FOCUS. Nemmere igennem frokostmøllen Kantineordning: En ny kantineordning ser 1. maj 2005 dagens lys i Topdanmark, og flere medarbejdere



Relaterede dokumenter
Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

For og imod åbenhed. Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

sundhed i grusgraven

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Coach dig selv til topresultater

Denne dagbog tilhører Max

Hilsen fra redaktionen

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Rapport fra udvekslingsophold

Seniorjobberen. 28 januar Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

beggeveje Læringen går

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Aktier til medarbejdere

Ny skolegård efter påskeferien.

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

I hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole?

Bilag 2: Interviewguide

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Sebastian og Skytsånden

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

2. Kommunikation og information

Rejsebrev fra udvekslingsophold

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Medieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen

Tilflytterhistorier fra Vejen Kommune

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Husk Mini-arbejdsdag, lørdag den 26. oktober. Vi vil bl.a. gerne have hjælp til, at lave materialer til udeskoleundervisning. Plan kommer senere.

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

BEHANDLINGSFORSIKRING

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Lejer kan blive boende for evigt

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Fyr en fed vær som et træ

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Holmegården Plejecenter

Man føler sig lidt elsket herinde

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Du er klog som en bog, Sofie!

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Generationsskifte i din virksomhed økonomi eller psykologi?

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Flot ydre og indre skønhed

Mangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Formandens beretning 2012/2013

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Bella får hjælp til at gå i skole

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Transkript:

FOCUS Topdanmarks virksomhedsblad nr. 07, 08.04.2005 Nemmere igennem frokostmøllen Kantineordning: En ny kantineordning ser 1. maj 2005 dagens lys i Topdanmark, og flere medarbejdere har allerede udtrykt begejstring for den kommende ordning. Gode erfaringer er hentet i andre virksomheder Af Sara Mahler Nå, så virker kassen ikke igen. Kortet igennem én gang til. Et tryk på buffet-knappen til 12,50. Intet. Flere kolleger kommer til, og køen slanger sig efterhånden et godt stykke ned langs bordet med mad. Kantinen i myldretid. Men det skal være slut - ikke mere bøvl med kortet eller kø ved kassen. Løsningen ligger i den nye kantineordning med fast månedligt abonnement, der træder i kraft i Topdanmarks kantiner i Viby og på hovedkontoret i Ballerup 1. maj 2005. "Det bliver meget nemmere for medarbejderne at komme igennem frokostmøllen, end det er nu," siger Louise Hanssing, formand for personaleforeningen, "jeg har fået en del positiv respons på muligheden for en ny ordning i kantinen, og kolleger, der kommer fra andre virksomheder, kender ikke til andet end en fast ordning." Erfaringer udefra Holger Poder, der er ansvarlig for kantinen i Topdanmark, har været på farten og samlet erfaringer fra kantiner i andre virksomheder, og erfaringerne viser, at de faste ordninger giver tilfredse medarbejdere og en tilfreds virksomhed. "For os vil det forbedre de fysiske forhold omkring madbordene. Når medarbejderne ikke skal betale ved kasserne, får vi mere plads til mad, og det vil give et meget bedre flow med at få medarbejderne igennem. Rent administrativt får vi også et bedre overblik over økonomien," siger Holger Poder. Personaledirektør Erik Nielsen er heller ikke i tvivl om, at det her er vejen frem i kantinen. "Når noget bliver almindeligt ude i andre virksomheder og fungerer som en succes, hvorfor skulle vi så ikke følge efter. Det er ligesom med rygepolitik - det bliver hverdag, og medarbejderne ved bare, at sådan er det. Det har jeg ikke haft nogle betænkeligheder ved," siger Erik Nielsen. Balance Både Luise Hanssing og Erik Nielsen lægger dog ikke skjul på, at netop eventuelle betænkeligheder og ulemper er nøje vejet op mod fordelene. "Der har for eksempel været overvejelser omkring medarbejdere på deltid og orlov, eller hvis man bliver syg, men det synes jeg, vi alt sammen har fundet gode løsninger på," siger Luise Hanssing. Læs mere om ordningen på TopNet. ral@topdanmark.dk Else Dalum Tophøj IT- og projektansvarlig for skade Har arbejdet i Topdanmark i godt et år "Det er et positivt tiltag, der er lavet omkring kantinen. Det bliver lettere at have med at gøre, for eksempel når man slipper for at skulle betale med kortet. Jeg spiser i kantinen hver dag, og kl. 11.30 er jeg ved at dø af sult, så den nye ordning er en kæmpe gevinst for mig. Jeg arbejder en gang imellem også hjemmefra, men det ser jeg ikke som noget problem - ordningen er ikke specielt dyr. De to sidste steder, jeg har arbejdet, har jeg også været vant til en kantine med fast abonnement." John W. Isgaard Indretningsarkitekt Har arbejdet i Topdanmark i 27 år "Det er en rigtig god ordning, nem og billig. Jeg ser den som et personalegode. Det er ikke fordi, jeg kommer til at spise mere - jeg tager buffeten hver dag, nyder det store udbud af grønt og spiser fisk om torsdagen, og det vil jeg blive ved med. Jeg har ikke spekuleret så meget over det, men jeg synes, det lyder som en god ordning, som jeg selvfølgelig skal være med i." Det vanskelige ejerskifte side 2-3 Satser igen på boliger side 4-5 Louise tre år efter side 6-7

Huskøbernes skydeskive lytter Skadeerfaring: Stor juridisk tyngde, byggeteknisk forståelse, erfaring og menneskelig indsigt i kundens situation. Kravene til de ni skadebehandlere, der håndterer ejerskiftesager i Topdanmark er store Af Anders Lehmann Hverdagen er ikke altid nem for Bente Nymand og hendes otte nærmeste kolleger. Som skadebehandler i Ejerskifte, der håndterer en af de mest udskældte forsikringer i branchen, kræver det tit en dyb indånding, når kunderne giver luft for deres frustrationer. Og det på trods af, at ejerskifteforsikringer langtfra er en guldgrube for forsikringsbranchen, og Bente Nymand og hendes kolleger i afdelingen er blandt dem, som sender nogle af de største pengebeløb til kundernes bankkonto. Sætningsskader, utætte tage, fugtige kælderrum, en dør der ikke kan lukke eller et vindue der trækker. Ønskerne på at få udbedret en skade kan være mange, når kunderne har opdaget en skade på deres nyindkøbte hus. "Jeg ved jo ikke, om en sag bliver let eller svær, når jeg tager telefonen, og en sag som umiddelbart kan virke nem, kan hurtigt udvikle sig til at blive mere kompliceret. Derfor er det utrolig vigtigt at lytte til kundens forklaring i begyndelsen af en samtale," siger skadebehandler Bente Nymand, der i lighed med flere af kollegerne har en juridisk embedseksamen med i bagagen. Eksplosion i sager Siden 1998, hvor kun cirka ti pct. af alle huskøbere også investerede i en ejerskifteforsikring, har hun arbejdet med ejerskifteforsikringer. I år 2000 besluttede politikerne på Christiansborg at ændre lovgivningen, så sælgeren af et hus skulle betale halvdelen af udgiften til en ejerskifteforsikring. Siden er antallet af ejerskifteforsikringer nærmest eksploderet. Det samme er mængden af sager, hvor kunder vil have dækket en skade. "Kunderne har desværre stadig ofte nogle forventninger til, hvad forsikringen dækker, som ikke kan opfyldes. Nogle gange fordi vi måske ikke godt nok har formået at forklare kunden, hvad vi dækker, men nogle gange har folk måske også spændt sig for hårdt op økonomisk. Når der så kommer en ekstra udgift, som måske ikke er dækket, eller der eksempelvis sker fradrag på en tagreparation fordi taget er 30-40 år gammelt, så rammer det familien hårdt. De har En forårsdag i helvede tur-retur Sikkerhed: Huskøb udviklede sig til mareridt for Jesper Skibby, da han købte hus. Men en ejerskifteforsikring reddede drømmehuset Af Anders Lehmann "Som et nyt hus i luksus-klassen". Ejendomsmæglerens anbefaling af det sortpudsede hus fra 1905 var ikke til at tage fejl af, da Jesper Skibby i vinteren 2004 købte hus i Kastrup. Og også en anbefaling om at købe en udvidet ejerskifteforsikring fulgte den tidligere professionelle cykelrytter. "Vi havde ikke store overvejelser om forsikringen skulle være en basis eller udvidet ejerskifteforsikring. Vi ville have den, hvor vi var bedst dækket. Det handlede om at gå med livrem og seler," siger Jesper Skibby. I dag er han begyndt på en ny karriere som key account manager i F.C København, hvor han i dag forhandler kommercielle samarbejdsaftaler med virksomheder. Tilstandsrapporten, der blev udfærdiget i forbindelse med huskøbet, havde kun en enkelt alvorlig anmærkning. Oveni havde han allieret sig med en erfaren entreprenør, som også gennemgik huset, inden det blev købt. Heller ikke entreprenøren fandt yderligere problemer ved drømmehuset, der i det førstkommende forår alligevel betød mange forårsdage i helvede. Fugt trængte op gennem soklen på huset, og det var snart tydeligt, at det totalrenoverede hus skulle udvikle sig til et mareridt. Sælgeren havde ikke fulgt byggetilladelsen og bygget huset om uden at lægge en fugtspærre ind i soklen på huset. De fugtige vægge gjorde huset umuligt at bo i. "Jeg kunne ikke forestille mig, at en sælger kunne være bekendt at gøre sådan. Det var tydeligt, at det ville komme til at koste mange penge at reparere, og vi sad med en følelse af afmagt, fordi vi ikke kunne gøre noget," siger han. Men beslutningen om at investere 12.000 kroner i en ejerskifteforsikring viste sig at være ligeså stor en gevinst som en etapesejr i et klassisk cykelløb. Og så holder Skibbys ejerskifteforsikring i ti år. I dag bliver huset repareret på Topdanmarks regning og i byggeperioden er der stillet en møbleret lejlighed til rådighed. "Vi er behandlet fair og reelt af Topdanmark, og både taksatoren og skadebehandleren har været en fantastisk hjælp. Det havde irriteret mig grænseløst, hvis ikke vi havde fået købt en ordentlig forsikring," siger Jesper Skibby. adl@topdanmark.dk 2

og rådgiver kunderne måske ikke råd til at købe det nye tag, de gerne ville. Det giver selvfølgelig frustrationer og betyder, at kunderne kan være meget vrede i telefonen. Og folk er generelt mere oppe på mærkerne end de nogensinde har været," siger Bente Nymand. Godt begyndt er halvt fuldendt Hendes erfaring er, at en af de bedste måder at håndtere kunderne på er ved at lytte meget i begyndelsen af en samtale. Både til taksatorens tilbagemelding, men også til kunden, der er i den anden ende af telefonrøret. "Det er vigtigt, at jeg præcis forstår, hvad der er problemet i en konkret sag, fordi kunden ved med 100 pct. sikkerhed, hvor problemerne er. Det juridiske er selvfølgelig meget vigtigt, men du er nød til at have en stor menneskelig forståelse, hvis du skal arbejde i en afdeling som vores," siger hun. Rettesnor og rutine En større mængde af sager og flere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring har dog givet mere rutine, erfaring og ikke mindst en mere klar rettesnor for, hvilke skader der skal betales med hjælp fra en ejerskifteforsikring, mener Bente Nymand: "Vi var på forkant og havde erfaringer og viden med ejerskifteforsikringer fra et tidligere produkt, som Topdanmark tilbød nye husejere, men slet ikke i det omfang vi har i dag." Og selvom ejerskifteforsikringer ofte er svært stof med svære kunder, er der også masser af gode oplevelser. "Det er en rigtig succes, hvis jeg har haft en meget vred kunde i telefonen, og det så lykkes at få forklaret kunden tingene, så de falder til ro. Selvom vi ikke kan dække skaden, så kan vi tit sammen med taksatoren rådgive kunden om, hvad kunden skal gøre for at udbedre skaden på den bedste og måske billigste måde. Vi kan gøre meget, også når vi ikke kan dække deres skade. Så slutter kunden måske oven i købet med at ønske dig god weekend. Men heldigvis dækker vi jo også en meget stor del af kundernes skader." adl@topdanmark.dk "Taksatoren og skadebehandleren har været en fantastisk hjælp," siger Jesper Skibby om hjælpen fra Topdanmark, da drømmehuset blev et mareridt. Foto: Claus Boesen/Media Press 3

Topdanmark Ejendom satser igen på boliger Investering: Det er igen blevet attraktivt at investere i boligbyggerier, men det kræver tilskud fra staten Af Kaj Skaaning Med støtte fra staten er det igen blevet muligt at investere i boliger i hovedstadsområdet. Derfor har Topdanmark Ejendom søgt om støtte til at gennemføre fire projekter, hvoraf de to er blevet godkendt. Topdanmarks ejendomsselskab har ellers i flere år holdt sig væk fra boligmarkedet, fordi afkastet af de investerede penge ikke var godt nok. Ny lovgivning betyder, at der nu igen er en fornuftig sammenhæng mellem den leje, som lejerne er villig til at betale og det afkast, som Topdanmark Ejendom kræver af hensyn til sine pensionskunder. "Topdanmark har i lang tid holdt sig fra boliger, fordi afkastet ikke har været godt nok. En ny lov åbner imidlertid mulighed for at opnå 20 procent i tilskud. Det betyder, at det nu er muligt at leve op til målsætningen om at bygge boliger, der giver et rimeligt afkast, og som almindelige mennesker kan betale," siger ejendomschef Peter Stub, Topdanmark Ejendom. Han erklærer sig godt tilfreds med, at det nu er muligt at opnå et afkast på fem procent, samtidig med, at lejlighederne kan udbydes til en husleje, der muliggør en udlejning uden væsentlig tomgang. Topdanmark Ejendom er et datterselskab af Topdanmark Livsforsikring A/S. Ejendomsselskabet har som mål at investere kundernes opsparing i ejendomme. Her har Topdanmark Ejendom opført boliger: Hillerød: Slotshusene Charlottenlund: Lindegårdshaven Odense: Bangs Boder Vejle: Grønnegade Viborg: Odinparken Hørsholm: Ørbækgård Skåde Bakker: Golfhøjen Planlagte byggerier: Havnestad: 1. september 2005 Tåstrup: 1. juni 2006 Nørrebro: 1. oktober 2006 Derudover investerer ejendomsselskabet i mere beskedent omfang for Topdanmarks skadeforretning, og samlet er der investeret ca. 3,5 milliarder kroner i ejendomme. ajg@topdanmark.dk De mest kendte lejere i Topdanmarks erhvervsbyggerier: Berendsen Textilservice A/S Fona Gruppen A/S Hamlet Privathospitalet IBM Intel - Danmark Novo Nordisk Orange/Telia PET (Rigspolitiet) Post Danmark A/S TDC Topdanmark Forsikring A/S Vejle Amt Nordjyllands Amt Københavns Amt Fra 1. september tilbyder Topdanmark Ejendom 70 attraktive lejligheder i havnestad. Se lejlighederne på www.groenningen.dk Lejlighederne i den grønne kile på Islands Brygge ligner et flagskib for Topdanmark Ejendom. 4

Peter Stub fra Topdanmark Ejendom: "Nu er det muligt at bygge boliger, som almindelige mennesker kan betale." Foto: Claus Boesen/Media Press Ejendomsselskabet rykker ind i København Investering: Med opførelsen af boliger i Havnestad og på Nørrebro bidrager Topdanmark til at løse hovedstadens boligproblemer. Kunderne og medarbejderne har fortrinsret Af Kaj Skaaning Efter flere byggerier uden for København rykker Topdanmark Ejendom nu for alvor ind i hovedstaden. To nye byggerier i Havnestad ved den københavnske havnefront og på det nu lukkede Mejeriet Enighedens grund på Nørrebro markerer felttoget mod København. I Havnestad opføres 70 lejligheder på Grønningen tæt på havnefronten. Prisen for en gennemsnitlig 90 kvadratmeter-lejlighed bliver ca. 8.250 kroner, og lejlighederne er klar til indflytning 1. september. På Lygten på Nørrebro opføres 144 lejligheder til en gennemsnitlig månedlig husleje på ca. 7.000 kroner for en 90 kvadratmeter-lejlighed. Derudover er Topdanmark Ejendom i gang med at opføre 42 lejligheder i Tåstrup. Her vurderes lejen at blive knap 7.000 kroner pr. måned for 90 kvadratmeter. De 70 boliger ved Grønningen i Havnestad ligner et flagskib for Topdanmark Ejendom. Havnestad er en ny bydel på Islands Brygge centralt i København. Boligområdet Grønningen, som er placeret i Havnestads grønne kile, ligger tæt på indre by, Christianshavn og havnebadet. Boligerne ved Grønningen opføres som to selvstændige blokke hver med syv etager og henholdsvis to og tre opgange. NCC Property Development A/S har sammen med arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg udviklet boligerne for Topdanmark Ejendom. Der har været stor forhåndsinteresse for lejlighederne, og for at undgå unødig trængsel var det alene de forhåndsnoterede kunder, der var inviteret til forpremieren den 3. april. Lejlighederne udlejes i første række til Topdanmarks kunder og dermed også til medarbejderne, som jo i kraft af bland andet gruppelivforsikring er kunder i Topdanmark. Efter en periode gives udlejningen fri. "Vores målgruppe har gennem længere tid efterlyst boliger i København, og det behov kan vi nu efterkomme," siger ejendomschef Peter Stub, Topdanmark Ejendom. ajg@topdanmark.dk 5

Louise gik, Nyuddannet: Til august har Louise Petersen fra butikken i Slagelse været færdiguddannet i Topdanmark i et år. Men springet fra titlen som elev til fastansat har ikke været langt Af Sara Mahler Jobsamtale mellem krummer og kaffesjatter. Flødeboller med smil på som hverdagskrydderi og brokkerøve i cowboybukser til frokost. Tjo Louise Petersen har spist med ved Topdanmark-bordet fra dag ét. "Jeg fik ikke den dér, nu-er-jeg-færdigsom-elev-følelse. Der har stort set ikke været nogen forskel på de arbejdsopgaver, jeg har haft som elev og som fastansat. Det eneste, jeg kunne mærke det på, var lønnen," siger Louise Petersen, som har afsluttet elevtiden for godt et halvt år siden. Louise Petersen har til august været i Topdanmark i tre år, og hun nyder arbejdet med kunderne fra sin plads i Slagelse-butikken. Foto: Søren Steffen Focus nr. 15, 21.08.2002: Det sagde Louise dengang Focus fulgte Louise Petersen på hendes første dag i Topdanmark torsdag den 15. august 2002, da hun sammen med 20 andre elever mødte i Ballerup til introduktion. Om Topdanmark: "Da jeg først hørte navnet Topdanmark, tænkte jeg, at det var landbrugets forsikringsselskab. Jeg fore- stillede mig sådan noget med, at jeg ville komme til at snakke med en masse landmænd om deres problemer med rotter og maskiner, der var gået stykker." Om at læse jura på universitetet: "Noget af det, vi lærte om på jura, kunne jeg slet ikke identificere mig med. For eksempel fik vi opgaver, hvor vi skulle dele et bo i en skilsmissesag. Det interesserede mig ikke så meget, hvordan man deler en sofa imellem to mennesker." Om det kommende job: "Jeg tog jobbet, fordi jeg godt kan lide Topdanmarks afslappede omgangstone. Man kan tale, som man plejer, og der er ikke nogen stram dresscode, man skal følge. Selvom jeg ikke er begyndt i butikken endnu, har jeg allerede været derinde og hilse på dem. De virker søde og flinke, og de har allerede gjort mit skrivebord klart. Jeg har også fået mit eget visitkort og stempel." 6

før hun kunne kravle Louise Petersen trådte sine første forsikringsskridt som salgselev i Topdanmarks butik i Slagelse, og efter en afstikker til Køge-butikken blev hun fastansat i Slagelse. "Jeg blev kastet ud i det. Jeg anede intet som helst om forsikringer, da jeg efter få dage som elev begyndte at tage telefonen. Mine kollegaer var meget hjælpsomme, men jeg blev lynhurtigt tvunget til at tage beslutninger og ansvar, hvis jeg for eksempel sad og skulle tage stilling til en kunde i røret eller på den anden side af bordet, og de andre var optaget. Så lærte jeg det på den måde," siger Louise Petersen. I resterne af morgenmaden I butikken i Slagelse sidder fire Topdanmarkmedarbejdere, og for Louise Petersen er den uhøjtidelige omgangstone i cowboybukser og afslappede snak blandt kollegaerne altafgørende. "Hvis ikke jeg fungerer socialt med mine kollegaer, fungerer jeg ikke arbejdsmæssigt. Især når vi er så lille en enhed, som vi er, betyder det meget, at vi har det gode forhold, vi har. Man får også lyst til at gøre en ekstra indsats og hjælpe, hvor det kniber," siger Louise Petersen. Hun husker den uformelle tilgang til tingene allerede ved jobsamtalen, som foregik i resterne af morgenmaden en tirsdag formiddag i marts for tre år siden. Topdanmark-aspiranten blev mødt af personalekonsulent Kurt Kristjansen, der med smil på læben og kaffe i koppen bød på morgenbrød. "Så det var meget afslappet, og nervøsiteten var hurtigt væk," siger Louise Petersen. Frustrationer og flødeboller Også i forhold til kunderne sætter Louise Petersen det nære højt. Det er den personlige kundekontakt, der driver Slagelse-pigen. "Det er den skønneste følelse at have hjulpet en kunde og kunne se, at han eller hun har forstået det. Det kan være svært at forklare forsikringer over telefonen, men at vide, at kunden går glad herfra, er det bedste," siger Louise Petersen. Hun oplever endda af og til, at kunder kommer forbi med flødeboller eller chokolade, fordi Louise Petersen eller en af de andre i butikken har hjulpet kunden af med sine forsikringsbekymringer. "Så de findes også," siger Louise Petersen, "ligesom de kunder, der kommer ind for at klage eller for at lufte deres frustrationer. Men det er det, der gør det spændende at gå på arbejde. Man ved aldrig, hvad dagen bringer." ral@topdanmark.dk Den dyrebare biltelefon Af Mette Østergaard Focus nr. 6, 2005 fortalte om den rivende udvikling af computerteknologien. Men også på telefonområdet er tingene gået hurtigt - ikke mindst, når det gælder mobiltelefonerne - eller det, man i Focus fra april 1983 kaldte "biltelefoner". "Biltelefonen er blevet populær, men med det sidste skud på stammen - den bærbare telefon - er der opstået et forsikringsproblem," hed det i bladet. Derfor kunne Topsikring i 1983, som det første selskab i Danmark tilbyde kunderne en "all-risks-forsikring", der dækkede biltelefoner på de vilkår, der gjaldt for bilforsikringen, uanset om skaden skete i eller uden for bilen. "Præmien afhænger af biltelefonens værdi. Er værdien mellem 10.000 og 20.000 kr., koster forsikringen 97 kr. kvartårlig. Over 20.000 kr. koster den 127 kr. kvartalet. Endnu har autoafdelingen ikke tegnet mange forsikringer på dette område. Markedet er nemlig helt nyt." meo@topdanmark.dk 7

RUNDT OM TOPDANMARK REDAKTION Samtidig har jeg da også en forventning om, at medarbejdere, der også er medejere af virksomheden, føler sig ekstra motiverede til at yde deres bedste, så vi også fremover når de mål, vi sætter os. Adm. direktør Søren Boe Mortensen i en kommentar i Alm. Brand Avisen den 10. marts i forbindelse med, at de ansatte får mulighed for at købe medarbejderaktier til under halv pris af den nuværende aktiekurs. 400 medarbejdere havde indtil videre taget mod tilbuddet. Svindel med kirurgi Hver uge opfanger SOS International, der fungerer som alarmcentral for en række nordiske forsikringsselskaber, mellem to og fire sager, hvor der er tale om åbenlys forsikringssvindel. Mange af sagerne handler om almindelige mennesker, der har fået foretaget en kosmetisk operation under dække af, at de har haft behov for en akut operation i udlandet - bl.a. maskerede fedtsugninger og brystforstørrelser forklædt som ulykker. Det skriver Berlingske Tidende 26. marts 2005. Medarbejdere skifter job Pen-Sam har indgået aftale med it- firmaet, TietoEnator om at overtage dele af Pen-Sams it-drift og vedligeholdelse med virkning fra den 1. januar 2005. 27 medarbejdere skifter i den forbindelse arbejdsplads og er sikret beskæftigelse i minimum to år hos TietoEnator, skriver Pen-Sam Nyt i marts-nummeret. Brændeovn på nakken Brændeovne bliver i stor stil stjålet fra sommerhuse i Nordsjælland, skriver Frederiksborg Amts Avis. Sidste år forsvandt 45 brændeovne i Hillerød Politikreds, og siden årsskiftet er yderligere 15 stjålet fra sommerhusene. Det kræver mindst to mand og en bil, der ikke er mindre end en varevogn, at slippe væk med en brændeovn, der vejer omkring 100 kilo. Aktionærnyt på gaden I forbindelse med Topdanmarks generalforsamling i Århus 19. april 2005 har kommunikationsafdelingen udarbejdet "Aktionærnyt", som er præget af det foregående års tre store begivenheder, fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding, tsunamien i Asien og stormen 8. januar. "Aktionærnyt" er udsendt til alle aktionærer. Storm på online skader Nykredit oplevede i forbindelse med stormen den 8. januar et boom i antallet af kunder, som anmeldte deres skade via internettet. Cirka 2.400 kunder valgte at melde en skade på nettet og efterfølgende steg antallet også generelt. I januar var der cirka 40 kunder om dagen, der valgte at melde en skade på internettet. En firdobling i forhold til samme periode året før, skriver Nykredits blad Den Blå Tråd i martsudgaven. Antallet af personer med en unit linkordning har gennem hele perioden været stigende. I dag er der således mere end en halv million unit linkkunder. Kilde: F&P's årsberetning 2004 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 Antal forsikrede i unit link-ordninger Antal forsikrede 600.000 Næste Focus 21.04.2005 Deadline 13.04.2005 Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Erik Lorentz Larsen, Sara Mahler og Kaj Skaaning Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf. 44 68 33 11 e-mail: focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. 0 2000 2001 2002 2003 Velkommen til Poul Hovgaard Posten Navnlig navne Fødselsdage Birthe Nielsen, Landbrug 60 år, 16. april Flemming Spangsberg, Landbrug assurandør 60 år, 18. april Mads Hummelshøj, Landbrug assurandør 60 år, 19. april Andre Josephson, IT mainframe 60 år, 20. april Pensionister Henning Nielsen Cederlunden 30 2630 Taastrup 80 år, 24. april Job i Top Salgskonsulenter til Markedsudvikling Ballerup Kontakt Søren Andersen, telefon 44 74 31 09 Leder til Topdanmarks decentrale ITplatform Kontakt Erik Olsen, telefon 44 74 33 18 Skadebehandler til Rejseforsikring Kontakt Eric Erichsen, telefon 44 74 32 40 Medarbejder til Liv Aktering Kontakt Merete Jensen, telefon 44 74 45 55 Medarbejder til service- og rådgivningscenter/landbrug Kontakt Bettina Olsen, telefon 44 74 34 72 Medarbejder til Partnere Kundeservice i Ballerup og Århus Kontakt Claus Grønskov, telefon 44 74 49 70 i Ballerup eller Søren Bredahl, telefon 89 33 53 52, i Viby