STUDIEPLAN Specifik del



Relaterede dokumenter
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Med. Modtagelse Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester.

STUDIEPLAN Specifik del

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

STUDIEPLAN Specifik del

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

STUDIEPLAN Specifik del

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Generel Klinisk Studieplan

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

STUDIEPLAN Specifik del

2. semester Dagkirurgi

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

1. I hvilken grad har indholdet i dit studie på det kliniske undervisningssted svaret til beskrivelsen heraf i den generelle kliniske studieplan?

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Operation og Intensiv Syd - Forberedelse og Opvågning Aarhus Universitetshospital

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Generel Klinisk Studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Introduktionsprogram

FAM OUH, Odense Universitetshospital. Indholdsfortegnelse

Praktiksteds- beskrivelse

STUDIEPLAN Specifik del

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Kirurgisk Afdeling Afsnit A2

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Generel Klinisk Studieplan Modul 1-4

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Forslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Afdelingens mål for oplæringsperioden:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

Kirurgisk Afdeling. Afsnit A2

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit D4 Regionshospitalet Randers. 6. semester. Hold September 07

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester Plastik- og brystkirurgi

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Beskrivelse af klinisk undervisningssted. Mave-tarm og karkirurgisk afsnit. Slagelse Sygehus Region Sjælland

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Praktikstedsbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Afsnitsprofil. Organ- og Plastikkirurgisk sengeafsnit Vejle Sygehus

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KARDIOLOGISK AFDELING, SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL, ROSKILDE OG KØGE

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript:

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del afsnit C6 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10

Indholdsfortegnelse 1.0 Beskrivelse af afsnit C6 som klinisk undervisningssted i 3. semester... 3 1.1 Organisering af sygeplejen... 3 1.2 Patientkategorier... 4 1.3 Eksempel på patientforløb... 4 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter... 6 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer... 6 2.1 Samarbejde mellem klinisk vejleder og studerende... 8 3.0 Obligatorisk pensum... 8 side 2

1.0 Beskrivelse af afsnit C6 som klinisk undervisningssted i 3. semester 1.1 Organisering af sygeplejen Afsnit C6 er et organkirurgisk akut modtagerafsnit, der organisatorisk er en del af afdeling K, organkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Randers. Afsnittet har døgnåbent og er normeret til 18 patienter. Afsnittet modtager både børn og voksne patienter. Afsnittets akutte patienter indlægges direkte i afsnittet efter visitation af egen læge eller vagtlæge. De fleste patienter kommer direkte med Falck til afsnittet. Indlæggelsestiden på afsnit C6 er ca. 11/2 døgn, og ved behov for længere indlæggelse overflyttes patienterne til en af afdelingens stationære afsnit. 2/3 af patienterne udskrives fra afsnit C6 og hyppigt inden for det første døgn. Der indlægges ca. 9 patienter på C6 pr. døgn. Intentionen med afsnit C6 er, at akutte patienter indlægges direkte i et specialerelateret afsnit, og at der hurtigt bliver lagt en pleje- og behandlingsplan for patienten. Dette skal bidrage til at skabe et sammenhængende og hensigtsmæssigt patientforløb både hvad angår kvalitet og ressourcer. I afsnittet er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og lægesekretærer. Afsnittet varetager klinisk undervisning af 1. og 4. modul sygeplejestuderende og der er ansat en klinisk vejleder i afsnittet. Afsnittet er opdelt i 2 grupper, plejeformen er tildelt patientpleje/gruppepleje. Dagvagten starter med gennemgang af gruppens patienter og planlægning af dagen. Derefter uddeles der morgenmad, gives medicin og patienterne hjælpes med personlig hygiejne. Patienter, der skal til operation eller undersøgelse, gøres klar hertil. Om formiddagen er der stuegang, hvor der lægges videre behandlingsplaner for patienterne. En del patienter bliver udskrevet indenfor det første døgn af deres indlæggelse evt. til videre ambulant behandling eller udredning. Patienter med behov for længere indlæggelse vil blive overflyttet til de stationære afsnit sidst på formiddagen. Ved overflytningen til de stationære afsnit er en relevant og struktureret skriftligt rapportering af stor betydning. Gennem en sådan rapport skabes gode muligheder for kontinuitet i sygeplejen. I kraft af sin status som akutafsnit vil der løbende ankomme nye patienter, som skal tages imod. Dagene på afsnit C6 er ofte uforudsigelige og personalet må løbende justere deres planer for sygeplejen. Patienternes behov for sygepleje er side 3

meget varierende, nogle af patienterne er ved ankomsten meget dårlige og har behov for tæt observation samt hurtig intervention, mens andre har et roligt forløb med behov for observation over tid. 1.2 Patientkategorier I afsnittet modtages patienter med sygdomme indenfor det organkirurgiske speciale. Hyppigste lidelser er sygdomme i mave/tarmsystemet, lever/galdeveje, pancreas og urinveje. De sygeplejefaglige opgaver relaterer sig både til pleje af patienter, uddannelse af sygeplejestuderende, samt udvikling af sygeplejen i afdelingen. Sygeplejen til den akutte patient kræver tæt observation, god koordinering samt omstillingsparathed. En akut indlæggelse vil for de fleste komme pludseligt og overraskende. Derfor er flere patienter og pårørende i krise og vi arbejder bevidst med den psykiske pleje til både patienter og pårørende. Da patienterne har et meget varierende indlæggelsesforløb, fra få timer til flere dage og er meget syge til mindre syge, arbejdes der med korttidssygeplejen i fokus. En stor opgave er vejledning og information. Dokumentation af sygeplejen udføres ud fra sygeplejeprocessen. Dokumentation skal sikre kontinuitet i sygeplejen. Sygepleje dokumenteres ud fra VIPS-modellen. For at forebygge komplikationer så som muskelsvækkelse, respirationsproblemer, kredsløbsforstyrrelser, problemer med tarmfunktionen arbejder vi målrettet med, at patienterne bliver hurtigt mobiliseret efter operation, Smertebehandlingen af den nyopererede og akutte patient vægtes højt. Til identifikation af patientens smerter anvendes VAS, Visuel Analog Skala. Vi ernæringsregistrerer alle patienter ved indlæggelsen, dette for at identificere den ernæringstruede patient. Kosten skal prioriteres som en integreret del af plejen og behandlingen. 1.3 Patient- og temaforløb Patientforløb En typisk patient på afsnit C6, hvis sygepleje du som studerende vil få mulighed for at deltage i, vil være en patient, der indlægges med diagnosen obs. appendicitis. Patienten indlægges via egen læge/vagtlægen grundet abdominalsmerter, feber og opkastninger. Patienten vil blive meldt pr. telefon til den kirurgiske forvagt, side 4

som vil melde patienten til afsnittet. Allerede her begynder indlæggelsesforberedelserne. Ud fra diagnosen og andre relevante informationer skal der tages stilling til om patienten eventuelt skal have en enestue. Når patienten ankommer til C6 vil du være med til at modtage ham sammen med en sygeplejerske. Patienten bydes velkommen til afdelingen, får hospitalstøj på og får tilbudt en seng. Du vil her skulle måle værdier på patienten (temperatur, puls, blodtryk, højde, vægt samt stiks af urin). Sygeplejersken og du taler med patienten og dennes eventuelle pårørende og foretager en dataindsamling. De indsamlede data systematiseres og analyseres for at identificere patientens behov for sygepleje. I dokumenterer den udførte og planlagte sygepleje i sygeplejejournalen. Efterfølgende vil en kirurgisk læge tilse og undersøge patienten. Der vil blive ordineret blodprøver. Hvis blodprøvesvarene og den objektive undersøgelse tyder på appendicitis skal patienten opereres akut. Du skal da deltage i klargøring af patienten til operation, han skal raseres, navlen skal renses, der skal tages mål til TED-strømper og han skal have antikoagulation behandling. Patienten bliver tilset af en anæstesilæge, som vil informere patienten om operationsforløbet og evt. ordinere præ-medicin, som du kan administrere. At blive patient og blive akut syg er for patienten og dennes pårørende en ny og måske ukendt situation, hvorfor han har brug for vejledning, information og omsorg. Den mundtlige information vil blive suppleret med skriftlige pjecer. Når patienten er klar, køres han til operationsafdelingen, bliver opereret og derefter kørt til opvågningsafdelingen til videre observation i nogle timer. Patienten vil efterfølgende komme tilbage til afdelingen under ledsagelse af en sygeplejerske fra opvågningsafdelingen. Sygeplejersken vil give mundtlig rapport om forløbet. Du vil sammen med en sygeplejerske pleje patienten i det postoperative forløb, hvor fokus vil være mobilisering, udskillelse af affaldsstoffer, smertebehandling, ernæring og sårpleje. Patienten udskrives formentlig dagen efter operationen og skal inden da vejledes i forhold til sit sår, fysisk udfoldelse og smertebehandling Hvis patienten ikke kan udskrives, vil han blive overflyttet til det stationære afsnit. Du vil da deltage i overflytningen af patienten. Her er det centralt, at patienten og dennes pårørende er informeret om, hvad der skal ske. Ligeledes er det side 5

vigtigt, at den modtagende afdeling får sygeplejefaglig relevant information om denne patient og målene for det videre indlæggelsesforløb. Temaforløb Som studerende på afsnit C6 er der mulighed for at lave temaforløb, f.eks. om hvordan patienterne informeres og vejledes. Ligeledes undersøges, hvorvidt patienterne forstår den givne information. Et andet eksempel kan være at undersøge, hvordan patienterne reagerer på en akut indlæggelse og undersøge hvilke sygeplejetiltag, der skal udføres, for at de føler trygge og mindre angste. Eksempler på problemstillinger kan være: Hvor meget forstår en patient af den givne information under en stuegang? Hvilken betydning for patientens forståelse af informationen har det, at sygeplejersken deltager på stuegang? Anvender patienten den viden, han/hun har fået under indlæggelsen, efter udskrivelsen? Hvor meget læser patienterne i det skriftlige materiale, som vi udleverer under indlæggelsen? 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter I afsnittet er der udpeget nøglepersoner i forhold til sygeplejefaglige emner som hygiejne, dokumentation, ernæring m.m. Disse har til opgave at sikre en løbende udvikling af områderne til gavn for patientplejen. For patienter der indlægges med ileus og som skal opereres herfor er der udarbejdet en protokol vedrørende accelererede patientforløb. Med henblik på at øge personalets viden i relation til specialet planlægges undervisningsseancer af eventuel tværfaglig karakter. Dette er du som studerende velkommen til at deltage i. Ligeledes afvikler man løbende teamkonferencer, hvor man i et sygeplejefagligt forum diskuterer dilemmaer og svære situationer relateret til patientplejen. 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer At være studerende i praksis betyder, at du skal tilegne dig viden og kompetencer gennem deltagelse i praktiske sygeplejehandlinger i forhold til patienter med behov for sygepleje. Du vil sammen med en sygeplejerske få mulighed for at øve dig i at samarbejde med patienten og udføre sygeplejehandlinger. Du skal anvende din teoretiske viden, dine holdninger og oplevelser til at argumentere for og begrunde dine sygeplejefaglige handlinger. Det er således vigtigt, at du vil dele dine tanker og overvejelser med de vejledere, du arbejder sammen med. Du vil med patientforløb som metode deltage i sygeplejen til en mindre gruppe af patienter. Sygeplejen skal tage afsæt i patientens individuelle behov. Forhol- side 6

det mellem dig som studerende og patienter, pårørende og samarbejdspartnere skal således bygge på ansvarlighed, engagement og fleksibilitet. 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer For at få godkendt din undervisningsdeltagelse skal du som minimum have deltaget i følgende: Selvstændigt udføre grundlæggende sygepleje hos de tildelte patienter. Selvstændigt modtage stabile patienter. Du skal selvstændigt observere og kommunikere samt indsamle data med henblik på at identificere patientens behov for sygepleje og dokumentere disse i afsnittets dokumentationsredskab. Hos ukomplicerede patienter skal du selvstændigt udføre præ og postoperativ sygepleje Observere og deltage ved kritiske, akutte situationer. Deltage i sygeplejen til komplekse patienter. arbejde med stuegangsfunktionen, og varetage denne på minimum 2 patienter. Herunder uddelegerer opgaver i forhold til gruppemedlemmernes kompetencer, have overblik over patienterne, overflytte patienter, udskrive patienter, medicinadministration, udføre ordinationer, samarbejde med andre afdelinger samt hjemmeplejen. Planlægge og prioritere sygeplejen sammen med vejleder samt løbende identificere sygeplejebehov. Begrunde den planlagte og udførte sygepleje, samt informere og vejlede patienter og pårørende efter behov. Anvende afsnittets dokumentationsredskaber, og dokumentere sygeplejen på tildelte patienter. Evaluere og justere den ydede sygepleje. Indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer. Deltage i at udvikle sygepleje ved at udarbejde et temaforløb, at kunne forholde sig undrende, reflekterende og undersøgende og deltage i afdelingens sygeplejefaglige diskussioner 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Samarbejdet mellem studerende og vejledere i afsnittet bygger på ansvar og fleksibilitet i forhold til afsnittes aktuelle læringsmuligheder og patientens forløb på sygehuset. Det påhviler både den studerende og den kliniske vejleder at planlægge og justere studieforløb i afsnittet, således at klinisk undervisning målrettet støtter den studerende i dennes udviklingsproces. Den studerende vil enten følges med den kliniske vejleder eller en af afsnittets andre sygeplejersker, hvilket vil fremgå af ugeplanen. På den ugentlige samtale mellem den studerende og den kliniske vejleder side 7

laves aftaler for, hvordan den studerende kan arbejde med de sygeplejefaglige temaer, som er relevante i forhold til de aktuelle patienter, afsnittets sygepleje samt mål og hensigter for semesteret. 2.1 Samarbejde mellem klinisk vejleder og studerende Vi forventer, at du udviser engagement i forhold til klinisk undervisning, dvs. er opsøgende og undersøgende i forhold til den kliniske sygepleje og anvende teoretisk viden. Ligeledes at du udviser ansvarlighed i forhold til patienterne ved at værne om deres integritet og ved at yde en patientcentreret og målrettet sygepleje. Vi forventer, at du har kendskab til samarbejdspartnere, der indgår i patientforløb og udviser ansvarlighed i forhold til afsnittets værdier og mål. Vi forventer, at du forbereder dig til de ugentlige planlægningssamtaler og deltager aktivt i planlægning af eget studieforløb. Den studerende og den kliniske vejleder planlægger kontinuerligt, hvilke patienter den studerende skal følge i sine patientforløb. Via de planlagte patientforløb får den studerende mulighed for at studere i forhold til afsnittets speciale, målene for semestret og de obligatoriske kliniske indholdselementer. Den kliniske vejleder varetager vejledning af den studerende i forhold til klinisk sygepleje eller planlægger, hvilke sygeplejersker der skal fungere som daglige vejledere. Den studerende og den kliniske vejleder afholder ugentlige samtaler, hvor der reflekteres over praksis. Der foregår evaluering i forhold til målene for semestret og de obligatoriske kliniske indholdselementer. Der planlægges hvilke patientforløb den studerende skal studere i det videre forløb. Både den kliniske vejleder, daglige vejledere og den studerende har ansvar for at dokumentere den studerendes studieaktivitet i forhold til mål og obligatoriske kliniske indholdselementer. 3.0 Obligatorisk pensum Hansen, O. H. & Søloft, J., 2002, Mave- og tarmsygdomme. Munksgaard Afsnit vedrørende; Kap. 2, Ulcussygdomme s. 39-57(18 sider) Kap. 6, Nedre gastrointestinal blødning s. 168-169 (2 sider) Kap. 7, Appendix s. 171-178 (7 sider) side 8

Kap. 8, Lever-galdeveje s. 213-228 (15 sider) Kap. 16, Akut abdomen s. 283-289, (6 sider) Hallbjørg, A., 2001, Præ- og postoperativ sygepleje, i Klinisk sygepleie bind 1, s. 154-170 og s. 198-221 (23 sider) Hallbjørg, A., 2001, Sygepleie til pasienter med sykdomme i magetarmkanalen i Klinisk sygepleie bind 1, s.530-535 og 539-549 (10sider) Trols Munch Jørgensen, Jørgen Kvist Kristensen, Benni Nerstrøm, Hans Wolf, 2003, i Urologi FADL s forlag, Urinvejssten s.89-102 Trols Munch Jørgensen, Jørgen Kvist Kristensen, Benni Nerstrøm, Hans Wolf, 2003, i Urologi FADL s forlag, Hæmaturi s.131 Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg hospital (2003) - Kapitel 2 Patienten i centrum, kapitel 6 Ernæring, kapitel 7 Fysisk aktivitet, kapitel 12 Operation - kan hentes på http://www.kliniskenhedforsygdomsforebyggelse.dk (30 sider) Sekretariatet for referenceprogrammer 2002. Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdomme. - kan hentes på http://www.sfr.dk (35 sider) Moesmand, A.M. m.fl 1998, Å være akutt kritisk syg. Universitetsforlaget, Oslo, s 9-53 og 85-155. (114) Anæstesiologisk afdeling, RC. 2003. Perioperativ smertebehandling in Smertebog. (6 sider) Billeddiagnostisk afsnit RC. 2003. Billeddiagnostisk håndbog. Afsnit vedrørende Tyktarmsundersøgelser, Mave-tyndtarmsundersøgelser, I.V. Urografi, Finnålsbiopsi, Grovnålsbiopsi, CT, MR og Ultralyd. (18 sider) Region Midtjylland s retningslinjer for hygiejne 2009. http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_7005kv.nsf/ui2/9811da9877916979c12575f400410f6d?opendocument side 9

Kostudvalget RC. 1998. Kosthåndbogen. Findes på intranettet Kærgaard, Grethe. 2001. Acceleret patientforløb, kirurgisk afdeling K, RC (4 sider) Pedersen, Birthe og Frank F. Nielsen. 1999. Sårmanual på RC Afsnit Sårhelingsprocessen - specifikke sårtyper. (3 sider) Skræp, Vibeke og Lilly Nielsen. 2003. Kunsten at klargøre en patient til operation, RC (20 sider) Århus Amts Blodbanksvirksomhed RC/GS. 2006 Transfusion af blodkomponenter. Vejledning til de kliniske afdelinger Randers Centralsygehus/Grenå Sygehus Version 1.1 Randers Centralsygehus, organkirurgisk afdeling. Information til patienter vedr: Velkommen til organkirurgisk akutafsnit C6, nr. 544 (3 sider) Information til patienter som skal opereres, nr. 52 (3 sider) Patientvejledning om anæstesi ( narkose,bedøvelse) nr. 91 (5 sider) Operation for lyskebrok, nr. 67 (2 sider) Operation for blindtarmsbetændelse, nr. 65 (2 sider) Information til patienter om operation i tarmen, nr. 355 (6 sider) ERCP, nr. 177 (3 sider) Operation for galdesten, nr. 394 (3 sider) Pilonidalcyste, nr. 248 (2 sider) Koloskopi, nr. 245 (3 sider) Sigmoideoskopi, nr. 487 (4 sider) Gastroskopi, nr. 68 (2 sider) side 10