KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Timring Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1
Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4.2 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 11 4.3 Sprog 12 5 KVALITETSOPLYSNINGER 14 5.1 Organisatorisk kvalitet 14 5.2 Faglig kvalitet 15 6 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 17 6.1 2014-2015 17 7 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 19 2
1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Timring Læringscenter består efter en fusion i 2012 af børnehave, fritidshjem og skole. Læringscenteret er beliggende ca. 20 km. fra Herning i et mindre landsby, og skolens hverdag er præget af stor forældreopbakning og støtte fra det omkringliggende samfund. Der er i skoleafdelingen 95 elever fra 0. til 6. klasse samt en fast medarbejderstab på 8 dygtige og engagerede lærere og 2 pædagoger. Skolens elever kommer dels fra Timring, men i høj grad også fra et stort opland. Efter 6. klasse kommer eleverne i overbygningen på Vildbjerg Skole, som vi har et tæt og velfungerende samarbejde med - både i forbindelse med overlevering af elever, men også i andre sammenhænge fx. i forbindelse med foredrag, ved musik- og teaterarrangementer, brobygningsforløb for 4. 5. og 6. klasserne samt et årligt fælles bestyrelsesmøde, hvor vi udveksler erfaringer og viden. I læringscenterets fritidshjem er der ca. 50 børn. Skolen og fritidshjemmet arbejder tæt sammen i dagligdagen. I børnehaven er der ca. 45 børn. I 2009 fik vi en ny og flot legeplads. Dette falder godt i tråd med, at vi har en bevægelsespolitik, som indebærer mere fysisk aktivitet på - og omkring skolen - såvel i timerne som i frikvartererne. Læringscenterets næste projekt i forbindelse med bevægelse er en udendørs aktivitetsbane, som vi forventer er færdigetableret i foråret 2015. Læringscenterets centerrum er skolens samlingssted og fremstår lys og indbydende. Her har vi bl.a. hver dag fælles morgensamling, hvor eleverne på skift vælger sange og viser de andre elever forskellige produktioner fra undervisningen. Senest er Centerrummet blevet udstyret med moderne møbler, der fremmer forskellige læringsstile og det gode læringsmiljø. I 2009 startede vi op på entreprenørskab, som skal styrke samarbejdet mellem skolen og det lokale erhversliv. Siden har vi kørt flere projekter i entreprenørskabsregi og har fokus på at bruge kreative læringsprocesser i mange sammenhænge. I hele læringscenteret arbejder vi med LP-modellen der står for Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse. Modellen anvendes til udvikling af pædagogisk praksis og etablering af hensigtsmæssige læringsmiljøer. Timring skole er endvidere en del af netværket LIN, Landsbyskoler i Net, hvor der arbejdes med vidensdeling på tværs. Skolen deltager således også i LINs mange forskelligartede projekter. 3
2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING På Timring Læringscenter arbejdes der professionelt med elevernes trivsel og faglighed. Gennem tydelige rammer for kommunikation, inklusion, skole-hjemsamarbejde og gode relationer tilstræbes de bedste betingelser for elevernes udvikling. Skolens virke kendetegnes ved faglig kvalitet, hvor lærere og pædagogers kompetencer til stadighed udvikles, så de krav der stilles til et tidsvarende læringscenter honoreres. 4
3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Timring Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Nej Ja Skolen, 2011/12 Ja Nej Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Man bør hæfte sig ved at 80% af eleverne i 2. klasse hvert år siden 2011 ser ud til at være gode læsere. Fremadrettet bør man undersøge hvordan læseudviklingen understøttes efter 2. klassetrin, således den positive udvikling hos eleverne fastholdes. I forhold til matematik har mindst 80% af eleverne i 6. klasse i de viste år haft gode resultater. Elever kommer med vidt forskellige forudsætninger, når de starter i skole, og der kan være stor spredning i elevernes faglige niveau. På Timring Læringscenter tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, og arbejder målrettet på, at den enkelte elev lærer så meget som muligt. Elevernes progression vises ikke af ovenstående grafer. Så tallene viser resultater, men fortæller ikke om det enkelte barn er blevet dygtigere. 4.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Timring Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,9-32,9-10,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 4,6 16,8 22,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,1-3,7 3,7-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 6
Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Af ovenstående tabeller kan man se, at elever i 2., 4. og 6. klasse, i de 2 foregående skoleår har meget forskellige resultater i nationale test. Tabellerne er udtryk for at elevernes faglige niveau er forskelligt fra år til år på forskellige klassetrin. Tabellerne viser ikke elevernes progression dvs. hvilken udvikling den enkelte elev har gennemgået. 4.1.1.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Timring Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,9-5,0-14,0-4,5 0,8 1,6-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Tabellerne viser resultater i nationale test i matematik i forskellige år. Tabellerne viser forskellen i de enkelte klassers resultater. Tabellerne viser ikke elevernes progression. 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Timring Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellerne viser at der i 2. klasse på Timring Læringscenter tegner sig et billede af at andelen af de allerdygtigste elever i 2. klasse er steget i 2013-14 ift. foregående skoleår sammenlignet med 2. klasse fra skoleåret 2012-13. Modsat gælder det, at andelen af allerdygtigste elever ikke er steget i 4. og 6. klasse i samme periode. Der er forskel på klasser fra år til år fordi elevgrundlaget er forskelligt. Hvis man tager udgangspunkt i at se en udvikling for den enkelte elev, vil det være et vilkår at andelen af de allerdygtigste elever i nogle perioder ikke stiger. 7
4.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Timring Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-7,1-20,0 18,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-11,8 7,1 9,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,0 0,4 1,2-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellerne viser at andelen af de allerdygtigste elever i frohold til læsning i 2. klasse er højere i 2013-14 set i forhold til foregående skoleår på Timring Læringscenter. Tabellerne viser ikke de enkelte elevers progression dvs. de enkelte elevers faglige udvikling i læsning. 4.1.2.3 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Timring Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-5,0-7,7 0,0 5,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,7 1,0-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellerne viser at andelen af de allerdygtigste elever i 3. klasse i matematik er den samme i 2013-2014 som i foregående skoleår. 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Timring Skole 8
Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellerne angiver om andelen af elever med ikke så gode resultater er faldet. I 2. klasse i dansk og 6. klasse i matematik er andelen således faldet i 2013-2014 ift. 2012-13. Tabellerne viser ikke elevernes faglige udvikling på de givne klassetrin. 4.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Timring Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-7,1 0,0 13,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-5,3 0,0 7,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,9 2,2 0,2-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellerne viser at andelen af elever med knap så gode resultater i nationale test i læsning for elever i 2. klasse i skoleåret 2013-2014 er faldet. Resultater for elever i 4. klasse er status quo, mens resultater for 6. klasse viser at andelen af elever med knap så gode resultater er steget. Tabellerne viser ikke de enkelte elevers udvikling. 4.1.3.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Timring Skole 9
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-10,0 27,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7 3,1 4,7 5,9-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen viser at andelen af elever med et ikke så godt resultat i matematik er steget i 3. klasse og faldet i 6. klasse. Grafen viser ikke elevernes progression. 10
4.2 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 11
4.3 Sprog 4.3.1 Sprogvurdering i 0.klasse 4.3.1.1 Antal sprogvurderinger i 0. klasse, Timring Skole Antal sprogvurderinger 2013/14 2012/13 2011/12 Skolen 14 16 0 Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurderingen i 0. klasse gennemføres i skoleårets start, før de helt små skoleelever har vænnet sig til en ny kultur i nye omgivelser. Vi har erfaring for, at mange af vores elever derfor er nervøse i testsituationen, hvilket kan afspejle sig i resultaterne. 4.3.1.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent, Timring Skole Skolen, 2013/14 14 86 Skolen, 2012/13 100 Kommunen, 2013/14 9 9 82 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Kilde: Rambøll Sprog Figuren viser at der blandt eleverne i 0. klasse i skoleåret 2013-2014 ikke er elever, for hvem en særlig indsats har været nødvendig. Normfordelingstallene viser, hvordan man forventer fordelingen af eleverne vil være i sprogvurderingen. Således er der ingen elever i to perioder, hvor sprogvurderingen er gennemført, der har brug for særlig indsats. Der er i skoleåret 2013-14 14% af eleverne, der i sprogvurderingen vurderes til at have behov for en fokuseret indsats. 14% svarer til ca. 2 elever i klassen. I foregående skoleår var der ingen i hverken særlig eller fokuseret indsats. 4.3.1.3 Fordeling på indsatsgrupper for drengene i procent, Timring Skole 12
Skolen drenge, 2013/14 17 83 Skolen drenge, 2012/13 100 Kommunen drenge, 2013/14 10 10 80 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Figuren viser at det vurderes at 17% af drengene i 0. klasse i skoleåret 2013-14 har behov for en fokuseret indsats. 4.3.1.4 Fordeling på indsatsgrupper for pigerne i procent, Timring Skole Skolen piger, 2013/14 12 88 Skolen piger, 2012/13 100 Kommunen piger, 2013/14 8 9 83 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Figuren viser at det vurderes at 12% af pigerne har behov for en fokuseret indsats i skoleåret 2013-2014. 13
5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Organisatorisk kvalitet 5.1.1 Elevtal 5.1.1.1 Elevtal, antal lærere og undervisning i dansk som andetsprog, Timring Skole Elevtal Antal lærere Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Skolen, 2013/14 95 7 Skolen, 2012/13 103 9 Skolen, 2011/12 111 8 Kommunen, 2013/14 10.067 898 0,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Data for Antal lærere indeholder både lærere og børnehaveklasseledere. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Data for Antal lærere stammer fra kommunens egen indberetning. 14
5.2 Faglig kvalitet 5.2.1 Undervisning og kompetencedækning Der har vist sig at være nogle uregelmæssigheder i nøgletal for kompetencedækning fra LIS (ledelsesinformationssystemet under Børne- og Undervisningsministeriet), hvorfor skolen selv har indsat de manglende tal. Undervisning klokketimer pr. år: Dansk 1470 Engelsk 330 Historie 210 Kristendomskundskab 180 Matematik 900 Natur/ teknik 360 Idræt 360 Musik 240 Billedkunst 360 Håndarbejde 60 Sløjd 90 Hjemkundskab 90 Linjefag klokketimer pr. år: Dansk 1470 Engelsk 330 Historie 210 Kristendomskundskab 30 Matematik 750 Natur/ teknik 0 Idræt 360 Musik 240 Billedkunst 0 Håndarbejde 0 Sløjd 0 Hjemkundskab 0 Linjefagsdækning i %: Dansk 100 Engelsk 100 Historie 100 Kristendomskundskab 17 Matematik 84 Natur/ teknik 0 Idræt 100 Musik 100 Billedkunst 0 Håndarbejde 0 Sløjd 0 Hjemkundskab 0 Klokketimer pr. år dækket med kompetence i fag: Kristendomskundskab 150 Matematik 150 Natur/ teknik 360 Billedkunst 180 Sløjd 90 Klokketimer pr. år læst med andre kompetencer end linjefag: Billedkunst 180 Håndarbejde 60 Hjemkundskab 90 15
16
6 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 6.1 2014-2015 Sammenhæng/status: Fokusområde: Flere inkluderes i almenområdet På Timring Læringscenter arbejder vi på øget inklusion. I skolens ressource- og styrkecenter foregår et systematisk arbejde i bestræbelserne på, at enkeltelever med særlige behov tilgodeses i dagligdagen i forhold til trivsel og faglig udvikling. Gennem arbejde med elever på mindre hold skabes bedre læringsmiljøer for de børn der har særlige behov børn. Læringscenterets fællesbestyrelse er optaget af at bidrage i udviklingen i læringscenteret. Fokusområde: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse alle skal blive så dygtige de kan. Timring Læringscenter har udarbejdet en strategi for sprog og læsning: læsehandleplanen, som ligger på skolens hjemmeside. Læsehandleplanen beskriver mål, tiltag og evaluering i forbindelse med elevernes læseindlæring samt giver inspiration til arbejdet med læsning. Skolens indsats i forhold til læsning drejer sig ikke kun om læsning dansk, men læsning i alle fag. På læringscenteret arbejder desuden vi med entreprenørskab og holddeling samt udvikling af gode læringsmiljøer via LP-modellen. Mål: Øget trivsel, faglig udvikling og inklusion for alle. Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Målet er at udvikle hensigtsmæssige lærings-miljøer til gavn for læringscenterets børn. Målet i udviklingsplanen for 2012 er at 92% af læringscenterets elever er sikre læsere efter 1. klasse efter et 2-årigt forløb. Denne 2-årige periode slutter i august 2014. I forbindelse med mål i folkeskolereformen skal eleverne på sigt kunne det samme efter 8. klasse som de i dag kan efter 9. klasse. Dette vil for Timring Læringscenter være et naturligt pejlemærke. I forbindelse med inklusion arbejder læringscenterets personale med øget inklusion i forbindelse med LP-arbejdet. Gennem LP-arbejdet udvikles gode og trygge rammer for læring. Personalet har fokus på egen praksis og udvikler strategier i forhold til klasser, grupper og enkeltelever i bestræbelserne på øget inklusion. Tiltag: Pædagogisk personale I ressource- og styrkecenterregi arbejdes der løbende med fokus på holddannelse og støtte til enkeltelever. Det kan være gennem faglige test og opfølgning af disse, og det kan være gennem AKT-vejlerens arbejde med grupper af elever eller støtte til enkelte elever. Der vil i kommende periode arbejdes med kol-legasparring samt rådgivning og vejledning via ressource- og styrkecenteret. Fællesbestyrelsen I forhold til øget inklusion forestår et arbejde, hvor klasserådene også har fokus på inklusion og øget trivsel. Klasserådene kan bidrage i forhold til inklusion, med fokus på både forældre og børn. Klassernes aktiviteter skal være af en sådan karakter, at ingen fravælger at deltage i de aktiviteter der laves i klasserne. På Timring Læringscenter har vi læsebælte hver morgen. Dette tiltag vil vi fortsætte med at have i forbindelse med implementering af skolereformen, der træder i kraft 1. august. Tanker om innovation og entreprenørskab er en del af folkeskolereformen. I læringscenteret har vi gode erfaringer med, at benytte værktøjer fra Den kreative platform. I indskoling og mellemtrin, som er de trin skolen har, opbygges evner og kompetencer i forhold til innovation og entreprenørskab igennem et helt skoleforløb. Med den indsats vi leverer ønsker vi, at eleverne får et fundament at arbejde videre på, når de kommer i overbygningen på naboskolen. Gennem skolens arbejde på tværs mellem klassetrinene arbejdes der med venskabsvenner. De ældste elever spiller en aktiv rolle i forbindelse med de yngste elevens læseindlæring, når de kommer på besøg og læser med hinanden. 17
Tegn: Øget trivsel og faglige resultater. Eleverne udviser lyst til og glæde ved læsning af alle former for tekster. Bedre læseresultater i test for alle børn. Alle elever trives og udvikler sig fagligt. Via nationale test, sprog-vurdering og andre evalueringer herunder elevsamtaler vurderes elevernes faglige standpunkter, og arbejdet med læsning tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov. Eleverne udviser engagement og lyst til at arbejde med innovation og entreprenørskab. Eleverne har kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at arbejde innovativt og entreprenant, så de kan skabe værdi for andre. Evaluering: Der laves trivselsmålinger samt faglig evaluering løbende. Der evalueres løbende i personalegruppen i de dertil indrettede fora: ressource- og styrkecenter, LP-grupper og lærerteams. Derudover sker der løbende evaluering i fællesbestyrelsen for Timring Læringscenter. 18
7 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Dagligdagen på Timring Læringscenter bærer præg af et konstruktivt og åbent samarbejde mellem skole og hjem. På tværs i læringscenteret arbejder både personalet og forældregruppen sammen om, at mindske betydningen af overgangen fra børnehave til skole. Allerede inden skolestart i 0. klasse er de yngste elever trygge ved rammer og nye mennesker. Der er en venskabsordning mellem førskolegruppen og 4. klasse, der betyder, at de små nye elever oplever tryghed i fællesskabet. Det er fællesbestyrelsens opfattelse, at der er klare fordele ved en mindre enhed i lokalsamfundet. Der er ikke langt fra den enkelte forældre eller medarbejder til ledelsen og omvendt. Dette kan blandt andet iagttages ved afholdelse af sommerfest, som forældre og klasseråd står for, ved skolefesten og ved en årlig fælles arbejdsdag. Bestyrelsen glæder sig over, at der i dagligdagen på skolen arbejdes seriøst, struktureret og ihærdigt med hver enkelt barns faglige og sociale udvikling. Udover den daglige undervisning og opfølgning, som klasselærere, faglærere og pædagoger står for, foregår der i skolens ressourcecenter et godt arbejde til gavn for elever med særlige behov. Her deltager PPR-psykolog, leder, sundhedsplejerske, AKT-vejleder, styrkecenterlærere samt læsevejleder i et samarbejde om elevernes trivsel og faglige udvikling. Det er bestyrelsens opfattelse at elever er meget forskellige, hvilket kræver at lærere, pædagoger og ledelse arbejder professionelt i forhold til elevernes udvikling. Gennem kvalitetsrapporten kan bestyrelsen se et forskelligartet billede af de forskellige klassers resultater i de nationale tests. Dette er alene udtryk for, at forskellige klasser præsterer forskelligt. I bestyrelsen er der tillid til at de professionelle arbejder målrettet med elevernes faglige udvikling på en fokuseret måde. Med folkeskolereformens tanker om øget fokus på målstyret undervisning, tror bestyrelsen at eleverne på Timring Læringscenter i de kommende år vil blive så dygtige de kan blive hver især. Bestyrelsen ønsker, at der i fremtiden kan blive plads i kvalitetsrapporten til mere nuancerede vurderinger af elevernes udvikling fx i form af trivselsmålinger og læreres vurderinger af elevernes læring. Fællesbestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning. 19
Timring Skole Herning Kommune 1