Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov

Relaterede dokumenter
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov

Kvalitetsstandard for servicelovens 85

Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem

Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov. J. nr P23 1 Sag: 2008/

Administrationsgrundla

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk støtte i eget hjem. Tillæg til Serviceinformation

Forslag til. Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov. der J. nr P23 1 Sag: 2009/

Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte 85 i lov om social service

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.

Introduktion til kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde 2010

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

Halsnæs Kommune. Kvalitetsstandarder Lov om Social Service. 85 støtte i eget hjem og 97 ledsagelse. Cirius 2009/

Kvalitetsstandarder. for ydelser til. handicappede og sindslidende. Udfærdiget af:

Kvalitetsstandarder og tilbudsvifte 2011 Voksne med særlige behov

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

85 Social pædagogisk støtte

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Hvem kan modtage ydelsen?

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov 65+ polf

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

Kvalitetsstandarder 2012 Voksne med særlige behov

Socialpædagogisk bistand

gladsaxe.dk Kvalitetsstandarder For voksne med særlige behov

Lov om Social Service 85 /87

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

Serviceniveau og kvalitetsstandarder på Lov om social service 85 socialpædagogisk støtte

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Handicap. Lov om social service 85

Fredensborg Kommune Ældre og handicap. Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården

Kvalitetsstandarder 2018 voksne med særlige behov. Bilag 1

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

107 - midlertidige botilbud

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Servicedeklaration og ydelseskatalog med kvalitetsstandard for de enkelte ydelser.

Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov. polf

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard 85

Midlertidige botilbud

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Serviceloven 107. Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Midlertidig botilbud Servicelovens 107. Sådan arbejder vi sammen med dig for at vurdere dit behov for et midlertidigt botilbud.

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Kvalitetsstandarder 2015 voksne med særlige behov

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

KVALITETSSTANDARD Socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandarder 2015 voksne med særlige behov

Lov om Social Service 104

INFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017

Der er kun to hvor ydelsen skal stoppe når borgerne fylder 65 år, og det er 100 merudgifter, og 103 beskyttet beskæftigelse.

Formålet med indsatsen

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov 65+ polf

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Bostedet Vangeleddet

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard For Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Byrådet den xxx

Serviceniveau for Socialpædagogisk støtte samt midlertidig og længerevarende botilbud. Køge Kommune

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf Mail: Stedfortræder Karina Milton Tlf Mail:

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Lov om Social Service 99

Kvalitetshåndbog Voksne med særlige behov

KVALITETSSTANDARD Botilbud til midlertidigt ophold Serviceloven 107

Kvalitetsstandarder 2014 voksne med særlige behov

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Kvalitetsstandarder 2016 voksne med særlige behov

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ændringer i kvalitetsstandarder

Transkript:

Kvalitetsstandarder 2007 Voksne med særlige behov

2

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 1.1. Baggrund...5 2. LOVGRUNDLAG... 5 2.1. Kommunalreformen...5 2.2. Målgruppen...6 3. OVERORDNEDE RAMMER FOR KVALITETSSTANDARDER... 6 3.1. Værdigrundlag og målsætninger...6 3.2. Overordnede principper for visitationspraksis...7 3.3. BUM-model...8 3.4. Støtte i eget hjem...9 4. KVALITETSSTANDARDER FOR VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV... 9 4.1. Læsevejledning...9 4.2. 85 - Støtte i eget hjem...11 1.0 Startpakke...11 1.1 Motivering til hygiejne...12 1.2 Motivering til oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask...13 1.3 Hjælp til vedligeholdelse af boligen, herunder tøjvask...14 1.4 Motivering til indkøb af dagligvarer og større indkøb...15 1.5 Hjælp til dagligvareindkøb...16 1.6 Hjælp til større indkøb...17 1.7 Hjælp til madlavning...18 1.8 Planlægning af økonomi og forståelse for offentlige breve...19 1.9 Hjælp til at klare økonomi...20 1.10 Motivering til privat netværk og dagtilbud...21 1.11 Hjælp til at deltage i netværk og dagtilbud...22 1.12 Hjælp til at deltage i fritidstilbud...23 1.13 Motivering til af fastholde behandlingstilbud...24 1.14 Hjælp til at fastholde behandlingstilbud...25 1.15 Hjælp til at strukturere hverdagen...26 1.16 Støtte til etablering i bolig...27 1.17 Støtte til at mestre sit handicap i hverdagen...28 4.3. 85 Kommunale botilbud...29 4.3.1. Buddinge Hovedgade 111...30 4.3.2. Ellekilde...32 4.3.3. Kagsåhuse...34 4.3.4. Vadstruphus...36 4.4. 84 Aflastning/afløsning...38 4.5. 96 Hjælpeordning...39 4.6. 97 Ledsageordning...41 4.6.1. Ledsageordning som naturalhjælp...41 4.6.2. Ledsageordning som kontant tilskud...42 4.7. 98 Kontaktperson til døvblinde...44 4.8. 99 Støtte- og kontaktperson...45 4.9. 100 Merudgifter...46 4.10. 102 Tilskud til behandling mv...47 4.11. 103 Beskyttet beskæftigelse...48 4.12. 104 Aktivitets- og samværstilbud...49 4.12.1. Gladsaxe Mødested...51 4.12.2. Kildehuset...53 4.12.3. Vadstruphus...55 4.13. 107 Midlertidigt ophold i botilbud...57 4.14. 108 Længerevarende ophold i botilbud...58 BILAG 1. RELEVANTE PARAGRAFFER I LOV OM SOCIAL SERVICE... 60 BILAG 2. FUNKTIONSEVNEVURDERING... 68 BILAG 3: ADRESSELISTE OVER TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV I GLADSAXE KOMMUNE... 69 3

4

1. Indledning 1.1. Baggrund Socialudvalget vedtog første gang i 2005 kvalitetsstandarder for visiterede ydelser efter Lov om Social Service (serviceloven) til voksne med særlige behov inden for Psykiatri- og Handicapafdelingens ansvarsområde. Der er nu udarbejdet kvalitetsstandarder for alle ydelser til voksne med særlige behov indenfor Psykiatri- og Handicapudvalgets ansvarsområde, som skal være gældende for 2007. Formålet med indførelsen af kvalitetsstandarder er at sikre ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte ydelser, og at der er overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede ydelse, og det der konkret ydes støtte til. Hermed sikres også, at borgerne i videst muligt omfang bliver behandlet ensartet og ud fra så objektive kriterier som muligt. Endelig er kvalitetsstandarder et godt redskab til at sikre, at Gladsaxe Kommunes serviceniveau på området er fastlagt i kraft af en klar og tydelig politisk fastlæggelse af niveauet. Kvalitetsstandarder er samtidig et arbejdsredskab for ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser til området voksne med særlige behov. Kvalitetsstandarderne giver et langt bedre grundlag for en synlig visitation. 2. Lovgrundlag 2.1. Kommunalreformen Psykiatri- og Handicapafdelingen overtager som konsekvens af kommunalreformen 1. januar 2007 ansvaret for henholdsvis de sociale tilbud under serviceloven og tilbud under Lov om Specialundervisning for voksne. De sociale tilbud under serviceloven omfatter dag- og døgntilbud samt specialrådgivning til voksne fysisk handicappede, psykisk handicappede, sindslidende, misbrugere og socialt udstødte. Specialundervisningen for voksne omfatter tilbud til forskellige grupper af handicappede voksne. Lovændringerne indebærer, at kommunen overtager det fulde myndigheds-, finansieringsog forsyningsansvar indenfor disse områder. Myndighedsansvaret omfatter bevillingskompetence, visitation og tilsyn. Kommunen skal sikre, at borgeren får den hjælp, der er nødvendig under gældende regler. Finansieringsansvaret er som udgangspunkt fuldt ud hos Gladsaxe Kommune. Den hidtidige grundtakst ophører, og der etableres en statslig refusionsordning for de dyreste enkeltsager på det sociale område. Forsyningsansvaret varetages enten gennem drift af tilbud beliggende i kommunen eller gennem indgåede rammeaftaler om anvendelse af tilbud i regionen, andre kommuner eller hos private leverandører. Kommunen kan finde oplysninger om tilbud i Tilbudsportalen. Portalen er en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor der bliver skabt et overblik over bredden og indholdet i de tilbud, der eksisterer på området, ligesom der er mulighed for at sammenligne tilbuddene og udgifter til tilbuddene. 5

Som udgangspunkt medfører lovændringerne ikke ændringer i indhold og målgruppe i forhold til tildeling af ydelser. De ydelser, som er beskrevet i dette katalog, er omfattet af servicelovens afsnit 5 (Bilag 1). Tilbud til målgruppen, der ligger ud over servicelovens afsnit 5 er ikke omfattet. Det er ydelser i forhold til specialrådgivning og kompenserende specialundervisning for voksne. En del af specialrådgivningen ydes efter rådgivning fra VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation en institution under Socialministeriet). 2.2. Målgruppen Målgruppen til ydelser i Psykiatri- og Handicapafdelingen omtales som voksne med særlige behov. Målgruppen er i lovgivningen beskrevet som personer med betydelig og/eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Det er personer med, fysisk handicap som følge af funktionsnedsættelse såsom hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse psykisk handicap såsom udviklingshæmmede, autister, asperger og andre syndromer sindslidende særlige socialt udsatte personer (f.eks. med problemer som følge af alkohol- og/eller stofmisbrug). Hvor intet andet er nævnt, omfatter gruppen af voksne med særlige behov alle handicapgrupper. 3. Overordnede rammer for kvalitetsstandarder 3.1. Værdigrundlag og målsætninger Handlingsplanen for voksne med særlige behov er senere evalueret og godkendt af Socialudvalget 17. marts 2004. Det betyder, at kvalitetsstandarderne tager udgangspunkt i det godkendte værdigrundlag for Psykiatri- og Handicapafdelingen. Borgernes egne ressourcer skal inddrages og udvikles så meget som muligt Borgeren skal støttes og fastholdes i at tage ansvar for eget liv og udnytte egne ressourcer. Det indebærer, at rådgivning og vejledning af borgeren går forud for tilbud om mere omfattende støtte. Familie og øvrige netværk er en vigtig del af borgerens ressourcer. Der skal prioriteres lokale løsninger, der giver borgeren mulighed for at udnytte disse ressourcer. Borgere har forskellige ønsker og behov. Der skal udvikles løsningsmuligheder, der kan afpasses borgerens individuelle behov. Tilbudene skal være fleksible og indrettes efter borgeren. Ikke omvendt. Der skal lægges vægt på, at borgeren skal deltage så aktivt som muligt i forbindelse med formulering af mål og valg af tilbud. Borgerens behov kræver ofte flerstrengede løsninger. Der skal ydes en både helhedsorienteret og målrettet indsats. Der skal være sammenhæng og fagligt begrundede mål med de ydelser, den enkelte borger tilbydes. 6

Med værdigrundlaget, der er formuleret i overensstemmelse med FN s standardregler om lige muligheder for handicappede, er der fokus på borgerens ressourcer, og at forvaltningen skal arbejde ud fra et udviklingsperspektiv med det mål for øje, at den enkelte borger skal opnå størst mulig integration i samfundet. Fokus skal således være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt integration i samfundet. For borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, skal deres pårørende, deres værger eller personer, der har borgerens fortrolighed, inddrages i videst muligt omfang. Medarbejderne skal ikke træffe valget for borgeren, men derimod have fokus på at synliggøre valgmulighederne for borgeren, hvor det er muligt. Slettet: De borgere, som ikke kan tage vare på sig selv, og deres pårørende skal inddrages i det omfang, det er muligt Indsatsen skal tage udgangspunkt i borgerens behov, og tilbudet skal tilrettelægges således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab. Indsatsen skal ikke være mere omfattende end der er behov for. Værdigrundlaget er således i tråd med følgende målsætninger, der fremgår af Kommunestrategi 2006-2009: Målsætninger fastsat i kommunestrategien for aktivitetsområdet tilbud til voksne med særlige behov: Ved tilbud til borgere, der er psykisk udviklingshæmmede, sindslidende eller svært fysisk handicappede, hjemløse eller misbrugere tages der udgangspunkt i borgernes egne ressourcer, idet borgerne får den nødvendige hjælp til at opretholde en for den enkelte værdig dagligdag. Der er fokus på sundhedsfremmende aktiviteter som sund kost og motion. For at sikre sammenhæng mellem borgernes behov og de ydelser, kommunen tilbyder, skal kommunen anvende synlige og offentligt tilgængelige visitationskriterier. Samtidig skal det tilstræbes, at borgerens synspunkter/ønsker inddrages i valg af tilbud, der som udgangspunkt er placeret i nærområdet. De pårørende inddrages i visitationen i overensstemmelse med borgerens ønsker. 3.2. Overordnede principper for visitationspraksis Det overordnede formål med ydelser til voksne med særlige behov er, at borgeren bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse til at kunne leve så normalt et liv som muligt. Ydelsen gives enten som naturalydelse for eksempel som støtte i eget hjem eller som en kontantydelse, hvor borgeren får dækket merudgifter som følge af handicappet. Omfanget af ydelserne strækker sig fra mindre omfattende tilbud f.eks. ledsageordning til meget omfattende tilbud for eksempel botilbud med døgnbehandling. Ydelserne er uafhængige af borgerens indtægts- og formueforhold. En borger kan modtage mere end et tilbud, og der kan være tale om en kombination af ydelser fra flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen. For at sikre et sammenhængende helhedsorienteret tilbud kræves det, at der sker en koordinering af indsatsen mellem afdelingerne. Handicaprådgivningen har ansvaret for den koordinerende opgave i forhold til målgruppen voksne med særlige behov. Udgangspunktet for visitation og udførelse af ydelser er en grundig afdækning af borgerens funktionsevne såvel fysisk, mentalt, psykisk som socialt set i helhed og ud fra borgerens ansøgning, ønsker og behov. 7

De nye principper for visitation vil herefter være følgende: Der skal tilbydes den mindst indgribende foranstaltning, der løser borgerens behov. Borgeren skal i så vid udstrækning som muligt have et tilbud i lokalmiljøet, og herunder skal Handicaprådgivningens sagsbehandlere arbejde hen imod videst mulig udnyttelse af Støtteteamet, hvor dette er fagligt begrundet og hensigtsmæssigt for borgeren. Borgeren inddrages i udvælgelsen af tilbud, med henblik på at etablere et tilbud der både svarer til borgerens ønsker og behov. På udvalgte områder gives mulighed for, at borgeren kan vælge mellem forskellige tilbud. Det vil eksempelvis være muligt for borgeren at vælge støtteperson og at vælge mellem værestederne Kildehuset og Vadstruphus. Sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en måde, så den understøtter ovenstående principper. For i videst muligt omfang at etablere tilbud i nærmiljøet, arbejdes på at kombinere eksisterende tilbud fra blandt andet Arbejdsmarkedsafdelingen, Pleje- og Omsorgsafdelingen og Psykiatri- og Handicapafdelingen. Samtidig vil sagsbehandlingen tage udgangspunkt i en aktiv anvendelse af Tilbudsportalen for at tilrettelægge tilbuddet til borgeren. 3.3. BUM-model Tildeling og udførelse af ydelser sker efter en tillempet Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model). Handicaprådgivningen i Psykiatri- og Handicapafdelingen er Bestillere, Støtteteamet er Udfører, og borgeren Modtager ydelsen. Bestillerdelen har ansvar for visitation til de enkelte ydelser, og at visitationen holdes inden for de budgetmæssige rammer. Udførerdelen - på de områder, der er omfattet af BUM - har ansvar for at levere ydelsen til borgeren, og for at leveringen af ydelsen sker inden for den ønskede kvalitet. Udførerdelen har også ansvaret for, at udførelsen kan ske inden for de afsatte ressourcer. Lederen af Udførerdelen har således et væsentligt ansvar for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af medarbejderressourcerne blandt udførerne. Bestilleren visiterer borgeren til en ydelse, som udføreren så modtager ressourcer til at levere. Den visiterede tid sættes lig med den tid, medarbejderne er Ansigt-Til-Ansigt med borgeren og benævnes således ATA-tid. De kommunale tilbud, der er velegnede til en BUM-model er: afløsning/aflastning 84 (afløsning af pårørende, der passer handicappede i eget hjem) støtte i eget hjem 85 støtte- og kontaktperson 99. Der ydes ikke fuld vikardækning på støtte i eget hjem, blandt andet fordi nogle af brugerne ikke kan profitere af eller ønsker at modtage hjælp fra fremmede. Der ydes dog altid vikardækning, når det vurderes nødvendigt. BUM-modellen fungerer fint som styringsredskab for ledelse og serviceniveau. Men for økonomidelen er det ikke muligt at føre BUM-modellen ud i sin yderste konsekvens, da området er så lille, at det ikke er muligt at ansætte og afskedige personale i forhold til de bestilte aktiviteter. 8

3.4. Støtte i eget hjem Støtte efter 85 gives i borgerens eget hjem. Det betyder, at borgeren altid er i hjemmet sammen med støttepersonen. I tilfælde, hvor borgeren indlægges på hospital kan det aftales, at støttepersonen færdiggører arbejdsopgaver efter borgerens indlæggelse. I forbindelse med udskrivning fra hospitalet kan visitationsudvalget ligeledes beslutte, at kontakten skal påbegyndes i ugerne før udskrivning. Ved længerevarende hospitalsindlæggelser ophører støttepersonens kontakt. Visitationsudvalget kan dog i særlige tilfælde beslutte, at der fortsat bevilges støttetimer under indlæggelsen for at fastholde kontakten. Ved pludselig opståede ændringer i borgerens behov, kan lederen af Støtteteamet justere ydelser i en kortere periode inden visitationsudvalget skal inddrages. Dette kan f.eks. ske, hvis en sindslidende er ved at udvikle en psykose. I særlige tilfælde vil ydelserne kunne gives ud over maksimum i perioder med baggrund i sikkerhedsmæssige årsager. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at svært psykisk syge borgere maximalt kan rumme gennemsnitlig 3 timers støtte/kontakt om ugen. For flere af borgerne vil det være en forudsætning for at kunne blive i egen bolig, at de modtager støtte i eget hjem i en årrække. 4. Kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov 4.1. Læsevejledning I kapitel 4 er samlet alle kvalitetsstandarder for de ydelser, som henhører under Psykiatri- og Handicapafdelingens ansvarsområde for voksne med særlige behov i henhold til serviceloven. En kvalitetsstandard består af: Ydelsesbeskrivelser, der beskriver de enkelte ydelsers indhold og formål. Visitationskriterier, der bestemmer, hvilken grad af funktionsnedsættelse en borger skal have for at kunne blive visiteret til en ydelse samt omfanget af ydelsen. Funktionsevnevurdering, der er en vurdering af borgerens funktionsniveau (Bilag 2). Alle ydelserne er beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Lov og paragraf Hvilket behov hos borgerne skal ydelsen dække? Hvilket formål har forvaltningen med Aktiviteter der ydes inden for ydelsen. Aktiviteter der ikke kan ydes inden for ydelsen. Beskrivelse af, hvem der kan få tildelt ydelsen. Beskrivelse af, i talkode, hvilken funktionsnedsættelse hos borgeren, der er udgangspunkt for udløsning af ydelsen. Beskrivelse af hyppighed, omfang og tidspunkt på døgnet ydelsen kan visiteres indenfor. Her beskrives, hvem der leverer ydelsen. Beskrivelse af, om borgeren har valgmuligheder for leverandør af ydelsen. 9

Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. Beskrivelse af, hvis der er særlige kompetencekrav til udfører. Beskrivelse af, hvad borgeren skal betale for ydelsen, og hvilke udgifter der kan indgå Beskrivelse af, hvordan og hvor ofte ydelsen skal følges op. Beskrivelse af særlige forhold, f.eks. om ydelsen kan gives sammen med en anden ydelse. Fælles for alle kvalitetsstandarderne er, at udføreren er omfattet af arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 10

4.2. 85 - Støtte i eget hjem 1.0 Startpakke Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 85 i Lov om Social Service. At modtageren får den nødvendige støtte i forbindelse med etablering i ny bolig. At modtageren får optræning og vejledning til opstart og etablering i ny bolig. Hvilke aktiviteter indgår i - Brobygger til vicevært, naboer og omgivelser. - Elementer fra ydelserne 1.1 til 1.17. - Ledsagelse til behandlingstilbud indenfor det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse indenfor en rimelig afstand fra boligen. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsydelser). - Kontakt til pårørende foregår i samarbejde med modtageren. - Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagers deltagelse. - Samtaler i forhold til sygdom og behandling, der gives andet sted f. eks. Distriktspsykiatrisk Center. - Ledsagelse efter servicelovens 97. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: alle områder 1-4. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00, i særlige tilfælde frem til kl. 20.00. Timer udmåles som en pulje på 10-50 timer inden for 1-6 måneder. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen efter maksimum et halvt år. 11

1.1 Motivering til hygiejne Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i 85 i Lov om Social Service. At modtageren klarer egen personlig hygiejne. At modtageren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at varetage egen hygiejne. Motivering og vejledning til f. eks. at børste tænder, at vaske sig, at blive klippet, barbering og relevant påklædning. - Praktisk hjælp til personlig hygiejne. - Ydelser der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsydelser). Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der selv kan deltage. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 1.2 og 1.3. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra ¼ - 1 time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig hver 14. dag. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. - Ingen brugerbetaling. - Modtager betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 12

1.2 Motivering til oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At modtagerens bolig holdes ryddelig og ren. Hvad er formålet med At modtageren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde boligen med henblik på at bevare boligen. Hvilke aktiviteter indgår i - Give modtageren forståelse for vedligeholdelse af hjemmet. - Motivere til oprydning og rengøring af hjemmet. - Motivere til at klare tøjvask eller vaskeordning. - Planlægning af oprydning og rengøring af hjemmet. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Planlægning til at klare tøjvask. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsydelser). - Hovedrengøring. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Er der særlige forhold at tage hensyn til? Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 4.1 og 4.2. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen gives primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra ¼ 1 time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig 1 gang månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. - Ingen brugerbetaling. - Modtageren afholder selv udgifter til rengøringsartikler og udgifter i forbindelse med vask. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. Rengøring af boligen sker ikke, hvis der ifølge en APV er behov for særlig specialrengøring. 13

1.3 Hjælp til vedligeholdelse af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At hjælpe modtageren med at boligen holdes ryddelig og ren. Hvad er formålet med At hjælpe modtageren med at vedligeholde eller udvikle færdigheder til selv at vedligeholde boligen med henblik på at klare sig i egen bolig. Hvilke aktiviteter indgår i - Igangsætte og hjælpe modtageren med tøjvask. - Igangsætte og hjælpe modtageren med Hvilke aktiviteter indgår ikke i oprydning og rengøring i hjemmet. - Udføreren deltager ikke i rengøring uden modtagers deltagelse. - Hovedrengøring. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Funktionsniveau: 4.2 og 4.3. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra 1 2 timer ugentlig. Fra 1 2 gang ugentlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. - Ingen brugerbetaling. - Modtager betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Hvordan følges op på - Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. - Rengøring af boligen sker ikke, hvis der ifølge en APV er behov for særlig specialrengøring. Særlige bemærkninger Ydelsen tildeles ikke sammen med 1.2. Motivering til oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask. 14

1.4 Motivering til indkøb af dagligvarer og større indkøb Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At modtageren får købt ind. Hvad er formålet med At modtageren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at klare egne indkøb. Hvilke aktiviteter indgår i - Vejledning og planlægning af indkøb af dagligvarer. - Vejledning og planlægning af større indkøb f.eks. tøj, indbo. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (herunder indkøbsordning). Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 2.1, 2.2, 4.1, 4.2, 6.1, 6.2. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra ¼ - ½ time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig 1 gang månedlig. Kan samles til brug indenfor en 3 måneders periode. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. - Ingen brugerbetaling. - Modtager betaler egne indkøb. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 15

1.5 Hjælp til dagligvareindkøb Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 85 i Lov om Social Service. At hjælpe modtageren med at få købt ind. At hjælpe modtageren med at vedligeholde eller optræne et funktionsniveau til selv at foretage indkøb. Hvilke aktiviteter indgår i - Ledsagelse ved indkøb af dagligvarer. - Optræning til selv at klare indkøb. - Trafiktræning. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Udføreren foretager ikke indkøb uden modtagerens deltagelse. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (herunder indkøbsordning). - Ledsagelse efter servicelovens 97. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. - Personer, der ved optræning selv kan varetage egne indkøb Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 2.2-2.4, 3.2 3.4, 4.2-4.4, 6.2-6.4. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra 1-1½ time ugentlig. Fra 1 4 gange månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Modtager betaler egne indkøb og egen transport. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 16

1.6 Hjælp til større indkøb Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 85 i Lov om Social Service. At hjælpe modtageren med at få købt ind. At hjælpe modtageren med at vedligeholde eller optræne et funktionsniveau til selv at foretage større indkøb. Hvilke aktiviteter indgår i - Ledsagelse og vejledning ved indkøb af større ting som f. eks. tøj og indbo. - Optræning til selv at klare indkøb. - Trafiktræning. - Hjælp til køb over internettet. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Udføreren foretager ikke indkøb uden modtagerens deltagelse. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86. - Ledsagelse efter servicelovens 97. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 2.2-2.4, 3.2 3.4, 4.2-4.4, 6.2-6.4. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Op til 4 timer pr. kvartal. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. - Ingen brugerbetaling. - Modtager betaler egne indkøb. Der kan være følgeudgifter, som modtageren skal betale for udføreren, f.eks. transport. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 17

1.7 Hjælp til madlavning Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i 85 i Lov om Social Service. At hjælpe modtageren med at tilberede mad. At hjælpe modtageren med at vedligeholde eller optræne et funktionsniveau til selv at tilberede mad. Planlægning, tilberedning og oprydning i en optræningsperiode. - Udføreren tilbereder ikke mad uden modtagerens deltagelse. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86, herunder madordning. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. - Personer, der kan optrænes til selv at tilberede mad. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 2.1, 2.2 og 2.3. Tildeles individuelt eller i gruppe. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra 1-2 timer ugentlig. Fra 1 2 gange ugentlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. - Ingen brugerbetaling. - Modtager betaler egne indkøb. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 18

1.8 Planlægning af økonomi og forståelse for offentlige breve Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At modtageren klarer egne økonomiske dispositioner og kontakt til offentlige myndigheder. Hvad er formålet med At give forståelse for økonomisk planlægning og forståelse for modtaget post. Hvilke aktiviteter indgår i - Budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. - Gennemgå post, formidle forståelse, besvare post og organisere post. Udføreren går ikke ærinder, ej heller i banken. Udføreren administrerer ikke borgerens penge. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 6.1, 6.2 og 6.3. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen kan gives i netværkstilbud. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra ½ - 1 time månedlig. Fra 1 2 gange månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. Der skal være opmærksomhed på mulighederne for værgemål. 19

1.9 Hjælp til at klare økonomi Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 85 i Lov om Social Service. At hjælpe modtageren med egen økonomi og forskellig post. At hjælpe modtageren til selv at klare egen økonomi og forstå behandling af post. Hvilke aktiviteter indgår i - Ledsagelse til og fra pengeinstitut. - Optræning til selv at klare økonomi via PBS. - Trafiktræning. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Udføreren administrerer ikke modtagerens økonomi. Udbetaling sker via Pensionskontoret. - Modtageren skal altid deltage i de økonomiske dispositioner. - Der opfordres til at benytte budgetkonto eller lignende servicetilbud. - Udføreren foretager ikke ærinder til bank eller posthus uden modtagers deltagelse. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. - Gives i forbindelse med ydelse 1.8 og fortrinsvis til psykisk handicappede. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 6.3, 6.4, 8.3, 8.4, 11.3 og 11.4. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra ½ - 1 time månedlig. Fra 1-4 gange månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 20

1.10 Motivering til privat netværk og dagtilbud Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At undgå isolation. Hvad er formålet med At udvikle modtagerens egne ressourcer med henblik på at skabe og opretholde netværk og fastholde tilknytning til dagtilbud. Hvilke aktiviteter indgår i - Genoprette/etablere og vedligeholde kontakt til familie og øvrigt netværk. - Dialog omkring sociale relationer og adfærd. - Vejledning omkring familierollen og parforhold, herunder prævention. - Motivere til brug, opstart og at opretholde dagtilbud. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Kontakt foregår kun sammen med modtageren. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. - Personer der på sigt vil kunne fastholde kontakt. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Funktionsniveau: 3.1, 3.2, 7.1, 7.2, 10.1 og 10.2. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra 1 2 timer månedlig. Fra 1 2 gange månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet og dagtilbuddet. Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 21

1.11 Hjælp til at deltage i netværk og dagtilbud Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At skabe netværk og undgå isolation. Hvad er formålet med At hjælpe modtageren med at udvikle egne ressourcer med henblik på at skabe og opretholde netværk og kontakt til dagtilbud. Hvilke aktiviteter indgår i - Trafiktræning til at opretholde netværk. - Trafiktræning til dagtilbud. - Ledsagelse i nærmiljø til privat netværk. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger - Ledsagelse ved opstart af dagtilbud. - Ledsagelse udenfor en rimelig afstand fra boligen. - Ledsagelse efter servicelovens 97. Personer i eget hjem og i bo- og dagtilbud. Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 3.2-3.4, 7.3, 7.4, 10.3 og 10.4. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Tildeles individuelt eller i grupper. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00, og i særlige situationer i aftentimerne. Fra 1 2 timer ugentlig. Fra 2 3 gange månedlig. Dagligt i op til 3 måneder i forbindelse med opstart af dagtilbud. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. - Ingen brugerbetaling. - Modtager betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Der kan være følgeudgifter, som modtageren skal betale for udføreren, f.eks. transport. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 22

1.12 Hjælp til at deltage i fritidstilbud Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At undgå isolation. Hvad er formålet med At hjælpe modtageren til at være en del af det omkringliggende samfund og udvikle egne ressourcer. Hvilke aktiviteter indgår i - Motivere til deltagelse i det offentlige liv med henblik på at møde andre mennesker. - Ledsagelse i forbindelse med deltagelse i kulturelle arrangementer, koncerter, museums- og cafébesøg etc. med henblik på at møde andre mennesker. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Ledsagelse udenfor en rimelig afstand fra boligen. - Ledsagelse efter servicelovens 97. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 3.2-3.4, 7.3, 7.4, 10.3 og 10.4. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Tildeles individuelt eller i grupper. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00, og i særlige situationer i aftentimerne. Timer udmåles som en pulje på op til 20 timer årligt. Timetallet kan reduceres, når ydelsen tildeles i grupper. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. - Ingen brugerbetaling. - Modtager betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Der kan være følgeudgifter, som modtager skal betale for udføreren, f.eks. transport.. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 23

1.13 Motivering til af fastholde behandlingstilbud Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At modtageren får den nødvendige behandling. Hvad er formålet med At modtagerens almene tilstand bedres. Hvilke aktiviteter indgår i - Motivere til at fastholde igangværende behandlingstilbud. - Hjælp til overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mv. - Motivere til og erindres om at tage medicin. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Medicinadministration, medmindre personalet har gennemgået særligt kursus. - Kun behandlingstilbud indenfor det etablerede behandlingssystem. - Udføreren yder ikke behandling. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 12.1, 12.2, 13.1 og 13.2. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra 5 30 minutter ugentlig. Fra 1 gang ugentlig - 1 månedlig. Kan i særlige situationer ydes dagligt i en kort periode. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 24

1.14 Hjælp til at fastholde behandlingstilbud Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At modtageren fastholder behandlingstilbud. Hvad er formålet med At modtagerens almene tilstand forbedres. Hvilke aktiviteter indgår i - Ledsagelse til behandlingstilbud, f.eks. læge, terapeuter og psykologer. - Trafiktræning til selv at kunne passe behandling. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Ledsagelse til behandlingstilbud udenfor det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse udenfor en rimelig afstand fra boligen. - Udføreren yder ikke behandling. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 3.3, 3.4, 12.3, 12.4, 13.3, 13.4. Tilrettelægges ud fra det individuelle behov. Primært i hverdage mellem kl. 8.00 16.00. I særlige situationer, i en kortere periode af 1 4 uger, dagligt. Fra 1 gang ugentlig 1 gang hver 3. måned. Ved alvorlig sygdom kan der tildeles en pulje efter individuelt behov. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. - Ingen brugerbetaling. - Modtager betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 25

1.15 Hjælp til at strukturere hverdagen Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At modtageren har struktur og døgnrytme i hverdagen. Hvad er formålet med At modtageren kan fungere i hverdagen i egen bolig. Hvilke aktiviteter indgår i - Fastlægge døgnrytme ved hjælp af f.eks. skemaer og tidsplaner. - Motivere til at deltage i aktiviteter i dagtimerne. - Opfølgning og fastholdelse af struktur. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Døgnhjælp. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Funktionsniveau: 4.1, 4.2, 5.1, 5.2, 7.1, 7.2, (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger 8.1, 8.2, 10.1 og 10.2. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Er modtageren i beskæftigelse 5 dage ugentlig, kan ydelsen gives frem til kl.18.00. Fra 1 3 timer ugentlig. Fra 3 gange ugentlig 1 gang månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 26

1.16 Støtte til etablering i bolig Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i 85 i Lov om Social Service. At modtageren støttes til etablering i egen bolig. At modtageren i en afgrænset periode støttes til etablering i egen bolig. Ydelser, der er behov for i en afgrænset periode eller indtil andet tilbud iværksættes. F.eks.: - Støtte til at iværksætte hovedrengøring. - Støtte til at blive etableret i boligen, herunder udpakning af flyttekasser. Selve flytningen, maling og øvrig istandsættelse af den ny bolig. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage - Personer i egen bolig. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Funktionsniveau: 2.2, 2.3, 2.4, 4.2, 4.3 og 4.4. Timer udmåles som en pulje på 10-50 timer, der skal bruges inden for 1-3 måneder. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Ingen brugerbetaling. 27

1.17 Støtte til at mestre sit handicap i hverdagen Lovgrundlag for ydelse 85 i Lov om Social Service. Hvilket behov dækker At modtageren får støtte til at leve med sit handicap. Hvad er formålet med At støtte modtageren til at forbedre sin funktionsevne ved at mestre sit handicap. Hvilke aktiviteter indgår i Støttende samtaler. Hvilke aktiviteter indgår ikke i andet sted, f. eks. Distriktspsykiatrisk Center. Samtaler, behandling eller ydelser, der gives Hvem kan modtage Personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der er hæmmet i at udføre basale daglige funktioner som følge af psyskisk handicap, f. eks. angst, vrangforestillinger eller paranoide tanker. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Funktionsniveau: 3.2 3.4. Tilrettelægges efter det individuelle behov. (hyppighed/placering på dagen) Primært hverdage mellem kl. 8.00 16.00. Fra ½ - 1 time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig hver 14. dag. Støtten tilrettelægges under hensyntagen til behovet hos kontaktsvage. Hvem leverer Basispersonale i botilbud, Støtteteamet og aktivitets- og samværstilbud. (leverandør) Hvad koster ydelsen for modtage- Ingen brugerbetaling. ren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. Slettet: Borgere 28

4.3. 85 Kommunale botilbud Kommunale botilbud Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i 85 Lov om Social Service. At der skabes en sammenhængende hverdag for modtageren. At give pædagogisk støtte og omsorg på såvel planlagte som ikke-planlagte tidspunkter. Formålet med indsatsen er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at brugeren kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Samtlige ydelser under området Støtte i eget hjem. Ydelserne sammensættes ud fra en konkret vurdering af borgerens behov med særlig fokus på omsorg, støtte, tilsyn, oplæring, (gen)optræning og økonomisk administration. Der arrangeres en række fællesaktiviteter. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Døgnovervågning. Hvem kan modtage - Personer, der ikke kan bo i egen bolig med støtte foranstaltninger. - Personer, der har behov for støtte på uforudsigelige tidspunkter. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Funktionsniveau: funktionsområder 1-13, hvoraf hovedparten er funktionsniveau 3. Tilrettelægges i det enkelte botilbud. (tid/hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Basispersonale i botilbud. (leverandør) Hvad koster ydelsen for brugeren? - Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger. - Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje, kost, og eget forbrug. Hvordan følges op på Er der særlige forhold at tage hensyn til? Særlige bemærkninger Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen på baggrund af botilbuddets handleplaner minimum én gang årligt. De enkelte botilbud er rettet mod forskellige målgrupper. 29

4.3.1. Buddinge Hovedgade 111 Lovgrundlag for ydelsen Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i 85 i Lov om Social Service. Boligen er opført efter Lov om almene ældreboliger i henhold til 5. At yde hjælp, omsorg og støtte til udvikling og vedligeholdelse af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Bolig: - Motivering og praktisk støtte til at rengøre og vedligeholde boligen. - Motivering og praktisk støtte til at ordne vasketøj. - Vejledning og støtte til samarbejde om rengøring og vedligeholdelse af indendørs og udendørs fællesarealer. Formateret: Punktopstilling Medicin: Udlevering i overensstemmelse med retningslinier. Personlig hygiejne: Motivering og støtte til personlig hygiejne. Ledsagelse: - Ledsagelse til behandling, fritidsaktiviteter og privat netværk efter behov. - Pårørende ledsager i det omfang de har mulighed herfor. Aftaler: - Motivering og støtte til at fastholde behandlingsaftaler og behandlingsforløb. - Motivering og støtte til at opbygge og fastholde netværk. - Samarbejde med personer og institutioner som beboeren er i kontakt med, f.eks. pårørende, arbejdsplads, læge, tandlæge, hospital m.v. - Hjælp til at forstå meddelelser og aftaleforhold med offentlige instanser. Økonomi: - Hjælp og støtte til økonomiplanlægning, f.eks. oprettelse af PBS-budget, jf. gældende retningslinier. - Samarbejde med eventuel økonomisk værge. Kost og indkøb 30

Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af (tid/hyppighed/placering på dagen) Kompetencekrav til udføreren - Vejledning og støtte til at foretage daglige indkøb og madlavning i egen bolig. - Tilbud om at deltage i fællesmåltider, herunder kostvejledning, planlægning, indkøb og tilberedning. Højtider: Fejring af højtider og mærkedage. Fritidstilbud - Fælles udflugter i Danmark (egenbetaling). - Fælles ferieture i Danmark (egenbetaling). Kontakt: - Daglig kontakt med mulighed for individuelle samtaler og vejledning. - Støtte til den enkelte, så beboeren kan deltage i fællesskabet. - Støtte til at udvikle kompetencer på alle planer, så beboeren kan udøve deres brugerinddragelse på f.eks. kostplaner og mødekultur. Beboerne har endvidere adgang til: - Haven - Fælleslejlighed Praktisk støtte til personlig hygiejne som f.eks. bad og sårpleje visiteres særskilt efter 83. Visiterede borgere, der pga. psykisk sygdom ikke er i stand til at klare sig i egen bolig uden omfattende støtte. Det forventes, at borgeren gennem støtte kan udvikle og vedligeholde sociale kompetencer. Funktionsniveau 3 og 4 på flere funktionsområder, der er væsentlige i forhold til at klare sig i egen bolig. Personaledækning fortrinsvis på hverdage i dagtimerne, men i øvrigt tilrettelagt efter beboernes behov. Social-, pædagogisk- eller sundhedsfaglig baggrund. Hvad koster ydelsen for brugeren? - Der betales ikke for ydelser efter servicelovens 85. - Der betales for deltagelse i madklub. - Egenbetaling af entréer og transport ved udflugter. Hvordan følges op på Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen på baggrund af botilbuddets handleplaner minimum én gang årligt. Særlige bemærkninger - Beboere skal kunne gå på trapper. - Overholdelse af husregler. 31

4.3.2. Ellekilde Lovgrundlag for ydelsen Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i 85 i Lov om Social Service. Boligen er opført efter Lov om almene ældreboliger i henhold til 5 At yde hjælp, omsorg og støtte til udvikling og vedligeholdelse af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Bolig: - Motivering og praktisk støtte til at vedligeholde boligen. - Motivering og praktisk støtte til at ordne vasketøj. Medicin: Udlevering i overensstemmelse med retningslinierne. Personlig hygiejne: Motivering og støtte til personlig hygiejne. Ledsagelse: - Ledsagelse til behandling, fritidsaktiviteter og privat netværk efter behov. - Pårørende ledsager i det omfang de har mulighed herfor. Aftaler: - Motivering og støtte til at fastholde behandlingsaftaler. - Motivering og støtte til at opbygge og fastholde netværk. - Samarbejde med personer og institutioner som beboeren er i kontakt med, f.eks. pårørende, arbejdsplads, læge, hospital m.v. - Hjælp til at forstå meddelelser og aftaleforhold med offentlige instanser. Økonomi: - I det omfang beboernes pårørende/værge ikke kan støtte med administration af beboerens økonomi, kan der ydes støtte hertil, jf. gældende retningslinier. - Samarbejde med eventuel økonomisk værge. Kost og indkøb: - Fælles aftensmåltid herunder tilberedning af måltider med deltagelse af beboerne. - Fælles indkøb af kost og rengøringsmidler. 32

Hvilke aktiviteter indgår ikke i Højtider: Fejring af højtider og mærkedage. Fritidstilbud: - Fælles udflugter i Danmark (egenbetaling). - Fælles ferieture i Danmark (egenbetaling). Beskæftigelse: Motivering og støtte til at passe og fastholde beskæftigelse. Kontakt: - Daglig kontakt og tilbud om individuelle samtaler og vejledning. - Støtte til den enkelte, så de kan deltage i fællesskabet. - Støtte til at udvikle kompetencer på alle planer, så de kan udøve deres brugerinddragelse på f.eks. kostplaner og mødekultur. Praktisk støtte til personlig hygiejne, f.eks. bad og sårpleje, visiteres særskilt efter servicelovens 83. Hvem kan modtage - Visiterede borgere, der er udviklingshæmmede og har behov for daglig støtte til at strukturere hverdagen, herunder dagsrytme, kost m.v. - Borgerne skal have behov for pædagogisk støtte til at vedligeholde og udvikle kompetencer. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Funktionsniveau 3 og 4 på flere funktionsområder, der er væsentlige i forhold til at bo i egen bolig. (tid/hyppighed/placering på dagen) Personaledækning i morgen-, dag- og aftentimerne alle årets dage. Kompetencekrav til udføreren Pædagogisk baggrund. Hvad koster ydelsen for brugeren? - Der betales ikke for ydelser efter servicelovens 85. - Der betales særskilt for udgifter til kost, vask og rengøringsartikler. - Egenbetaling af entréer og transport ved udflugter. Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen på baggrund af botilbuddets handleplaner minimum én gang årligt. Overholdelse af husregler. 33