teknik): En arbejdsmetode, der tilrettelægges så forurening med mikroorganismer og partikler holdes på et accepteret niveau under hele proceduren. Materialer, udstyr, adfærd og eventuel lufttilførsel er reguleret Der opretholdes sterilitet under hele proceduren- sterilt felt Der anvendes sterilt udstyr, sterile artikler samt evt. steril kittel. Aseptisk Non-touch teknik: En procedure, hvor der anvendes sterile behandlingsartikler, men ikke nødvendigvis sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterile behandlingsartikler

Aseptisk teknik - eksempler Operative indgreb Anlæggelse af centrale - eller perifere i.v-katetre Injektionsgivning Blodprøvetagning Forbindskift

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndtering af patientudskillelse og prøvemateriale

Håndtering af patientudskillelse og prøvemateriale Anvend altid værnemidler: Handsker og evt. engangsplastforklæde Undgåsprøjt ogstænk Prøvemateriale skal emballeres og transporteres forsvarligt, følg vejleningen Undgå at forurene emballagen på ydersiden Vedpostforsendelser anvendeskuverter godkendttil formålet.

Patientudskillelser Udskillelser fra patienter, skal betragtes og behandles som indeholdende patogene mikroorganismer Drænagesystemer skal være tætte Forbindinger tætsluttende Materiale skylles direkte ud i toilet eller bækkendekontaminator.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndtering af tekstiler

Rene tekstiler Håndteres rent hånddesinfektion Opbevares i lukkede skabe eller på hylder i lukkede rum Transportvogn skal være tildækket Inventar, overflader eller transportvogn skal være synlig rene og intakte Tekstiler fjernet fra lager/linneddepot/transportvogn har holdbarhed på 24 timer.

Urene tekstiler Kan være reservoir for sygdomsfremkaldende mikroorganismer og dermed medvirkende årsag til smittespredning Ved håndtering af urene tekstiler: Undgå kontakt med arbejdsdragt brug evt. plastikforklæde Direkte i snavsetøjssæk Ved forurenede og meget våde tekstiler anvend handsker Meget våde tekstiler emballeres så forurening af omgivelser undgås Hånddesinfektion efter håndtering Kilde: SSI Nir om tekstiler i sundhedssektoren

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Affaldshåndtering

Affaldshåndtering Kategorier: Almindelig dagrenovation klinisk risikoaffald kemikalieaffald-vævsaffald Genbrugsaffald Regionale og lokale retningslinjer følges Kildesortering så tæt på produktionsstedet som muligt Sikker emballering/bortskaffelse af affald Forsvarlit opbevaring til afhentning Det meste affald bortskaffes som dagrenovation med mindre det er stikkende, skærende eller engangsmateriale der indeholder blod, pus, sekreter der kan dryppe ved sammenpresning

Stik/skæreuheld Skarpe og spidse genstande der er forurenede med organisk materiale udgør en smitterisiko. God adfærd kan forebygge dette. Undgå at sætte beskyttelseshætten tilbage på kanylen. Under OP anvendes specielle beholdere til opbevaring af nåle og skalpeller til operationen er slut Skarpt og stikkende affald anbringes af brugeren i en kanylebøtte så tæt på brugsstedet som muligt. Sæt låget til kanylebøtten korrekt på før brug og undgå at overfylde bøtten. Se afdækningsstykker efter for skarpt og stikkende affald før de sendes til vask eller kasseres som affald. Hvis uheldet er sket: Se e-dok Regional instruks 1.6.2.2- Stik-/skæreuheld

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Vejledning af patienter pårørende og leverandører

Vejledning af patienter, pårørende og leverandører Instruer patienter og pårørende i håndhygiejne Undgå at lægge overtøj i sengen Undgå at placere tasker og poser der har været på gulvet i sengen Undgå som pårørende at komme besøg hvis du er syg (influenza diarré mm) Pjece Håndhygiejne et fælles ansvar vejledning til patienter og pårørende Pjecen kan printes eller bestilles lokalt (ILM-nummer 11028034). Håndhygiejne for pårørende Leverandører skal overholde samme hygiejniske retningslinjer som øvrigt personale.

Spørgsmål?