Kursistudgave Når far eller mor er træner Forældre og foreningsledere
2 3 ww.dgi.dk Indhold Udgivet af: DGI håndbold, 2014 Forfattere: Anders Peter Ildenborg Hansen og Anita Bønning Layout og photoshop: Lars Koefoed, EMINENT kommunikationsdesign Foto: Colorbox Varenr.: 65.238 Bestilling: DGI-butikken, /butikken, butikken@dgi.dk Forord 04 1. Velkommen 06 2. Dilemma 07 3. Noget på spil 08 4. Forældre-barn-relation 09 5. Individuel refleksionsopgave 11 6. Dilemmaer 12 7. 12 gode råd fra en erfaren forældretræner 12 8. Vores gode råd 13 9. Evaluering 15
4 5 Forord Målgruppe: Kurset er hovedsaglig skabt til forældre, som er eller skal være trænere for det hold, hvor deres søn eller datter er én i spillerflokken, men kurset er også for ungdomskonsulenter og foreningsledere. Baggrund: Der findes ingen litteratur om, hvad det vil sige, og hvad det indebærer at være forældretræner. Derfor har en gruppe håndboldinteresserede forældretrænere fra DGI Østjylland arbejdet videre med emnet. Det har blandt andet resulteret i dette kursus. Formål: Kurset skal forberede forældre og foreningsledere på at forholde sig til dilemmaer, som man kan møde, når man påtager sig rollen som forældretræner. Kurset varer 3-4 timer.
6 7 Præsentation af kursets indhold Gennem kurset skal der skabes et forum, et refleksivt rum om at være forældretræner. Der er fokus på masser af erfaringsudveksling med input fra en psykolog, en forældretræner og hinanden. Der sluttes af med at opstille gode råd til jer som forældretrænere og til foreningen. Kurset bygger på et samspil mellem to former for viden: psykologi og erfaringsbaseret viden. Til at præsentere den psykologiske viden inddrages en psykolog samt en idrætspsykologs refleksion over emnet. Den erfaringsbaserede viden er til stede hos deltagerne. Som forældre er I en form for eksperter. Hvert barn er unikt, og hver forældre barn-relation er kompleks. Hvem ved mere om sit eget barn end jer forældre? Derfor bygger en stor del af kurset på at anerkende disse erfaringer og på at skabe dialog mellem jer og rum for refleksion. Hvorfor er dette emne så vigtigt? Som forældre er I vigtige grundpiller i foreningslivet. I kan ikke undværes. Foreningskulturen bæres af forældreinvolverede i alle sportsgrene og i børns fritidsinteresser. Med andre ord, foreningerne er afhængige af forældrehjælp. Som forældre kender I alle til at komme til at sige ja til at hjælpe, og pludselig er man blevet en del af en trænerstab. Man har sagt ja uden at have drøftet med nogen, hvilke problemer der kan opstå, når man træner sit barn - uden redskaber eller forholdsregler i forhold til at klare ens eget barn. Man aner ikke, hvilke dilemmaer der kan opstå, og hvordan de skal tackles. Som forældre medbringer I mange gode ting. I kender børn og kammerater og ved, at det er givtigt at kunne tilbringe tid sammen med jeres eget barn og jeres barns venner om en fælles fritidsinteresse. 2. Dilemma Beskriv et dilemma, I gerne vil have belyst Nævn et dilemma du har erfaret, og som du ønsker at få gode råd til /svar på. Noter dit dilemma og evt. andre deltageres dilemmaer: 1. Velkommen Hvilke udfordringer har du mødt i træningen, i kampsituation, i fritiden med holdet m.v.? Har du taget nogle forholdsregler i forholdet til andre forældre, andre trænere osv.? Velkommen og præsentation af undervisere og mål med kurset. Præsentation af deltagerne - forening, hold og holdets niveau.
8 9 3. Noget på spil 4. Forældre-barn-relation Der er noget på spil, når far eller mor er trænerrelationen. Der er mange relationer ud over forældre-barn-relationen. Barnets forhold; til de andre børn til egen forælder til de andre forældre til medtrænerne til alle medlemmer af klubben i kamp, til træning og i omklædningsrummet, i cafeteriet og i resten af den frie tid med holdkammeraterne Forælders forhold til eget barn til de andre børn til de andre forældre til medtrænerne til alle medlemmer af klubben (til sig selv) i kamp, til træning og i omklædningsrummet, i cafeteriet og i resten af den frie tid. Hvilke udfordringer har du mødt i træningen, i kamp-situation, i fritiden med holdet m.v.? Har du gjort dig nogle overvejelser omkring forholdet til andre forældre, andre trænere osv.? i kampen andre trænere i træningen i fritiden med holdet andre trænere På banen Barn I hallen Forældretræneren andre spillere forældrene egen forælder andre spillere foreningen foreningen trænerkolleger eget barn forældrene Følgende er betragtninger set fra barnets perspektiv. Barn/forælder - spiller/træner Også for barnet er det to meget forskellige relationer, der bliver blandet sammen. Barnet er vant til at blive støttet og bakket op af sine forældre og når far er træner kan det pludselig opleve far være på en helt anden måde, hvilket kan gøre barnet utrygt. Forælderen vil presse og måske råbe og kritisere både barnet selv og holdkammeraterne. Når der spilles kamp og et barn ikke spiller for heldigt kan de andre opleve deres forældre stå på sidelinien og bakke op, mens trænerens barn kan opleve at hans eller hendes forælder piller ham eller hende ud af kampen. I spiller/træner-relationen vil spilleren være vant til, at træneren er en autoritet, der bestemmer. Dette kan adskille sig fra det nutidige familiemønster, hvor børnene i højere grad end tidligere bliver inddraget i opdragelse og får medbestemmelse. Det kan være forvirrende for barnet at opleve dette rolleskift. En gren inden for psykologien kaldes for sportspsykologi, og inden for denne gren er der udviklet en model for, hvorledes forældre påvirker deres børns sportsudøvelse. En simplificeret udgave af denne model ser således ud: Forældres værdier og overbevisninger Forældres adfærd over for og sammen med barnet Barnets værdier og overbevisninger Barnets præstationer og adfærd For eksempel kan forældre have værdier omkring, at det er vigtigt at dyrke sport og en opfattelse af, at deres barn har potentiale for at blive en dygtig spiller. Disse værdier og forventninger vil påvirke deres adfærd, i og med at de vil vise barnet at de dyrker sport og de vil foreslå at barnet kommer til at spille håndbold. Dette vil smitte af på barnets værdier og overbevisninger, og det vil igen påvirke adfærden, så barnet vil spille håndbold. Der er noget forskning der indikerer, at hvis forældre har nogle moderate forventninger til barnets sportspræstationer vil det påvirke barnet positivt, således at barnet vil klare sig godt i sport og finde glæde ved det. Men har forældrene nogle overdrevne høje forventninger og et stort fokus på at klare sig godt, vil barnet ikke klare sig særlig godt og vil blive stresset og opleve angst. Det der også er rigtig interessant er, at forskning også tyder på, at det ikke er forældrenes egne oplevelse af deres værdier og forventninger, der har betydning, men det er barnets opfattelse af, hvilken værdi forældrene lægger i det og barnets opfattelse af, hvilke forventninger forældrene har, der påvirker barnets adfærd. Når et barns forældre er træner i klubben, vil det måske give barnet en fornemmelse af, at sporten betyder rigtig meget for barnets forældre. Måske er der for barnet også andre indikatorer herpå, for eksempel at forælderen selv dyrker meget sport og at forælderen i høj grad bakker barnet op i at skulle gå til håndbold. Det kan altså medføre, at barnet ikke bryder sig om at dyrke denne sport og barnet kan føle sig stresset og blive angst måske for ikke at kunne leve op til de forventninger det oplever af forælderen har. Det kan være svært for forælderen at forstå, fordi han ikke synes, at han har for store forventninger og forsøger at vise barnet dette. Men det er vigtigt at huske, at barnet oplever det som det oplever. Så altså kan det at forælderen er træner være medvirkende til at lægge et pres på barnet, som kan blive stresset og angst. I fritiden
10 11 5. Individuel refleksionsopgave Følgende er betragtninger set fra forælderens perspektiv. Forældre-barn / træner-spiller Der er tale om to meget forskellige relationer. Træner/spiller-relationen er kendetegnet ved, at det er træneren der styrer og bestemmer og spillerne skal rette sig herefter. Eksempelvis hvad spillerne skal lave til træningen eller hvem der skal sidde på bænken til kampen. Træneren skal presse spillerne til at yde deres bedste. Selvfølgelig har træneren der træner børn også opmærksomhed på, at den enkelte spiller har en god oplevelse og er okay, men holdets samlede præstation er vigtig og central. Udfyld skemaerne nedenfor individuel. Sammenlign og diskutér herefter jeres udsagn fælles og inddrag spørgsmålene i firkanten. Sæt kryds, hvis du kan sige ja. Forældremotiv Det er vigtigt for mig, at vinde kampene. Det er min opgave, at alle spillere på holdet har det godt. (x) Sæt kryds, hvis du mener, at dit barn ville sige ja. Barnemotiv Jeg vil være landsholdspiller, når jeg bliver stor. Håndbold er sjovest, når vi leger uden konkurrence. (x) Forælder/barn-relationen er kendetegnet ved biologisk tilknytning, ubetinget kærlighed og gensidig afhængighed. Forælderen vil støtte sit barn og til enhver tid ønske det bedste for sit barn. Hvis barnet oplever nederlag eller frustreres, vil vi som forældre også selv føle nederlag og frustration. Og det kan vi ikke bare bestemme os for at lade være med. Denne relation kan altså forstyrre træner/spiller-relationen, fordi forælderens følelser over for sit barn kan hæmme de rationelle beslutninger vedkommende som træner skal kunne træffe. Forælderen kan komme til at handle på nogle ikke så hensigtsmæssige måder over for sit barn. Måske presser forælderen sit eget barn i håb om at barnet så bedre kan klare sig eller forælderen beskytter sit barn for at få nederlag eksempelvis ved at lade det sidde på bænken til kampen. Jeg er træner for at lære mit barns venner og deres forældre at kende. Det er vigtigt, at mit eget barn får succes. Nogle gange orker jeg ikke at skulle tage træningen. Det er vigtigt, at mit barn scorer i kampene. Jeg har selv haft gode oplevelser med håndboldspillet, og dem vil jeg gerne give videre. Jeg har taget trænerposten for at sikre, at mit eget barn bliver bedre. Det er vigtigt for mig, at vinde hver eneste gang. Nogle gang vil jeg hellere lege med en ven end skulle til håndboldtræning. Jeg spiller kun håndbold, jeg min gode ven/veninde også spiller. Jeg spiller håndbold, fordi jeg vil være bedre til håndbold. Der er sjovest, når vi spiller kamp - lige meget om vi vinder eller taber. Jeg spiller kun håndbold, fordi min far/mor er træner. Det er afgørende, at mit barn lærer, at være en del af en gruppe. Jeg synes, det er dejligt, at have min far/mor som træner. Det er vigtigt for mig, at alle spillere udvikler sig. Hvis jeg har lavet mange mål i kampen, er det lige meget om vi taber. Jeg er træner fordi mit barns hold manglede en træner. Jeg træner, fordi jeg kan lære børnene, det de skal. Hvordan harmonerer dine motiver med barnets motiver? Hvilke tanker sætter denne opgave i gang hos dig? Hvordan vil du sikre, at dit barn trives med håndbold om 3 år?
12 13 6. Dilemmaer 8. Vores gode råd Opgave: Alle deltagere beskriver oplevelser eller dilemmaer, som I har oplevet i træningsarbejdet. Det kan også være forholdsregler, der er taget. Oplevelsen skrives på grøn, gul eller rød post-it afhængig af, om den er positiv, neutral eller negativ. Oplevelsen sættes op på relationsmodellen/tavlen med forælder/træneren i centrum. Opgave: Plenum hvad har vi fundet ud af i dag? Der opstilles i fællesskab gode råd, som man kan give forældretræneren i forhold til eget barn og i forhold til klubben. Der kan også være gode råd til foreningen, ungdomsudvalget, andre forældre. Gode råd angående barn/spiller: 7. 12 gode råd fra en erfaren forældretræner 1. Husk at rose og rise dit barn på lige fod med de andre. 2. Undgå at drøfte de andre spillere med dit barn. 3. Diskuter kun dit barns indsats i kampen, hvis barnet henvender sig. 4. Lad ikke dit barn give beskeder til de andre børn. 5. Hold afstand til spillerne ved stævner eller hyggesnak i cafeteriet, så dit eget barn kan få et frirum og have sine venner for sig selv. Det er deres fritid. 6. Nyd at have en fælles fritidsinteresse med dit barn. 7. Tag ikke konflikter før, under eller umiddelbart efter træningen. 8. Lav aftaler med dit barn om opførsel til træningen. 9. Aftal med dine medtrænere om, at de skal prikke dig på skulderen, hvis de observerer noget problematisk i forhold til forældertræner/barn. 10. Sørg for at have gode relationer, kommunikation med hele spillertruppen. 11. Lad din medtræner trøste barnet, når det har slået sig på banen. Gode råd til klubberne: Og råd nummer 12: 12. Husk at hvert barn-forælder-forhold er unikt, så lav dine egne gode råd for dig og dit barn. Kilde: Anita Bønning, Skovbakken IK
14 15 Gode råd til de andre forældre: 9. Evaluering Individuelt skal du gøre dig overvejelser om: Hvad du tager med dig fra kurset? Hvor du ser den største forskel mht. din tilgang til træning og på din trænerperson fra før kurset til nu efter kurset?
Vingsted Skovvej 1 7182 Bredsten Tlf. 79 40 40 40 info@dgi.dk