BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
Dagens emner Blod Blodets bestanddele Blodlegemerne Plasma
Blod (sanguis) Blod er flydende væv Det flyder i et rørsystem, kredsløbet Kredsløbet forsyner alle dele af kroppen med ilt og næring Regulerer temperaturen Fjerner affaldsstoffer M.m.
Blod (sanguis)
Blod (sanguis) Hovedopgaver: Åndedrætsfunktion Næringsstofforsyningen Udskillelsesfunktion Hormontransporten Temperaturreguleringen Reguleringen af kroppens surhedsgrad Reguleringen af væskemiljøet Kroppensforsvar Mandens rejsning
Blod (sanguis) Åndedrætsfunktion Transport af ilt fra lungerne til vævene Transport af kuldioxid fra vævene til lungerne
Blod (sanguis)
Blod (sanguis) Næringsstofforsyningen Transport af nedspaltede næringsstoffer fra fordøjelseskanalen til leveren Fordeling fra leveren videre ud til hele kroppen Oplagring af næringsstoffer Forbrug af næringsstofdepoterne
Blod (sanguis)
Blod (sanguis)
Blod (sanguis) Udskillelsesfunktion Stofskifteprodukter diffunderer fra celler over i blodet Blodet transporterer disse til stofskifteorganerne, f.x. nyrerne.
Blod (sanguis)
Blod (sanguis) Hormontransporten Transport af endokrine hormoner Hormoner fra de endokrine kirtler er signalstoffer
Blod (sanguis)
Blod (sanguis) Temperaturreguleringen Forgår ved nedbrydning af næringsstoffer i cellerne Der produceres varme normal temperatur ca. 37 C Er nødvendig for kroppens kemi at fungere Er afhængig af varme produktion og varme afgivelse Øget produktion af varme: f.x. muskel arbejde Efterfølges af øget varmeafgivelse fra huden Mekanisme? Overfladisk vasodilation Sved produktion
Blod (sanguis)
Blod (sanguis) Regulering af kroppens surhedsgrad Måleenheden for surhedsgrad er ph ph-skalaen går fra 1-14. ph 7 er neutral (vand, mælk) Surt: mindre end 7 Basisk: større end 7 Blodets normale ph-værdi: 7,4 Små variationer kan få fatale konsekvenser for kroppens enzymer
Blod (sanguis)
Blod (sanguis) Reguleringen af væskemiljøet Væskemængden i blod og celler skal holdes konstant Reguleringen af væskemængden hænger sammen med BT og cellefunktion Intercellularvæsken indgår i dette system
Blod (sanguis)
Blod (sanguis) Kroppens forsvar Cirkulationen bidrager til kroppens immunsystem Leukocytter: hvide blodlegemer De er i stand til at fagocytere De kan derudover danne antistoffer osv Beskyttelse mod blodtab: thrrmbocytter
Blod (sanguis) Fra venstre: Rødt blodlegeme Blodplade Hvidt blodlegeme
Blod (sanguis)
Blodets bestanddele Blodet koagulerer (størkner) ved kontakt med et negativt-ladet flade. Sår kanter Glas Man tilsætter blodprøver et stof for at forhindre koagulationen Blodet kan centrifugeres Plasma (væske med proteiner) Blodets celler (røde- og hvide blodlegemer samt plader)
Blodets bestanddele Antikoagulerende stoffer: Forhindrer koagulationen Koaguleret blod ses som bundfald plus gullig væske øverst i et glas Plasma: blodvæske Serum: blodvæske minus koagulationsfaktorer
Blodets bestanddele
Blodets bestanddele
Blodlegemerne Overordnet inddeling Røde blodlegemer (erytrocytter) Hvide blodlegemer (leukocytter) Blodplader (trombocytter) De dannes ud fra den røde knoglemarv
Blodlegemerne Erytrocytter Ca. 7 mikrometer (= my, 1 milliontedel meter) En bikonkav disk Den største mulige overflade De er bøjelige Røde pga farvestoffet hæmoglobin Udgør langt størstedelen af blodlegemerne Få indre organeller Kan ikke dele sig
Blodlegemerne Hæmoglobin Transport af ilt og kuldioxid Jernholdige bindingssteder for ilt Kuldioxid binder til molekylets aminosyrer Jernmangel = blodmangel Pga mangel på bindingssteder Svigtende ilttransport Et protein stof der består af 600 aminosyrer Indeholder 38 enheder af aminosyren histidin Histidin Buffer kapacitet Optager eller fraspalter H + (brint ioner) Mængden af brint ioner er afgørende for ph
Blodlegemerne
Blodlegemerne Dannelsen af erytrocytter (erytropoiese) I fostertilværelsen: leveren og milten Stamceller i den røde knoglemarv efter fødslen Mængden aftager igennem opvæksten Efter puberteten, gradvis omdannelse til gul knoglemarv
Blodlegemerne
Blodlegemerne Erytropoiese Dannelsen af erytrocytter Erytrocytter liver i 120 dage og skal erstattes De kan ikke dele sig De bliver fagocyteret Faktorer af betydning: Tilførsel af jern Folinsyre Vitamin B12
Blodlegemerne
Blodlegemerne
Blodlegemerne Vitamin B12: Optagelsen er afhængig af intrinsic factor Intrinsic factor produceres i særlige celler i maveslimhinden Perniciøs anæmi: ondartet blodmangel, pga manglen på intrinsic factor
Blodlegemerne EPO Nedsat ilttilførsel til kroppen registreres i nyrens små blodkar Erytropoietin frigøres EPO stimulerer knoglemarvens erytrocytproduktion
Blodlegemerne
Blodlegemerne Hæmatokritværdien Tidligere kalden blodprocenten Blodets indhold af erytrocytter Normal værdi 39-46% Hæmoglobinværdien Gram hæmoglobin pr. 100 ml. blod Begge værdier er højere hos mænd pga. hormonet testosteron Testosteron stimulerer erytropoiese
Blodlegemerne Leukocytter (de hvide blod legemer) Ca. 5000 pr. mikroliter blod (erytrocytter: 5000000 pr. mikroliter blod)
Blodlegemerne
Blodlegemerne Granulocytter 60-80% af leukocytterne De indeholder små granula (korn) De er ikke underlagt reguleringen fra erytropoietin De er bevægelige De føres hen til et angrebssted med blodet De kan bevæge sig ud af blodkar
Blodlegemerne
Blodlegemerne Inddeling på basis af farvning: Neutrofile granulocytter: farves ikke Eosinofile granulocytter: stoffet eosin Basofile granulocytter: stoffet basofil
Blodlegemerne Neutrofile granulocytter: Er bevægelige Fagocytter Anvender neutrofile granula der indeholder lysozymer De er selvødelæggende Pus: døde mikroorganismer plus neutrofile granulocytter Kemotaxi: hvideblodlegemer tiltrækkes af kemiske stoffer Emigration: granulocytter forlader blodbanen
Blodlegemerne
Blodlegemerne Eosinofile granulocytter B- eller ottetalsformede kerner De kan bevæge sig og fagocytere Specialiserede i at bekæmpe parasitinfektioner Antallet stiger ved allergi og atsma mm.
Blodlegemerne
Blodlegemerne Basofile granulocytter Indeholder heparin: antikoagulerende Histamin: vævsskade og allergi Udspiller boldkarrene og gør dem utætte Betændelsesreaktion (inflammation)
Blodlegemerne Monocytter Undertype til leukocytter Er større end granulocytter Indeholder kun få granula Kan forlade blodbanen og omdanne sig til makrofager Makrofager: Vigtigste funktion er oprydning En del kan slå sig ned i leveren og i lungens alveoler
Blodlegemerne
Blodlegemerne Fagocytose: 1- patogen 2- fagosom 3- lysosom 4- affaldsstoffer 5- cytoplasma 6- celle membran
Blodlegemerne Lymfocyt Undertype af lymfocytter Mindre end granulocytter og monocytter Stor cellekerne samt et sparsomt cytoplasma Langsomme i bevægelserne Udvikles fra stamceller i knoglemarven De forlader knoglemarven efter fostertilværelsen De slår sig ned i lymfoide væv og videreudvikler sig B-lymfocytter T-lymfocytter
Blodlegemerne
Blodlegemerne
Blodlegemerne B-lymfocytter og T- lymfocytter T- lymfocytter får deres navn af thymus (brisselen) B-lymfocytter koloniserer de lymfoide væv Begge typer beskytter kroppen mod: Autoimmune reaktioner Fremmede stoffer og mikroorganismer vha stoffer som de frigør B-lymfocytten omdanner sig til plasmacelle når den aktiveres
Blodlegemerne
Blodlegemerne Trombocytter (Blodplader) Ca. 250000 pr. mikroliter blod De er mindre end erytrocytter og leukocytter Dannes i den røde knoglemarv Er uden kerne Megakaryocyt: stamcellen i trombocytproduktion De spiller en stor rolle for blodets koagulationsevne
Blodlegemerne
Blodlegemerne
Blodets koagulation Et forsvarssystem mod forblødning Et nøje reguleret system, idet overaktivering fører ti blodpropdannelse Er et kaskade reaktion: 12 koagulationsfaktorer Leveren: danner flere af dem K-vitamin: indgår i denne kaskade
Blodets koagulation Fase 1: Trombocytterne klumper sig sammen omkring skadestedet (frilagt kollagen) Lukket lækage Fase 2: Blodpladerne tømmer sig Stoffet serotonin er karkontraherende Andre stoffer aktiverer nye blodplader og gør dem klæbrige Trombestyrken øges
Blodets koagulation Fase 3: Koagulationsprocessen aktiveres Faktor III (tromboplastin) frigøres fra trombocytterne Den starter en kaskadereaktion Næstsidste trin er omdannelsen af protrombin til trombin Sidste trin er omdannelsen af fibrinogen til fibrin tråde Fibrin: flettes ind i propdannelsen Et net til at fange blodplader og andre blodlegemer Inaktiverer de sidste koagulationsfaktorer Stopper propdannelsen
Blodets koagulation
Blodets koagulation
Blodets koagulation
Plasma Indeholder 90% vand og ca. 10% tørstof Tørstof: Organiske stoffer, primært proteiner Uorganiske stoffer, primært natriumklorid
Plasma
Plasma Organiske stoffer Plasmaproteinerne Albuminer Globuliner Andre proteinstoffer Proteinhormoner (f.x. insulin) enzymer
Plasma Hormoner findes både som frie og bundne Bundne hormoner er oftest inaktive og koblet til plasmaproteiner Plasmaproteiner: Transport Beskyttelse koagulation
Plasma Transport proteiner: Albumin er den vigtigste Produceres i leveren Transporterer fedtstoffer, galdefarvestoffer, mineraler, hormoner mm. Har betydning for det kolloidosmotiske tryk Spiller en rolle i syre/basereguleringen pga. stoffets buffervirkning
Plasma
Plasma Immunoglobuliner Antistoffer der dannes i plasmaceller De er også i stand til at transportere Fedtstof Skjoldbruskkirtelhormon Kobber og jern
Plasma Koagulationsproteiner Fibrinogen omdannes til fibrin tråde Omdannes i leveren
Plasma
Plasma Andre organiske stoffer: Kulhydrater Fedtstoffer Proteiner De skal ud til alle væv og celler i organismen
Plasma Glukose Det vigtigste kulhydrat Forsyner hjernen og muskler med energi DM type 1 og 2 skyldes blodsukkerværdien
Plasma Fedt: Transport er koblet til plasmaproteiner Triacylglycerid (TAG) Det mest almindelige form Optagelse af fedt i tyndtarmen Fra kroppens fedtdepoter Kolesterol Vigtig byggesten i alle cellevægge og steroidhormoner åreforkalkning
Plasma
Plasma Aminosyrer: Byggesten i proteinstoffer De stammer fra nedbrydningen af proteinstoffer i tyndtarmen En mindre del: fra kroppens egne proteiner
Plasma Aminosyrer
Plasma Affaldsstoffer Urinstof Urinsyre Kreatinin Kuldioxid Ketonstoffer Et mellemprodukt der dannes ved nedbrydningen af fedtstof Kroppen udnytter dem i ekstrem sultsituation
Plasma De uorganiske stoffer: Natriumklorid Køkken salt Kalium Kalcium Magnesium Mineraler: Fosfor Jern Jod Sporstofferne: Kobolt Mangan Selen Zink Kobber mm