Vegetativ vandløbsrestaurering
Forord. Dette er ikke videnskabeligt materiale. Dette er felt-iagttagelser fra en Åmand. Alle teorier er efterprøvet i praksis. Teorier er dannet på basis af implementering af anden naturplejepraksis og historisk landbrugsdrift. Motivet er, at fremme biodiversiteten i størst muligt omfang - under hensyntagen til, at vandløbsplejen opfylder de krav, der hersker for afstrømningen. Målet er, at finde praktiske løsninger og nyttige værktøjer for den udøvende Åmand således, at han kan efterleve motivet. Der er til formål for formidlingen, indført egenkonstruerede fagudtryk. Åmandens kommende udfordringer er: Klimaforandringer med ændrede nedbørsforhold. Ansvar for biodiv. (mht. direktiver, lovgivning, alm. moral/æstetik, genbank, m.v).
Vandløbets funktioner Afledning af vand fra land til hav. Ferskvandsbiotop i uroligt miljø. Spredningskorridor mellem forskellige biotoper/landskabselementer
Prioritering af indsats Målsætning Afstrømning? Biodiversitet? Æstetik? Vedligeholdelsesomkostninger?
Faktorer med indvirkning på bevoksningen i og ved vandløb. Topografi (fald) Jordbund Belysning/beskygning Eutrofisieringsgrad Herbivorer/græssere Grødeskæring
Grødeskæringsmetoder
Grødeskæringsmetoder og deres resultater/muligheder +afstrømning - biodiversitet +afstrømning - biodiversitet +afstrømning - biodiversitet +afstrømning - biodiversitet +afstrømning? biodiversitet +afstrømning?biodiversitet
Selektive grødeskæringsteknikker (udover ordinær strømrendeskæring og uagtet vandløbsprofilet) Netskæring. Aggressorskæring. Åbrynspleje. Underskæring. Profilskæring. Formskæring. Rizomskæring. Bundskæring. Frøformeringsskæring. M.fl.
Aggressorskæring (landplanter) Skæring af plantearter, hvis tilstedeværelse og succession opnår en unaturlig stor bestand, som følge af udeladelse af naturlig græsning (og/eller høslet). Arterne: har en meget langsom førneomsætning, hvilket giver øget humid sedimentationstilførsel til vandløbet. Dette fremmer opvækst af eutroftollerante plantearter i vandløbet. har i tidligere landbrugsdrift indgået i høsletsdrift. yder stor modstand mod strømmende vand. danner store monokulturelle bevoksninger, der derved forhindrer andre plantearters vækst. Dermed nedsættes biodiv. væsentligt.
Åbrynspleje Fremelskning og peje af artsrig vegetation i den amfibiske plantezone. Arterne: Kan i stor udstrækning underskæres og derved give gode skjul for fisk. Kan ved underskæring forbedre afstrømningen. Kan ved profilskæring vedligeholde et permeabelt dobbeltprofil. Giver i permeable dobbeltprofiler større biodiv. Rummer langt større vandløbsfauna end aggressorer. Kan virke som bortskyggende effekt for vandløbsbund.
Underskæring Skæring, hvorved planter er hængende fra brink eller flydende som åbryn og giver underliggende frit vand. Underskæring : giver gode fiskeskjul. giver øget afstrømning i forhold til lodret skæring. kan indgå som meanderfremmende element. kan give større vandrum trods tilsyneladende stømrendeindsnævring.
Profilskæring Skæring, hvorved tilstræbes en mellemting mellem dobbeltprofilskæring og lodret strømrendeskæring. Profilskæring: forbedrer variationen i strøhastigheder. giver successionsmuligheder for åbryn. kan indgå som meanderfremmende element, som sedimentfang.
Netskæring Skæring, hvorved grødeøer indgår som vigtige vandløbselementer. Netskæring: giver gode strømvariationer. giver gode levesteder for vandløbsfaunaen.
Formskæring Skæring af grødeøer. Formskæring øger afstrømningen over og mellem grødeøer.
Skæring af rizomer under sediment/bund. Rizomskæring Rizomskæring: reducerer tilgroning og spredning af successionsvitale monokulturer med vegetativ spredning. fremmer muligheden for, at afstrømningen kan uddybe strømrenden. fremmer vækstmuligheder for andre planter.
Bundskæring Skæring af planter tæt til bund, primært i strømrende. Bundskæring: fremmer umiddelbar afstrømning. kan udføres efter strømrendekrav (regulativ). kan udføres efter selektivt planteartsvalg.
Frøformeringsskæring Stedvis skæring af større dominerende plantearter i åbrynsbælte og nedre brink, med henblik på forandring fra højstaudevegetation til naturlig engvegetation. Frøformeringsskæring: giver øgede muligheder for fremvækst af mindre planter på brinker og i åbryn. forøger biodiv. fremmer vandløbets egenskab som spredningskorridor gennem landskabet.
Det er ikke kun et spørgsmål om at skære eller ikke skære
Det er et spørgsmål om: hvornår, hvor, hvordan, hvorhenne og hvorfor, der kan og skal skæres!