Høring vedrørende forslag til nye bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob



Relaterede dokumenter
Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

i vedlagte udkast til bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere

Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

så grundlaget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste

så grundlaget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste

Bekendtgørelse om seniorjob

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Udkast til. Bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

UDKAST. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Ændringsforslag. til

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

Bemærkninger til lovforslaget

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Forhandlingsfællesskabet har følgende bemærkninger, idet Forhandlingsfællesskabet generelt skal henvise til høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne.

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Fremsat den xx. februar 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag. til

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse)

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Om at få fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 192 Folketinget

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Om at få fleksibel efterløn

Kvalitetsstandard for merudgifter

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Reform af førtidspension og fleksjob

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

1. Indledning Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 6. februar 2018 med høringsfrist den 21. februar 2018 kl

Forslag. Lov om skattenedslag for seniorer

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

2011 Udgivet den 29. december december Nr

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009

2013/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Forslag. til

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Til a-kasser, kommuner mfl. Skrivelse om sygedagpengereformen 5. januar 2015

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

NYHEDSBREV NR. 8 Om brug af skattekort og skat af reguleringer 5. december 2018

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

GUIDE TIL LEDIGHEDSYDELSE OG FLEKSLØNTILSKUD YDELSESSERVICE KØBENHAVN

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Udkast. 18. november Ekstern høring J. nr

Bemærkninger til lovforslaget

Om at få fleksibel efterløn

2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj Forslag. til

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

2011 Udgivet den 29. december december Nr

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v.

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

HØRING af. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 77 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Transkript:

Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S T +45 33 95 50 00 E penst@penst.dk www.penst.dk www.borger.dk 27. november 2012 Høring vedrørende forslag til nye bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob J.nr. 2012-1193 I forbindelse med udmøntningen af reform af førtidspension og fleksjob vil der blive udstedt og ændret i en række bekendtgørelser. Bekendtgørelserne skal træde i kraft på samme tidspunkt som lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.). Tidspunktet for ikrafttræden er fastsat til den 1. januar 2013. På den baggrund fremsendes med henblik på eventuelle bemærkninger følgende bekendtgørelser: 1. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i fleksløntilskud (ny) Bekendtgørelsen udmønter beregnings- og fradragsreglerne vedrørende fleksløntilskud. Der er fastsat regler om fradrag i fleksløntilskuddet for personer, der modtager sygedagpenge og barselsdagpenge, herunder hvordan kommunen får oplysninger om eller beregner fradraget. Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen, at udgangspunktet er, at oplysninger om løn, sygedagpenge mv., som indhentes fra indkomstregisteret samt at den ansatte i fleksjobbet skal give oplysninger om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag samt andre oplysninger om indtægter, der har betydning for beregningen af fleksløntilskuddet. 2. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen mv Bekendtgørelsen er i hovedtræk en videreførelse af den eksisterende bekendtgørelse på området. Der er af redaktionelle grunde indsat en bestemmelse, der redegør for de anvendte begreber i bekendtgørelsen. Som en konsekvens af at fratræk i ledighedsydelsen skal ske på baggrund af indtægten er der ændret i bestemmelsen om hvorledes fradraget skal opgøres. 3. Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne (ny) Der fremsendes endvidere vejledning til bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning beskriver den nye tilskudsordning til selvstændigt erhvervsdrivende med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til virksomheden. Det er uddybet, hvorledes tilskuddet beregnes og udbetales. Som det fremgår af aftalen om en reform af førtidspension

og fleksjob, følger beregning af årsindtægten de samme principper, som når man beregner dagpengesatsen til selvstændigt erhvervsdrivende. I vejledningen uddybes beregningsmetoder i forhold til forskellige virksomhedsformer. 4. Bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie Der er foretaget konsekvensændringer som følge af L 53, således at særlig ydelse, som ophæves pr. 1. januar 2013, er taget ud og der er indsat et nyt afsnit om ressourceforløbsydelse. 5. Bekendtgørelse om fleksjob (ny, opdateret). De vigtigste ændringer er følgende: Som følge af, at de nye regler for tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende affattes i en ny bekendtgørelse, præciseres det i overskriften, at kapitlet alene vedrører tilskud til selvstændige i den gældende ordning. Samtidig ændres bestemmelserne i kapitlet i overensstemmelse hermed. Bestemmelsen om befordringsgodtgørelse ( 10) foreslås opdateret, så kilometertaksten kommer til at svare til den, der i øvrigt gælder for forsikrede ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse og alle ledige, der deltager i tilbud. Godtgørelsen er skattefri. Samtidig udgår mindsteudbetalingsreglen for udbetaling af befordringstilskud. 6. Bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse mv. Der er foretaget konsekvensændringer som følge af L 53. Særlig ydelse er taget ud i afsnittet om ledighedsydelse, og der er indsat et nyt afsnit om ressourceforløbsydelse. Refusionsreglerne vedrørende ressourceforløbsydelse er ens i forhold til, hvad der gælder for kontanthjælp, jf. lovbemærkningerne i lovforslaget. Henset til målgruppen for ressourceforløb, er kravet om tilbud i minimum 25 timer, dog ikke medtaget ved refusion for ressourceforløbsydelse. 7. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpenge. Bekendtgørelsen udmønter bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets ( 5, nr. 7 og 6, nr. 5) i overensstemmelse med bemærkningerne i lovforslaget. 8. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om barseldagpenge. Bekendtgørelsen udmønter bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets ( 5, nr. 7 og 6, nr. 5) i overensstemmelse med bemærkningerne i lovforslaget. Det kan endvidere oplyses, at bekendtgørelse om særlig ydelse ophæves. Fra Social og Integrationsministeriet vedlægges: 9. Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Bekendtgørelser der udestår Bekendtgørelse om rehabiliteringsplanen og rehabiliteringsteamets indstilling. 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksydelse. Bekendtgørelserne vil blive eftersendt snarest muligt. Eventuelle bemærkninger til bekendtgørelserne bedes sendt på e-mail til Amila Saran, ami@sfr.dk, Margrethe Groth-Andersen, mga@sfr.dk, og Flemming Frandsen, flf@sfr.dk, senest mandag den 10. december 2012, kl. 12. Med venlig hilsen Margrethe Groth-Andersen fuldmægtig 5. kontor Fastholdelse 3

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpenge 1 I bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 264 af 21. marts 2007, bekendtgørelse nr. 414 af 28. maj 2008, bekendtgørelse nr. 1417 af 14. december 2009, bekendtgørelse nr. 419 af 20. april 2010, bekendtgørelse nr. 406 af 4. maj 2011, bekendtgørelse nr. 1203 af 13. december 2011, bekendtgørelse nr. 204 af 29. februar 2012 og bekendtgørelse nr. 746 af 29. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af 6, stk. 2, 10, stk. 2, 14, 45, stk. 5, 46, stk. 2, 47, stk. 2, 49, 55, stk. 4, 62, stk. 7 og 68, stk. 2, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 27. juni 2012, fastsættes: 2. Efter 12 indsættes: Kapitel 5 a Beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 12 a. Sygedagpenge til en lønmodtager, som er ansat i et fleksjob før 1. januar 2013, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren. Stk. 2. Sygedagpenge til en lønmodtager, som ansættes i et fleksjob efter 1. januar 2013, beregnes på grundlag af det timetal som lønmodtageren har fravær fra ansættelsen gange den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. 12 b. Sygedagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes efter 13 og 14, og kan højst udgøre det beløb, der er nævnt i lovens 50, stk. 1. Tilskuddet, som den selvstændige erhvervsdrivende modtager, medregnes ikke i arbejdsfortjenesten ved virksomheden. Tilskuddet medfører ikke fradrag i de beregnede sygedagpenge. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013 Arbejdsmarkedsstyrelsen, den xx. december 2012 Marie Hansen / Jens Erik Zebis --------------------- Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-00

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om barseldagpenge I bekendtgørelse nr. xx af xx. november 2012 om barseldagpenge, foretages følgende ændringer: 1 1. Indledningen affattes således: I medfør af 21, stk. 6, 22, stk. 3, 24, 25, stk. 5, 26, stk. 6, 30, stk. 5, 30, stk. 1 og 8, 31, stk. 2, 32, stk. 2, 33, stk. 2 og 3, 34, 37, stk. 3, 39, stk. 3, og 40, stk. 7, i barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx. november 2012, samt 5, stk. 3, i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx. november 2012, fastsættes: 2. Efter 32 indsættes: Kapitel 8 a Beregning af barseldagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32 a. Barseldagpenge til en lønmodtager, som er ansat i et fleksjob før 1. januar 2013, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren. Stk. 2. Barseldagpenge til en lønmodtager, som ansættes i et fleksjob efter 1. januar 2013, beregnes på grundlag af det timetal som lønmodtageren har fravær fra ansættelsen gange den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Ophører lønmodtagerens ansættelse i fleksjobbet under barselorloven, beregnes barseldagpengene som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. 32 b. Barseldagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes efter 31og 32og kan højst udgøre det beløb, der er nævnt i barsellovens 35 stk. 1. Tilskuddet, som den selvstændige erhvervsdrivende modtager, medregnes ikke i arbejdsfortjenesten ved virksomheden. Tilskuddet medfører ikke fradrag i de beregnede barseldagpenge. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013 Arbejdsmarkedsstyrelsen, den xx. december 2012 Marie Hansen / Jens Erik Zebis --------------------- Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-00

Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse I medfør af 100, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, som ændret ved lov nr. xx af xx. december 2012 fastsættes: Personkreds 1. Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens 100, stk. 1, yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i loven. Stk. 2. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Stk. 3. Personer, der modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er efter servicelovens 100, stk. 5, ikke berettigede til ydelser efter lovens 100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter servicelovens 95 eller borgerstyret personlig assistance efter 96. Stk. 4. Personer, der modtager invaliditetsydelse tilkendt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan samtidig få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens 100. 2. Personer, som har medfødte misdannelser eller mangler men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges. Stk. 2. Særlige diætpræparater til personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri udleveres af Region Hovedstaden (Kennedy Centret), som opkræver betaling herfor fra de øvrige regioner. 3. Personer, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på ortopædiske sko. 4. Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset personens boform. Beregning 5. Der ydes alene tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person, der ansøger. Behovet vurderes i forhold til ikkehandicappede på samme alder og i samme livssituation. Stk. 2. De udgifter til den daglige livsførelse, som personen selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger på grund af den nedsatte funktionsevne, skal afholdes af den pågældende selv. Stk. 3. Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af indkomst og er ikke skattepligtigt. 6. Udmåling af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget over merudgifterne skal fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter. Stk. 3. Merudgifterne omfatter såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. 7. Tilskud til nødvendige merudgifter kan efter servicelovens 100, stk. 3, ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 2. Tilskuddet ydes som udgangspunkt som en kontantydelse. Visse ydelser kan dog aftales som naturalhjælp, som afregnes direkte af kommunen. Stk. 3. Den kontante del af ydelsen udbetales i månedlige rater. Beløb, som afregnes direkte af kommunen, modregnes i det månedlige tilskud. Omberegning 8. Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan personen, der modtager merudgiftsydelse, dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted. Enkeltstående merudgifter 9. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter, at personen allerede er berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens 100. Ophør 10. Tilskud til dækning af merudgifter er forudbetalt og bortfalder ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen eller dør. Stk. 2. Hvis betingelserne for tilskud efter servicelovens 100 ikke længere er opfyldt, eller hvis merudgifterne er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke mindst overstiger 6.000 kr. årligt, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dette konstateres. Stk. 3. Tilskud efter servicelovens 100 ophører i de tilfælde, hvor en person, som hidtil har modtaget invaliditetsydelse, overgår til førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Tilskuddet ophører med virkning fra den måned, hvor førtidspensionen kommer til udbetaling. Samspil med andre ordninger 11. Servicelovens 100 omfatter ikke hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Stk. 2. Servicelovens 100 omfatter ikke udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer. Regulering 12.

Efter 182, stk. 5, i serviceloven reguleres de beløb, der er nævnt i 7, stk. 1, og 10, stk. 2, en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014. Ikrafttræden 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse ophæves.

Advokatrådet Ankestyrelsen Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE) Arbejdsmarkedets Tillægspension Arbejdsskadeforeningen AVS BDO Kommunernes Revision Bedre Psykiatri Beskæftigelsesrådet ELLER Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg Business Danmark Danmarks Frie Fagforening Dansk Socialrådgiverforening Danske Handicaporganisationer Danske Patienter Danske Regioner Datatilsynet Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Det Centrale Handicapråd Erhvervsstyrelsen Finansrådet Finanstilsynet Finanssektorens Arbejdsgiverforening Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark Foreningen af Statsforvaltningsjurister Forsikring & Pension samfund@advokatsamfundet.dk; ast@ast.dk; ase@ase.dk; pote@atp.dk; avs-slagelse@stofanet.dk; kr@bdo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; AMS - BER; info@businessdanmark.dk; kontakt@dff.net; ds@socialrdg.dk; dh@handicap.dk; info@danskepatienter.dk regioner@regioner.dk; dt@datatilsynet.dk; mail@dukh.dk; dch@dch.dk; erst@erst.dk; mail@finansraadet.dk; Finanstilsynet@ftnet.dk; FA@FANET.DK; fsd@rk.dk og ole.pass@rk.dk; lmlsjl@statsforvaltning.dk; fp@forsikringogpension.dk;

Frie Funktionærer Frivilligrådet FSR - danske revisorer Institut for Menneskerettigheder Jobrådgivernes Brancheforening KL KMD Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kooperationen Kristelig Arbejdsgiverforening Kristelig Fagbevægelse Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS Landsforeningen for førtidspensionister LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Lægeforeningen Pension Danmark: Psykiatrifonden Retssikkerhedsfonden Rigsrevisionen Rådet for Socialt Udsatte SAND - De hjemløses organisation SIND Statsforvaltningerne STOP Fleksjobreformen fifu@f-f.dk; info@frivilligraadet.dk; fsr@fsr.dk; center@humanrights.dk; info@jobraadgiverne.dk; kl@kl.dk; info@kmd.dk; kto@kto.dk; kontakt@kooperationen.dk; kaf@kaf.dk; pol.sekr@krifa.dk; lafs.sek@gmail.com carle@nielsen.tdcadsl.dk; lap@lap.dk; dadl@dadl.dk info@pension.dk; pf@psykiatrifonden.dk post@retssikkerheds-fonden.dk; info@rigsrevisionen.dk; post@udsatte.dk; sand@sandudvalg.dk; landsforeningen@sind.dk; haxsjl@statsforvaltning.dk hellekoldnielsen@gmail.com

Sundhedskartellet Ældremobiliseringen Ældre Sagen shk@sundhedskartellet.dk ae@aeldremobiliseringen.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ast@ast.dk; ase@ase.dk; pote@atp.dk; avs-slagelse@stofanet.dk; kr@bdo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; AMS - BER; info@businessdanmark.dk; kontakt@dff.net; ds@socialrdg.dk; dh@handicap.dk; info@danskepatienter.dk; regioner@regioner.dk; dt@datatilsynet.dk; mail@dukh.dk; dch@dch.dk; erst@erst.dk; mail@finansraadet.dk; Finanstilsynet@ftnet.dk; fa@fanet.dk; fsd@rk.dk; ole.pass@rk.dk; lmlsjl@statsforvaltning.dk; fp@forsikringogpension.dk; fifu@f-f.dk; info@frivilligraadet.dk; fsr@fsr.dk; info@jobraadgiverne.dk; kl@kl.dk; info@kmd.dk; kto@kto.dk; kontakt@kooperationen.dk; kaf@kaf.dk; pol.sekr@krifa.dk; lafs.sek@gmail.com; carle@nielsen.tdcadsl.dk; lap@lap.dk; dadl@dadl.dk; info@pension.dk; pf@psykiatrifonden.dk; post@retssikkerheds-fonden.dk; info@rigsrevisionen.dk; post@udsatte.dk; sand@sandudvalg.dk; landsforeningen@sind.dk; haxsjl@statsforvaltning.dk; hellekoldnielsen@gmail.com; shk@sundhedskartellet.dk; ae@aeldremobiliseringen.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk; center@humanrights.dk

Udkast Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud I medfør af 70 f, stk. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx.xx. 2012, som senest ændret ved lov nr. [L 53] fastsættes: Begreber 1. Ved lønindtægt forstås i denne bekendtgørelse A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Der henvises til den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregisteret fra 4. juli 2012, som SKAT har udsendt vedrørende definition af A-indkomst. Stk. 2. Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold består af den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til pensionsordningen. Lønindtægter m.v., som indgår i beregningen af eller medfører fradrag i fleksløntilskud 2. Lønindtægt fra fleksjob og lønindtægt fra andre ansættelsesforhold indgår i beregningen af fleksløntilskuddet. Stk. 2. Udbetaling af løn under ferie eller feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet. Løn Selvstændig bibeskæftigelse 3. Udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet. Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskud 4. Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Beregning af fleksløntilskud 5. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil lønindtægten inkl. arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau). For den lønindtægt, der ligger over 13.000 kr. (2012-niveau) pr. måned, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. Stk. 2. Hvis en ansat i fleksjob har anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, finder stk. 1, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Hvis en ansat i et fleksjob får udbetalt løn eller modtager feriegodtgørelse under ferie, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse. Fradrag i fleksløntilskud under sygdom

6. Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under sygdom, finder 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Hvis en ansat i fleksjob ikke modtager løn under sygdom, modtager den pågældende sygedagpenge efter reglerne fastsat i 49 lov om sygedagpenge. Der sker fuldt fradrag for de udbetalte sygedagpenge i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Stk. 3. Hvis en ansat i fleksjob, som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge, foretages der fradrag i fleksløntilskuddet for det fulde beløb, som den pågældende kunne have modtaget i sygedagpenge den forudgående måned. Stk. 4. Hvis en ansat i fleksjob, som ikke modtager løn under sygdom, ikke kan modtage sygedagpenge på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, foretages der fradrag i fleksløntilskuddet for det fulde beløb, som den pågældende ville have været berettiget til at modtage i sygedagpenge. 7. Hvis en ansat i fleksjob, som ikke modtager løn under sygdom, delvist genoptager arbejdet, foretages der fuldt fradrag i fleksløntilskuddet for de sygedagpenge, som den pågældende er berettiget til, og der sker samtidig nedsættelse af fleksløntilskuddet for lønindtægten, jf. 5, stk. 1. Fradrag i fleksløntilskud under barsel 8. Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under barsel finder 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Hvis en ansat i fleksjob ikke modtager løn under barsel, modtager den pågældende barseldagpenge efter reglerne fastsat i 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Der sker fuldt fradrag for de udbetalte barseldagpenge i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Indhentelse af oplysninger om løn m.v. 9. Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplysninger om løn, løn under sygdom, sygedagpenge m.v., som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Stk. 2. Kommunen skal indhente oplysninger om ferie og feriegodtgørelse, som er registreret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. Stk. 3. Kommunen skal indhente oplysninger om lønindtægter, indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse m.v., som ikke fremgår af indkomstregisteret, fra den ansatte i fleksjobbet efter reglerne i 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 4. Kommunen skal beregne det beløb, som den pågældende ville have været berettiget til, jf. 6, stk. 4, efter reglerne fastsat i 49 i lov om sygedagpenge. 10. Fleksløntilskuddet udbetales bagud i den følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter 2-8. Stk. 2. Den første måned beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt. Der kan efterfølgende ske regulering af fleksløntilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt. Stk. 3. Der skal ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis lønindtægten efter 2 og 3 efterfølgende ændres.

Ikrafttrædelse 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, den x. december 2012 Jakob Jensen / Kirsten Brix Pedersen

Udkast Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d stk. 5 og 74 e, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som senest ændret ved lov nr. [L 53] fastsættes: Begreber 1. Ved lønindtægt forstås i denne bekendtgørelse A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Der henvises til den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregisteret fra 4. juli 2012, som SKAT har udsendt vedrørende definition af A-indkomst. Stk. 2. Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold består af den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til pensionsordningen. Stk. 3. Ved arbejde forstås i relation til beregning af og fradrag i ledighedsydelsen aktiviteter, som enten medfører indtægt, eller som efter sin art normalt medfører indtægt. Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage. Stk. 4. Ved aktiviteter forstås aktiviteter, som en person udfører frivilligt og ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Stk. 5. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som en person udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Lønindtægter m.v., der medfører fradrag i ledighedsydelse 2 Lønindtægt fra arbejde af kortere varighed medfører fradrag i ledighedsydelsen. Løn Selvstændig bibeskæftigelse 3. Udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse medfører fradrag i ledighedsydelsen. Løn, rådighedsløn, honorarer mv. 4. Indtægterne, jf. 2, medfører fradrag i ledighedsydelsen, selv om der ikke udføres arbejde i den periode, som indtægterne dækker. Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, medfører fradrag i ledighedsydelsen, herunder 1) erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, 2) beløb fra Lønmodtagernes Garantifond og 3) fratrædelsesgodtgørelse, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i ledighedsydelsen i det omfang, beløbet helt eller delvist svarer til, hvad arbejdsgiveren skulle have betalt modtageren af ledighedsydelse i løn i en opsigelsesperiode, hvis personen var blevet afskediget. Hvis fratrædelsesgodtgørelsen ikke træder i stedet for løn i en opsigelsesperiode, medfører den ikke fradrag i ledighedsydelsen. Stk. 4. Hvis det tidligere ansættelsesforhold efter lov, overenskomst, regulativ, cirkulære eller ansættelseskontrakt giver mulighed for rådighedsløn eller lignende i forbindelse med en afskedigelse medfører fratrædelsesgodtgørelsen fradrag i ledighedsydelsen. Stk. 5. Stk. 1-4 finder anvendelse på både engangsbeløb og løbende indtægter. Ombud og hverv 5. Indtægter, som modtages for at udføre borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i ledighedsydelsen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Indtægter, som modtages for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører fradrag i ledighedsydelsen. Stk. 3. Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter de kommunale styrelseslove og lov om regioner, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen. Stk. 4. Indtægter, som modtages for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen. Indtægter, der medfører fradrag i ledighedsydelsen Ophavsrettigheder m.v. 6. Indtægter fra førsteudsendelse og indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film mv., medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for den pågældendes sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser mv. er normale, jf. stk. 2. Stk. 2. Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag. Legater 7. Legater medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er knyttet en arbejdspligt til legaterne. Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde 8. Aktiviteter, jf. 1, stk. 4, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen. Stk. 2. Frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres uden fradrag i op til 4 timer om ugen, jf. dog stk. 4. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag. Stk. 3. Aktiviteter eller frivilligt ulønnet arbejde skal for at være omfattet af denne bekendtgørelse foregå i Danmark. Aktiviteten eller arbejdet, jf. 1, stk. 4 og 5, skal udføres, uden at modtageren af ledighedsydelse er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.

Stk. 4. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører fradrag, jf. dog stk. 5 og 6. Stk 5. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift, medfører ikke fradrag, hvis arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft. Stk. 6. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse, medfører ikke fradrag, hvis 1) arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, jf. 9, stk. 3, 2) arbejdet udføres lejlighedsvist, 3) arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen mv., 4) arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft, og 5) arbejdet kan udføres, uden at der kræves autorisation. Stk. 7. En modtager af ledighedsydelse, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde, jf. stk. 2 og 4, skal skriftligt oplyse kommunen om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for. Selvbygger og medbygger 9. Der kan ikke udbetales ledighedsydelse til en person, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge egen bolig mv., jf. dog stk. 2. Der kan igen udbetales ledighedsydelse, når den personlige medvirken i byggeriet er ophørt. Stk. 2. Ved mindre byggearbejder i egen bolig, kan den pågældende fortsat modtage ledighedsydelse, men arbejdet medfører fradrag. Stk. 3. Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag. Pensioner mv. 10. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag i ledighedsydelsen, jf. dog 11. Stk. 2. Løbende udbetaling af pension, som har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i ledighedsydelsen. Stk. 3. Løbende udbetaling af en pension og pensionslignende ydelser til en person, der tidligere har været borgmester, udvalgsformand, rådmand, regionsformand, medlem af Folketinget eller Europaparlamentet mv., medfører fradrag i ledighedsydelsen. Stk. 4. Løbende udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag i ledighedsydelsen. Indtægter, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelse 11. Der sker ikke fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder: 1) Kapitalpensioner og kapitalforsikringer. 2) Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold. 3) Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (herunder SP) og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

4) Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension. 5) Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring. 6) Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver. 7) Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte. 8) Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 9) Efterløn efter funktionærlovens 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens 4, stk. 3, og funktionærlovens 2 b mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven. 10) Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom. 11) Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig. 12) Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster. 13) Underholdsbidrag. 14) Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold. 15) Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension). 16) Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler. 17) Feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales uden at afholde ferie eller feriefridage efter ferieloven mv., hvis der har været en feriehindring efter ferielovens regler. 12. Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører et arbejdsforhold, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen. Beregning af fradraget i ledighedsydelsen 13. Fradrag efter 2, 4, 5, stk. 1 og 6, 7 og 10 i ledighedsydelsen sker med 30 pct. af lønnen og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, indtil bruttoindkomsten inkl. arbejdsgiverens og den fleksjobvisiteredes eget pensionsbidrag udgør 13.000 kr. (2012-niveau) og med 55 pct. af indtægten derover. 14. Fradrag for udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse, jf. 3, frivilligt ulønnet arbejde, jf. 8 og for mindre byggearbejder i egen bolig, jf. 9, sker på baggrund af det timetal, der er anvendt, ganget med den gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Omregningssatsen er i 2012-niveau fastsat til 209,63 kr. Når der skal ske fradrag i ledighedsydelsen for den beregnede indtægt efter 1. pkt., finder 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse, Indhentelse af oplysninger om løn m.v. 15. Kommunen skal ved beregningen af ledighedsydelsen anvende oplysninger om løn, løn under sygdom, sygedagpenge m.v., som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Kommunen skal indhente oplysninger om lønindtægter, indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse m.v., som ikke fremgår af indkomstregisteret, fra den ansatte i fleksjobbet eller den ledige efter reglerne i 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 16. Ledighedsydelsen udbetales bagud i den følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter 13 og 14. Stk. 2. Den første måned beregnes ledighedsydelsen på baggrund af den forventede lønindtægt. Der kan efterfølgende ske regulering af ledighedsydelsen på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt. Stk. 3. Der skal ske efterregulering af ledighedsydelsen, hvis lønindtægten m.v. efterfølgende ændres. Varsling af ferie med ledighedsydelse 17. En person, der er ansat i et fleksjob, og som ønsker at holde ferie med ledighedsydelse efter 74 e i lov om aktiv socialpolitik, skal før feriens afholdelse med ledighedsydelse give kommunen besked herom. Stk. 2. En person, der er ledig og modtager ledighedsydelse, har ret til at holde ferie med ledighedsydelse efter 74 e, i lov om aktiv socialpolitik, hvis jobcenteret modtager meddelelse herom senest 14 dage før, ferien skal afholdes, og der ikke allerede i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud mv., som personen har pligt til at deltage i. Stk. 3. Er der mindre end 14 dage til at ferien ønskes afholdt, kan jobcenteret godkende det, såfremt afholdelsen ikke modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen. Stk. 4. Der kan afholdes ferie med ledighedsydelse på enkelte dage, når jobcenteret modtager meddelelse herom, og der de pågældende dage ikke er fastsat møder, afgivet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud mv., som personen har pligt til at deltage i. Stk. 5. Der kan udbetales ledighedsydelse under ferie fra og med den dag, hvor kommunen har fået besked om ferien, og der ikke i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud mv., som personen har pligt til at deltage i. Ikrafttrædelse 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 291 af 27. marts 2012 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, den x. december 2012 Jakob Jensen / Kirsten Brix Pedersen

Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne I medfør af 70 g, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012, som senest ændret ved L 53 fastsættes: Kapitel 1 Betingelser for tilskud 1. Selvstændigt erhvervsdrivende skal for at få tilskud efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 1) have en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed, 2) udnytte sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden, 3) drive virksomheden som hovedbeskæftigelse her i landet i hele tilskudsperioden, 4) være under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension 5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang have drevet den selvstændige virksomhed i mindst 30 timer om ugen i mindst 12 måneder indenfor de seneste 24 måneder. 6) ikke modtage følgende ydelser: a. førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., b. støtte til selvstændig virksomhed i medfør af 65 i lov om aktiv socialpolitik og c. delpension efter lov om delpension, efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller fleksydelse efter lov om fleksydelse. Stk. 2. Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 5, er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er udbetalt ydelser efter lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter 42 i lov om social service til personer, der i hjemmet forsørger et sygt barn under 18 år, eller hvor der er ydet plejevederlag efter 119 i lov om social service til en person, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. De nævnte perioder medfører en udvidelse af perioden på de 24 måneder. Definition af selvstændigt erhvervsdrivende 2. Ved vurderingen af, om en person er selvstændigt erhvervsdrivende, anvendes reglerne i 2 og 3 i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er der indgået en lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, som tillægges skattemæssig virkning, jf. kildeskattelovens 25 A, stk. 7, er personen omfattet af reglerne om fleksjob til lønmodtagere i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Foreligger der ikke en sådan aftale, er personen omfattet af reglen i stk. 1. Stk. 3. Ved vurdering af, om en person driver virksomheden som hovedbeskæftigelse, anvendes reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. Kapitel 2 Kommunens sagsbehandling 3. Kommunen tilkender tilskud efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i fem år til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i virksomheden, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunen skal inden udløbet af den femårige tilskudsperiode efter stk. 1 træffe afgørelse, om den selvstændigt erhvervsdrivende tilkendes en ny tilskudsperiode på fem år eller om tilskuddet ophører. Stk. 3. Konstaterer kommunen, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager tilskud efter stk. 1, ikke længere opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet, skal kommunen træffe afgørelse herom. 4. Kommunen skal følge op på om der er sket ændringer i den selvstændiges forhold efter 2½ år og udarbejde en status efter 4½ år med tilskud. Stk. 2. Opfølgningen efter 2½ år skal ske ved en personlig samtale og skal indeholde kommunens vurdering af, om den selvstændige fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud efter 4, stk. 1. 1