Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.

Relaterede dokumenter
Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

NOTAT. Trængselsafgift i Hovedstaden - Miljøundersøgelse

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr Betalingsring i København. Dokumentnr

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Fremtidens Transport VI

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Strategiske valg for ringforbindelserne omkring hovedstaden. Transportens dag, 2. maj 2011 Statuskonference for de strategiske analyser

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre afgift på kørsel på vejnettet(betalingsring m.v.)

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Femern 2018 næste betalingsvej. Henrik Sylvan januar 2010

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

Det vil i den forbindelse være relevant at vurdere de trafikale aspekter af en eventuel etapeopdeling af en østlig ringsvejsforbindelse.

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Vejen til grøn biltrafik

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

Etablering af miljøzoner i Danmark

En grøn reform af bilbeskatningen

Trafikale konsekvenser af ensretning af Frederiksberg Allé

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på

Fremkommelighed og bedre bymiljø

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Styr på trafikken og renere luft

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Arbejdsliste til eget brug

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

NOAH-Trafik Nørrebrogade København N noahtrafik@noah.dk

4. møde. 10. oktober 2012 kl

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

SPØRGSMÅL TIL TRANSPORTMINISTEREN OG TRANSPORTUDVALGET IFM. BETALINGSRINGEN I KØBENHAVN.

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Trafikplan for jernbanen Trafikdage den 26. august 2008

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag,

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

5 spørgsmål/svar til forslag til lov om trafikselskaber

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan

Bløde og hårde virkemidler

Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Kollektiv Trafik Tra Tr f a ik i og Te T knik e udv knik alg udv e alg t e d

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

CO 2 -tiltag her og nu

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

Hillerødmotorvejens forlængelse

Letbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3. By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

Havnetunnel i København?

Transkript:

Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5. december 2011

Formålet med trængselsafgiften Et bedre miljø i hovedstadsområdet Trængselsafgiften skal mindske antallet af biler på vejene i hovedstadsområdet Det vil medføre forbedringer for: Fremkommeligheden på vejene Luftforurening Trafikstøj CO2 Bymiljøet Den kollektive trafik Miljøundersøgelserne afklarer en række af disse forhold nærmere Side 2

Centrale spørgsmål i forbindelse med miljøundersøgelserne Hvilken betydning har ringens placering og linjeføring? Hvilken indflydelse har forskellige takststrukturer? Hvordan skal den videre proces tilrettelægges? Trængselsproblemer på centrale veje i hovedstadsområdet i 2030 med dagens infrastruktur Side 3

Hvilken betydning har ringens placering og linjeføring? Der er overordnet tre forskellige placeringer: Langs Ring 2 og ringbanen, dvs. indeni Københavns Kommune Langs Københavns kommunegrænse Langs indersiden af Motorring 3 Der er undersøgt en række mulige varianter for hver af disse tre udgangspunkter Trafikberegninger af linjeføringerne vil blive offentliggjort i dag Side 4

Ring 2 - Stor reduktion af biltrafik i den indre del af hovedstadsområdet - Gennemskærer Københavns Kommune og skaber omvejskørsel Side 5

Københavns kommunegrænse variant 1: Linjeføring over Amager - Stor reduktion af biltrafik i København og Frederiksberg Kommuner - Amager skæres over Side 6

Københavns kommunegrænse variant 2: Med hele Amager - Stor reduktion af biltrafik i København og Frederiksberg Kommuner - Amager skæres ikke over Side 7

Motorring 3 - Størst fald i biltrafikken i hele hovedstadsområdet, men et mindre fald i de centrale dele af byen - En række omegnskommuner skæres over Side 8

Oversigt over centrale parametre Parametre* Ring 2 Kommunegrænse og Amager Motorring 3 Reduktion af trafikken i hele hovedstadsområdet, pct. -4-7 -8 Reduktion af trafikken i de centrale dele af København, pct. -20-15 -9 Bruttoprovenu i 2016 med takster fra S-SF udspil (mia. kr.) 1,7 1,9 2,1 Nettoprovenu i 2016 (takster fra S-SF udspil) (mia. kr.) 1,3 1,5 1,7 Reduktion af luftforurening (partikler, NOx) i indre by God dækning med kollektiv trafik i dag Ingen gennemskæring af kommuner Begrænsning af omvejskørsel *Der er tale om foreløbige beregninger Side 9

Hvad betyder forskellige takststrukturer? Takststrukturen påvirker trafikken og dermed miljøet Udgangspunktet for de trafikale analyser har været den takststruktur, som S og SF præsenterede under valgkampen Det er i hovedtræk: 25 kr. i myldretiden (kl. 5-9 og 15-18) 15 kr. midt på dagen (kl. 9-15) 10 kr. om aftenen (kl. 18-21) 10 kr. i weekenden i dagtimerne Gratis om natten Herudover en ekstra afgift på lastbiler i myldretiden på 25 kr. Side 10

Hvilken indflydelse har forskellige takststrukturer? Vigtige parametre er: Takststrukturen skal udformes med fokus på at forbedre miljøet og begrænse trængslen Glidende overgange mellem forskellige takster kan forhindre uhensigtsmæssige trafikmønstre omkring skiftetider Undtagelser for betaling kan overvejes, men enhver undtagelse vil betyde større administrationsomkostninger og mindre provenu til investeringer i den kollektive trafik En ændring af taksten eller takststrukturen kan betyde en reduktion af provenuet fra ringen på op mod 500 mio. kr. årligt Side 11

Hvad er den videre proces? I dag påbegyndes offentlighedsfasen Der foretages grundige miljøundersøgelser, der blandt andet belyser ændringer i: Støjemissioner fra vejnettet Luftforurening (herunder NOx og partikler) Klima (CO2) Sundhedsmæssige konsekvenser (kvalitative vurderinger) Miljøredegørelsen sendes i høring i januar 2012 Et lovforslag om trængselsafgiften vil blive sendt i høring i løbet af januar 2012 Regeringen vil fremsætte lovforslaget i foråret 2012 Med en vedtagelse af en lov om trængselsafgiften inden sommerferien 2012, kan ringen være klar i midten af 2014 Side 12