EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE OG RESSOURCER Få ekstra kræfter til at gennemføre helhedsplanen Tilskud fra Landsbyggefonden kan ikke - og skal ikke - løse boligområdets problemer alene. Løsningen ligger først og fremmest i de ressourcer, som allerede er til stede i og omkring boligområdet. Helhedsplanens fornemste opgave er netop at koble lokale ressourcer sammen - og derigennem skabe nye muligheder for udvikling. I forbindelse med helhedsplanens udarbejdelse bør man lave en grundig ressourcekortlægning (se nærmere under Ansøgning) og inddrage alle vigtige ressourcer i lokalområdet i udviklingen af helhedsplanen. Udover de lokale ressourcer, er der en række muligheder for i kortere eller længere perioder at tilføre ekstra ressourcer til helhedsplanen, enten integreret i helhedsplanen fra starten eller tilført undervejs i forløbet. Blandt de vigtigste eksterne ressourcer er: Landsdækkende frivillige organisationer, der gerne vil etablere samarbejdsprojekter med helhedsplanerne i de udsatte boligområder Studerende på videregående uddannelser, der kan være en ressource i helhedsplanerne - som ulønnede praktikanter, som studentermedhjælpere eller som led i studieprojekter Samarbejde med større frivillige organisationer Mange helhedsplaner samarbejder med store landsdækkende frivillige organisationer - humanitære organisationer og ikke mindst deres ungdomsorganisationer, idrætsorganisationer, sygdomsbekæmpende organisationer m.fl. - om konkrete projekter i boligområdet. Lektiecaféer, væresteder, klubber og street-aktiviteter er typiske eksempler på samarbejdsprojekter med større frivillige organisationer. Det er organisationer, som har en professionel tilgang til arbejdet med frivillige. De er dygtige til at rekruttere og pleje frivillige, de laver introduktionsforløb og tilbyder kurser til de frivillige, og de bygger en stor del af deres arbejde på velafprøvede koncepter. Organisationerne har ofte et stærkt sekretariat, der fundraiser, udvikler nye projekter og støtter op om lokale initiativer. Generelt er der gode erfaringer fra samarbejdsprojekter mellem de store frivillige organisationer og helhedsplanerne. Projekterne appellerer ofte til en anden type frivillige end dem, der er flest af i det boligsociale arbejde. De er typisk unge, ofte studerende, og de kommer med et stort engagement og personligt drive. Det er ikke så afgørende for dem, om projektet lige præcist foregår dér, hvor de selv bor, og på den måde kan det boligsociale arbejde få tilført ekstra ressourcer i form af frivillige udefra.
Selv om der står en større organisation bag de frivillige, skal helhedsplanens medarbejdere være indstillet på at investere tid og kræfter i samarbejdsprojekterne. De frivillige, som man ad den vej får ind i det boligsociale arbejde, bor altså ikke nødvendigvis i lokalområdet, men kommer måske fra andre dele af byen. Deres viden om levevilkårene i boligområdet kan derfor være ret begrænset. For nogen af dem er det et kulturchok at bevæge sig ind i et udsat boligområde for første gang og møde mennesker, der lever under helt andre vilkår end de selv. Og endelig skal man huske på, at de er tilknyttet en ekstern organisation, som har sin egen frivilligkultur, sine egne traditioner og sine egne idéer om, hvordan aktiviteterne skal udføres. Det behøver ikke at være et problem, hvis man bare husker at tage højde for, at det altid er nogle særlige udfordringer, når man inddrager en ekstern organisation og eksterne frivillige. Og heldigvis er der masser af gode eksempler på vellykkede samarbejdsprojekter. Her er nogle konkrete råd, baseret på erfaringer fra forskellige samarbejdsprojekter imellem helhedsplaner og større frivillige organisationer: Få afstemt forventningerne på forhånd. Hvad forventer I af den organisation, I skal samarbejde med, og hvad forventer de af jer. Det kan lyde skrækkelig banalt, men erfaringen er, at hvis samarbejdet går skævt, så skyldes det som oftest, at man netop ikke har brugt den nødvendige tid på at få afstemt forventningerne til hinanden. Lav gerne en kort skriftlig samarbejdsaftale. Det tvinger begge parter til at være tydelige i deres forventninger. Anvend eventuelt Landsbyggefondens skabelon for delaftaler om samarbejde i helhedsplanerne. Husk, at hvis samarbejdsprojektet indgår som en integreret del af helhedsplanen, og hvis helhedsplanen skal bidrage væsentligt til aktivitetens økonomi, så skal den beskrives og dokumenteres på samme måde som helhedsplanens øvrige aktiviteter - også selv om en ekstern organisation står for udførelsen. Lav klare aftaler om, hvordan I kommunikerer indbyrdes. Hvem er deres kontaktperson, og hvem er jeres? Lav evt. en aftale om fast tilbagevendende statusmøder, hvor I drøfter de udfordringer, som måtte vise sig undervejs. Husk også klare aftaler om alle de lavpraktiske ting: Hvem har ansvaret for lokaler og faciliteter - økonomi, nøgler, rengøring, vedligeholdelse etc. Hvem har ansvaret for at reklamere for aktiviteterne i boligområdet? Hvem er ansvarlig for at orientere beboerne/brugerne, hvis en aktivitet må aflyses etc. Brug tid på at introducere de eksterne frivillige til boligområdet og orientér dem løbende om, hvilke aktiviteter der i øvrigt foregår, så I undgår konkurrerende parallelaktiviteter. Forsøg at få et mix af frivillige fra boligområdet og eksterne frivillige omkring den enkelte aktivitet. De eksterne frivillige kan tilføre ekstra kræfter og energi til det boligsociale arbejde - boligområdets egne frivillige har et lokalt netværk og viden om lokalområdet, som er guld værd. Vær ikke smålig. Selv om man måske har et princip om, at frivillige ikke skal honoreres for deres indsats, så kan det f.eks. være en rigtig god investering at betale for et buskort til en fattig studerende, der kommer fra den anden ende af byen og udfører et stort frivilligt arbejde i boligområdet. Tænk i det hele taget de eksterne frivillige ind i jeres egen frivilligpleje. Vis i både ord og handling, at I anerkender og påskønner det frivillige arbejde, de udfører. Husk at invitere dem med til fester og arrangementer for de aktive i boligområdet. Påskøn deres indsats på jeres hjemmeside osv.
Endelig skal man altid huske på, at frivillige - hvad enten de er interne eller eksterne - netop er frivillige - på godt og ondt. Uanset om der står en stor organisation bag dem, så kan de frivillige brænde ud, miste interessen eller i en periode mangle tid til det frivillige arbejde. Hvordan kommer man i gang med samarbejdet? De store landsdækkende frivillige organisationer har lokalforeninger eller lokalgrupper spredt ud over landet. Det vil typisk være dem, man henvender sig til. Ofte går det også den anden vej: Lokalforeningen eller lokalgruppen henvender sig til boligområdet og foreslår et samarbejdsprojekt. Findes der ikke en lokalforening eller lokalgruppe i nabolaget, kan man henvendes til organisationens sekretariat. Organisationen vil måske gerne etablere sig i området, og et samarbejde med helhedsplanen om en konkret aktivitet i boligområdet kan måske bruges som afsæt til at etablere en lokalforening eller lokalgruppe af organisationen. Samarbejde med studerende Praktikanter fra videregående uddannelser Ansættelse af ulønnede praktikanter fra forskellige videregående uddannelser kan være en oplagt mulighed for at tilføre helhedsplanen ekstra ressourcer og viden i en kortere periode. På mange uddannelser er praktikken i dag obligatorisk, på andre er den frivillig. Længden af praktikperioden varierer fra uddannelse til uddannelse; fra nogle få uger til fem-seks måneder. Formålet med praktikopholdet er i alle tilfælde at give den studerende mulighed for at koble teoretisk viden med praksis. Der er masser af gode eksempler på praktikophold, som både helhedsplanen og den studerende har haft stort udbytte af. Hvem kan sige nej til at få en ulønnet medarbejder i nogle måneder? Man skal dog gøre sig klart, at helhedsplanen skal investere betydelig tid og ressourcer i praktikperioden. Netop derfor er det vigtigt at få afstemt forventningerne på forhånd med den studerende og uddannelsesstedet og gøre det helt klart, at man forventer at 'få noget igen' - en arbejdsindsats, et 'produkt' eller måske en ny viden. Helhedsplanen har ikke nødvendigvis sammenfaldende interesser med uddannelsesstedet og praktikanten. For uddannelsesstedet er det måske læringsperspektivet for den studerende, der er vigtigst. For praktikanten er det måske ønsket om at prøve sig selv af, at få lejlighed til snuse til det boligsociale område eller at få noget på CV'et, der især trækker. Det behøver ikke at stå i modsætning til helhedsplanens interesser, hvis man blot på forhånd gør det klart, at man også forventer at få noget til gengæld for den tid, man investerer i praktikanten. Baseret på erfaringer fra helhedsplaner, er her nogle overvejelser, som medarbejderne dels selv må gøre sig, dels afklare med den studerende: Har den studerende den faglighed, som er nødvendig i forhold til opgaven? Hvor langt er praktikanten i sit uddannelsesforløb? Jo længere i uddannelsen, des større teoretisk og
faglig ballast kan den studerende forventes at have. Erfaringen er, at man får generelt mest ud af praktikanter, der befinder sig på bachelor-niveau eller tilsvarende. Hvis opgaven omfatter beboerkontakt, er det måske lige så vigtigt, at praktikanten har prøvet at arbejde med mennesker før. Er man indstillet på at afsætte den tid, som er nødvendig til ledelse af praktikanten? Praktikanten skal betragtes som enhver anden medarbejder og har behov for og krav på ledelse. Undervurder ikke den tid, der skal investeres. Har man i helhedsplanen den faglighed, som er nødvendig for at kunne sparre med praktikanten? Selv om der ikke blandt helhedsplanens medarbejdere er nogen, som på det teoretiske niveau kan matche den studerende, kan sparring sagtens være givtig og tilføre begge parter en masse nyt. Men forventnings-afstemning er også her vigtig. Den studerende skal vide, hvad han/hun kan forvente at få ud af det på det teoretiske niveau. Matcher de ressourcer og interesser, den studerende har, med helhedsplanens behov? Ansættelse af en praktikant skal ikke være et projekt i sig selv, men skal understøtte de overordnede mål i helhedsplanen. Hvor lang er praktikperioden på den pågældende uddannelse? Erfaringer fra helhedsplaner viser, at praktikken generelt bør være på minimum 3-4 måneder, hvis man skal tjene den tid ind, man investerer i ledelse og sparring af praktikanten. Længden af praktikperioden er ikke mindst afgørende, hvis praktikken også omfatter beboerkontakt, da det tager tid at skabe tillid og relationer. Hvis der er tale om afgrænsede 'skrivebordsopgaver', kan kortere praktikperioder i nogle tilfælde give mening. Har man de faciliteter, der skal til for at huse en ekstra medarbejder i en periode. Altså helt lavpraktisk: Kan man tilbyde en ordentlig arbejdsplads med adgang til PC, telefon osv. Er man indstillet på at lade praktikanten blive en integreret del af det boligsociale arbejde i området? Er man villig til at åbne sit netværk op for praktikanten? Det er vigtigt, at praktikanten får hands-on erfaringer med det boligsociale arbejde. Rent praktisk kan man opslå et praktikprojekt på relevante uddannelsesinstitutioner og annoncere efter en praktikant. Det kan f.eks. være på: Socialrådgiveruddannelsen, herunder også den internationale socialrådgiveruddannelse Diverse sundhedsfaglige uddannelser Universiteterne - i forhold til studerende på f.eks. antropologi- og sociologistudierne, de sprogvidenskabelige studier, pædagogik og kommunikation På uddannelsesinstitutionernes hjemmesider kan man finde oplysninger om, hvordan man opslår praktikpladser. Inden man opslår et praktikprojekt, kan man evt. kontakte en af den pågældende uddannelsesinstitutions praktikvejledere for at få nærmere oplysninger. Et praktikprojekt bør være en tids- og emneafgrænset opgave, som på en eller anden måde kan understøtte den eksisterende boligsociale indsats - og som samtidig er faglig relevant for den studerende. Der kan være tale om en analyseopgave, en evaluering, afprøvning af en metode, igangsætning af et pilotprojekt el.lign. For helhedsplanen kan ansættelsen af en praktikant - udover at være en aflastning for medarbejderne i en periode - være en mulighed for at få:
Kritiske/nysgerrige/analytiske spørgsmål, som kan være med til at udfordre "det gør vi, fordi vi plejer..." eller "det har vi erfaring med, ikke kan lade sig gøre" Nytænkning/energi og inspiration til at prøve nye metoder af Et teoretisk perspektiv på en praktisk hverdag og derigennem kvalificere arbejdet, bl.a. metodisk På nogle uddannelsesinstitutioner forventer man og i visse tilfælde forlanger man, at den medarbejder, der skal fungere som vejleder for praktikanten, deltager i et introduktionsmøde eller et forløb. Studieopgaver/studieprojekter Opgaver og projekter, som studerende ved forskellige mellemlange og videregående uddannelser skal udføre som led i studiet, kan være en mulighed for helhedsplanerne for at få et nyt - og måske kritisk - blik på den daglige praksis. Ligesom ved ansættelse af praktikanter fra de videregående uddannelser, bør man også her gøre sig klart, at begge parter kun får udbytte af samarbejdet, hvis helhedsplanen er villig til at investere tid i de studerende. Nogle helhedsplaner, især dem der ligger tæt på de store uddannelsesinstitutioner, får meget ofte henvendelser fra studerende, som ønsker at lave opgaver og projekter i tilknytning til det boligsociale arbejde. Helhedsplanerne har derfor følt sig nødsaget til at være meget nøgterne i deres vurdering af, om det pågældende projekt er relevant i forhold til udviklingen af det lokale boligsociale arbejde. Ligesom de også vurderer, om de studerende er så langt i deres studie, at de kan forventes at bidrage kvalificeret, teoretisk og fagligt. Men det er naturligvis overvejelser, som alle helhedsplaner bør gøre sig, når de får henvendelser. Helhedsplanerne kan imidlertid også gå den anden vej og selv opslå projekter på relevante uddannelsesinstitutioner. Mange uddannelsesinstitutioner har 'Projektbørser', hvor virksomheder og offentlige og private institutioner kan opslå projekter. Se uddannelsesinstitutionernes hjemmesider. Der kan f.eks. være tale om analyseopgaver eller beboerundersøgelser.