Kultur- og Fritidsudvalget

Relaterede dokumenter
Punkt 2 Ansøgning om driftstilskud i 2015 fra Ballerup Kunstforening

Kunstrådet

Punkt 2 Præsentation af ny skoleleder på Egebjergskolen

Punkt 2 Sammenlægning af afdelinger i Klub Skovlunde

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Punkt 1 Valg af formand - borgmesteren leder valget

Kunstrådet

Kunstrådet

Fjerde og sidste opfølgning på Aftale om budget 2018 for Kultur- og Fritidsudvalget

Kunstrådet

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Punkt 1 Valg af formand - Per Mortensen leder valget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Eliteidrætsrådet Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Beslutning. Published on Ballerup.dk (

Kultur- og Fritidsudvalget

Børne- og Skoleudvalget

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Kultur- og Fritidsudvalgets ansvarsområde

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 22. august 2007

Resumé Ballerup Kommune har i samarbejde med Edge City Netværk udarbejdet et projektforslag til et internationalt internetbaseret multimedieprojekt.

Udmøntning af Aftale om budget 2016

Kultur- og Fritidsudvalget Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Published on (

Kultur- og Fritidsudvalget Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Published on (

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET

Kunstrådet

Møde i Folkeoplysningsudvalget. tirsdag den 19. august 2003, Kl i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1.

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Åben dagsorden. Punkt 1 Besøg i East Kilbride Badet. Indhold. Bilag. Indstilling

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 17. juni 2009

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Børne- og Ungdomsudvalget

2... Baldur søger om tilskud og underskudsgaranti til forårskoncert Tilskud til folkeoplysende aktiviteter for borgere med særlige behov.

Udmøntning af den nye integrationspulje

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE Meddelelser...

Proces omkring implementering af ny skolereform

Økonomiudvalget

Eliteidrætsrådet Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Beslutning. Published on Ballerup.dk (

åbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 16. februar 2011 kl. 17:00 i Løgstør 214

Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet.

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 21. maj 2008

Folkeoplysningsudvalget REFERAT

Eliteidrætsrådet Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Published on Ballerup.dk (

1. Meddelelser. Møde i Folkeoplysningsudvalget. den , kl. 17:00. i udv. 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE Meddelelser2

Seniorrådet Åben dagsorden. Punkt 1 Godkendelse af dagsorden. Beslutningen træffes af. Indstilling. Beslutning

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015

MØDE I: Tårnby Musikskoles bestyrelse DATO: MØDESTED: Kulturzonen KLOKKEN: EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 27. oktober 2011

Kultur- og Fritidsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget

Resume Ballerup Kommune vedtog i 1995 en ungdomspolitik. Der foreligger nu en revideret udgave, som har været sendt til høring.

Referat fra Folkeoplysningsudvalgets møde torsdag den 11. juni 2015, kl Kultur og Fritids mødelokale

Børne- og Skoleudvalget

Klubberne er oprettet og drives efter reglerne i dagtilbudslovgivningen.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Økonomiudvalget

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre

Seniorrådet

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

2. Indsigelse mod Gymnastiksalsfordelingen fra Skovlunde Håndbold & Gymnastik *

Kultur- og Fritidsudvalget Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Published on Ballerup.dk (

Kultur- og Fritidsudvalget

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret 2018:

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Kultur- og Fritidsudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGETT. den i Borgmesterens Mødelokale

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

åbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 27. oktober 2011 kl. 17:00 i Løgstør 214

Folkeoplysningsudvalget

Møde 7. december 2011 kl. 15:00 i mødelokale 3

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 24. januar Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev

TÅRNBY KOMMUNE. Referat. fra Kultur- og Fritidsudvalget

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret 2017:

Folkeoplysningsudvalget

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 13. juni 2007

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Børne- og Kulturudvalget

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kultur- og Fritidsudvalget

Udvalg for byudvikling og bolig Orientering: Status på Furesø Kommunes samlede sygefravær efter 1. halvår 2018 Sagsnr.

Naturkvalitetsudvalget

Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Politikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken.

Transkript:

Published on Ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > Kultur- og Fritidsudvalget - 09-02-2016 Kultur- og Fritidsudvalget - 09-02-2016 09.02.2016 kl. 13:00 Mødecenter C, Lokale 29 på Ballerup Rådhus Deltagere Tom Schiermer Nielsen (A) - Deltog Bjarne Rasmussen (A) - Deltog Deltog ikke under punkterne 12-13 Dennis Herman Nygaard Sørensen (A) - Deltog Michael Krautwald-Rasmussen (A) - Deltog Mikael Wandel (V) - Deltog Sussie Henriette Wandel (V) - Deltog Anne Vang Rasmussen (direktør) - Deltog Ulla Blom Kristensen (centerchef for Skoler Institutioner og Kultur) - Deltog Jens Overgaard (kulturchef) - Deltog AFBUD/FRAVÆRENDE Birgitte Dahl (O) - Afbud Åben dagsorden Punkt 1 Meddelelser 1. Referat af brugerrådsmøde i Østerhøjhallen den 12. januar 2016. 1 bilag 2. Status på Kulturaftale 2016-2019. 1 bilag 3. Invitation til Kultur- og Fritidsudvalget om at udpege medlemmer til at være meddommer i projekt LAB. 1 bilag

4. Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske Topmøde den 14. og 15. april 2016 i Horsens. 1 bilag Beslutning Taget til efterretning Punkt 2 Status på social kapital 2015 Tidligere behandling Økonomiudvalget den 15. december 2015 Punkt 6 Indhold Sammendrag Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om måling af social kapital for 2015 inden for udvalgets område. Overordnet set er den sociale kapital steget fra 2,8 til 2,9 på en skala fra 0-4. Hoved- MED har i oktober 2015 besluttet at nedlægge projekt- og styregruppe, hvormed arbejdet med social kapital overgår til drift. Baggrund Den årlige social kapital måling er organisationens egen måling på samarbejde, det psykiske arbejdsmiljø, trivsel, ledelseskvalitet og kvalitet i kerneopgaven. Kultur- og Fritidsudvalget får en kort oversigt over, hvordan det står til med social kapital på arbejdspladser inden for udvalgets område. Sagsfremstilling Ballerup Kommunes anden måling af social kapital blev gennemført i september måned 2015, og resultatet er efterfølgende fremsendt til alle ledere. Opfølgningsprocessen på målingen er i gang lokalt såvel som centralt. Da det er anden måling, følges udvikling og tendenser overordnet, på det enkelte sektorområde og på den enkelte arbejdsplads.

Vurderingen af den sociale kapital tager udgangspunkt i følgende: Lav social kapital: Under 55 point (2,2 point eller derunder på skala 0-4) Middel social kapital: 56-74 (2,3 2,9 point) Høj social kapital: Over 75 point (3 point eller derover). Status 2015: 80 pct. har svaret på målingen. Dette er en stigning fra 2014, hvor 70 pct. svarede. Den højere svarprocent er tilfredsstillende, da alle medarbejdere har et ansvar for at bidrage til arbejdsmiljøet jævnfør lov om arbejdsmiljø. Målet er, at 85 pct. deltager. Det sikrer, at målingerne er så valide som overhovedet muligt, og en høj svarprocent understøtter desuden det efterfølgende arbejde med arbejdspladsens sociale kapital. Overordnet set forekommer der en lille forbedring af Ballerup Kommunes sociale kapital. Således er det samlede gennemsnit på de 16 spørgsmål steget fra 2,8 til 2,9 point (fra 70 til 73 point på 0-100 skala). Man skal dog tage disse meget overordnede tal med forbehold. Det skyldes, at "social kapital er en egenskab ved den enkelte arbejdsplads". Derfor er det udviklingen på den enkelte arbejdsplads, der er allervigtigst i forhold til at arbejde med kvaliteten af kerneopgaven. Der er to arbejdspladser i Ballerup Kommune, der ved målingen i 2015 har lav social kapital (i 2014 var det fire arbejdspladser). Det er besluttet, at alle arbejdspladser, der samlet set har lav social kapital, skal have ekstern hjælp til arbejdet med at styrke den sociale kapital. Således tilsiger forskningen, at arbejdspladser med lav social kapital sjældent selv formår at hæve den sociale kapital. Derudover er der nogle arbejdspladser, hvor flere af svarene på de enkelte spørgsmål ligger på 2,2 eller derunder, men hvor de samlet set ligger over 2,2. Hvorvidt og hvordan der iværksættes bistand til at arbejde med den sociale kapital afgøres i dialog mellem centerledelsen og Center for HR og Organisationsudvikling. Heri indgår - ud over scoren i social kapital målingen - også en vurdering af fx arbejdspladsens sygefravær og antallet af henvendelser om psykologhjælp/stresscoaching mv. Denne dialog har ført til aftaler om, at der iværksættes godt 20 indsatser på arbejdspladsniveau. Det er vigtigt at pointere, at mange arbejdspladser har høj social kapital eller har forbedret den sociale kapital i større eller mindre grad. For at sikre læring fra disse arbejdspladser arbejdes på at få formidlet eksempler på arbejdspladser med høj social kapital eller arbejdspladser, der markant har højnet den sociale kapital. Formidlingen er påbegyndt i forbindelse med MED-konferencen op til målingen i september 2015 og i personalebladet "Aben". Selve optakten til målingen viste, at rigtigt mange arbejdspladser har fået arbejdet med social kapital implementeret. Således havde langt færre end i 2014 behov for at deltage i workshops

om, hvad social kapital arbejdet handler om, ligesom Sekretariat for Udvikling og Kommunikation har haft forholdsvis få spørgsmål til arbejdet med social kapital før, under og efter målingen. På Hoved-MED's møde i oktober 2015 blev det bl.a. derfor besluttet at nedlægge projekt- og styregruppe og overføre projektet til drift. Hoved-MED vil stadig være ansvarlig for indsatsen og følge op på fremdriften i arbejdet med social kapital. Økonomiudvalget har som kommunens personaleudvalg i december 2015 fået forelagt den samlede måling og målinger på sektorniveau. Målinger på arbejdspladsniveau anvendes internt i organisationen som arbejdsredskab. Fagudvalgene får nu adgang til at se sammenlignende værdier fra social kapital målinger inden for udvalgets område. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 7 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for HR og Organisationsudvikling indstiller, at 1. Orienteringen om status på social kapital inden for udvalgets område tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 3 Lokal implementering af visionen "Klub for alle" Indhold Sammendrag Der orienteres om den lokale implementering af visionen "Klub for alle". Baggrund Kultur- og Fritidsudvalget har i april 2015 godkendt visionen "Klub for alle". I forlængelse af visionen har klubberne arbejdet med den lokale implementering af visionens mål.

Sagsfremstilling Klubberne har af Center for Skoler, Institutioner og Kultur fået til opgave at beskrive deres fremtidige arbejde med at sikre, at visionens målsætninger indenfor følgende områder beskrives: Ledelse og medarbejdere arbejder visionært og nyskabende Læring udvikling og trivsel i fællesskaber Et fleksibelt og udviklingsorienteret klubområde. De fire vedlagte bilag beskriver de fire klubbers arbejde. Center for Skoler, Institutioner og Kultur følger det fremtidige arbejde med den lokale implementering.rbejder visionært og nyskabende Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 4 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. Orienteringen om lokale implementeringer af visionen "Klub for alle" tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning med denne bemærkning: Kultur- og Fritidsudvalget udtrykker ros for arbejdet. Punkt 4 Lokal evaluering af folkeskolereformen Indhold

Sammendrag Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2016 besluttet, at der skal gennemføres en lokal evaluering af implementeringen af folkeskolereformen. Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget forelægges en beskrivelse af opgaven til godkendelse. Baggrund Som en del af budgetbeslutningen blev det besluttet at lave en lokal evaluering af implementeringen af folkeskolereformen med særligt fokus på brugen af understøttende undervisning, lektiecaféer og samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Nationalt har forligskredsen omkring folkeskolereformen ønsket at følge reformen tæt, og de besluttede derfor i sin tid et samlet, systematisk og flerårigt evaluerings- og forskningsprogram med et budget på et tocifret millionbeløb. De første fire evalueringsrapporter, udarbejdet af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), med data indsamlet i foråret 2015, blev offentliggjort af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i november 2015. Pointer herfra vil blive medtænkt i evalueringen. Sagsfremstilling Der undersøges delelementer i den sammenhængende skoledag: Brugen af den understøttende undervisning (fx hvor meget, hvornår) Lektiecafé (fx hvor meget, hvornår, hvem har timerne) Samarbejdet mellem lærere og pædagoger (fx hvor meget, hvem har timer, hvornår ligger de, strukturelle vilkår for samarbejde) I hvilken grad lykkes det at skabe en sammenhængende skoledag for børn? Center for Skoler, Institutioner og Kultur gennemfører en spørgeskemaundersøgelse blandt distriktsskoleledere, pædagogiske ledere i skolen, BFO-ledere, pædagogiske ledere i BFO, klubledere, klubpædagoger, BFO-pædagoger og lærere. Undersøgelsen skal munde ud i anbefalinger i forhold til videreudvikling af rammerne for folkeskolen. Børne- og Skoleudvalget behandlede sagen den 2. februar 2016 og besluttede at godkende

indstillingen med følgende bemærkninger: Elever og forældre inddrages og åben skole bliver også et element i undersøgelsen. Anbefalingerne forlægges Børne- og Skoleudvalget den 31. maj 2016 og Kultur- og Fritidsudvalget den 7. juni 2016. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 0 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. Indholdet i undersøgelsen, metoden samt tidsplanen godkendes. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 5 Ansøgning om driftstilskud 2016 fra Ballerup Kunstforening Indhold Sammendrag Ballerup Kunstforening søger om et driftstilskud på 22.000 kr. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes. Baggrund

Ballerup Kunstforening modtager et årligt tilskud til dækning af foreningens drift. Der ydes dog ikke tilskud til dækning af udgifter til kunstindkøb samt betaling af nøglelokaleafgift. Der kan ydes tilskud til kulturelle formål i henhold til kommunalfuldmagten. Sagsfremstilling Ballerup Kunstforening har fremsendt ansøgning om et driftstilskud på 22.000 kr. til dækning af foreningens udgifter i 2016. Foreningen afholder årligt seks udstillinger med skiftende kunstnere samt hvert andet år i ulige år en større udstilling for amatørkunstnere. I 2015 blev der som noget nyt afholdt et kunstkræmmermarked med over 100 værker. Kunstkræmmermakedet var en succes og vil også blive afholdt fremover. Endelig afholder foreningen julemarked, som foreningen anslår har et besøgstal på 500-600 personer. Der er fri éntre til udstillinger og markeder. Derudover afholdes der arrangementer for foreningens medlemmer. Disse finansieres med deltagerbetaling. Foreningen gik ud af 2015 med et driftsunderskud på ca. 5.000 kr. og en egenkapital på under 2.000 kr. Foreningen budgetterer med udgifter på 69.000 kr. i 2016. Når der fratrækkes udgifter til køb af kunst til medlemmerne, medlemsarrangementer samt nøglelokaleafgift resterer der ca. 22.000 kr., som foreningen søger dækket ved denne ansøgning. Den overvejende del af foreningens 196 medlemmer er bosiddende i Ballerup Kommune. De betaler hver mellem 170-230 kr. årligt i kontingent. Økonomiske konsekvenser og finansiering Driftstilskud til kulturelle foreninger finansieres af kulturtilskudskontoen. Der resterer 302.964 kr. på kulturtilskudskontoen til fordeling efter ansøgning i 2016 forud for dette møde.

1 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. Der ydes et driftstilskud på 22.000 kr. til Ballerup Kunstforening. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 6 Ansøgning om foreningsgodkendelse fra DSU Ballerup Indhold Sammendrag DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Ballerup afdeling søger om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes. Baggrund I henhold til folkeoplysningslovens 14, stk. 2 rummer det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde idræt, samt idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Folkeoplysningsbekendtgørelsen 1 indeholder krav om, hvilke oplysninger en foreningsvedtægt skal indeholde. Center for Skoler, Institutioner og Kultur har gennemgået vedtægterne for DSU Ballerup. Vedtægterne overholder formalia.

Sagsfremstilling DSU Ballerup er en selvstændig afdeling under DSU Landsforbund. Foreningens formål er at tilbyde almennyttigt, idébetonet foreningsarbejde for medlemmerne. Afdelingen blev stiftet den 23. april 2015. Foreningen har 56 medlemmer, hvoraf de 43 er bosiddende i Ballerup Kommune. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 3 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. DSU Ballerup godkendes som frivillig folkeoplysende forening. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 7 Ansøgning om underskudsgaranti fra VoiceZone Indhold Sammendrag VoiceZone søger om en underskudsgaranti på 25.000 kr. til afholdelse af 10-års jubilæumskoncert i november 2016. Det indstilles, at der ydes en underskudsgaranti på 20.000 kr.

Baggrund Aftenskolen VoiceZone ønsker at markere 10-året for deres etablering med en koncert i Baltoppen LIVE i november 2016. Der ydes tilskud til kulturelle arrangementer med hjemmel i kommunalfuldmagten. Sagsfremstilling VoiceZone er et rytmisk amatørkor, der blev stiftet i 2006 og godkendt som aftenskole (folkeoplysende voksenundervisning) i Ballerup Kommune. Koret ønsker at markere 10-året med en koncert i Baltoppen LIVE. Det bliver en dobbeltkoncert med vokalgruppen Basix, der turnerer i hele verden og også tidligere har optrådt i Baltoppen LIVE. Ved koncerten optræder VoiceZone og Basix hver for sig, men indøver på en workshop forinden nogle fælles numre til koncerten. Der budgetteres med udgifter for 51.000 kr. hvoraf 25.000 kr. søges dækket ved denne ansøgning. Der er budgetteret med 120 publikummer til en entrépris af 160 kr. Foreningens egenkapital er pr. 31. december 2015 30.994 kr. Center for Skoler, Institutioner og Kultur bemærker, at underskudsgarantier til koncerter normalt ydes i størrelsesorden 10.000-20.000 kr. Der ydes normalt ikke særlige tilskud til jubilæer, der ikke er deleligt med 25. Økonomiske konsekvenser og finansiering Tilskud til kulturelle arrangementer, herunder underskudsgarantier, finansieres af kulturtilskudskontoen. Kontoen har et budget på 377.964 kr. i 2016. Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere truffet beslutning om fordelingen af den del af midlerne. Der resterer 302.964 kr. på kulturtilskudskontoen til fordeling efter ansøgning i 2016. 2 bilag

Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. Der ydes en underskudsgaranti på 20.000 kr. til 10 års jubilæumskoncert for VoiceZone. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 8 Ansøgning om underskudsgaranti fra Big Blue Band Indhold Sammendrag Ballerup Big Blue Band søger om en underskudsgaranti på 13.000 kr. til koncert den 17. april 2016 i Baltoppen LIVE. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes. Baggrund Big Blue Band afholder årligt en koncert i Baltoppen LIVE. Siden 2013 har Kultur- og Fritidsudvalget bevilget underskudsgaranti til koncerten. Kulturtilskud, herunder underskudsgarantier, bevilges med hjemmel i kommunalfuldmagten. Sagsfremstilling Søndag den 17. april 2016 afholder Big Blue Band koncert i Baltoppen LIVE. Arrangementet har navnet "Swingtime med overraskelser". Foreningen optræder med gæstesolister i form af sangere, stepdanser og jazzsaxofonist. Der forventes 225 tilskuere, der hver opkræves 120 kr. i éntre. Selv med de budgetterede entréindtægter forventes et underskud på godt 13.000

kr. Foreningens regnskab for 2015 fremsendes efter godkendelse på generalforsamlingen i februar 2016. Foreningens kasserer har oplyst, at foreningen har en egenkapital på 63.000.00 kr. Økonomiske konsekvenser og finansiering Kulturtilskud, herunder underskudsgarantier, finansieres af kulturtilskudskontoen. Der resterer 302.964 kr. på kulturtilskudskontoen for budget 2016 forud for dette møde. 1 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. Der bevilges en underskudsgaranti på 13.000 kr. til Big Blue Bands Swingtime koncert 2016. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 9 Ansøgning om underskudsgaranti til forårskoncert fra Baldur Indhold Sammendrag Baldur, Ballerup Brass Band søger en underskudsgaranti på 12.500 kr. til deres årlige forårskoncert. Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til, om ansøgningen skal

imødekommes. Baggrund Baldur afholder hvert år en forårskoncert i Baltoppen LIVE. Kultur- og Fritidsudvalget har gennem en årrække ydet underskudsgaranti til bandets forårskoncerter. Tilskud til kulturelle arrangementer, herunder underskudsgarantier, ydes med hjemmel i kommunalfuldmagten. Sagsfremstilling Søndag den 13. marts 2016 afholder Baldur forårskoncert i Baltoppen LIVE. Bandet har en sanger og en instrumentalist som gæstesolister. Der forventes 180 tilskuere, der hver opkræves 100 kr. i entré. Selv med de budgetterede entréindtægter forventes et underskud på 12.500 kr. Foreningens regnskab for 2015 viser et underskud på 2.500 kr. og en egenkapital på 98.000 kr. Økonomiske konsekvenser og finansiering Kulturtilskud, herunder underskudsgarantier, finansieres af kulturtilskudskontoen. Der resterer 302.964 kr. på kulturtilskudskontoen for 2016 forud for dette møde. 1 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. Der træffes beslutning om, hvorvidt der skal ydes en underskudsgaranti til Baldurs forårskoncert 2016.

Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget kan ikke, med baggrund i egenkapitalens størrelse, imødekomme ansøgningen. Punkt 10 Den fremtidige administration af kunstområdet Tidligere behandling Kultur- og Fritidsudvalget den 12. januar 2016 Punkt 1.3 Indhold Sammendrag Kultur- og Fritidsudvalget skal have en første drøftelse af, hvordan kunstområdet administreres fremover. Baggrund I forbindelse med den politiske aftale 2016 blev det, som en del af kommunens samlede besparelse, besluttet at nedlægge Kunstrådet, herunder det formaliserede samarbejde med kommunens kunstneriske konsulent. Besparelsen på Kunstrådets område er på 400.000 kr. årligt. Sagsfremstilling Efter nedlæggelse af Ballerup Kommunes Kunstråd, og efter ophør af samarbejdet med den kunstneriske konsulent, skal Kultur- og Fritidsudvalget drøfte fremtidig løsning af følgende opgaver: Definition af kunstområdet Kunstbudgetter Kunstnerisk bistand/ressourcer Administration af børnekunstområdet Administration af 2 pct.-reglen Igangværende projekt. Definition af kunstområdet Det tidligere kunstråds virke lå primært inden for billedkunst og arkitektur, men rådet arbejdede ligeledes med "kunstneriske nedslag" i forbindelse med aktuelle udviklingstiltag i bybilledet/af infrastruktur (eksempelvis bymidteprojekterne i Skovlunde og Ballerup, herunder Kontoret for Kunst i Byen) og arbejdet med at skabe forbindelser mellem landskaber og

mulighed for fritidsudfoldelse (eksempelvis Harrestrup Ådal). Ofte i tæt dialog med borgere. Kunstbudgetter Der er i driftsbudgettet følgende puljer til kunst: 330.000 kr. til kunstfaglig bistand, køb af kunst m.m. 100.000 kr. er reserveret til børnekunstprojekter 100.000 kr. er afsat til renovering af kunstværker (renoveringsarbejderne varetages af Center for Ejendomme) 35.000 kr. er en pulje, der administreres af Kultur og Fritid under Center for Skoler, Institutioner og Kultur. 25.000 kr. anvendes til årets kunstner og 10.000 kr. anvendes til tilskud til Ballerup Rådhus Kunstforening "2750". Kunstnerisk bistand/ressourcer Inden for kunst og kultur er "armslængdeprincippet" et ideal. Inden for Center for Skoler, Institutioner og Kulturs område arbejder en række medarbejdere med kunst og kultur. Ligeledes er der på byplanområdet i Center for By, Erhverv og Miljø ansat en række medarbejdere, der kan bidrage til opgavevaretagelsen. Det er Center for Skoler, Institutioner og Kulturs vurdering, at disse personer kan løfte en række af de fremtidige opgaver. Det er dog også Center for Skoler, Institutioner og Kulturs vurdering, at der vil være behov for at få faglig bistand/rådgivning udefra. Det er Center for Skoler, Institutioner og Kulturs anbefaling, at der skabes en klar og formaliseret ramme for, hvordan Ballerup Kommune bedst sikrer en både kvalitativ og gennemsigtig behandling af alle kommunens kunsttiltag, for at kunsten fortsat får mulighed for at spille en vigtig rolle i kommunen. Det er Center for Skoler, Institutioner og Kulturs anbefaling, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter, til hvilke opgaver der fremover skal indhentes kunstfaglig bistand, og i hvilket omfang det er muligt, at der er personer, som kan arbejde opsøgende "i marken" med kunst. Herunder hvordan arbejdet med midlertidige kunstgreb (eksempelvis Kontoret for Kunst i Byen) og de varige kunstgreb forankres. Administration af børnekunstområdet I budgettet er der afsat 100.000 kr. til børnekunst. Ifølge nugældende regler støttes projekter, hvor professionelle kunstnere, inden for alle kunstarter, arrangerer workshops m.m. med børn og unge på skoler, institutioner m.v.

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte, om de eksisterende retningslinjer for ansøgninger til Børnepuljen skal revideres. Endvidere skal det drøftes, om det kunne være relevant, at administration af ansøgningerne til børnepuljen lå under lederen af Billedskolen og Børnekunstcenteret, organiseret under Ballerup Musik- og Kulturskole. Administration af 2 pct.-reglen Ballerup Kommune vedtog i 1988 reglen om, at der ved kommunalt nybyggeri, større renoveringer og grundsalg til boligområder, afsættes 2 pct. af byggesummen eller salgssummen til kunst. Kunstrådet har haft indstillingsretten på dette område. Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte rådgivningen i forbindelse med disse 2 pct.-sager fremover. Igangværende projekt Der er pt. et forslag om at yde en ekstrabevilling til skiftende kunstprojekter til Buepladsen i Egebjerg i Ballerup. Dette projekt behandles som selvstændigt punkt på nærværende møde. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 1 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. Der foretages en første drøftelse af den fremtidige administration af kunstområdet. Beslutning Indstillingen godkendt

Punkt 11 Ekstrabevilling til kunstprojekt til Buepladsen i Egebjerg i Ballerup Tidligere behandling Kunstrådet den 26. februar 2015 Punkt 3 Indhold Sammendrag Center for Skoler, Institutioner og Kultur foreslår at forlænge samarbejdet med Billedhuggerskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København om vekslende kunstprojekter lavet specifikt til Buepladsen i Egebjerg. Baggrund Efter at skulpturen Sejren fra Villetaneuse blev leveret tilbage til Louisiana, var Buepladsen uden kunst. Derfor blev der nedsat en beboerkunstgruppe på Egebjerggård med henblik på at finde frem til, hvordan pladsen skulle bruges og tage sig ud fremover. Beboerne ønskede, at der fortsat skulle være kunst på pladsen. På baggrund af et beboerforslag har studerende ved kunstakademiets billedhuggerskole i København siden 2014, som en del af deres uddannelse, udført midlertidige værker til Buepladsen i Egebjerg. Siden september 2014 har der således været fire forskellige "udstillinger" - kunstneriske bearbejdninger af Buepladsen og dens omgivelser, der hver især har varet to-tre måneder. Projekterne har haft stor lokal opbakning, ikke mindst fra Fællesvirket. Sagsfremstilling Efter aftale med Fællesvirket forhandles der med billedhuggerskolen om at fortsætte processen et år mere. Beboerne har udtrykt ønske om, at pladsen bliver mere grøn, og derfor foreslås det at udvide samarbejdet til også at inddrage landskabsarkitektstuderende fra KU Life. Tanken er at afprøve, hvordan billedkunst og grønne elementer kan kombineres på pladsen. Til dækning af materialeudgifter i forbindelse med dette projekt søges om 75.000 kr. til tre skiftende udstillinger i 2016. Økonomiske konsekvenser og finansiering Der er tidligere bevilget et samlet tilskud på 115.000 kr. til Buepladsen i Egebjerg.

Det foreslås nu, at der bevilges yderligere 75.000 kr. til tre skiftende udstillinger fra kunstbudgettet i 2016. Der resterer 330.000 kr. på kunstbudgettet. På Børnekunstbudgettet resterer 100.000 kr. 0 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. Der bevilges 75.000 kr. til tre skiftende udstillinger på Buepladsen i Egebjerg i Ballerup. 2. Indsatsen er forankret i Center for Skoler, Institutioner og Kultur Beslutning Indstillingen godkendt med denne bemærkning: Der ønskes efter de tre udstillinger en varig løsning/installation. Kultur- og Fritidsudvalget ønsker endvidere, at Fællesvirket sørger for, at de tre udstillinger synliggøres/omtales i og på forskellige medier. Punkt 12 Evaluering af "Musikskolen i folkeskolen" Indhold Sammendrag Der foreligger nu en evaluering af projektet "Musikskolen i folkeskolen" for sæson 2014/15 foretaget af Ballerup Musik- og Kulturskole.

Baggrund Folkeskolereformens krav om tilbud om musikundervisning i folkeskolen ved musikskolen. Til dette arbejde er der i Ballerup Kommune afsat to årsværk frem til skoleåret 2016/17. Sagsfremstilling Sæson 2014/15 var det første år, det gensidigt forpligtende samarbejde mellem folkeskolerne og Ballerup Musik- og Kulturskole blev realiseret som en konsekvens af folkeskolereformen. Bidragskatalog For at kunne levere et kvalitativt og indholdsmæssigt højt, og et for folkeskolerne meningsfuldt, musikbidrag, gennemførte musik- og kulturskolen, inden igangsættelsen af samarbejdet, en undersøgelse blandt folkeskolelederne for at afdække deres forventninger til samarbejdet. Med baggrund i resultaterne fra denne undersøgelse udarbejdede musikskolelærerne i musikog kulturskolen på en række temadage et katalog indeholdende 16 projekter, som folkeskolerne kunne byde ind på. Et katalog, som lederne i folkeskolerne var begejstrede for i en for folkeskolen travl og kompleks periode. Evaluering Der har været foretaget en evaluering blandt musikskolelærerne og folkeskolelærerne. 11 af de 16 projekter blev efterspurgt og gennemført - nogle på flere skoler. Evalueringerne afspejler, at musik- og kulturskolens bidrag har ramt folkeskolernes behov og ønsker rigtigt. Stort set alle tilbagemeldinger er positive. I lyset af at det er første år samarbejdet har eksisteret, og musik- og kulturskolen har været en del af implementeringen af en kompleks skolereform, er det musik- og kulturskolens vurdering, at samarbejdet har fungeret tilfredsstillende, omend musikskolelærerne er blevet mødt forskelligt, og der har været usikkerhed om, hvad der kunne forventes af de folkeskolelærere, der blev samarbejdet med. Dette er taget op med folkeskolelederne efterfølgende og står nu mere klart, idet der i folkeskolereformen er indtænkt forberedelse og dermed også afsat tid til koordinering med musikskolelærerne. Det er Ballerup Musik- og Kulturskoles vurdering, at der blandt skolelederne bør være opmærksomhed omkring bidragskataloget og formidlen af dette ud til folkeskolelærerne. Dette

vil styrke muligheden for at kvalificere og målrette kataloget endnu mere, så musiklæringen, - dannelsen og -oplevelsen for eleverne højnes. Skoleåret 2015/16 For skolerådet 2015/16 er der ligeledes udarbejdet et katalog over bidrag, som de enkelte folkeskoler har kunne byde ind på. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 3 bilag Beslutningen træffes af Kultur- og Fritidsudvalget Indstilling Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 1. Evalueringen af "Musikskolen i folkeskolen" tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 13 Tidsplan for renovering af East Kilbride Badet Tidligere behandling Kommunalbestyrelsen den 21. december 2015 Punkt 27 Indhold Sammendrag I forbindelse med politisk godkendelse af planen for bygningsvedligeholdelse i 2016, blev der

afsat midler til at gennemføre renovering af henholdsvis vandbehandlingsanlægget og taget på East Kilbride Badet. Den fysiske gennemførelse af renoveringsarbejderne på East Kilbride Badet foreslås udskudt til gennemførelse i 2017, med henblik på at give brugerne bedre mulighed for at planlægge anvendelse af alternative svømmehaller i perioden, hvor renoveringsarbejderne pågår. Baggrund Der er i den politiske budgetaftale for 2016 afsat 16 mio. kr. til renovering af East Kilbride Badet. Midlerne skal sikre, at badet lever op til nye standarder for vandrensning, der indføres fra 2017 samt forbedre indeklimaet i hallen. Sagsfremstilling Planlægningen af renoveringsarbejderne på East Kilbride Badet er opstartet, og i denne forbindelse er der udarbejdet en grov hovedtidsplan for det samlede projekt. I planlægningen indgår naturligt, at badets brugere og personale inddrages. Det vil ske gennem et byggeudvalg samt gennem punktvise fællesmøder. En præcis plan for dette vil komme lidt længere henne i forløbet. Medio februar 2016 forventes det at kunne entrere med en rådgiver. Denne skal hjælpe med at afdække hvilke løsninger, der er optimale for East Kilbride Badet og efterfølgende projektere henholdsvis vandbehandlingen og tagrenoveringen. Tidsplanen viser, at trods en hurtig opstart er det ikke muligt at nå at udnytte lukkeperioden i sommerferien 2016 til renovering, men at arbejderne højst sandsynligt først kan opstartes i eftersommeren med forventet færdiggørelse med udgangen af 2016. Dette er ikke hensigtsmæssigt for hverken personale eller brugere af badet. Dels er der ikke er tid nok til en effektiv planlægning af anvendelse af alternative svømmehaller og dels er der ikke mulighed for at udnytte sommerferien og dermed sikre så meget vandtid for bl.a. klubberne som muligt. Det foreslås derfor at fortsætte planlægningen, projekteringen og prissætningen af projekterne i 2016 men at gennemføre renoveringsarbejderne over sommeren 2017. Dette giver de

bedste betingelser for at planlægge processen optimalt - med fokus på mindst mulig gene for brugerne og valg af de mest kvalificerede installations- og bygningsmæssige løsninger for de afsatte midler. Økonomiske konsekvenser og finansiering Der er i alt bevilget 16 mio. kr. til renovering af East Kilbride Badet, som finansieres med henholdsvis 2,4 mio. kr. over projekt nr. 651022, Energitiltag i forbindelse med bygningsvedligeholdelse 2016 og 13,6 mio. kr. over projekt nr. 032004, Vedligeholdelsesarbejder - Kultur- og Fritidsudvalget - 2016. Der forventes nu anvendt 1,6 mio. kr. i 2016 til forundersøgelser, projektering m.v. over projekt nr. 032004, Vedligeholdelsesarbejder - Kultur- og Fritidsudvalget - 2016. De resterende afsatte 12 mio. kr. til dette projekt omprioriteres af Center for Ejendomme til øvrige presserende vedligeholdelsesarbejder i 2016, som på nuværende tidspunkt er skubbet til 2017. De afsatte 2,4 mio. kr. over projekt nr. 651022, Energitiltag i forbindelse med bygningsvedligeholdelse 2016 omprioriteres af Center for Ejendomme til andre relevante energitiltag i 2016. Der søges afsat midler til gennemførelse af renoveringsprojekterne på East Kilbride Badet i 2017 over Vedligeholdelsesarbejder - Kultur- og Fritidsudvalget - 2017 i december 2016, under den samlede sag om bygningsvedligeholdelse 2017, der forelægges i december 2016. I forbindelse med frigivelse af anlægsmidler til selve renoveringen i 2017 skal de driftsmæssige konsekvenser af renoveringen beregnes - fx byggestrøm, udgifter til vand (genopfyldning af bassin), mistede billetindtægter, personalemæssige udgifter m.m., idet disse udgiftsposter ikke indgår i de afsatte midler til renoveringen. 0 bilag Beslutningen træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling Centrene for Skoler, Institutioner og Kultur samt Ejendomme indstiller, at 1. Projektering af renoveringsarbejderne på East Kilbride Badet igangsættes nu.

2. Gennemførelsen af renoveringsarbejderne udskydes til sommeren 2017. 3. Der disponeres 1,6 mio. kr. til forundersøgelser og projektering af projektet over projekt nr. 032004, Vedligeholdelsesarbejder - Kultur- og Fritidsudvalget - 2016. 4. De resterende 12 mio. kr. over projekt. nr. 032004 Vedligeholdelsesarbejder - Kultur- og Fritidsudvalget - 2016 samt 2,4 mio. kr. over projekt nr. 651022, Energitiltag i forbindelse med bygningsvedligeholdelse 2016 omprioriteres af Center for Ejendomme, til øvrige presserende vedligeholdelsesprojekter og energitiltag. Beslutning Indstilles til godkendelse med denne bemærkning: Det resterende beløb vedrørende vedligeholdelsesarbejder og energitiltag tilbageføres til kommunekassen. Lukket dagsorden Punkt 14 LUKKET Meddelelser Punkt 15 LUKKET Drøftelse af forslag til Spareplan 2017-2019