Kvalitetsstandarder og tilbudsvifte 2011 Voksne med særlige behov

Transkript

1 Kvalitetsstandarder og tilbudsvifte 2011 Voksne med særlige behov J. nr P27 1

2 J. nr P27 2

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OVERORDNEDE RAMMER FOR KVALITETSSTANDARDER Vision, værdier og målsætninger Overordnede principper for visitationspraksis... 7 Grundlag for visitation... 8 Sagsbehandlingspraksis Etablering af støtte Omlægning af ydelser KVALITETSSTANDARDER FOR VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Læsevejledning Socialpædagogisk støtte Bolig...14 Støtte til ind- og udflytning...14 Motivering til oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask...16 Støtte og vejledning til vedligeholdelse af boligen, herunder tøjvask Helbred/medicin...18 Motivering til at opretholde/modtage behandlingstilbud...18 Støtte og vejledning til at opretholde/modtage behandlingstilbud...19 Støtte og vejledning til at mestre sit handicap i hverdagen Personlig hygiejne...21 Motivering til hygiejne Økonomi/administrative forpligtelser...22 Planlægning af økonomi og forståelse for offentlige breve...22 Støtte og vejledning til at klare økonomi Kost og indkøb...25 Motivering til indkøb af dagligvarer og større indkøb...25 Støtte og vejledning til dagligvareindkøb...26 Støtte og vejledning til større indkøb...27 Støtte og vejledning til madlavning Fritid/samvær/netværk...29 Motivering og/eller støtte til at deltage i aktiviteter...29 Motivering og/eller støtte til at skabe og fastholde netværk Fritid/samvær/netværk...31 Støtte og vejledning til at strukturere hverdagen Aflastning/afløsning Aflastning/afløsning Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Borgerstyret Personlig Assistance Ledsageordning Ledsageordning som naturalhjælp...35 Ledsageordning som kontant tilskud Kontaktperson til døvblinde Kontaktperson til døvblinde Kontakt Støtte- og kontaktperson Merudgifter Merudgifter Tilskud til behandling med videre Tilskud til særlig specialiseret behandling...43 J. nr P27 3

4 Basisydelser i boformer uden døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt ophold i botilbud med døgndækning Midlertidigt ophold i botilbud med døgndækning...49 Akut beredskab Længerevarende ophold i botilbud med døgndækning Længerevarende ophold i botilbud med døgndækning Specialundervisning for voksne Specialundervisning for voksne TILBUDSVIFTE OVER SOCIALE BO- OG DAGTILBUD BASISYDELSER I BOFORMEN Buddinge Hovedgade Cathrinegården Kagsåhuse Vadstruphus Gyngemosegård Gyngemosegård Ellekilde AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD Klub Valle Kildehuset Kildevældet tilbud til unge Kildehusets klub Aktivitetscentret Kellersvej Hjørnehuset dagtilbud Klub Gladsaxe Mødested åbent tilbud LÆNGEREVARENDE OPHOLD I BOTILBUD Hjørnehuset botilbud Kellersvej 8 og Kellersvej Nybrogård ADRESSELISTE BILAG 1. RELEVANTE PARAGRAFFER I LOV OM SOCIAL SERVICE BILAG 2. RELEVANTE PARAGRAFFER I LOV OM SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE J. nr P27 4

5 1. Indledning Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder 2011 for voksne med særlige behov indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau for alle ydelser efter Lov om Social Service, afsnit 5 (serviceloven) og Lov om Specialundervisning for voksne inden for Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets ansvarsområde. De sociale tilbud under serviceloven omfatter aktivitets- og botilbud samt specialrådgivning til voksne herunder rådgivning fra eksempelvis VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation). Formålet med kvalitetsstandarder er, at sikre ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte ydelser, og at der er overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede ydelse og det, der konkret ydes støtte til. Hermed sikres også, at borgerne i videst muligt omfang bliver behandlet ensartet og ud fra så objektive kriterier som muligt. Kvalitetsstandarder er samtidig et arbejdsredskab for ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Målgruppen er i lovgivningen beskrevet som personer med betydelig og/eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Det er borgere med: fysiske handicap som følge af funktionsnedsættelse såsom hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse. psykiske handicap såsom udviklingshæmning, autisme, asperger- og andre syndromer. psykosociale handicap herunder sindslidelser, OCD og ADHD. særligt svære følger af for eksempel alkohol- og/eller stofmisbrug. Hvor intet andet er nævnt, omfatter gruppen af voksne med særlige behov alle handicapgrupper. Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder er for 2011 udviklet og revideret med hensyn til den rehabiliterende tænkning, som med den nyeste kommunestrategi er blevet udgangspunktet for arbejdet med voksne med særlige behov. Etableringen af et rehabiliterende perspektiv som et grundlæggende tankesæt medfører et skifte fra et kompenserende og plejende perspektiv på borgeren hen imod et aktiverende, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende perspektiv. På handicapområdet indebærer dette, at de udførende medarbejdere skal etablere en tilgang til deres arbejde, hvor der er fokus på de ressourcer, som borgerne har og bedst muligt udnyttes i hverdagen med henblik på at levere hjælp til selvhjælp, frem for hvad borgeren ikke kan. Målet er, at hjælpen i videst muligt omfang fremadrettet skal afsluttes eller reduceres. Samarbejde mellem faggrupper og borgere samt pårørende er i fokus. På denne måde er det målsætningen, at borgeren efter en koordinerende og sammenhængende indsats vil opnå et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. For at opnå at voksne med særlige behov i Gladsaxe Kommune oplever en øget livskvalitet og selvhjulpenhed har Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget godkendt en såkaldt plan for det psykosociale område. Og en tilsvarende for handicapområdet bliver færdiggjort i starten af I disse planer fremgår målsætninger og visioner for hvordan Gladsaxe Kommunes tilbud, og tilgang i forhold til voksne borgere med handicap, skal opleves i J. nr P27 5

6 De to planer, vil sammen med kommunestrategi og handicappolitik være hjørnestenene i arbejdet med at sikre et værdigt, aktivt og meningsfuldt liv for voksne med særlige behov i Gladsaxe Kommune. 2. Overordnede rammer for kvalitetsstandarder 2.1. Vision, værdier og målsætninger Kvalitetsstandarderne tager udgangspunkt i visionen for Gladsaxe Kommunes Handicappolitik: Gladsaxe Kommune skaber rammer for at børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Visionen for Gladsaxe Kommunes Handicappolitik er understøttet af fem værdier. Familien og det øvrige netværk er en vigtig del af det enkelte menneskes samlede ressourcer. Alle børn, unge og voksne har ressourcer og skal have mulighed for at udvikle sig og lære gennem hele livet. Børn, unge og voksne har forskellige ønsker og behov. Hjælp og støtte skal være koordineret og af høj faglig kvalitet. Et rehabiliterende perspektiv overfor mennesker med handicap skal hjælpe den enkelte til at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt. Gladsaxe Kommunes Handicappolitik tager udgangspunkt i principperne i FN s Handicapkonvention om retten til selvbestemmelse, forbud mod diskrimination og accept af handicap som en del af menneskelig mangfoldighed, samt FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Med værdigrundlaget lægges der vægt på værdien af familie og netværk, og at det er godt for borgeren at deltage i sociale sammenhænge. Fokus skal således være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt integration i samfundet. For borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, skal deres pårørende, deres værger eller personer, der har borgerens fortrolighed, inddrages i videst muligt omfang. Medarbejderne skal ikke træffe valg for borgeren, men derimod have fokus på at synliggøre valgmulighederne for borgeren, hvor det er muligt. Indsatsen skal tage udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv, med borgeren i centrum. Tilbuddet skal tilrettelægges således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab. Indsatsen skal ikke være mere omfattende, end der er behov for. Støtten gives som udgangspunkt som en gruppeydelse i et aktivitets- og samværstilbud, men kan ydes individuelt i eget hjem, herunder botilbud, hvis det skønnes mest hensigtsmæssigt. I tilfælde, hvor borgeren indlægges på hospital kan det aftales, at støttepersonen færdiggør arbejdsopgaver efter borgerens indlæggelse. I forbindelse med udskrivning fra hospitalet kan det ligeledes besluttes, at kontakten skal påbegyndes i ugerne før udskrivning. I særlige tilfælde kan det besluttes, at der fortsat bevilges kontakt under indlæggelsen for at fastholde kontinuiteten i et støtteforløb. J. nr P27 6

7 Værdigrundlaget er således i tråd med følgende målsætninger for aktivitetsområdet tilbud til voksne med særlige behov, som fremgår af den senest vedtagne Kommunestrategi og af Plan 2020 for det psykosociale område: Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde, og udbygge sit netværk. Tilbuddene skal dog tilpasses borgerens individuelle behov og ønsker og skal være fleksible og tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Pårørende skal inddrages når det er relevant. For borgere med psykosociale handicap arbejdes med udgangspunkt i, at det er muligt at komme sig (recovery). Recovery er det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Rehabilitering er den hjælp, støtte og de redskaber og metoder, som de professionelle stiller til rådighed eller benytter sig af. Det vil sige, det samarbejde om recovery-processen der foregår mellem borger og medarbejder. Borgere med psykosociale handicap tilbydes rehabiliterende støtteforløb. Derfor vil flere kunne bo i deres egne hjem. Støtten vil bidrage til livskvalitet og muligheden for at komme sig. Der tilbydes motionsaktiviteter, kostvejledning, særligt tilrettelagte rygeafvænningskurser og vejledning om tandsundhed til alle på de sociale bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov, samt til de borgere der modtager støtte i eget hjem, støtte- og kontaktperson eller hjælpeordning Overordnede principper for visitationspraksis Det overordnede formål med ydelser til voksne med særlige behov er, at borgeren, ud fra en rehabiliterende tilgang, bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse til at kunne deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Ydelsen gives enten som naturalydelse, for eksempel som støtte i eget hjem eller som en kontantydelse, hvor borgeren får dækket merudgifter som følge af handicappet. Omfanget af ydelserne strækker sig fra mindre omfattende tilbud f.eks. ledsageordning til meget omfattende tilbud for eksempel botilbud med døgndækning. Ydelserne er uafhængige af borgerens indtægts- og formueforhold. Som noget nyt gives ydelserne på det psykosociale område, hvor det er muligt, i grupper med andre borgere. Og ofte i mere fleksible pakkeydelser. På denne måde kommer der fokus på borgerens udvikling i stedet for på de konkrete ydelser. Og leverandøren af ydelsen kan, i samarbejde med borgeren, tilrettelægge støtten mest hensigtsmæssigt - under hensyntagen til borgerens behov og den visiterede støttes omfang. En borger kan modtage mere end et tilbud, og der kan være tale om en kombination af ydelser fra flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen. For at sikre et sammenhængende helhedsorienteret tilbud, med udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv som det beskrives i Gladsaxe Kommunes Handicappolitik , kræves det, at der sker en koordinering af indsatsen mellem afdelingerne. Desuden skal hver indsats for en borger med særlige behov, ske i samarbejde med borgeren. Handicaprådgivningens opgave er, som udgangspunkt, at koordinere dette samarbejde mellem borgeren, dennes familie og sociale netværk samt relevante fagpersoner, så de ønskede mål bedst muligt kan opnås. Visitation og udførelse af ydelser tager udgangspunkt i en grundig afdækning af borgerens funktionsevne såvel fysisk, mentalt og psykisk som socialt set i helhed, samt borgerens ansøgning, ønsker og behov. J. nr P27 7

8 Principper for visitation: Der visiteres ud fra det rehabiliterende perspektiv, og som sådan altid med udgangspunkt i borgerens hele livssituation og muligheder for at opnå et så selvstændigt liv som muligt. Borgeren mødes med positive forventninger om, at borgeren kan mere eller kan komme til at kunne mere, end mange måske tror. For at styrke netværket omkring den enkelte, tilbydes som udgangspunkt lokale løsninger, og Handicaprådgivningens sagsbehandlere arbejder hen imod brugen af lokale løsninger og optræningsmuligheder. Valg af tilbud vil altid være fagligt begrundet og hensigtsmæssigt for borgeren. Der skal tilbydes den mindst indgribende foranstaltning, der løser borgerens behov. Borgeren inddrages i udvælgelsen af tilbud med henblik på at etablere et tilbud, der både svarer til borgerens ønsker og behov og som giver størst mulighed for optræning og læring i at mestre eget liv. På udvalgte områder gives mulighed for, at borgeren kan vælge mellem forskellige tilbud. Alle borgere i Gladsaxe Kommune orienteres om beskæftigelses-, fritids- og idrætstilbud. Handicaprådgivningen vil i deres visitation have fokus på optræning og læring, som dermed går forud for en vedvarende ydelse. Ligeledes har Handicaprådgivningen fokus på, at borgerne bliver i eget hjem, og at borgeren tilbydes ydelser i grupper for at styrke sit netværk. Visitation af tilbud udelukker ikke valg udenfor Gladsaxe Kommune. Sagsbehandleren kan finde oplysninger om tilbud i Tilbudsportalen. Portalen er en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor der er et overblik over bredden og indholdet i de tilbud, der eksisterer i hele landet på området, ligesom der er mulighed for at sammenligne tilbuddene og udgifter til tilbuddene. Der kan kun anvises til et tilbud udenfor Gladsaxe Kommune, som er opført på Tilbudsportalen. Sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en måde, så den understøtter ovenstående principper. For i videst muligt omfang at gøre brug af og etablere tilbud i nærmiljøet, arbejdes på at kombinere eksisterende tilbud fra blandt andet Arbejdsmarkedsafdelingen, Trænings- og Plejeafdelingen og Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Grundlag for visitation Visitationsgrundlaget til ydelser for voksne med særlige behov er: funktionsevnevurderingen, borgernes egne ressourcer samt individuelle behov og forhold. Sagsbehandleren fastsætter funktionsevnen på baggrund af en samtale med borgeren og udfærdigelse af en funktionsevnevurdering. Der indhentes tillige udtalelser fra interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder andre afdelinger i forvaltningen, læger, hospitaler med videre. I funktionsevnevurderingen indgår 13 funktionsområder og fem funktionsniveauer. I de 13 funktionsområder beskrives på hvilken måde, og i hvilket omfang borgeren har svært ved at udføre forskellige aktiviteter. De 13 funktionsområder er: 1. Personlig hygiejne og pleje 2. Kost, måltider, medicin, indkøb 3. Kommunikation, samvær med andre 4. Bolig J. nr P27 8

9 5. Fritid 6. Økonomi 7. Uddannelse, arbejde, undervisning 8. Færden uden for hjemmet 9. Hjælpemidler 10. Samvær med andre/netværk 11. Transport 12. Misbrug 13. Andet De 5 funktionsniveauer er: Ingen begrænsninger: 0 Lettere begrænsninger: 1 Moderate begrænsninger: 2 Svære begrænsninger: 3 Totale begrænsninger: 4 Klarer sig uden nogen indsats Kan med let indsats som vejledning eller motivation selv klare opgaven Kan med moderat støtte selv klare opgaven Kan med omfattende støtte selv klare opgaven Kan ikke klare opgaven og er afhængig af at andre klarer opgaven for sig På hvert af de 13 funktionsområder vurderes graden af borgerens funktionsnedsættelse, og vedkommende får en score fra 0-4; funktionsniveauet. Hvis en borger eksempelvis har svært ved at planlægge indkøb og madlavning, vurderes borgeren til at være lettere begrænset inden for funktionsområde 2. Det vil sige, at borgeren får funktionsevnevurderingen 2.1 inden for Kost, måltider, medicin, indkøb. Borgeren kan derved visiteres til de ydelser, hvor visitationskriterierne omfatter funktionsniveau 2.1. En borger bliver således visiteret til ydelser inden for hvert funktionsområde. Hvis en borger har funktionsnedsættelse inden for flere funktionsområder kan borgeren visiteres til flere ydelser. Udgangspunktet er dog en gruppeydelse sammen med andre borgere på samme funktionsevneniveau. Sagsbehandlingspraksis Handicaprådgivningen arbejder efter regler for god sagsbehandlingspraksis. For konstant at være på forkant med de nyeste tendenser og teknologiske løsninger på området, deltager Gladsaxe, som pilotkommune, i et digitaliseringsprojekt under Kommunernes Landsforening og Socialministeriet. Dette projekt har blandt andet fokus på sagsbehandlingsmetoder og arbejdsgange. Henvendelser til Handicaprådgivningen kommer fra borgeren selv, men oftere fra pårørende, naboer eller hospitalsafdelinger. Ved alle henvendelser vil borgeren modtage et svar indenfor 14 dage, hvoraf det fremgår, hvem der er sagsbehandler og en dato for det første møde. Sagsbehandlerens første møde med borgeren vil være hjemme hos borgeren, hvor borgeren har mulighed for at have en pårørende/bisidder med. Hvis borgeren er indlagt på hospital, vil mødet foregå her. Ved dette besøg yder sagsbehandleren råd og vejledning, og sagsbehandleren sikrer, at borgeren bliver bekendt med procedure for sagsbehandlingen, og hvornår der kan forventes en afgørelse. J. nr P27 9

10 Det skal bemærkes, at der er etableret en samarbejdsprocedure mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen for at sikre en koordineret overgang fra ung til voksen. Borgeren inddrages i sagsbehandlingen så meget som muligt og får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere grundlaget for afgørelsen, inden sagen afgøres. Da der ofte er tale om meget indgribende beslutninger for borgeren, er der lovgivningsmæssigt krav om partshøring i dage, og derfor vil sagsbehandlerens oplæg til beslutning blive sendt til borgeren (eller pårørende). Til de ydelser, hvor der kræves visitation, vil der blive udarbejdet en handleplan efter servicelovens 141. For langt de fleste ansøgninger er gældende, at de kan afgøres indenfor 20 arbejdsdage afhængig af partshøringsperioden, og forudsat at dokumentation og lægeerklæringer m.v. er til stede. Sagsbehandlingen foregår i et tæt samarbejde med borgeren og eventuelle pårørende. I de situationer, hvor sagsbehandlingen trækker ud, vil borgeren/pårørende derfor altid være orienteret om årsagen hertil. Det kan skyldes indlæggelse på hospital, ventetid på at få nødvendige lægepapirer retur og situationer, hvor det er vanskeligt at få kontakt med borgeren. I ventetiden vil der blive iværksat midlertidig støtte, såfremt der er behov for det. Nedenstående tidsfrister forudsætter, at dokumentation, lægeerklæringer m.v. er til stede: Område Generel tidsfrist Lovgrundlag Aflastning * 20 arbejdsdage Serviceloven 84 Socialpædagogisk støtte* 20 arbejdsdage Serviceloven 85 Hjælperordning 20 arbejdsdage Serviceloven 96 Ledsageordning 20 arbejdsdage Serviceloven 97 Kontaktperson døvblinde* 20 arbejdsdage Serviceloven 98 Kontaktperson * 24 timer Serviceloven 99 Merudgifter 15 arbejdsdage Serviceloven 100 Tilskud til behandling 20 arbejdsdage Serviceloven 102 Aktivitets og samværstilbud 20 arbejdsdage Serviceloven 103 Beskyttet beskæftigelse 20 arbejdsdage Serviceloven 104 Midlertidigt botilbud* 20 arbejdsdage Serviceloven 107 Længerevarende botilbud* 20 arbejdsdage Serviceloven 108 Specialundervisning 10 arbejdsdage Lov om specialundervisning for voksne *) I situationer, hvor der akut opstår behov for støtte, træffer sagsbehandleren altid beslutning her og nu Etablering af støtte Tildeling og udførelse af ydelser sker efter en tillempet Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model). Bestilleren (Handicaprådgivningen) visiterer borgeren til en ydelse, som udføreren (tilbuddene) så modtager ressourcer til at levere. Den grundlæggende tanke er, at kvalitetsstandarderne fungerer som: Et arbejdsredskab for visitation i Handicaprådgivningen. Et styringsredskab for administration og politisk ledelse. J. nr P27 10

11 Et værktøj til sikring af ensartethed i behandlingen af kommunens borgere. Der ydes vikardækning/erstatning, når det vurderes nødvendigt af hensyn til borgerens behov. Denne vurdering indgår i visiteringen. Når en ydelse er bestilt, etablerer tilbuddet kontakt med borgeren indenfor otte arbejdsdage. Støtten er som udgangspunkt en gruppeydelse i et aktivitets- og samværstilbud, men kan ydes individuelt i eget hjem, herunder botilbud, hvis det skønnes mest hensigtsmæssigt. I tilfælde, hvor borgeren indlægges på hospital kan det aftales, at støttepersonen færdiggør arbejdsopgaver efter borgerens indlæggelse. I forbindelse med udskrivning fra hospitalet kan det ligeledes besluttes, at kontakten skal påbegyndes i ugerne før udskrivning. I særlige tilfælde kan det besluttes, at der fortsat bevilges kontakt under indlæggelsen for at fastholde kontinuiteten i et støtte forløb. Hvis en borger udvikler en akut psykose, og derfor har behov for mere støtte i en periode, kan lederen af det psykosociale område akut ændre borgerens ydelser i en kort periode, uden der foreligger en visitation. I dette tilfælde skal vedkommende blot sørge for at melde tilbage til sagsbehandleren i Handicaprådgivningen. Sundhedsfremmende foranstaltninger er indtænkt i såvel tildeling som udførelse af ydelserne, og betragtes som en metode til at opnå mål. Råd og Indsats yder støtte til borgere, som ikke har en bolig eller som ikke kan opholde sig i sin egen bolig. Hjælpen er uvisiteret opsøgende arbejde i henhold til 99 i Lov om Social Service. Formålet med arbejdet er, at opbygge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Borgeren kan overgå til anden ydelse, for så vidt der er skabt en relation og bygget bro til omverdenen (kommunale myndigheder, væresteder etc.). For flere borgere vil det være en forudsætning for at kunne blive i egen bolig, at de modtager støtte i eget hjem i en årrække, ligesom nogle vil have behov for støtte i døgnets 24 timer. Derfor tilbydes døgnberedskab i form af akuttelefon for borgere med psykosociale handicap og borgere med udviklingshæmning. Der er også etableret en akut aflastningsplads på et af kommunens tilbud. Disse ydelser kan benyttes i størstedelen af døgnet og i weekenderne. På baggrund af Plan 2020 for det psykosociale område vil Handicaprådgivningen i højere grad end tidligere visitere borgerne til ydelser som, for en række borgeres vedkommende, tilrettelægges sådan, at leverandørerne, i samarbejde med borgerne, bestemmer forløbet. De kan med andre ord tilrettelægge deres tilbud fleksibelt og med større pædagogisk samt fagligt råderum. På denne måde sker der et skifte fra en timenorms visitation til visitation efter effektmål Omlægning af ydelser Der arbejdes fortsat med implementering af omlægningsstrategien for tilbuddene til voksne med særlige behov. Det betyder øget brug af lokale, individuelle og målrettede tilbud, hvor midlerne skal følge den enkelte frem for at være fastlåst på et bestemt tilbud. Området for borgere med psykosociale handicap, -udviklingshæmning og -misbrug, er samlet i større enheder. Dette er sket for at de mindre enheders sårbarhed overfor længerevarende sygdom eller konkret vanskelige hændelser mindskes. Samtidig skal omlægningsstrategien sikre, at der opnås faglig og organisatorisk synergi mellem tilbuddene. I omlægningsstrategien tages der udgangspunkt i mindste indgriben princippet, matrikelløse løsninger, og der fokuseres på at skabe øget faglig kompetence i tilbuddene. J. nr P27 11

12 En anden meget væsentlig del af omlægningsstrategien er overgangen til det rehabiliterende perspektiv. Som følge af omstillingen til at tænke rehabiliterende, mødes voksne med særlige behov med en holdning og tilgang som er målrettet og fokuseret på borgerens hele livssituation. Gladsaxe Kommunes støtteindsats vil være koordineret, sammenhængende og vidensbaseret. Borgeren og dennes pårørende vil blive gjort til centrum i den samarbejdsproces, som er nødvendig for, at borgeren kan opnå at leve det bedst mulige liv. For at sætte særligt fokus på rehabilitering, har Social- og Sundhedsforvaltningen iværksat en mængde projekter. På området for voksne med særlige behov, drejer det sig om to projekter. Et der skal sætte fokus på borgere med mildere psykosociale handicap og et vedrørende overgangen fra ung til voksen. Formålet med det førstnævnte er, at borgerne efter et kortere, intensivt forløb, skal have erhvervet eller videreudviklet sociale kompetencer, som gør dem i stand til at deltage mere aktivt i det omkringliggende samfund. Projektet tager udgangspunkt i borgerens egne drømme og tanker for fremtiden. På denne måde forankres initiativ og ejerskabsfølelse hos den enkelte borger. Det andet projekt sigter til, at der fra Gladsaxe Kommunes side arbejdes tættere sammen forvaltningerne internt, og i forholdet til borgeren, Her er det tanken, at Social- og Sundhedsforvaltningen skal på banen tidligere i barnets liv. Altså mens de stadig er i Børne- og Kulturforvaltningens regi. Dette skal ske, for at borgeren oplever en så smidig overgang fra ung til voksen som muligt. Og for at det er muligt, sammen med borgeren, at skue længere ud i fremtiden end blot til det fyldte 18. år. Fokus for projektet er nemlig på det lange sigt, på borgerens drømme om hvor de ser sig selv som voksne. Fleksibilitet og fremtidsperspektiv er i fokus, og fokus på det konkrete tilbud her og nu træder lidt i baggrunden. Gladsaxe Kommune har herudover i 2010 etableret et samarbejde mellem psykiatrien i regionen, de sociale myndigheder og politiet (PSP-samarbejde). Formålet med dette samarbejde er, at skabe et forum, hvor deltagerne kan koordinere indsatsen overfor særligt udsatte. 3. Kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov 3.1. Læsevejledning I kapitel 3 er samlet alle kvalitetsstandarder for de ydelser, som henhører under Psykiatri- og Handicapafdelingens ansvarsområde for voksne med særlige behov i henhold til serviceloven afsnit 5 og specialundervisning for voksne. En kvalitetsstandard består af: Ydelsesbeskrivelser, der beskriver de enkelte ydelsers indhold og formål. Visitationskriterier, der bestemmer, hvilken grad af funktionsnedsættelse en borger skal have for at kunne blive visiteret til en ydelse samt omfanget af ydelsen. Funktionsevnevurdering, der er en vurdering af borgerens funktionsniveau (Bilag 2). Ydelserne er, som udgangspunkt, beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. J. nr P27 12

13 Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. Lov og paragraf. Hvilket behov hos borgeren skal ydelsen dække? Hvilket formål har forvaltningen med Aktiviteter der ydes inden for ydelsen. Aktiviteter der ikke kan ydes inden for ydelsen. Beskrivelse af, hvem der kan få tildelt ydelsen. Beskrivelse af, i talkode, hvilken funktionsnedsættelse hos borgeren, der er udgangspunkt for udløsning af ydelsen. Beskrivelse af hyppighed, omfang og tidspunkt på døgnet ydelsen kan visiteres indenfor. Her beskrives, hvem der leverer ydelsen. Beskrivelse af, om borgeren har valgmuligheder for leverandør af ydelsen. Beskrivelse af, hvis der er særlige kompetencekrav til udfører. Beskrivelse af, hvad borgeren skal betale for ydelsen, og hvilke udgifter der kan indgå. Beskrivelse af, hvordan og hvor ofte ydelsen skal følges op. Beskrivelse af særlige forhold, f.eks. om ydelsen kan gives sammen med en anden ydelse. Fælles for alle kvalitetsstandarderne er, at udføreren er omfattet af arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt herunder, at kommunens rygepolitik overholdes. Kvalitetsstandarderne for kommunens bo- og dagtilbud indeholder det minimum af oplysninger, som bestilleren har brug for i forhold til en indstilling og visitation. Men fra 2011 er de uddybende oplysninger om hvert tilbud udskilt fra kvalitetsstandarderne, og vil fremover kunne findes i et særskilt ydelseskatalog Denne opdeling er foretaget for at anskueliggøre tilbudsviften bedre end hidtil. Således kan man læse konkrete beskrivelser af målgruppe, antal pladser, fysiske rammer, pædagogisk fokus, særlige aktiviteter, åbningstider med videre i ydelseskataloget. Hvis man har behov for endnu flere oplysninger henvises der til kommunens og/eller tilbuddenes hjemmesider eller Tilbudsportalen. Her kan man finde oplysninger om bruger- /pårørendeindflydelse, kostpriser, fritidsaktiviteter og lignende. J. nr P27 13

14 Socialpædagogisk støtte Bolig Støtte til ind- og udflytning Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At borgeren får den nødvendige støtte i forbindelse med etablering i eget hjem. dækker Hvad er formålet At borgeren i en afgrænset periode får støtte og vejledning til med planlægning, opstart og etablering i anden bolig. Hvilke aktiviteter Ydelser, der er behov for i en afgrænset periode eller indtil andet indgår i tilbud iværksættes. For eksempel: - Udfyldelse af diverse papirer i forbindelse med flytningen. - Støtte til at gøre boligen indflytningsklar/fraflytningsklar. - Støtte til at blive etableret i boligen, herunder ind- og udpakning af flyttekasser. - Kontakt til relevante netværk (ejendomsfunktionær, naboer, pårørende og omgivelser mv.). fx. syn af bolig, hente og aflevere nøgler. - Planlægning af fremtidigt samarbejde med pårørende, behandlingstilbud og øvrige tilbud. - Ledsagelse til behandlingstilbud inden for det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse i nye fysiske rammer (inden for en rimelig afstand fra boligen) i forbindelse med en aktivitet, eksempelvis indkøb af møbler. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer - Udfærdigelse af samarbejdsaftale. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsydelser). - Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagers deltagelse. - Ledsagelse efter servicelovens Rengøring og istandsættelse af den bolig borgeren fraflytter - Borgere i eget hjem og i botilbud der er målgruppen for støtte efter Serviceloven Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: alle områder 1-4. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl , og i særligt begrundede tilfælde i weekenden mellem kl Timer udmåles som en pulje på timer, der kan bruges inden for 1-3 måneder. I særlige tilfælde 1-6 måneder. Personale i botilbud og Støtteteamet eller Gladsaxe Handicapcenter. J. nr P27 14

15 (leverandør) Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialfaglig eller socialpædagogisk baggrund. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren afholder selv udgifter forbundet med flytningen. Ingen opfølgning, da ydelsen afsluttes ved flytning. Denne støtteydelse gives som udgangspunkt til borgere, der flytter i egen bolig efter længere tids indlæggelse. Og/eller til borgere som modtager 85 støtte, og skal flytte fra egen bolig til botilbud. J. nr P27 15

16 Socialpædagogisk støtte Bolig Motivering til oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At borgerens bolig holdes ryddelig og ren. dækker Hvad er formålet med At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde boligen med henblik på at bevare boligen. Hvilke aktiviteter - Give borgeren forståelse for vedligeholdelse af hjemmet. indgår i - Motivere til oprydning og rengøring af hjemmet. - Motivere til at klare tøjvask eller vaskeordning. - Planlægning af oprydning og rengøring af hjemmet. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer (leverandør). Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. - Planlægning til at klare tøjvask. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86. (hjemmehjælpsydelser). - Hovedrengøring. - Borgere i eget hjem og i botilbud. - Borgere med betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 4.1 og 4.2. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen gives primært hverdage mellem kl Fra ¼ 1 time ugentlig. Fra 1 gang månedlig 1 gang ugentlig. Ydelsen gives, hvis det er muligt, som en gruppeydelse. Personale i botilbud og Støtteteamet. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren afholder selv udgifter til rengøringsartikler og udgifter i forbindelse med vask. Der foretages opfølgning minimum én gang årligt. Rengøring af boligen sker ikke, hvis der ifølge en APV er behov for særlig specialrengøring. J. nr P27 16

17 Socialpædagogisk støtte Bolig Støtte og vejledning til vedligeholdelse af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At støtte og vejlede borgeren med at boligen holdes ryddelig og dækker ren. Hvad er formålet At støtte og vejlede borgeren til at vedligeholde eller udvikle færdigheder til selv at vedligeholde boligen, med henblik på at med klare Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer (leverandør). Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. sig i egen bolig. - Igangsætte og støtte og vejlede borgeren med tøjvask. - Igangsætte og støtte og vejlede borgeren med oprydning og rengøring i hjemmet. - Udføreren deltager ikke i rengøring uden borgers deltagelse. - Hovedrengøring. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og Borgere i eget hjem og i botilbud. - Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 4.3. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl , og i særligt begrundede tilfælde i weekender mellem kl Fra 1 2 timer ugentlig. Fra 1 2 gange ugentlig. Ydelsen gives, hvis det er muligt, som en gruppeydelse. Personale i botilbud og Støtteteamet. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Sagsbehandlerne foretager opfølgning minimum én gang årligt. Rengøring af boligen sker ikke, hvis der ifølge en APV er behov for særlig specialrengøring. J. nr P27 17

18 Socialpædagogisk støtte Helbred/medicin Motivering til at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At borgeren får den nødvendige behandling. dækker Hvad er formålet At borgerens almene tilstand forbedres. med Hvilke aktiviteter indgår i - Motivere til at opstarte eller opretholde et igangværende behandlingstilbud. - Hjælp til at overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mv. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer (leverandør). Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. - Motivere til og erindre om at tage medicin. - Medicinadministration, med mindre personalet har gennemgået særligt kursus. - Behandlingstilbud der ikke er inden for det etablerede behandlingssystem. - Der udføres ikke behandling. - Borgere i eget hjem, botilbud samt aktivitets- og samværstilbud. - Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 2.1, 2.2, 3.1, 3.2, 12.1, 12.2, 13.1 og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl eller når behandlingsstedet har åbent. Fra 5 30 minutter ugentlig. Fra 1 gang ugentlig - 1 månedlig. Kan i særlige situationer ydes dagligt i en kort periode. Ydelsen gives, hvis det er muligt, som en gruppeydelse. Personale i botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt Støtteteamet. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne foretager opfølgning minimum én gang årligt. Der skal være opmærksomhed på magtanvendelse i forhold til levering af ydelsen. J. nr P27 18

19 Socialpædagogisk støtte Helbred/medicin Støtte og vejledning til at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At borgeren fastholder behandlingstilbud. dækker Hvad er formålet At borgerens almene tilstand forbedres. med Hvilke aktiviteter indgår i - Ledsagelse til behandlingstilbud, f.eks. læge, terapeuter og psykologer. - Trafiktræning med det formål at gøre borgeren i stand til selv Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer (leverandør). Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. at kunne transportere sig til og fra behandling. - Ledsagelse til behandlingstilbud uden for det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. - Udføreren yder ikke behandling. - Borgere i eget hjem og i botilbud samt akuttilbud. - Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 2.3, 2.4, 3.3, 3.4, 8.3, 8.4, 11.3, 11.4, 12.3, 12.4, 13.3, Tilrettelægges ud fra det individuelle behov. Primært i hverdage mellem kl eller når behandlingsstedet har åbent. I særlige situationer, i en kortere periode af 1 6 uger, dagligt. Fra 1 gang hver 3. måned til 1 gang ugentligt. Ved alvorlig sygdom eller indgribende funktionsnedsættelse kan der tildeles en pulje efter individuelt behov. Personale i botilbud og Støtteteamet. Medicingivning varetages kun af særligt uddannede medarbejdere. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. - Ingen brugerbetaling. - Borger betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling. Sagsbehandlerne foretager opfølgning minimum én gang årligt. Der skal være opmærksomhed på magtanvendelse i forhold til levering af ydelsen. J. nr P27 19

20 Socialpædagogisk støtte Helbred/medicin Støtte og vejledning til at mestre sit handicap i hverdagen Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At borgeren får støtte til at leve med sit handicap. dækker Hvad er formålet At støtte borgeren til at forbedre sin funktionsevne ved at mestre med sit handicap. Hvilke aktiviteter Støttende samtaler med udgangspunkt i den enkeltes behov og indgår i forudsætninger for at skabe en tilværelse på egne præmisser. Hvilke aktiviteter Samtaler, behandling eller ydelser, der gives andet sted, f. eks. indgår ikke i Distriktspsykiatrisk Center. Hvem kan mod- Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsev- tage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer (leverandør). Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. ne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl , og i særligt begrundede tilfælde i weekenden mellem kl Fra ½ - 1 time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig hver 14. dag. Støtten tilrettelægges under hensyntagen til behovet hos kontaktsvage, og efter rehabiliterende principper. Ydelsen gives, hvis det er muligt, som gruppeydelse. Personale i botilbud, Støtteteamet og aktivitets- og samværstilbud. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne foretager opfølgning minimum én gang årligt. J. nr P27 20

21 Socialpædagogisk støtte Personlig hygiejne Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger Motivering til hygiejne Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At borgeren klarer egen personlig hygiejne. dækker Hvad er formålet At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at med varetage egen hygiejne. Hvilke aktiviteter Motivering og vejledning til f. eks. at børste tænder, at vaske sig, indgår i at blive klippet, barbering og vejledning i hensigtsmæssig påklædning. - Praktisk hjælp til personlig hygiejne indgår kun i botilbud. - Ydelser der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsydelser). - Borgere i eget hjem og i botilbud. - Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der selv kan deltage. Funktionsniveau: 1.1. og 1.2 og 1.3. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra ¼ - 1 time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig hver 14. dag. Ydelsen gives, hvis det er muligt, som en gruppeydelse. Personale i botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt Støtteteamet. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Sagsbehandlerne foretager opfølgning minimum én gang årligt. J. nr P27 21

22 Socialpædagogisk støtte Økonomi/administrative forpligtelser Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer (leverandør). Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Planlægning af økonomi og forståelse for offentlige breve Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov dækker At borgeren klarer egne økonomiske dispositioner og kontakt til offentlige myndigheder. Hvad er formålet med At give borgeren forståelse for økonomisk planlægning samt at hjælpe med at læse og forstå modtaget post. Hvilke aktiviteter indgår i - Budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. - Gennemgå post, formidle forståelse, besvare post og organisere post. - Udføreren går ikke ærinder, ej heller i banken. - Udføreren administrerer ikke borgerens penge. - Borgere i eget hjem og i botilbud. - Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen kan gives i netværkstilbud. Primært hverdage mellem kl Fra ½ - 1 time månedlig. Fra 1 2 gange månedlig. Ydelsen gives, hvis det er muligt, som en gruppeydelse. Personale i botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt Støtteteamet. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne foretager opfølgning minimum én gang årligt. Særlige bemærkninger Der skal være opmærksomhed på mulighederne for administration i henhold til pensionsloven og værgemål. J. nr P27 22

23 Socialpædagogisk støtte Økonomi/administrative forpligtelser Støtte og vejledning til at klare økonomi Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov dækker At støtte og vejlede borgeren med egen økonomi og forskellig post. Hvad er formålet med At støtte og vejlede borgeren til selv at klare egen økonomi og forstå behandling af post. Hvilke aktiviteter - Budgetlægning og hjælp til administration. indgår i - Ledsagelse til og fra pengeinstitut, Pensionskontoret og Arbejdsmarkedsafdelingen m.v. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer (leverandør). Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. - Trafiktræning. - Udføreren administrerer ikke borgerens økonomi. Udbetaling sker via Pensionskontoret og Arbejdsmarkedsafdelingen. - Borgeren skal altid deltage i de økonomiske dispositioner. - Der opfordres til at benytte budgetkonto eller lignende servicetilbud. - Udføreren foretager ikke ærinder til bank eller posthus uden borgers deltagelse. - Borgere i eget hjem og i botilbud. - Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. - Ydelsen er mulig at give i sammenhæng med ydelsen Planlægning af økonomi og forståelse af offentlige breve. Funktionsniveau: 3.3, 6.3, 8.3, og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl , torsdag til kl. 18. Fra ½ - 1 time månedligt. Fra 1-4 gange årligt. Ydelsen gives, hvis det er muligt, som en gruppeydelse. Personale i botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt Støtteteamet. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. Ingen brugerbetaling. Sagsbehandlerne foretager opfølgning minimum én gang årligt. Der skal være opmærksomhed på mulighederne for administration i henhold til pensionsloven og for værgemål. For målgrupperne, borgere med udviklingshæmning eller autisme, J. nr P27 23

24 skal man være opmærksom på, at der kan være et særligt behov for mere tid. I kommunens botilbud udarbejdes der en økonomiaftale i samarbejde med borgeren og dennes pårørende eller med borgerens værge. J. nr P27 24

25 Socialpædagogisk støtte Kost og indkøb Motivering til indkøb af dagligvarer og større indkøb Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At borgeren får købt ind. dækker Hvad er formålet med At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at klare egne indkøb, herunder også får fokus på sunde madvaner og dermed indkøb af sunde madvarer. Hvilke aktiviteter - Vejledning og planlægning af indkøb af dagligvarer. indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer (leverandør). Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. - Vejledning og planlægning af større indkøb f.eks. tøj, indbo. Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (herunder indkøbsordning). - Borgere i eget hjem og i botilbud. - Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 2.1, 2.2, 4.1, 4.2, 6.1, 6.2. Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra ¼ - ½ time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig 1 gang månedlig. Kan samles til brug inden for en 3 måneders periode. Ydelsen gives, hvis det er muligt, som en gruppeydelse. Personale i botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt Støtteteamet. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren betaler egne indkøb. Sagsbehandlerne foretager opfølgning minimum én gang årligt. J. nr P27 25

26 Socialpædagogisk støtte Kost og indkøb Støtte og vejledning til dagligvareindkøb Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At støtte og vejlede borgeren med at få købt ind. dækker Hvad er formålet med At støtte og vejlede borgeren med at vedligeholde eller optræne et funktionsniveau til selv at foretage indkøb med særligt fokus på sund kost. Hvilke aktiviteter - Optræning til indkøb af dagligvarer. indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? (hyppighed/placering på dagen). Hvem leverer (leverandør). Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Særlige bemærkninger. - Hjælp til indkøbsordning. - Udføreren foretager ikke indkøb uden borgerens deltagelse. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (herunder indkøbsordning). - Ledsagelse efter servicelovens Borgere i eget hjem og i botilbud. - Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. - Borgere, der ved optræning selv kan varetage egne indkøb Funktionsniveau: , , , Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl , og i særligt begrundede tilfælde i weekender mellem kl Fra 1-1½ time ugentlig. Fra 1 4 gange månedlig. Ydelsen gives, hvis det er muligt, som en gruppeydelse. Personale i botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt Støtteteamet. Hvis samarbejdet med støtteperson ikke fungerer, er der mulighed for, uden begrundelse, at få en anden. Socialpædagogisk baggrund. Borgeren betaler egne indkøb og egen transport. Sagsbehandlerne foretager opfølgning minimum én gang årligt. J. nr P27 26