Du kan redegøre for vand som en betingelse for liv på Jorden. Du kan redegøre for vands grundlæggende fysiske egenskaber.

Relaterede dokumenter
Årsplan i geografi klasse

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan i geografi klasse

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

Undervisningsbeskrivelse

Del- og slutmål for faget geografi.

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7

Undervisningsbeskrivelse

Mundtlig eksamen i Geografi C

Årsplan i biologi klasse

USA Kina Side 2 af 12

GEOS. 1.1 Libyen og vandet (1) DEN BLÅ PLANET VAND BETINGELSEN FOR LIV OASER

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

GEOS. 1.1 Libyen og vandet (1) Den blå planet Vand betingelsen for liv. Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet.

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

Din årsplan er gemt

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Eksamensspørgsma l NF Geografi 2018

Færdigheds- og vidensområder

Geografia rsplan for 7. kl

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Spørgsmål 1 Vandløbet i Danmark

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningsbeskrivelse

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

GEOS. 4.1 Byens klima (1) MENNESKER OG BYER NEW YORK BYEN DER ALDRIG SOVER BYEN SOM SKAKBRÆT

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018

Natur/Teknologi Kompetencemål

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Undervisningsbeskrivelse

GEOS GRUNDBOG C NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

Eksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:

Retningslinjerevision 2019 Klima

Undervisningsbeskrivelse

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Undervisningsbeskrivelse

Klima og klimaforandringer

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Geografi Fælles Mål 2019

ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag, 6.lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi

Tematisk arbejde med kort

Geografi evaluering Regionale og globale mønstre

Eksempel på naturfagsprøve Januar Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Undervisningsbeskrivelse

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Du kan beskrive at Chile er meget udsat for jordskælv. Du skal beskrive at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande. pladetektonik er opstået.

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 9. Klasse Biologi Skoleåret 2018/19

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Klimaændringer i Arktis

Transkript:

Den blå planet jan Den blå planet Emneforløbet: Vand - betingelsen for liv Vand - en mangelvare i Libyen Vandets historie på Jorden Vand og salt Vand og varme Vands tilstandsformer Vand og is Aktivitet: Vands egenskaber Emneforløbet: Vand på Jorden Vandets kredsløb Aktivitet: Gå på jagt efter hydrotermfigurer Grundvand Is Oceanerne Overfladestrømme i havet Den kolde strøm ved Atacamaørkenen Emneforløbet: Vand som landskabsformer Havet som nedbryder af land Aktivitet: Danmarks kyster Tidevand Tidevandsdannelse Havet som opbygger af nyt land Sandpumpning Libyen og vandet Jordens historie Libyen Det globale vands fordeling Nedbør i Danmark Gletsjere i verden Oceanerne på Jorden Verdens store havstrømme Det globale vands fordeling Verdens farvande Verdens store havstrømme Tidevand Gletsjere i verden Du kan redegøre for vand som en betingelse for liv på Jorden. Du kan redegøre for vands grundlæggende fysiske egenskaber. Du kan beskrive hovedtrækkende i vands kredsløb på Jorden. Du kan redegøre for hovedtrækkene i det globale havstrømningsmønster. Du kan give eksempler på vandets landskabsformende kræfter, herunder tidevand. Du kan forklare vandets betydning for landskabsudviklingen i Vadehavet. Eleven kan stedfæste Libyen på et verdenskort. Eleven kan beskrive problemerne med at skaffe vand i Libyen. Eleven kan skelne mellem Jordens fire sfærer. Eleven kan beskrive vands grundlæggende fysiske egenskaber. Eleven kan redegøre for vands funktion i forbindelse med nedbrydningsprocesserne. Eleven kan perspektivere vands evne til at opløse CO2 i forhold til klimaforandringer. Eleven kan beskrive vands tilstandsformer på Jorden. Eleven kan redegøre for, hvad der forstås ved grundvand. Eleven kan beskrive is som en vigtig faktor i udformningen af landskabet. Eleven kan skelne mellem overfladestrømme og lodrette strømninger. Eleverne kan redegøre for Golfstrømmens afgørende betydning for klimaet i Nordeuropa. Eleven kan beskrive Humboldt Strømmens påvirkning af levevilkårene langs Sydamerikas vestkyst. Eleven kan komme med eksempler på vands landskabsformende kræfter. Eleven - i hovedtræk - kan forklare dannelsen af tidevand. Eleven kan redegøre for begreberne springflod og nipflod. Eleven kan afgrænse Vadehavet, specielt det danske område. Eleven kan beskrive hovedtræk i landskaberne i Vadehavsområdet. Eleven kan forklare marskdannelsen. jan Emneforløbet: Vand og levevilkår Nedbørens fordeling Afgrøder og vand Aktivitet: Besøg det lokale vandværk Vand og forurening Vand og klimaforandringer Cafe - Salt i grundvandet Nedbørens globale fordeling Nedbørens verdensrekorder Projekt: Bliv vandlærer Nedbøren Du kan beskrive vand som afgørende for levevilkårene på Jorden. Du kan beskrive fremtidige problematikker, som kan påvirke vandkredsløbet. Du kan beskrive positive og negative sider af vands saltindhold. Eleven kan - med udgangspunkt i et nedbørskort - redegøre for forskelligheden i nedbørsmængderne på Jorden. Eleven kan forklare de store nedbørsmængder syd for Himalaya. Eleven kan beskrive vand som en forudsætning for dyrkning af afgrøder. Eleven kan redegøre for to væsentlige kilder til forurening af grundvandet. Eleven kan give eksempler på mulige konsekvenser af en klimarelateret global havstigning. Eleven kan forklare hvordan en global havstigning kan påvirke fx det danske grundvand. Eleven kan forklare at alt grundvand indeholder salt. Eleven kan beskrive, at man på Læsø har udnyttet salt som en resurse. Eleven kan forklare, hvordan et stort grundvandsforbrug kan medfører saltforurening af grundvandet.

feb Opsamling og evaluering Kan du huske? Klima under forandring nov Klima under forandring Emneforløbet: Jordens klima Poldere Vejr og klima Vindsystemerne Drivhuseffekt Havstrømme Oceanernes kolde hjerte Feedbackmekanismer Aktivitet: Klima-tv Emneforløbet: Naturlige klimaforandringer Klimaforandringer i historisk tid Milankovitch En dansk teori Vulkanudbrud El Niño Emneforløbet: Menneskeskabte klimaforandringer Carbons kredsløb CO2-udledning Aktivitet: CO2 pr. indbygger CO2-venlige energiformer Vindmøller Transportmidler Elbiler Holland et lavtliggende land Det primære vindsystem Feedbackmekanismer Nordpolen Holland Albedo Naturlige klimaforandringer El Niño Pasterze-gletsjeren Biler og CO2 Du kan redegøre for dannelsen af drivhuseffekten. Du kan beskrive vindsystemerne og havstrømmene som energitransportører. Du kan redegøre for, at klimaforandringer ikke er noget nyt i Jordens historie. Du kan redegøre udvalgte naturlige klimaforandringsprocesser. Du kan redegøre for CO2 som en vigtig drivhusgas. Du kan give eksempler på CO2 venlige energiformer Eleven kan beskrive forskellen på vejr og klima. Eleven kan redegøre for udvalgte drivhusgasser Eleven kan forklare drivhuseffekten i forhold til drivhusgasser ved brug af kort- og langbølget indstråling. Eleven kender hovetrækkene i det primære vindsystem. Eleven kan redegøre for den termohaline cirkulation. Eleven kan relatere feedbackmekanismerne til klimaforandringerne. Eleven kan redegøre for, hvordan man kan afdække forhistoriske klimaforandringer. Eleven kan redegøre for, at der gennem de sidste 800.000 år har været flere istider og varmeperioder. Eleven kan sammenholde klimaforandringer med historiske begivenheder. Eleven kan redegøre for historiske vulkanudbruds betydning for det globale klima. Eleven kan i hovedtræk redegøre for Milankovitchteorien og Henrik Svensmarks teori. Eleven kan i hovedtræk beskrive El Nino fænomenet. Eleven kan beskrive CO2 i forhold til fotosyntese og respiration. Eleven kan forklare brugen af fossile brændsler som årsag til CO2 udslip. Eleven kan forklare, hvad der forstås ved CO2 neutrale energikilder. Eleven kan beskrive vindmøller som en CO2- venlig energiform. Eleven kan give eksempler på CO2-venlige transportmidler. Eleven kan diskutere hvilken former for transport, der i fremtiden vil være optimal. dec Emneforløbet: Klimaforan dringer og levevilkår Klimaforandringer og hydrotermfigurer Danmarks klima i fremtiden Du kan beskrive, hvordan klimaforandringer vil påvirke levevilkårene i de fire klimazoner. Eleverne kender de fire klimazoner. Eleverne kan beskrive konsekvenserne i de fire klimazoner.

Hvad bringer fremtiden? Den polare klimazone Det tempererede område Det subtropiske og tropiske område Naturlig eller menneskeskabt? Aktivitet: Hvad kan du selv gøre? Cafe - Lagring af CO2 COP-møderne Projekt: Fremtidens bilpark Du kan beskrive tiltag der gøres for at løse klimaproblematikken. Du kan redegøre for, hvilke tiltag der gøres for at begrænse CO2-mængden i atmosfæren. Eleverne kan diskutere klimaforandringernes betydning for Danmark. Eleverne kan forklare hvad IPCC er. Eleven kan redegøre for hvad COP er. Eleverne kan diskutere hvilke tiltag man selv kan gøre, for at medvirke til at løse klimaproblematikken. Eleven kender hovedlinjerne i CO2-kredsløbet. Eleven kan redegøre for forskellige måder til at behandle CO2. Eleverne kan diskutere de forskellige muligheder og fremkomme med en mulig løsning. dec Opsamling og evaluering Kan du huske? Mennesker og byer sep Mennesker og byer Emneforløbet: New York - byen der aldrig sover Byen der har det hele Beliggenhed Byens opbygning Immigranter Global opvarmning Byen som et skakbræt Aktivitet: Verdens højeste bygninger Byens klima New Yorks geografi Hvor ligger klimazonerne? New York Du kan beskrive New York som metropol, både i USA og i verden Du kan redegøre for, hvordan klimaforandringer i fremtiden kan påvirke metropolen Eleven kan stedfæste New Yorks beliggenhed på USA s østkyst. Eleven kan redegøre for udvalgte karakteristika for New York fx de 5 bydele eller gadernes skatbrætmønster. Eleven kan perspektivere bygeografiske elementer til andre metropoler. Eleven kan redegøre for New Yorks - og specielt Manhattans- kystnære lokalisering. Eleven kan redegøre for hurricane Sandy og de efterfølgende ødelæggelser. Eleven kan diskutere fremtidige forholdsregler i forhold til hurricanes. Emneforløbet: Hvor kommer byen fra? Befolkningsudvikling Bofaste bønder Bylokalisering Adgang til vand Vigtigste lokaliseringsfaktorer Adgang til resurser Bykort og bymodeller Du kan definere en by og give eksempler på bylokaliseringsfaktorer. Du kan beskrive tre forskellige bymodeller. Eleven kan beskrive et samfunds overgang fra at bo på landet til at bo i byer. Eleven kan redegøre for, hvad man forstår ved en by. Eleven kan give eksempler på relevante bylokaliseringsfaktorer. Eleven kan beskrive tre bymodeller. Eleven kan redegøre for Fingerplanen i København og anskueliggøre den på et kort. Eleven kan beskrive egen by i forhold til de gængse bymodeller.

Moskva Bymodeller Fingerplanen i København Aktivitet: Bymodel Emneforløbet: Den moderne by Byens funktion Byliv Processer i byen Byklima Temperaturen stiger Aktivitet: Byfunktioner i egen by Byens funktioner Urbaniseringsgrader Rensningsanlægget Du kan beskrive fire grundlæggende udfordringer for byområderne. Du kan beskrive, hvordan de store befolkningskoncentrationer i byområderne kan give miljømæssige problemer. Eleven kan beskrive sammenhængen mellem et landbrugssamfund og et bysamfund. Eleven kan beskrive de fire grundlæggende udfordringer. Eleven kan relatere de grundlæggende udfordringer til en udvalgt by. Eleven kan redegøre for, hvordan et byklima udvikles i en større by. Eleven kan beskrive hvordan luften i en storby forurenes. Eleven kan give eksempler på storbyer som kæmper med smog. okt Emneforløbet: Byen i fremtiden Urbaniseringsproces Grundpriserne stiger Storbyer og megabyer Byerne splintrer Ghettodannelser Byspredning Kystbyer oversvømmes Aktivitet: Vores by Cafe - Istanbul, en by på kanten Megabyer Oversvømmelsestruede storbyer Projekt: Bæredygtige byer 10 megabyer Oversvømmelsestruede storbyer Du kan forklare hvad der forstås ved urbaniseringsproces og urbaniseringsgrad. Du kan redegøre for hvordan man i fremtiden kan håndtere storbyproblematikker. Du kan beskrive Istanbul som er by der er udfordret både som megaby, men også som en by på et skrøbeligt geologisk grundlag. Eleven kan beskrive, hvad der forstås ved begrebet urbaniseringsproces. Eleven kan redegøre for, hvad der forstås ved megabyer. Eleverne kan redegøre for udvalgte storbyproblematikker. Eleven kan beskrive, hvad der forstås ved en god infrastruktur. Eleven kan give eksempler på bæredygtig byfornyelse. Elven kan diskutere, hvordan man kan håndtere storbyproblematikkerne i fremtiden. Eleven kan stedfæste Istanbul på kort. Eleven kan beskrive Istanbuls store tiltrækning for befolkningsgrupper i Tyrkiet. Eleven kan beskrive Istanbul som en af de mest jordskælvstruede megabyer i verden. okt Opsamling og evaluering Kan du huske? Livet langs floden aug Livet langs floden Emneforløbet: Coloradofloden Colorado-floden Las Vegas Grand Canyon Amerikanske stater Du kan beskrive Coloradofloden som leverandør af vand til husstande og vand til kunstvanding. Du kan beskrive Coloradofloden som vigtigt element i USA s energiforsyning. Eleven kan stedfæste Coloradofloden og Las Vegas på et kort over USA. Eleven kan forklare Coloradoflodens betydning for vandforsyningen i området. Eleven kan give eksempler på hvad det betyder, at en flod er reguleret. Eleven kan redegøre for, hvordan et vandkraftværk virker Eleven kan forklare Hoover Dam dæmningens betydning for energiforsyningen i området. Eleven kan relatere udnyttelsen af Coloradofloden til andre floder i verden.

Floden som livsnerve Drikkevand og Las Vegas Kraftværker og vandreservoirer Grand Canyon Miljøtrusler Aktivitet: Hvem bestemmer? Emneforløbet: Flodernes vand Afvanding Vandføring Floden og landskabet Udmundingen Aktivitet: Flodens udspring og udmunding Emneforløbet: Floder og mennesker Donau Vandkraftværker Flodsejlads Kunstvanding Aktivitet: Verdens største vandfald Floder og afvanding Floders udvikling Mennesker og landskab langs Rhinen Danmarks åer Donau Mennesket bruger floden Forskelle fra øst til vest Du kan redegøre for vandbalanceligningen. Du kan beskrive en flods udvikling fra udspring til udløb. Du kan beskrive Donau som en vigtig lokaliseringsfaktor. Du kan beskrive Donau som en vigtig trafikåre i Europa. Eleven kan beskrive vands kredsløb. Eleven kan afgrænse en flods eller et vandløbs afvandingsområde. Eleven kan forklare, hvad der forstås ved et grundvandsmagasin. Eleven kan beskrive, hvad der forstås ved erosion. Eleven kan forklare sammenhængen mellem erosion, sedimenttransport og aflejring. Eleven kan beskrive en flods udvikling fra ung, over moden til gammel flod. Eleven kan udpege Donau på et europakort. Eleven kan forklare, hvordan Donaufloden kan virke som lokaliseringsfaktor. Eleven kan give eksempler på, hvordan floden - foruden transport - udnyttes. Eleven kan beskrive floden i forhold til fx længde, udspring, udløb, lande og havne den løber igennem. Eleven kan give eksempler hvordan floden bruges i forbindelse med transport. Eleven kan forklare, hvordan man kunstigt har lavet tiltag for at forbedre forholdene for sejladsen. sep Emneforløbet: Bæredygtig e vandveje Floder og vandmiljø Vand og naturbeskyttelse Donau og naturkatastrofer Aktivitet: Vi undersøger vandløbet Cafe - Turister på Zambezi-floden Bæredygtighed Oversvømmelser i Østrig Projekt: Bæredygtig anvendelse af vores floder Du kan beskrive Donau som et eksempel på et stykke natur, som er truet. Du kan forklare at der også er fare ved at bosætte sig i nærheden af Donaufloden Du kan beskrive Zambezifloden som et vigtigt turist mål i Afrika. Eleven kan forklare, hvordan det naturlige strømningsmønster er ødelagt. Eleven kan beskrive forureningskilder langs floden. Eleven kan redegøre for, hvad der gøres for at skabe et bæredygtigt miljø i og omkring floden. Eleven kan redegøre for konsekvenserne af de talrige oversvømmelser. Eleven kan forklare årsager til de historiske oversvømmelser. Eleven kan give eksempler på, hvad der gøres for at forebygge naurkatastrofer langs floden. Eleven kan redegøre for turismen, som verdens største industri. Elven kan forklare hvorfor Zambezifloden tiltrækker turister, herunder hvad der forstås ved UNESCO s verdensarvsliste. Eleven kan give eksempler på nogle af de miljømæssige udfordringer, som de mange turister omkring floden giver. Opsamling og evaluering Kan du huske? Naturkatastrofer

marts Naturkatastrofer Emneforløbet: Ild og vand i Australien Et indvandrerland Naturen Bushfires Oversvømmelser Aktivitet: Australiens vigtigste byer Emneforløbet: Når vinden går amok USA - et ungt land Naturen Hvor bor amerikanerne? Tornadoer Særligt farlige områder Sådan opstår tornadoer Orkaner Tropiske orkaner Orkankategorier Sandy Aktivitet: Lav en tornado og en orkan Emneforløbet: Ørkenen breder sig i Afrika Naturen, klimazoner og plantebælter Kulturen De største udfordringer Når tørken rammer På kanten af Sahara Landbrugsreformer i Sahel Sahel i fremtiden Aktivitet: Hvorfor ørkenspredning i Sahel? Australien Australien - befolkning og naturkatastrofer Australien i tal USA Tornado Alley Hurricanes Verdensdelen Afrika Når tørken rammer På kanten af Sahara Du kan beskrive Australien som et land med meget store klimatiske forskelligheder. Du kan redegøre for to væsentlige naturkatastrofer i Australien. Du kan redegøre for dannelsen af tornadoer og beskrive deres udbredelse i USA. Du kan redegøre for tropiske orkaner, specielt i USA, og deres betydning. Du kan med udgangspunkt på Afrikas horn beskrive tørkens betydning i området. Du kan - med udgangspunkt i Sahelområdet - beskrive ørkenspredningens årsager og konsekvenser. Eleven kan stedfæste Australien og specielt Darwin og Forrest på et kort. Eleven kan beskrive de store klimatiske forskelligheder i Australien, herunder klimazonerne. Eleven kan tolke hydrotermfigurer og relatere dem til de australske naturkatastrofer. Eleven kan forklare begrebet bushfires. Eleven kan beskrive hvilke områder der bliver ramt af hhv. bushfires og oversvømmelser. Elven kan forklare El Nina og El Nino fænomenerne som væsentlig i forbindelse med oversvømmelserne i Australien. Eleven kan beskrive grundlæggende karakteristika af USA s geografi. Eleven kan forklare, hvordan en tornado dannes og hvordan styrken i en tornado måles. Eleven kan forklare, hvad der forstås ved Tornado Alley. Eleven kan redegøre for dannelse af et termisk lavtryk. Eleven kan forklare forskellen på en tropisk orkan (hurricane) og en tornado. Eleven kan beskrive Katrina og Sandy s ødelæggelser i USA. Eleven kan redegøre for klimazoner og plantebælter i Afrika. Eleven kan stedfæste Afrikas Horn på et kort. Eleven kan forklare sammenhængen mellem tørke, stor befolkningstilvækst, klimaforandringer og sult. Eleven kan stedfæste Sahel og Sahara på et kort. Eleven kan beskrive ørkenspredning. Eleven kan forklare, hvordan et varmere klima vil påvirke ørkenspredningen. april Emneforløbet: Vandmang el i Asien Himalaya Bjergene eroderes Nedbøren i Himalaya Tørke i Kina Oversvømmelser i Kina Aktivitet: Klimasang Cafe - Hvem har ret? Nepal og bjergene Nepal og Tibet Det geologiske kredsløb Projekt: Gå tæt på en naturkatastrofe Asiens lande Du kan beskrive Himalaya som helt afgørende for ferskvandsforsyningen i Asien Du kan forklare klimaforandringernes betydning for oversvømmelser i Kina og Bangladesh. Du kan forklare at klimaforandringsproblematikken kan ses fra mange forskellige vinkler. Eleven kan beskrive grundlæggende geologiske processer i Himalaya. Eleven kan redegøre for nedbørsdannelsen i Himalaya. Eleven kan forklare, Himalayas betydning for ferskvandsforsyningen i Kina, Indien og Bangladesh. Eleven kan redegøre for hvilke områder i Kina, der bliver ramt af oversvømmelser. Eleven kan beskrive den komplekse oversvømmelsesproblematik i Bangladesh. Eleven kan forklare sammenhængen mellem klimaforandringer og flere ekstreme vejrsituationer. Eleven kan redegøre for og begrunde at klimaforandringerne er en realitet. Eleven kan beskrive naturlige og menneskeskabte klimaforandringer. Eleven kan diskutere om klimaforandringerne er naturlige eller menneskeskabte.

Opsamling og evaluering Kan du huske?