Dyrevelfærd i Svinesektoren

Relaterede dokumenter
DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Farestier til løse søer

Opstramninger i DANISH ordningen

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?

VELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør

Fakta om den danske svinebranche

Bedre velfærd for svin

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

SUNDHEDSSTYRING. Dokumentation en oversigt 2018

DANISH Produktstandard Oktober Produktstandard for produktion af Englands-grise

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Altid klar til kontrol

Landbrug & Fødevarer. STRATEGI Landbrug & Fødevarer Svineproduktion

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

NYT FRA SEGES SVINEPRODUKTION. Christian Fink Hansen, sektordirektør

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

Hvad kan vi gøre ved det?

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Effektiv svineproduktion med WinPig

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Har sparringspartner i svinestalden

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (Det talte ord gælder)

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Soen længe leve - det betaler sig

Besætningsoplysninger

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Vidensoverførsel - fra lab til landmand

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Den første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Tema. Brug værktøjerne

Udviklingsaktiviteter i VSP

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Løse søer i farestalden

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

Dokumentation og risikovurdering før halekupering

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udnyt dine data og boost soholdet

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin

Transkript:

viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45 3339 4000 1609 København V F +45 3339 4141 E vsp-info@lf.dk W www.vsp.lf.dk 1

Dyrevelfærd i Svinesektoren Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion lancerer en ny velfærds politik på en række vigtige områder for den danske svinesektor. Her sætter branchen mål for en øget dyrevelfærd i svinestaldene. Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion ønsker, at branchen og svine producenterne tager yderligere ansvar for, at produktionsdyrene har det godt. For den enkelte svineproducent er målet en øget velfærd i besæt ningen samtidig med, at effektiviteten og produktionsresultaterne bliver bedre på grund af, at flere grise overlever, mindre forbrug af antibiotika og endnu større fokus på, hvordan svineproducenten kan højne velfærden. Der er lavet målsætninger på følgende områder: 1. Reduktion af dødeligheden med 20 pct. 2. Antibiotikaforbruget pr. gris reduceres med 10 pct. frem til 2013 3. Løsgående søer i samtlige staldafsnit 4. Indsats mod manglende brug af sygestier 5. Fokus på godt landmandskab Følg udviklingen på velfaerd.lf.dk Derudover arbejder branchen hele tiden på en lang række andre velfærdsforbedringer som fx kastration, halekupering og beskæf tigelses- og rodematerialer. 2 3

1. Reduktion af dødeligheden med 20 pct. I svinesektoren er der bred enighed om, at høj dødelighed er en velfærdsmæssig og økonomisk udfordring, der skal sættes ekstra fokus på. Målsætningen er derfor at reducere den gennemsnitlige dødelighed med 20 pct. blandt pattegrise, smågrise og slagtesvin i 2020: Reduktionsmål Pattegrise fra 24 pct. til højst 20 pct. Smågrise fra 3 pct. til højst 2,5 pct. Slagtesvin fra 4 pct. til 3 pct. I relation til søerne er der allerede vedtaget en målsætning om at nå en 25 pct. reduktion i perioden fra 2008 til 2013. Ved opnåelse af dette mål vil de danske svineproducenter kunne fremvise en dødelighed, der er blandt de laveste i verden samtidig med, at der produceres mange stærke grise. Målene for en reduceret dødelighed skal opnås med følgende tiltag: A. Effekt af avlsarbejdet I avlsarbejdet lægges der stor vægt på at avle for overlevende og stærke pattegrise med avlsmålet Levende grise på dag 5 ( LG5 ), og Videncenter for Svineproduktion arbejder også på metoder for at styrke soens moderegenskaber, mælkeproduktion og evne til at passe grisene, så der kan fravænnes mindst 14 sunde grise i hvert kuld. B. Øget forskning og udvikling til reduktion af dødeligheden Videncenter for Svineproduktion har omfattende forsknings- og ud viklingsaktiviteter ved rørende dyrevelfærd og områder, der direkte kan bidrage til en reduceret dødelighed fx: 4 Sikring af flere levendefødte af totalfødte Sikring af højere overlevelsesrate i det første og mest kritiske levedøgn Forbedret indretning og nærmiljø i farestier og -stalde Managementstrategier målrettet store kuld Sikring af barrierer mod smitteoverførsel mellem hold Den nye viden, som løbende genereres, er meget eftertragtet blandt de danske svineproducenter. De er meget motiveret for at gøre nye tiltag, der kan reducere dødeligheden. C. Manualer og rådgivning Den Lokale Rådgivning og Videncenter for Svineproduktion har ud viklet en række manualer til direkte brug på staldgangen. Manualerne tydeliggør korrekte rutiner og sikrer samtidig, at alle medarbejdere til enhver tid ved, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, og hvornår det skal være gjort. Det drejer sig om Vækstmanualen for smågrise og slagtesvin og Farestaldsmanualen, der fokuserer på at implementere ny viden om faringsovervågning og hygiejne omkring fødselshjælp. Svineproducenternes rådgivere bakker op om målsætningerne og medvirker til at holde fokus på at reducere dødeligheden i de kommende år. D. Egenkontrol for dyrevelfærd Siden 2010 er Egenkontrol for dyrevelfærd obligatorisk for 95 pct. af alle danske grise. Her vil svineproducenterne løbende følge antallet af døde grise i den enkelte besætning og sammen med deres dyrlæger fokusere på fortsat at reducere antallet. E. fokus på søerne Dødeligheden pr. årsso skal reduceres med 25 pct., fra 14 pct. til 11 pct., i perioden fra 2008 til 2013. Videncenter for Svineproduktion har allerede en række demonstra tionsprojekter i gang på dette område for at få viden i arbejdet med et bedre og længere soliv. En gang om året udsendes en årsopgørelse fra destruktionsvirksom heden DAKA til samtlige soholdere med et grønt, gult og rødt signal for niveauet af dødelighed. I Videncenter for Svineproduktions avlsarbejde indgår en styrket hold barhed og benstyrke i avls målene, så en so kan få et langt og godt liv. 5

2. Antibiotikaforbruget pr. gris reduceres med 10 pct. frem til 2013 3. Løsgående søer i samtlige staldafsnit I svinesektoren er der et ønske om en seriøs og restriktiv anvendelse af antibiotika, der giver mindst mulig risiko for resistente bakterier. Derfor har sektoren en målsætning om at reducere antibiotika forbruget med 10 pct. pr. gris i perioden fra 2010 til 2013. Branchen bakker op om konklusionerne fra rapporten af Arbejds gruppen for hold af svin, hvor det er målet, at der i 2021 skal være løsgående søer i alle nye stalde. Arbejdsgruppen blev nedsat af Justitsministeriet. Branchen har også en klar holdning til, at præparatvalget skal ske med omtanke. Brug af fluroquinoloner er forbudt, og branchen har ved taget et frivilligt stop for brugen af cephalosporiner. Begge antibiotika er vigtige i behandlingen af mennesker Samtidig er det holdningen, at syge dyr skal behandles af hensyn til dyrevelfærd og reduceret dødelighed. Det er svinesektorens holdning, at den forebyggende indsats med et godt sundhedsniveau og en løbende forbedring af staldforholdene skal prioriteres højt af den enkelte svineproducent. På den baggrund bakker svinesektoren fuldt op om Fødevarestyrel sens Gult kort - ordning til fjernelse af unødig antibiotikaanvendelse. For at mindske forbruget gør Videncenter for Svineproduktion følgende: 8 Samler al aktuel viden i Manualen om god antibiotika praksis, som er under implementering Følger resistensudvikling løbende i tæt samarbejde med relevante eksperter fra universiteter og myndigheder Indgår i relevant samarbejde om udvikling af nye vacciner, foderblandinger mm., som vil medføre mindre sygdom Tiden frem til 2021 skal bruges til at udvikle driftssikre staldsystemer, hvor også pattegrisedødeligheden mindskes. Branchen forventer et udviklingsforløb i lighed med udviklingen af stalde med udvikling af stalde til løsgående drægtige søer. Skiftet til løsgående søer i samtlige staldafsnit er en meget stor og omkostningskrævende indsats, og på en lang række områder er stald- og stisystemerne endnu ikke fær digudviklede. Videncenter for Svineproduktion vil derfor: Forskning og udvikling er central i forhold til en øget dyrevelfærd, og lige så vigtig er det at få den nye viden implementeret i staldene til gavn for grisene, forbrugerne og svineproducenten. Nicolaj Nørgaard, direktør Videncenter for Svineproduktion Styrke det udviklingsarbejde, der allerede er i gang for at sikre, at de nye krav til opstaldning kan implementeres på en god og produktionssikker måde Arbejde for udviklingen af en incitamentsstruktur, som skal fremme rapportens mål om mindst 10 pct. løsgående diegivende søer i 2020 9

4. Indsats mod manglende brug af sygestier Desværre kan branchens DANISH-kontrol konstatere, at sygestierne ikke er fuldt implementeret og ofte ikke korrekt indrettet alle steder. Derfor er målet, at bemærkningerne i DANISH-kontrollen reduceres: Reduktionsmål Manglende og ikke godkendte sygestier reduceres fra 10 pct. til mindre end 1 pct. Manglende aflivning reduceres fra 20 pct. til højst 10 pct. Manglende brug af sygestier reduceres fra 10 pct. til højst 5 pct. DANISH har desuden fra 1. januar 2011 skærpet tilsynet med sygesti ernes antal, indretning, brug mm. Udover en skærpet DANISH-kontrol vil Videncenter for Svineproduk tion indgå aftaler med dyrlæger og rådgivere for at øge fokus på dette område. 12 Det forventes, at Egenkontrol for Dyrevelfærd vil være stærkt med virkende til at rette op på den m anglende brug af sygestier. DANISH DANISH skal sikre og dokumentere, at danske svinebesætnin ger lever op til dansk lovgivning og branchekrav med særlig fokus på god dyre velfærd, høj fødevaresikkerhed og en klar sporbarhed i alle danske svine besætninger. Mere end 95 pct. af den samlede danske svineproduktion er omfattet af ordningen. Egenkontrol for dyrevelfærd Siden 2010 skal næsten alle svinebesætninger o pfylde regler om egenkontrol med dyrevelfærd. Egenkontrollen skal sikre, at lovgivningen på dyrevelfærdsområdet opfyldes. Det er dyr lægens opgave at kontrollere, at landmanden har et egenkon trolprogram, og at det følges. Fra og med 2011 vil Fødevare styrelsens Veterinærrejsehold stikprøvemæssigt kontrollere dyr lægens kontrol af besætningerne. Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Brug af sygestier medfører øget dyrevelfærd og mulighed for at reducere dødeligheden.

5. Fokus på godt landmandskab Branchen vil sætte fokus på begrebet godt landmandskab, og hvordan svineproducenterne kan højne velfærden. I den forbindelse vil Videncenter for Svineproduktion tage en række initiativer, der samlet set skal hæve standarden for dyrevelfærd i de danske svinebesætninger. Blandt virkemidlerne er: FOTO Videncenter for Svineproduktion har udarbejdet et dis kussionsmateriale, Velfærd i svineproduktionen hvor går grænsen?, til erfagrupper, rådgivere, dyrlæger, land brugsskoler mv., som lægger op til en grundig debat om god dyrevelfærd og grænser for behandlingen af dyr. Videncenter for Svineproduktion vil oprette et tilbud til producenterne, hvor en velfærdskonsulent deltager i én gennemgang af besætningen og efterfølgende erfamøde for at maksimere udbyttet af en velfærdsdiskussion. Branchen ønsker, at rådgivere og dyrlæger skal kunne vejlede landmændene bedre i forhold til lovgivningen og i at bruge branchekoden og Egenkontrollen som et aktivt ledelsesværktøj. Videncenter for Svineproduktion vil derfor øge samarbejdet med dyrlægerne og afholde kurser for disse. Vi skal selv tage ansvar, og vi har brug for dialog på staldgangen mellem svineproducenterne for at øge fokus på velfærden. Lindhart B. Nielsen, formand Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion 15