Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh
Krydsning hos andre arter
På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand
Betydelig krydsningsfrodighed for Egenskab væsentlige egenskaber Krydsningsfrodighed Ydelse 2-3% Frugtbarhed, kælvningsbesvær og holdbarhed 10-15% Økonomi 10%
Krydsning kan øge produktiviteten Derfor sætter Dansk Kvæg fokus på krydsning!
Spørgeundersøgelse til kvægbrugere, som krydser 69 besætningsejere blev spurgt om: Krydsningssystem Hvorfor de startede med krydsning Udbytte af krydsning Om der er områder, som giver problemer? Vi har modtaget 49 besvarelser
Krydsningsbesætninger er lige så gode, som andre besætninger! Holstein køer i: Renracede besætninger Besætninger i spørgeundersøgelse 305-dages proteinydelse (kg), 1 lakt. 274 269 Kalvedødelighed (%), kvier 8,3 7,8 Dage fra 1. til sidste inseminering, køer 53 52 % køer som starter 2. laktation 78 81
Krydsningssystem Racer og krydsningsmetode Krydsningsmetode 55% af besætninger bruger 3 racer 35% af besætninger bruger 2 racer 10% af besætninger bruger andet system Krydsningsracer RDM, Holstein, Jersey mange besætninger SRB, Montbéliarde, Finsk Ayrshire nogle besætninger Brown Swiss, Flechvieh få besætninger
Krydsningssystem Andel af hundyrene i besætningen, som krydses 0-40% 80-100% 40-80%
Derfor startes med krydsning Holdbarhed, sundhed, lemmer og klove Meget vigtig Vigtig Ikke vigtig Økonomi Frugtbarhed, kalveog kodødelighed Andel af besætninger
Besvarelser 40 besætninger, som stadig krydser 34 besætninger har krydset i mere end 3 år 9 besætninger, som ikke krydser mere
Kvægbrugere, der er stoppet med krydsning 2 besætninger er ophørt 7 aktive kvægbrugere er stoppet, heraf: Én besætningsovertagelse ingen problemer med krydsning Én, som er åben for at starte igen
Årsager til at stoppe er: Uens størrelse af køer (3) Jersey i krydsningsprogrammet Manglende drikkelyst hos kalve (3) Mangel på styringsredskaber (2) Dårlige lemmer (2)
Meget positivt udbytte af krydsning 33 ud af 34 kvægbrugere har et positivt eller meget positivt udbytte For holdbarhed, sundhed og lemmer/klove har 50-60% et meget positivt udbytte For frugtbarhed, økonomi samt kalve- og kodødelighed har 15-30% et meget positivt udbytte
Krydsning lever op til brugernes forventning Kvægbrugere som krydser siger: Krydsningskøerne har lavere ydelse, men er bedre for de funktionelle egenskaber
Udfordringer 10% mener, at: Drikkelyst hos kalve Kælvningsproblemer - er et mindre problem
Udfordringer 20% mener, at: Eksisterende staldsystem Vanskelig styring af krydsningssystem Dårlige malkeorganer Ændret basisfedtprocent Størrelse af fødte kalve - er et problem i større eller mindre omfang
Udfordringer 50% mener, at: Uens størrelse hos køer Manglende accept hos kolleger - er et problem i større eller mindre omfang
Krydsning lever op til forventningerne! For 33 ud af 34 besætninger lever krydsning op til forventningerne Alle besætninger forventer at have en krydsningsbesætning om 5 år Men der er et stort ønske til: Mere viden om krydsning Mulighed for at anvende andre racer Bedre styringsværktøjer
Analyse på krydsningskøer i Danmark Mange meninger og megen diskussion om krydsningskøernes præstation Først nu har vi køerne fra sidste krydsningsbølge, som startede i 2004 jjjjjjjjjjjjjjjj
Stigende antal hundyr med og 5000 4000 3000 2000 1000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Fødselsår
Krav til dyr i analysen Mindst 6 malkende krydsninger og mindst 6 malkende HOL køer pr. fødselsår i besætningen Krydsningsdyr defineres som dyr med rød far og sort mor Dyrene er født i 2004 eller senere Datagrundlag: 4.314 HOL og 1.979 krydsninger
Resultaterne vises som forskel mellem X X
Om resultaterne Resultaterne vises som indenfor besætningsforskelle mellem krydsninger og HOL Krydsningernes niveau udgøres af: ½ X + ½ X + krydsningsfrodighed
305 dages ydelse Mælk, kg Fedt, kg Protein, kg 1. laktation - 177 + 4-1 2. laktation - 203 + 6 + 1
Overlevelse til 2. kælvning + 2 procent point (78 % versus 76 %)
Kælvningsevne % dødfødte % lette kælvninger Kviekælvninger - 1,3 % * + 5 % * * Angivet i procent point
Frugtbarhedsegenskaber Alder v. 1. ins/ dage fra kælvn. til 1. ins. Dage fra 1. til sidste ins. Antal insemineringer Kvier - 8 dage - 2 dage - 0,06 1. kalvskøer - 5 dage - 8 dage - 0,10
Udføres analyserne alene på krydsninger med høje SRB andele 869 dyr 1.991 dyr SRB X - X - er resultaterne mere til fordel for krydsningerne
305 dages ydelse i 1. laktation Mælk, kg Fedt, kg Protein, kg Kviekælvninger: Dødfødte, procent point Lette kælvninger, procent point Frugtbarhed i 1. laktation Interval fra klv. til 1. ins. Interval fra 1. til sidste ins. - 34 + 8 + 5-2 % + 4 % - 4 dage - 7 dage
Forskelle mellem krydsninger og HOL Ydelse 1. laktation Mælk, kg Fedt, kg Protein, kg SRB * HF 1) - 50 + 10 + 5 NRF * HF 2) - 132-5 - 4 SRB/NRF * HF 3) - 476-6 - 8 1) Swalve, 2009, Tyskland 2) Begley et al, 2009, Irland 3) Heins et al., 2006, USA
Forskelle mellem krydsninger og HOL Frugtbarhed, 1. laktation Tomdage Antal ins. SRB*HF 1) - 18-0,21 SRB/NRF*HF 2) - 21 1) Swalve, 2009, Tyskland 2) Heins et al., 2006, USA
Er der krydsningsfrodighed under gode pasningsforhold? 5 Heterosis ( i %) mellem Dansk Jersey og US Jersey for proteinydelse i forskellige proteinydelsesgrupper 4 3 2 Svaret er ja! 1 0 1 2 3 4 5 Stigende ydelsesniveau fra 1 til 5 Stigende ydelsesniveau i besætningen
Ligeværdighed mellem racer Beregninger er baseret på: Registreringer af: Ydelse Sygdomsfrekvens Frugtbarhed Kalvedødelighed osv. Gældende økonomiske værdier
Danske malkeracer er økonomisk ligeværdige RDM HOL Jersey Spidskompetence Yversundhed, frugtbarhed Ydelse Øvrige sygdomme, kælvning Svagheder Ydelse Frugtbarhed, kalvedødelighed Yversundhed
Anbefalede racer Race gruppe I: HOL Race gruppe II: RDM SRB (Svensk rødt) FAY (Finsk Ayrshire) NRF (Norsk Rødt Kvæg) Race gruppe III: Montbéliarde Jersey
Traditionelle krydsningssystemer Kan det gøres anderledes? D LY/YL X
Trin 1 Renavl KOMBI KRYDS Trin 2 Torace kryds Trin 3 Trerace kryds Trin 4 Slut kryds
Fordeling af krydsninger ved anvendelse af KOMBI KRYDS i en besætning med 200 køer 70 renracede køer 50 torace køer 80 trerace køer 80 kødkvægskryds årligt
KOMBI KRYDS projektet Kombinerer renavl og krydsningsavl Udvikler optimale avlsprogrammer Udvikler redskaber til styring af krydsningsavlen 5 demonstrationsbesætninger i projektet
1000 kr. ekstra pr. årsko Nye metoder undervejs KOMBI KRYDS
Opsummering De kvægbrugere, som krydser, er tilfredse Krydsninger er konkurrencedygtige Krydsningsfrodighed findes også i gode besætninger Ligeværdige kvægracer til rådighed Nye krydsningsprogrammer undervejs Krydsning er et stærk alternativ
Anerkendelse Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet.