Kontur 2010.indb 1 KOMMUNE 2010 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 03-12-2010 10:18:32
INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og den viden skal bruges. Kontur følger op på Den Regionale Udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Sundhed / side 15 Middellevetid Lægebesøg Sygedagpenge Udgifter til sundhed Regional Udvikling / Strategi & analyse Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 34 Kontur 2010 for Kommune er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Slaget ved Dybbelmølle i 1864 Historiecenter Dybbøl Banke Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Side 2 KONTUR 2010
BOSÆTNING I Kommune bor der 76.400 personer. Indbyggertallet forventes frem til 2030 at gå tilbage, pga. et markant fald i antal personer under 65 år Der er lidt flere, der flytter fra end der flytter til kommunen. Flytningerne sker især til og fra Aabenraa Kommune Der sker en nettofraflytning til især de større studiebyer Århus, Odense og København samt Trekantsområdet. Eneste mærkbare nettotilflytning sker fra Tønder Kommune Indpendlingen til og fra er relativ lav men moderat voksende. Ind - og udpendlingen sker især til og fra Aabenaa, men det antages at der også sker en betydelig pendling over grænsen Godt hver niende beskæftigede i tager på arbejde uden for kommunen til hverdag, mens mere end hver ottende arbejdsplads i varetages af personer, der bor udenfor kommunegrænsen By har den højeste gennemsnitlige huspris i Sønderjylland. Fra 2006-2010 er huspriserne steget mindre end gennemsnitligt i hele regionen, men tendensen på landsplan er faldende KONTUR 2010 Side 3
BOSÆTNING Befolkningspyramide 2010 Hele DK landet 124 416 821 1.300 1.876 2.365 2.638 2.347 2.553 2.914 2.926 2.413 1.966 1.692 1.908 2.701 2.640 2.387 2.050 90+ 85-89 80-84 75-79 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 5-9 0-4 327 705 1.108 1.526 2.029 2.540 2.709 2.450 2.520 2.696 2.850 2.501 1.947 1.567 1.711 2.498 2.394 2.281 2.006 9.255 24.340 47.250 71.256 103.273 148.455 184.433 174.458 183.501 203.642 208.614 195.315 175.422 155.703 168.254 180.555 176.427 168.477 167.353 90+ 85-89 80-84 75-79 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 5-9 0-4 27.919 48.539 69.988 89.305 115.549 155.248 186.391 175.060 181.185 198.452 202.855 193.294 175.030 154.221 162.166 171.892 167.535 160.795 158.834 Alder B01_Befolkningspyramide 240610 Alder B01_Befolkningspyramide 240610 76.402 indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 5 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Sådan har befolkningen udviklet sig 2005-2009 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2005 til 2009 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. over -10 pct. Datakilde: CPR Gråsten Dybbøl Broager Nordborg Guderup Augustenborg Høruphav Sådan vil befolkningen udvikle sig 2010-2030 - aldersopdelt 0-24 år 25-64 år 65+ år -10% -11% 32% Syddanmark -4% -7% 46% Hele landet 0% -3% 46% Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2010 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Side 4 KONTUR 2010
BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning 2010-2030 Syddanmark Hele landet 2010 = Indeks 100 Indeks: 2010 = 100 106 104 102 100 98 96 2010 2015 2020 2025 2030 Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2010 til 2030 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År FLYTninger 1999 og 2009 Region Syddanmark Hele landet B04_Befolkningsfremskrivning 2010-2030, 240610 1999 2009 Vækst 1999-2009 (%) Tilflytning 2.366 1.888-20,2 Indvandring 854 933 9,3 Samlet tilflytning 3.220 2.821-12,4 Fraflytning 2.777 2.369-14,7 Udvandring 658 559-15,0 Samlet fraflytning 3.435 2.928-14,8 Nettotilflytning -215-107 - Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. UDVIKLING I FLYTninger 1999-2009 3.500 3.300 Total 3.100 2.900 2.700 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Tilflytning Fraflytning År Figuren giver et billede af udviklingen fra 1999 til 2009. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Tilflytninger Fraflytninger B06_Udvikling i flytninger 1999-2009 250610 KONTUR 2010 Side 5
BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra kommunen? 200 150 Antal flytninger Antal flytninger 100 50 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år -50-100 -150-200 -250 Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede Til antal til- Fraog fraflyttere Netto i 2008 og 2009. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen 250610 NETTOTILFLYTNING 2009 over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 KONTUR 2010
BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA 2007-2009 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20-10 til -20-20 til -50 under -50 top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2007-2009 Andel af samtlige tilflyttere Aabenraa 1.361 21,7% Århus 462 7,4% Haderslev 413 6,6% Odense 396 6,3% København 340 5,4% Tønder 330 5,3% Kolding 260 4,1% Esbjerg 229 3,6% Aalborg 146 2,3% Vejle 134 2,1% top 10 over fraflytninger Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra i perioden 2007-2009. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2007-2009. Fraflyttere 2007-2009 Andel af samtlige fraflyttere Aabenraa 1.354 18,3% Århus 837 11,3% København 569 7,7% Odense 495 6,7% Haderslev 431 5,8% Kolding 365 4,9% Tønder 267 3,6% Esbjerg 253 3,4% Vejle 204 2,8% Aalborg 186 2,5% NettotilFlytning fordelt på indkomst 2009 400.000 kr. + -9 300.000-399.999 kr. -38 200.000-299.999 kr. -88 100.000-199.999 kr. -129 0-99.999 kr. -200 Figuren viser nettotilflytning i 2009 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. KONTUR 2010 Side 7
BOSÆTNING Så langt kan man komme! Fra i bil på: 0-30 min. 30-60 min. Fra med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min. Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Side 8 KONTUR 2010
BOSÆTNING pendlingsmønstre i Kommunen 1999 2009 Vækst 1999-2009 Antal 3.845 4.859 26,4% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 9,9% 12,7% 2,7 pct.point Antal 3.788 4.460 17,7% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 9,8% 11,7% 1,9 pct.point Nettoindpendling Totalt antal 57 399 - Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K) Udpendling fra 1999 og 2009 2.500 2.000 2.184 2.217 1999 2009 Antal pendlere 1.500 1.000 500 0 440 272 198 130 152 193 180 101 Aabenraa Haderslev Esbjerg Tønder Kolding Figuren viser udpendling i 1999 og i 2009 til de kommuner, som flest pendler til. Datakilde: CRT (SAM-K) 1999 2009 B16_Udpendling 1999 og 2009 120710 KONTUR 2010 Side 9
BOSÆTNING Indpendling til 1999 og 2009 3.000 1999 2009 2.570 Antal pendlere 2.000 1.000 1.931 529 0 295 285 160 187 109 146 141 Aabenraa Haderslev Tønder Kolding Århus Figuren viser indpendling i 1999 og i 2009 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Datakilde: CRT (SAM-K) 1999 2009 PENDLINGSSTRØMME I 2009 B17_indpendling 1999 og 2009 120710 Pilene viser antal beskæftigede, der pendler over kommunegrænsen for at komme på arbejde: over 3.000 2.000 til 3.000 1.000 til 2.000 Farverne viser nettoindpendling: over 400-400 til 400 under -400 Side 10 KONTUR 2010
BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 og 2008 Område Indkomst 2007 Indkomst 2008 Fanø 235.840 240.327 Vejle 222.986 227.609 Kolding 220.949 227.417 Middelfart 220.881 226.772 Fredericia 216.654 222.718 Esbjerg 212.361 219.613 Billund 218.530 219.551 Varde 215.372 216.371 Kerteminde 214.669 215.506 Haderslev 211.768 214.250 Aabenraa 209.171 213.372 Svendborg 205.783 213.095 Nyborg 205.576 211.962 Vejen 208.144 210.771 203.595 209.503 Faaborg-Midtfyn 205.578 209.454 Assens 206.800 208.344 Odense 203.143 207.680 Nordfyns 204.806 207.053 Tønder 205.378 205.264 Ærø 197.926 203.204 Langeland 192.885 200.920 Syddanmark 210.654 215.213 Hele landet 222.283 225.920 INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2008 over 225.000 kr. 213.000 til 225.000 kr. under 213.000 kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. INDKOMSTFORDELING 2008 400.000+ kr. 300.000-399.999 kr. Syddanmark Hele landet 200.000-299.999 kr. 100.000-199.999 kr. 0-99.000 kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Region Syddanmark Hele landet KONTUR 2010 Side 11
BOSÆTNING Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Område Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Fanø 15.930 - - Kerteminde 13.399 Kerteminde - Munkebo - Odense 13.044 Odense 13.489 Kolding 12.760 Kolding 13.486 Svendborg 12.408 Svendborg 13.763 Vejle 11.707 Vejle 14.323 Fredericia 11.578 Fredericia 11.858 Middelfart 11.334 Middelfart 12.203 Nordfyns 11.130 Bogense - Otterup 8.789 Varde 10.993 Varde 10.056 Nyborg 10.403 Nyborg 11.281 Esbjerg 10.093 Bramming 8.988 Esbjerg 11.876 Billund 9.651 Billund 14.906 Grindsted 9.637 Assens 9.157 Assens 10.757 Langeland 9.139 Rudkøbing - Faaborg-Midtfyn 8.954 Faaborg 10.377 Ringe 9.334 Haderslev 8.897 Haderslev 10.514 Vojens 7.969 8.619 Nordborg - 11.357 Aabenraa 8.052 Rødekro 8.543 Aabenraa 10.070 Vejen 7.853 Vejen 9.493 Tønder 7.254 Tønder 8.170 Ærø 6.968 Marstal 7.106 Ærøskøbing - Syddanmark 9.494 - - Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden august 2009 til juli 2010. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS Side 12 KONTUR 2010
BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden august 2009 til juli 2010 Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser 2006-2010 Kommune 2006-2007 (pct.) 2007-2008 (pct.) 2008-2009 (pct.) 2009-1. halvår 2006-1. halvår 2010 (pct.) 2010 (pct.) Assens 9,9 0,9-1,3 4,2 14,0 Billund 11,2 5,0 0,0-3,0 13,3 Esbjerg 13,3 1,5-2,8-0,1 11,8 3,3-0,7 37,2-24,8 5,8 12,0 5,2-10,2-6,4-1,0 Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn 10,6 5,9-3,2-8,8 3,4 Haderslev 11,4 7,2-6,9 0,2 11,3 Kerteminde 17,8-3,5-1,2-10,5 0,5 Kolding 11,1 2,5-6,0-0,4 6,6 Langeland 16,2 0,8-3,3-10,7 1,3 Middelfart 15,9 3,4-9,4-3,2 5,1 Nordfyns 14,9 1,2-2,3-0,8 12,8 Nyborg 10,9 6,6-2,3-3,0 12,0 Odense 10,9-3,5-6,6 0,4 0,4 Svendborg 19,2 4,0-5,0 4,3 22,8 8,3 1,0 0,9-7,1 2,5 Tønder 9,8 0,1 2,5-3,9 8,2 Varde 9,8 2,9 1,9 0,9 16,1 Vejen 12,6 6,9-1,3-2,4 16,0 Vejle 12,0 4,5-5,0-0,0 11,1 Ærø 9,7 4,8-10,2-15,9-13,2 Aabenraa 7,8 4,7 0,6-3,2 9,9 Syddanmark 11,8 2,0-4,0-1,7 7,6 Hele landet 6,5-4,3-10,2 0,5-8,0 Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen KONTUR 2010 Kontur 2010.indb 13 Side 13 03-12-2010 10:18:56
BOSÆTNING LivSSTilsgrupperB25_Livsstilsgrupper_2009 091110 Assens 10,3 5,7 50,8 16,5 12,1 Billund 18,0 11,6 39,7 15,3 9,0 5,9 Esbjerg 21,3 21,4 31,1 5,3 5,4 11,1 Fanø 14,9 58,9 5,3 17,7 Fredericia 21,5 24,0 27,8 13,3 5,9 Faaborg-Midtfyn 9,2 52,5 17,7 13,8 Haderslev 12,6 12,7 41,0 13,5 7,1 10,1 Kerteminde 18,8 13,6 39,0 11,0 12,2 Kolding 20,3 15,2 32,0 7,7 7,2 10,3 5,8 Langeland 5,6 45,1 17,1 28,6 Middelfart 15,3 8,8 43,6 14,2 9,9 Nordfyns 10,3 50,3 19,7 12,9 Nyborg 11,2 13,1 44,5 11,9 11,0 7,0 Odense 16,9 22,8 24,4 5,8 18,5 Svendborg 16,2 10,4 39,4 9,4 10,9 9,3 13,3 18,0 38,6 9,6 9,8 6,3 Tønder 8,0 7,0 46,2 23,8 11,8 Varde 14,4 6,6 41,8 20,5 11,5 Vejen 9,9 7,1 48,7 20,1 9,3 Vejle 21,0 13,3 31,1 10,6 8,4 7,9 7,1 Ærø 43,6 17,5 36,6 Aabenraa 17,6 13,4 38,7 15,5 8,5 Syddanmark 16,2 14,2 36,6 10,8 9,1 8,1 Danmark 17,8 15,7 27,3 8,3 7,2 15,4 7,1 Boligejere med overskud Fællesskab Komfort og hygge Boligejere med overskud Fællesskab Komfort og hygge Livet på gården Seniorer Storbyliv Livet på gården Seniorer Storbyliv Unge på vej Velhavere Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle syddanske kommuner, Syddanmark og hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 34. Datakilde: Geomatic a/s Side 14 KONTUR 2010
SUNDHED Middellevetiden for både mænd og kvinder i Kommune er den højeste i hele regionen og blandt de 15 højeste i hele landet kommune er én af de kommuner i regionen, der har det højeste antal lægebesøg pr. indbygger. Borgerne besøger i gennemsnit lægen én gang mere om året end man gør på landsplan Udgifterne til sygedagpenge ligger over både regions- og landsgennemsnittet Udgifterne til sundhedsfremme og forebyggelse i Kommune er på 77 kr. pr. indbygger og ligger dermed under landsgennemsnittet på 167 kr. pr. indbygger KONTUR 2010 Side 15
SUNDHED Middellevetid i alle kommuner 2009 Kvinder Middellevetid for kvinder i alle landets kommuner de 15 kommuner med længst middellevetid den halvdel med længst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid Mænd Middellevetid for mænd i alle landets kommuner de 15 kommuner med længst middellevetid den halvdel med længst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed Side 16 Kontur 2010.indb 16 KONTUR 2010 03-12-2010 10:19:12
SUNDHED Område Middellevetid kvinder (år) Middellevetid mænd (år) Middellevetid samlet (år) 81,0 76,7 78,9 Varde 80,7 76,0 78,3 Billund 81,3 75,4 78,2 Faaborg-Midtfyn 80,4 76,1 78,2 Vejen 80,3 75,8 78,0 Kolding 79,9 75,8 77,9 Nordfyns 80,5 75,4 77,9 Vejle 79,9 75,8 77,9 Svendborg 80,4 75,2 77,8 Kerteminde 80,1 75,5 77,7 Ærø 81,4 74,3 77,7 Langeland 80,6 74,8 77,6 Middelfart 80,0 75,3 77,6 Tønder 80,3 74,9 77,6 Aabenraa 79,8 75,3 77,6 Assens 80,2 75,0 77,5 Haderslev 80,1 75,0 77,5 Fanø 80,3 74,6 77,4 Odense 79,7 74,8 77,4 Nyborg 80,0 74,2 77,1 Esbjerg 79,3 74,7 77,0 Fredericia 79,1 74,7 76,9 Syddanmark 80,0 75,3 77,7 Hele Landet 79,6 75,1 77,4 Middellevetid 2009 Figuren viser middellevetid i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed S04_Lægebesøg pr. indbygger 2008, 020710 Antal Indbygger 2009 Figuren viser det gennemsnitlige antal lægebesøg pr. indbygger i 2009 i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. 6,6 6,7 7,0 7,0 7,3 7,3 7,4 7,4 7,4 7,4 7,6 7,6 7,6 7,7 7,7 7,7 7,9 7,9 8,0 8,5 8,8 8,8 7,6 7,4 KONTUR 2010 Side 17
SUNDHED S05_Sygedagpenge pr. indbygger 2009 050710 Udgifter til Sygedagpenge pr. Indbygger 2009 Figuren viser udgifter til sygedagpenge i kr. pr. indbygger (19-64 år) i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. kr 2.475 kr 2.522 kr 2.531 kr 2.807 kr 2.881 kr 2.924 kr 3.030 kr 3.112 kr 3.223 kr 3.232 kr 3.262 kr 3.274 kr 3.276 kr 3.310 kr 3.328 kr 3.355 kr 3.359 kr 3.393 kr 3.460 kr 3.486 kr 3.528 kr 3.674 kr 3.081 kr 2.782 Sundhedsudgifter pr. indbygger 2009 ifter pr. indbygger 070710 S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710 Hele landet kr 375 12% kr 102 3% kr 295 9% kr 77 3% kr 151 5% kr 113 4% kr 2.008 64% kr 393 13% kr 125 4% kr 103 kr 167 3% 5% kr 167 5% kr 305 10% kr 1.895 60% Danmark Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester Andre sundhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Andre sundhedsudgifter Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kommunale sundhedstjenester Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Andre sundhedsudgifter Kommunal tandpleje Figurerne viser sundhedsudgifter i kr. pr. indbygger i kommunen og i hele landet 2009. Side 18 KONTUR 2010
ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD I er der 40.000 arbejdsplader, heraf 27.000 private Man kan nå lidt over 100.000 arbejdspladser i Danmark fra By inden for en time. Det er forholdvist få, men dertil skal lægges nærheden til et arbejdsmarked syd for grænsen Over halvdelen af de beskæftigede i Kommune er ansat i store virksomheder med mere end 50 medarbejdere Beskæftigelsesmæssigt er kommunen stærkt specialiseret indenfor erhvervsområdet energi/miljø og i nogen grad bygge/bolig. Fra 2007 til 2009 har der været en betydelig vækst i turisme og transportsektoren Andelen af nye virksomheder i det samlede erhvervsbillede er lav sammenlignet med andre kommuner i Syddanmark KONTUR 2010 Side 19
ERHVERVSFORHOLD Antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2009 Antal arbejdspladser (heraf private) Arbejdspladser pr. 100 indbyggere Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private) Assens 17.646 (12.146) 79 (54) Billund 17.623 (13.202) 129 (96) Esbjerg 67.570 (45.091) 110 (73) 1.159 (750) 65 (42) Fredericia 30.267 (19.154) 114 (72) Faaborg-Midtfyn 23.445 (15.344) 85 (56) Haderslev 28.292 (18.163) 95 (61) Kerteminde 13.068 (10.212) 104 (82) Kolding 54.912 (41.106) 116 (87) Fanø Langeland 5.604 (3.538) 79 (50) Middelfart 18.528 (12.112) 92 (60) Nordfyns 11.514 (7.854) 72 (49) Nyborg 13.100 (7.497) 78 (45) Odense 107.940 (65.808) 108 (66) Svendborg 27.323 (16.454) 87 (53) 39.641 (26.578) 100 (67) Tønder 19.486 (13.985) 94 (67) Varde 25.719 (17.930) 99 (69) Vejen 21.004 (15.874) 95 (72) Vejle 59.811 (40.420) 106 (71) Ærø 2.683 (1.615) 78 (47) 30.925 (21.190) 97 (66) 637.260 (426.023) 100 (67) 3.004.491 (1.959.484) 102 (66) Aabenraa Syddanmark Hele landet Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år 100 til 198 80 til 100 21 til 80 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal private arbejdspladser. Arbejdspladser i Kommunen Nordborg Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2009 3.000 til 6.063 1.000 til 3.000 0 til 1.000 Guderup Augustenborg Datakilde: CVR Gråsten Dybbøl Høruphav Broager Side 20 Kontur 2010.indb 20 KONTUR 2010 03-12-2010 10:19:23
ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2010 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. I denne tabel er én arbejdsplads lig én fuldtidslønmodtager. og CVR Kommune Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen Assens 20.975 29.337 251.213 Billund 13.948 32.321 304.775 Esbjerg 58.769 66.629 224.733 Fanø 1.598 36.471 80.737 Fredericia 24.957 135.869 513.785 Faaborg-Midtfyn 25.767 36.475 171.213 Haderslev 28.573 90.196 351.551 Kerteminde 11.741 97.821 203.630 Kolding 47.024 154.501 540.451 Langeland 6.080 19.650 123.186 Middelfart 19.096 143.924 427.891 Nordfyns 14.981 97.697 235.362 Nyborg 15.195 124.211 275.446 Odense 93.567 166.608 350.014 Svendborg 28.564 78.246 190.368 37.115 49.089 101.368 Tønder 19.833 13.657 83.888 Varde 26.941 57.625 177.226 Vejen 22.199 93.368 365.063 Vejle 55.951 176.989 623.178 Ærø 2.949 1.571 1.571 Aabenraa 29.813 58.154 197.205 Virksomheder 2009 Område 1-9 arbejdspladser 10-19 arbejdspladser 20-49 arbejdspladser 50+ arbejdspladser Arbejdspladser i alt 17,5% 12,1% 13,7% 56,7% 39.751 Syddanmark 22,3% 13,8% 19,1% 44,8% 641.455 Hele landet 21,0% 12,8% 18,4% 47,8% 3.019.270 Tabellen viser fordelingen af beskæftigede efter arbejdsstedernes størrelse, for kommunen, Syddanmark og hele landet. KONTUR 2010 Side 21
ERHVERVSFORHOLD arbejdsstyrke og beskæftigelse 2000-2009 E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2000-2009 030810 Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse () 81 Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen (%) 79 77 75 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i Arbejdsstyrke beskæftigelse () eller Beskæftigelse () indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen Arbejdsstyrke og for (DK) hele landet. Beskæftigelse (DK) Hvad laver de 25-64 årige? 4,5 72,2 1,0 14,8 7,6 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,7 71,7 1,3 11,9 9,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2009. Datakilde: Danmarks Selvstændige Statistik Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken E07_Hvad laver de 25-64 årige 160710 Side 22 KONTUR 2010
ERHVERVSFORHOLD E08_Udvikling i ledighed 150710 Østsønderjylland I Ledighed 1997-2017, østsønderjylland Antal arbejdsløse 4.000 3.000 2.000 1.000 Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Østsønderjylland (Haderslev, og Aabenraa kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) 0 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 År Kvinder Mænd Mænd Kvinder Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) Vejle 347.751 Kolding 346.263 Middelfart 344.555 Billund 342.467 Fredericia 341.400 Varde 340.344 Kerteminde 337.260 Esbjerg 335.345 Haderslev 334.587 Fanø 332.951 Aabenraa 331.567 Vejen 330.364 329.935 Assens 328.379 Faaborg-Midtfyn 327.467 Odense 327.253 Tønder 326.332 Svendborg 326.143 Nyborg 323.471 Nordfyns 323.028 Ærø 305.849 Langeland 302.404 Syddanmark 333.908 Hele landet 348.395 indkomst pr. beskæftiget 2008 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Datakilde: CRT (SAM-K) KONTUR 2010 Side 23
ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2009 Hele Landet 13.063 33% 1.045.055 35% Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser 26.578 67% 1.964.414 65% Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810 Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser Hele landet E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810 Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2009 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder. Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv ReSSourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. erhvervsspecialisering 2009 Figuren viser kommunens andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i kommunen. 0 5 10 15 20 25 30 35 Syddanmark Hele landet Region Syddanmark Hele landet E12_ Erhvervsspecialisering 120810 E11_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 090810 Energi/miljø Bygge/bolig Fødevarer Turisme IT/kommunikation Transport Møbler/beklædning Øvrige erhverv Medico/sundhed procent s andel af den samlede beskæftigelse 1,51 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 procent Side 24 KONTUR 2010
ERHVERVSFORHOLD Turisme Transport Energi/miljø Bygge/bolig Møbler/beklædning IT/kommunikation Offentlig sektor Medico/sundhed Fødevarer Øvrige erhverv Alle brancher -5 0 5 10 15 20 procent Hele landet Udvikling i erhvervsstrukturen 2007-2009 Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. procent Detaljeret erhvervsstruktur 2009 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Hele landet 847 977 464 1.242 3.530 Møbler - 12-189 201 E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2006-2008 100810 Beklædning - 62-628 690 Turisme - - - - 898 Bygge/bolig 12 5.889 73 2.960 8.934 IT/kommunikation - 707 22 1.169 1.898 Transport - 273-1.497 1.770 Energi/miljø 0 2.249-281 2.530 Medico/sundhed - 142-588 730 Øvrige - 802-3.835 4.637 I alt 859 11.113 559 12.389 25.818 større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet. Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. bearbejdet af e-statistik.dk Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på jord til bord -princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) KONTUR 2010 Side 25
ERHVERVSFORHOLD styrker og svagheder figur 20% Vækst i produktivitet i kommunen. 2004-2008 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% Møbler/beklædning Øvrige erhverv Turisme Transport Fødevarer It/kommunikation Medico/sundhed Bygge/bolig Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen 0% 0 1 2 Erhvervsspecialisering Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan 2004-2008: Høj Mellem Lav E15_Styrker og svagheder 230810 Boblernes størrelse viser andel af den samlede beskæftigelse i kommunen 2009: Lille Middel Stor Figuren viser kommunens erhvervsmæssige styrker og svagheder. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2004-2008 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen. og e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). Side 26 KONTUR 2010
ERHVERVSFORHOLD Nye virksomheder 2001-2007 11% 10% Etableringsrate Etableringsrate 9% 8% 7% 6% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Syddanmark Hele landet Hele landet Region Syddanamrk År Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2007 230810 Nye virksomheder 2007 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 9,9 til 11,1 pct. 8,7 til 9,9 pct. 6,5 til 8,7 pct. KONTUR 2010 Side 27
ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 10 9 Aabenraa Kolding 8 7 Jobskabelse 6 5 4 3 2 Odense Fredericia Middelfart Vejen Tønder Faaborg-Midtfyn Esbjerg Haderslev Nordfyns Vejle Billund Assens Varde Svendborg Nyborg Langeland Kerteminde Ærø 1 Fanø 0 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2001 og 2002, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2006 og 2007-5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Data for Ærø stammer fra KONTUR 2009. E18_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 2001-2007 250810, 2. træk De nye virksomheders jobandel 4,6% 4,9% 5,3% 5,5% 5,9% 6,0% 6,2% 6,5% 6,6% 6,7% 7,3% 7,3% 8,3% 8,7% 9,0% 9,3% 9,3% 9,8% 10,2% 10,4% 10,7% 12,0% 7,8% 7,9% Søjlerne viser hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2003-2007) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2008. Side 28 KONTUR 2010 E19_De nye virksomheders jobandel 120810
UDDANNELSE Uddannelsesniveauet i Kommune ligger over gennemsnittet i regionen er den kommune i regionen, der har den største andel af højtuddannede inden for den private sektor Frem til 2017 forventes et betydeligt fald i beskæftigelsen for personer uden kompetencegivende uddannelse i Østsønderjylland (, Haderslev og Aabenraa Kommuner). Til gengæld vil der komme flere job, der kræver mellemlang eller lang videregående uddannelse De, der flytter fra kommunen efter folkeskolen har en markant højere uddannelse end de, der bliver boende. Til gengæld kommer der en del veluddannede tilflyttere til kommunen Næsten hver sjette af de, der forlod en folkeskole i Kommune i 2008, forventes ikke at få en komptencegivende uddannelse KONTUR 2010 Side 29
UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsudd. KVU MVU LVU I alt - pct. 24,3 4,3 42,2 7,0 16,9 5,3 100 Syddanmark 25,6 4,7 41,4 6,5 16,8 4,9 100 Hele landet 23,3 6,3 38,3 6,2 17,4 8,4 100 Uddannelsesniveau 2009 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2009 6,6% 6,9% 7,0% 7,5% 7,9% 8,5% 8,7% 8,7% 8,8% 9,1% 9,2% 9,2% 9,5% 10,1% 10,2% 10,4% 10,9% 11,5% 12,9% 13,0% 13,1% 13,3% 10,3% 15,0% beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009 U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2009 020710 30,2% 32,0% 34,0% 36,2% 36,8% 38,0% 38,2% 38,5% 38,7% 38,8% 39,6% 39,6% 39,6% 41,0% 41,5% 43,4% 43,7% 44,1% 45,1% 45,9% 47,1% 47,9% 42,3% 43,6% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. bearbejdet af e-statistik.dk U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009 020710 Side 30 KONTUR 2010
UDDANNELSE Udvikling i antal borgere 1999-2009 fordelt på uddannelse Område Uden erhvervskompetencegivende udd. (pct.) Erhvervsfaglig udd. eller KVU (pct.) MVU eller LVU (pct.) Assens -16% 8% 24% Billund -18% 7% 10% Esbjerg -14% -0% 20% Fanø -31% -7% 8% Fredericia -10% 2% 24% Faaborg-Midtfyn -16% 5% 20% Haderslev -17% 2% 20% Kerteminde -18% 2% 23% Kolding -8% 4% 29% Langeland -29% 4% 9% Middelfart -13% 8% 31% Nordfyns -18% 11% 25% Nyborg -16% 6% 30% Odense -10% -5% 27% Svendborg -13% 2% 23% -17% -3% 16% Tønder -23% 3% 9% Varde -16% 9% 19% Vejen -15% 10% 23% Vejle -11% 4% 27% Ærø -37% -5% 5% Aabenraa -16% 3% 18% Syddanmark -14% 3% 23% Hele landet -12% 0% 25% Tabellen viser væksten eller faldet i antal borgere i alderen 25-64 år, som har den pågældende uddannelse som højest fuldførte uddannelse. U05_udvikling i antal beskæftigede 2009-2017 190710 Østsønderjylland Udvikling i antal beskæftigede 2009-2017 østsønderjylland -5.350-1.950 Uden kompetencegivende udd. Erhvervsfaglig udd. Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2009 til 2017. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Østsønderjylland (Haderslev, og Aabenraa kommuner). 150 850 800 KVU MVU LVU Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) -5.250 Alle uddannelser KONTUR 2010 Side 31
UDDANNELSE uddannelsesbalance Tabellen viser uddannelsesniveauet 15 år efter at årgang 1991, 1992 og 1993 forlod grundskolen, fordelt på fire grupper: de unge, der forlod grundskolen i Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end, men var bosat i 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere Fortsat i kommunen Uden erhvervskomp. udd. 22 % 21 % 19 % 16 % Erhvervsfaglig + KVU 66 % 43 % 40 % 28 % MVU + LVU 12 % 37 % 41 % 56 % Samlet antal 798 471 634 1239 Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet Uden kompetencegivende uddannelse Hjemvendte Tilflyttere Fraflyttere Erhvervskompetencegivende uddannelse Studiekompetencegivende uddannelse 18% 16% 75% 76% 7% 8% Erhvervsfaglig udd: Videregående udd: 33% 30% 43% 47% Uden ungdomsuddannelse Med ungdomsuddannelse 21% 19% 79% 81% Erhvervsfaglig udd.: Gymnasial udd: Begge kompetencer: 43% 37% 55% 60% 10% 10% Grundskole 100% 100% Hele landet Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Modellen fremskriver, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2008, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet Side 32 KONTUR 2010
UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted Handelsgymnasium (HHX) Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF) Vejle Varde Fredericia Kolding Esbjerg Vejen Middelfart Søndersø Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Ringe Toftlund Faaborg Oure Svendborg Aabenraa Tønder Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik Marstal Hvor Langt er der til de Tekniske skoler? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted # Vejle # Teknisk skole (EUD) Fredericia Kolding Esbjerg # # # Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. Odense # # Haderslev # nmarks Statistik Svendborg Aabenraa # # Tønder # # Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet august 2010. Datakilde: Rejseplanen KONTUR 2010 Kontur 2010.indb 33 Side 33 03-12-2010 10:19:45
APPENDIKS livsstilsgrupper Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. Livsstil afhænger selvfølgelig af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds. Virksomheden Geomatic har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksempel en kommune og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer. Her er valgt at fokusere på de overordnede grupper. De er beskrevet nærmere nedenunder. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/livsstilstyper. På www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper. Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget. Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler. Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og lystejendomme. Gruppen er beskæftiget bredt men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sports- og fritidaktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre. Side 34 KONTUR 2010
APPENDIKS...livsstilsgrupper fortsat Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke. Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge vel-etablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon. ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2010 Side 35
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven 12 7100 Vejle